Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Viborg Katedralskole
|
Fag og niveau
|
Biologi C
|
Lærer(e)
|
Jon Bjørka Fosgaard
|
Hold
|
2024VH bi/1 (I) (3g bi/1 (I))
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Intro til biologi og celler
Intro til biologi, videnskaben om liv
cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler og membranprocesser
Hvad forstår vi ved liv og hvilke kriterier er der i biologi?
Laboratorie og feltarbejde:
- Mikroskopi af plante- og dyreceller (1 modul)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kost og sundhed
makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner
enzymer: overordnet opbygning og funktion
fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer, fordøjelsessystemets opbygning og funktion
I forløbet er blandt andet lært om: Kostens hovedbestanddele, kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. Om kulhydrater har vi blandt andet lært om mono-, di- og polysakkarider herunder forskellen mellem amylose og cellulose. Om proteiner har vi blandt andet lært om proteinernes rolle i kroppen, deres opbygning af aminosyrer og aminosyrernes opbygning. Om fedtstoffer har vi blandt andet lært om triglycerider og hvordan fedtsyrerne kan inddeles i tre hovedgrupper. Vi har kort sammenlignet triglyceriderne med fosforlipiderne i cellemembranen.
Vi har fået et overblik over kroppens organsystemer og har fokuseret på fordøjelsessystemet og dets organers funktioner i fordøjelsen. Vi har lært om enzymer og enzymatisk nedbrydning af kostens hovedbestandele herunder at reaktionshastigheden kan afhænge af temperatur og pH-værdien.
Laboratorie og feltarbejde:
Demonstrationsforsøg: Katalase i kartofler (1 modul)
Enzymøvelse med spytamylase (1 modul)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Sex, hormoner og ønskebørn
fysiologi: forplantning og hormonel regulering
Vi har blandt andet lært om:
Sekundære kønskarakterer hos biologisk mand og kvinde. Den hormonelle regulering, med negativ og positiv feedback. Mandens kønsorganer og produktionen af sædceller. Kvindens kønsorganer og menstruationscyklus. Befrugtning, graviditetstest og fosterudviklingen i livmoderen. Om prævention har holdet i grupper produceret en folder der ville kunne uddeles til målgruppen unge i gymnasiealderen. Folderen indeholder information om præventionsmetodernes biologiske virkning og opsummeret fordele og ulemper ved brug af de enkelte produkter. Abort er kort blevet diskuteret på klassen herunder ændringen i lovgivningen. Om kønssygdomme er undersøgt udviklingen på landsplan og i udvalgte kommuner med opdaterede data. Udviklingen i fødselstal og ufrivillig barnløshed herunder årsager og løsninger hertil.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Genetik
genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutation
Makromolekyler: Opbygningen af DNA
I forløbet har vi blandt andet lært om:
Haploide og diploide celler, kromosomer, kromatider og overordnet om mitose og meiose uden dog at have gennemgået alle underfaser. DNA, RNA og det centrale dogme. DNA replikation, transskription og translation. Cellens livscyklus. Vi har blandt andet også lært om gener, proteiner og overordnet om proteinsyntesen hvor vi har lært om aflæsningen af mRNA i codons og de dertilhørende aminosyrer. Vi har blandt andet lært om genetik og genetiske egenskaber, nedarvning af monogene egenskaber herunder Mendels 1. lov. Vi har blandt andet lært om krydsningsskemaer og udspaltningsforhold for genotype og fænotype. Vi har blandt andet lært om stamtavler, aflæsning og analyse af dem og autosomale og kønsbundne recessive og dominante egenskaber. I laboratoriet har vi lært om isolering af DNA fra celler og bioteknologi i form af metoden gelelektroforese.
