Holdet 2024VH ng/2 (II) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Jon Bjørka Fosgaard
Hold 2024VH ng/2 (II) (2g3g ng/2 (II))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til naturgeografi
Titel 2 Geologi
Titel 3 Klimaændringer
Titel 4 Afrika
Titel 5 Olie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til naturgeografi

Beskrivelse af forløbet
Intro til naturgeografi med særligt fokus på anvendelse af digitale og analoge kort


Feltarbejde, eksperimentelt eller andet empiribaseret arbejde:
- Brug af Viborg GIS som værktøj, brug af atlas og anvendelse af Google Earth Pro som værktøj (1 modul)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Geologi

Beskrivelse af forløbet

Forløbet starter med en dokumentar om Sumatrajordskælvet 2. juledag 2004 og den efterfølgende tsunami. Dernæst en generel intro til Jordens geologiske opbygning og hvordan man ved hjælp af jordskælvsbølger ved hvordan Jorden er opbygget. I laboratoriet bestemmer vi densiteten for 4 ukendte bjergarter og skal på baggrund af denne bestemmelse placere disse ukendte bjergarter i det geologiske kredsløb. Vores viden om bjergarternes densitet kobler vi til læren om teorien for pladetektonik og vi lærer om udviklingen fra kontinentaldrift til pladetektonik og hvilke beviser der er for pladetektonik. Vi lærer om de forskellige typer af pladegrænser og de særlige kendetegn for disse. Vi lærer om hvordan man kan bestemme et jordskælvs epicenter og vi undersøger data for jordskælv ved forskellige typer pladegrænser og kortlægger disse. Til slut i forløbet lærer vi om forskellige typer vulkaner og kobler dem til vores viden om den geologiske cyklus og pladegrænser. Vi kortlægger også vulkaner på Jorden og arbejder med en selvvalgt vulkan.


Feltarbejde, eksperimentelt eller andet empiribaseret arbejde:

- Bjergarter i den geologiske cyklus - kvalitativ analyse af udleverede håndstykker (1 modul)
- Lab: Densitet af bjergarter - bestemmelse af densitet for ukendte bjergarter og analyse af bjergarternes placering i den geologiske cyklus (1 modul)
- Triangulering af jordskælv - analyse af seismogrammer og kortlægning (2 moduler)
- Projekt: selvvalgt vulkan
- Google Earth: geologisk kortlægning ved brug af GIS data (.kml og .kmz filer)
- Tsunamiforsøg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Klimaændringer

Beskrivelse af forløbet

Vi ser en dokumentar der dels lægger op til at opnå viden om hvordan man bestemmer temperaturen på Jorden og dels hvordan man forklarer udviklingen. Vi laver et feltarbejde hvor vi bestemmer strålingsbalancen over Viborg Katedralskole og vi kobler dette til teorien om drivhuseffekten. Vi undersøger udviklingen af drivhusgasser i atmosfæren og lærer om tilbagekoblingsmekanismer. Vi laver et forsøg hvor vi undersøger hvilken betydning en overflades farve (sort/hvid) har for temperaturudviklingen. Vi undersøger hvor meget en dansker udleder af CO2 i forhold til en verdensborger, hvilke ting der medfører denne store udledning og hvordan vi som enkeltpersoner kan mindske udledningen. Vi undersøger CO2-aftrykket af forskellige typer fødevarer, tøj og transportformer og vores indkomst.
Vi går i dybden med sammenhængen mellem klima og havstrømme hvor vi specifikt ser på Golfstrømmen og dens betydning for klimaet og hvordan klimaændringer påvirker Golfstrømmen. Ved et demonstrationsforsøg lærer vi om dybvandsdannelse og den termohaline cirkulation. Vi anvender en digital klimamodel - Monash Simple Climate Model til at undersøge effekten af blandt andet skyer for klimaet. Vi undersøger konsekvenserne af klimaændringerne og undersøger særligt hvordan global opvarmning forårsager ændrede nedbørsmønstre. Vi identificerer, at vand kan komme ”fra oven”, ”fra siden” og ”fra neden”. Vi undersøger hvilke udfordringer Viborg (by) vil stå med i år 2100 som følge af klimaændringerne. Forløbet slutter af med emnet "energi" hvor vi lærer om hvad energi er, energiomdannelser, fossile og vedvarende energityper. Vi lærer om kulstofkredsløbet og diskuterer fordele og ulemper ved udvalgte energityper (kul, kernekraft, vandkraft, biomasse og vindmøller) - også miljøpåvirkninger andre end på klimaet.
I de sidste to timer i skoleåret vendte vi tilbage til forløbet om klimaændringer og særligt klimaændringernes betydning for nedbørsdannelsen. Først vendte vi tilbage til øvelsen i KAMP-værktøjet hvor holdet skulle finde på en innovativ løsning på et konkret problem med for meget vand (enten fra oven, fra siden eller fra neden). Dernæst koblede vi forløbet om Afrika og klimaændringer sammen ved at lære om vandkrisen i Cape Town, Sydafrika. Vand kan vi altså både få for meget eller for lidt af.