Laboratorie og feltarbejde:
- Isolering af DNA fra løg (1 modul)
- DNA fingerprinting (Gelelektroforese) (1 modul)
- Nedarvning af genetiske træk (hvordan kommer jeres børn til at se ud?)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Evolution
evolutionsbiologi: eksempler på evolutionsmekanismer
I forløbet har vi blandt andet lært om:
Første modul i forløbet introducerede emnet evolution ved at lære om den kulturkamp om evolutionslæren der hos nogle foregår mellem kristne kreationister og naturvidenskabsfolk. F.eks. i USA. Dette tog vi udgangspunkt i med diverse undersider på www.evolution.dk (se undervisningsbeskrivelsen og evt. vedhæftede opgave). Dernæst så vi første halvdel af dokumentaren "What Darwin never knew" med fokus på Darwins iagttagelser og observationer. Vi lærte blandt andet om observationerne af kæmpeskildpadderne og finkerne på Galapagosøerne. Vi lærte blandt andet også om sammenhængen til det forrige forløb om genetik ved at lære om hvordan DNA kan give anledning til den naturlige variation der er inden for alle arter herunder mutationer og vi lærte om forskellige former for genmutationer, punkt- og længdemutationer. Her lavede vi en kobling tilbage til det centrale dogme og til proteinsyntesen.
Vi lærte blandt andet om det biologiske artsbegreb, artsdannelse, taksonomi og hvordan alt liv er beslægtet. naturlig selektion og de grundlæggende observationer om variation og konkurrence. Konkret studerede vi eksemplet på naturlig selektion i Darwins finker og det klassiske studie af Birkemåleren. Vi udførte et forsøg med bønner for at lære om hvordan der selekteres for en specifik variation og hvilke miljøfaktorer der påvirker denne selektion.
Laboratorie og feltarbejde:
Øvelsen uden titel (også sidenhen ofte omtalt som "bønneforsøget")
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Økologi
økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet
biokemiske processer: fotosyntese, respiration og gæring
I forløbet har vi blandt andet lært om:
Økosystemer og energistrømme i økosystemet. Vi har blandt andet lært om trofiske niveauer og om fotoautotrofe og heterotrofe organismer. Vi har lært om fotosyntesen, respiration og gæring og vi har lært om hvilke organeller der er involveret i fotosyntese og respiration. Vi har lært om fødekæder og fødenet. Vi har lært om konkurrence inden for og mellem arter. For både fotosyntese og respiration har vi lært reaktionsskemaerne. Vi gennemførte og analyserede et forsøg hvor vi ved hjælp af variabelkontrol undersøgte fotosyntese og respiration for vandpest. Vi har lært om sammenhængen mellem netto- og bruttoprimærproduktion og respiration. Vi har lært om kulstofkredsløbet med særligt fokus på det biologiske kredsløb. Vi lærte om udvekslingen af carbon/kulstof mellem 4 sfærer: atmosfæren, biosfæren, hydrosfæren og lithosfæren. Vi koblede kulstofkredsløbet til en forståelse af hvordan vores forbrug af fossile brændstoffer har påvirket Jordens naturlige drivhuseffekt.
Vi har blandt andet også lært om abiotiske og biotiske faktorer og vi har lært teknikker til at måle på disse. Vi foretog et feltarbejde ved Nørre Sø, Viborg. Mange grupper fandt f.eks. mange vårfluelarver.
Laboratorie og feltarbejde:
- Feltarbejde ved Nørre Sø, Viborg. Måling af biotiske og abiotiske faktorer (2 moduler)
- Laboratorie: fotosyntese og respiration i vandpest (2 moduler)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Vækst og vækstfaktorer
biokemiske processer: gæring
mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
"Forløbet" dækker over 1 modul. I det forrige økologiforløb havde vi lært om fotosyntese, respiration og gæring og vi afsluttede undervisningen ved at undersøge hvordan temperaturen kan påvirke gærcellers aktivitet. Dette gjorde vi i laboratoriet hvor holdet var inddelt i forskellige grupper og hver gruppe var ansvarlig for at bestemme gærcellernes aktivitet ved en given temperatur. Til slut samlede vi fælles op og analyserede kort holdets samlede resultater.
Laboratorie og andet arbejde
Gærcellers aktivitet
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64693749382",
"T": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64693749382",
"H": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64693749382"
}