Feltarbejde, eksperimentelt eller andet empiribaseret arbejde:

- Feltarbejde: strålingsbalancen over Viborg Katedralskole (1 modul)
- Demonstrationsforsøg: Den termohaline cirkulation (1 modul)
- GIS-arbejde: Værktøjet KAMP - Klimatilpasning. Analyse af klimaet i Viborg anno 2100 (2 moduler)
- Albedoforsøg - temperaturudviklingen på en sort/hvid overflade + indstrålingvinklens betydning for temperaturudvikling. "Feltarbejde" uden for skolen (1 modul).
- Klimamodel - Monash Simple Climate Model -
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Afrika

Beskrivelse af forløbet

Med en kobling til FN’s verdensmål undersøger vi OM der er sult i Afrika og hvilke verdensmål verdenssamfundet har for sult? Og for fattigdom? Vi undersøger om denne udvikling er bæredygtig. I forløbet fokuserer vi på de naturgivne forhold i Sahel og lærer om den intertropiske konvergenszone, luftens tryk og vinde, sø- og landbrise, corioliseffekten og det globale tryk- og vindsystem. Vi lærer at analysere hydrotermfigurer og at koble disse data til vores viden om det globale tryk- og vindsystem. Vi lærer om nedbørsdannelse og fokuserer særligt på dannelsen af konvektionsnedbør. Om nedbørsdannelse lærer vi særligt om dugpunktskurven og tør- og fugtadiabatisk afkøling og dermed lærer vi også om dannelsen af stigningsregn.

Vi undersøger om temperaturudviklingen er ens over både land og vand og perspektiverer vores eksperimentelt bestemte data til ITK-zonens bevægelser i nord og sydgående retning omkring hele Jorden. Forløbet bevæger sig herefter over mod en kobling til vandets kredsløb hvor vi undersøger hvordan der kan ske ørkenspredning og vi forklarer ved hjælp af modellen for vandets kredsløb hvilke afledte effekter der er af ørkenspredning. Vi vender tilbage til hydrotermfigurer og lærer hvordan vi identificerer hvilken klimazone og plantebælte en given hydrotermfigur repræsenterer. Vi ser dokumentaren ”Kærlighed i Sahel” hvor vi følger fulanifolket og deres levevis som kvæghyrder og 2) en opsamling af samfundsmæssige forhold i nogle afrikanske lande og hvordan klimaændringer og demografi kan medføre ørkenspredning.

Feltarbejde, eksperimentelt eller andet empiribaseret arbejde:
- Empiribaseret arbejde: analyse af hydrotermfigurer
- Eksperimentelt: albedo, indstrålingsvinkel og temperatur ved forskellige overflader
- Eksperimentelt: I hvilken højde dannes skyer i dag?
- Eksperimentelt: nedsivning af vand i forskellige jordtyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Olie

Beskrivelse af forløbet

Forløbet starter med et tilbageblik til forløbet "Klimaændringer" hvor vi sluttede af med at lære om forskellige energitypers rolle i forbindelse med klimaændringer. Vi lærer om hvilken type energi vi får fra olie, hvordan det indgår i kulstofkredsløbet og hvad vi bruger olie til. Vi lærer om udviklingen i vores forbrug og produktion af de forskellige energityper herunder olie. Vi undersøger de seneste data for olieforbrug og -produktion i database (www.ourworldindata.org). Vi lærer om oliegeologien herunder hvordan olie dannes, hvilke bjergarter der skal være tilstede og vi lærer konkret om oliedannelsen i den danske del af Nordsøen. Vi lærer om oliefælder. I et eksperiment undersøger vi hvordan olie kan produceres fra kridt og perspektiverer eksperimentet og resultaterne til forskellige olieindvindingsteknikker (primær, sekundær og tertiær).
Vi sætter olie i et samfundsperspektiv og lærer om oliereserver, olieressourcer og hvordan man estimerer hvor meget olie der vil være tilbage i fremtiden. Vi lærer blandt andet om R/P-ratio og konstaterer at den har været stabil stigende de seneste 50 år!  Vi lærer blandt andet også om hvad der påvirker olieprisen.

Feltarbejde, eksperimentelt eller andet empiribaseret arbejde:
- Empiribaseret arbejde: indsamling af produktions- og forbrugsdata fra database (www.ourworldindata.org)
- Eksperiment: indvinding af olie fra kalk (2 moduler)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer