Holdet 2024VH Id/2 (III) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Nina Fisker
Hold 2024VH Id/2 (III) (3g Id/2 (III))
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atletik
Titel 2 Floorball
Titel 3 Hip hop
Titel 4 Badminton
Titel 5 Vild med dans
Titel 6 Volleyball
Titel 7 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atletik

Formålet med forløbet er en grundlæggende indsigt i teknikken i nogle af de mest kendte
discipliner indenfor atletikken. Forløbet indeholder 3 discipliner, som der hver arbejdes med i
2 lektioner. Efter de første 6 lektioner skal eleverne træne disciplinerne i et enkelt "træningslejr"-modul, hvorefter
forløbsprøven afholdes som et mini-OL. De tre discipliner er spydkast, længdespring og højdespring. Eleverne fremvise alle tre discipliner, men har udvalgt to discipliner, som de har haft ekstra fokus på på "træningslejren".  

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Have en vis forståelse for teknikken i alle tre discipliner (specificeret i introteksterne)
- Være i stand til at lave de tekniske forøvelser i de tre discipliner
- Kunne udføre et spring, et kast/stød og et løb, der bygger på den rigtige teknik
- Have en god fysisk kapacitet og øget teknisk fokus i to udvalgte OL-discipliner

Forløbet er koblet op på teori omkring OL's historie, herunder de antikke og moderne OL, doping og snyd med kønnene. Eleverne har undersøgt fordele og ulemper ved doping der fremmer hhv. udholdenhed og styrke samt hvilke lovlige præperater der findes, som kan optimere præstationen. Derudover har eleverne undersøgt hvem der bruger doping og diskuteret og debatteret om doping bør frigives. Sidst men ikke mindst har eleverne også undersøgt andre former for snyd, herunder snyd med kønnet. Eleverne har taget stilling til forskellige former for biologiske grænsetilfælde som mosaiktilfælde, AIS-kvinder og transkønnede, og har diskuteret om hensynet til inklusion skal veje tungere end hensynet til retfærdighed. I debatten om sport og snyd er begreberne sportsidealisme og sportsrealisme desuden anvendt til at forstå to forskellige tilgange til sporten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Floorball

Formålet med floorballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale aspekter af
floorball. I første lektion er hovedvægten på basale boldtilvænningsøvelser. I de følgende lektioner øves driblinger, afleveringer og afslutninger, og det hele sættes sammen i femte og sjette lektion, hvor sammenspil og taktik er fokus.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i de vigtigste og mest centrale elementer af de gennemgåede
øvelser.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Aflevering til makker 5-10 meter væk
- Modtagning af aflevering fra 5-10 meters afstand
- Drible med forside/bagside af stav stående og i let tempo
- Drible med bolden zigzag gennem kegler uden at miste kontrol med bolden
- Indgå i samspil med medspiller, mens modstander presser
- Udføre et trækskud hvor bolden løftes fra jorden
- Afslutte mod mål både med og uden moderat pres fra modstander
- Kunne følge løbemønstre i taktiske øvelser
- Indgå i kampsituationer, hvor du modtager bolden og spiller den videre

Forløbet er koblet op på teori omkring fysiologi og arbejdstræningsfysiologi. Eleverne har blandt andet fået viden om skelettet og musklernes opbygning, funktion samt arbejde. Eleverne er også blevet præsenteret for åndedrætssystemet og blodkredsløbet og ikke mindst dannelsen af ATP.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hip hop

Formålet med hiphop-forløbet er, at du skal kunne tilegne dig foreviste koreografier, og så
skal du selv kunne lave en hiphop-koreografi. Du skal i løbet af forløbet lære nogle af de
basic moves og det udtryk, som man bruger i hiphop-dans og breakdance. I forløbet kommer
du til at arbejde med hiphop i form af koreografier, freezes, battles og poses, og så det kræver mod, samarbejde, kreativitet og rytme.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
Bevægelse og kreativitet, herunder:
- Sammensætte øvede/kendte bevægelser (basic moves og poses) på en ny måde i en lille koreografi
- En vis grad af freestyle/improvisation
Flow og rytme, herunder:
- Kunne bevæge dig i takt til musikken (både hele og halve taktslag, hvor sidstnævnte
vil være fx 1-og-2) og holde et flow
Kropsbeherskelse, herunder:
- Balance i freezes
- Styrke til at udføre freezes
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- Udtryk - ofte med bounce (let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)

I forløbet har vi arbejdet med følgende basic moves:
- Hvor stor var fisken
- Girl that hip
- Ud på dansegulvet
- Vink til din nabo
- Bounce
- Kram bjørnen
- Spis din is
- Funky salsa (forlæns og baglæns)
- Slide til siden og i firkant
- Kick ball change

Freezes eleverne er blevet introduceret til:
- Shoulder freeze
- Baby freeze
- Turtle freeze
- Craw freeze

I forløbet har eleverne arbejdet med en koreografi til Tessas "blæstegnen" og Ushers "Yeahx3". Derudover har eleverne selv lavet deres egne koreografier.

Forløbet er koblet op på teori omkring hip hoppens oprindelse, baggrund, udtryk og elementer. Derudover har vi gennemgået aerobt og anaerobt arbejde og træning samt styrketræning. Eleverne er blevet præsenteret for de overordnede måder at danne energi (ATP) på til de arbejdende muskler både med og uden ilt. Eleverne har desuden arbejdet dybere med respirationsprocessen, hvor vi har gennemgået glykolysen, Krebs Cycklus og elektron-transportkæden - dog stadig på et overordnet niveau med fokus på en nogenlunde forståelse af respirationsprocessens enkelte dele. I forbindelse med aerobt arbejde har vi læst om kontinuerlig træning og intervaltræning. Om anaerobe træningsformer har vi kigget på hurtighedstræning, produktionstræning og tolerancetræning. Vi har sammenholdt de forskellige træningsformer og blandt andet reflekteret over hvilken betydning intensitet, længden på pauser i intervaller og den samlede arbejdstid har for hvilke energisystemer der primært aktiveres. Eleverne har også arbejdet med teori om styrketræning herunder forskellige former for muskelstyrke, hvordan man skal træne for at blive stærk, træningsplanlægning og effekter af styrketræning. I den forbindelse har vi inddraget teori fra idræt C om superkompensationsprincippet.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Badminton

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknikken omkring spil på en halv
bane. Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter bygges benarbejdet og flere forskellige
slag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag, og det hele bliver pakket
ind i mange forskellige kamplignende spil på en halv bane. Grunden til, at der ikke spilles på
fuld bane er, at det sjældent kan lade sig gøre pladsmæssigt på idræt C-niveau. Forløbet er løftet op fra C-niveau til B-niveau.


HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, clear, drop, netdrop, lob & smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton
- Beherskelse af grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen
- Beherskelse af benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghånds-hjørne
- Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd
- Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv
- Kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen

I teoritimerne har vi arbejdet med individuel toppræstation herunder målsætning, motivation og spændingsregulering. I den forbindelse har vi også arbejdet med Team Danmarks  modeller for arbejdet med idrætspsykologi. Her er eleverne blandt andet blevet præsenteret for "den værdibaserede vej", 3R-modellen og meditation, for at blive klogere på sig selv, hvordan de selv reagerer under pres og lægge en plan for hvordan de kan håndtere uhensigtsmæssige tanker og nervøsitet i idrætssammenhænge. Modellerne er redskaber til at håndtere det store mentale pres mange eliteatleter oplever.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vild med dans

Formålet med det bredere forløb i Vild med dans er at opnå en forståelse af de centrale elementer af de udvalgte danse. Der afsættes 2-3 moduler til hver af de tre danse, hvor der i starten vil være fokus på trin, teknikker, enkelte variationer samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. Senere vil fokus være på at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik og udtryk. Der arbejdes hen mod en rutine i hver dans, som eleverne selv laver, og som kan vises til forløbsprøven. Rutinen kan enten være lavet af dig/jer selv, eller du/I kan bruge en af de rutiner, som bogen indeholder (varierende sværhedsgrad). Forløbet er gennemgået i Idræt C og repeteret på Idræt B. Eleverne skal fremvise to danse. Den ene skal være engelsk vals, og så kan de selv vælge mellem jive og cha cha cha.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Centrale elementer af dansenes tekniske færdigheder mht. fødders placering
- Tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger
- Kunne flere forskellige dansevariationer i hver dans
- Sætte forskellige variationer sammen
- Vise en kort rutine for hver af dansene
- Bevægelser i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag i musikken
- Være bevidst om forskelle og ligheder mellem de gennemgåede danse
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner


I forløbet har eleverne arbejdet med teori om sundhed herunder hvordan man definerer sundhed, arv og miljøs betydning for sundhed samt sundhedsfaktorerne KRAM(S). Derudover har eleverne arbejdet med danskernes sundhed og idrætsvaner. Ifm. forløbet har vi desuden set et afsnit af dokumentaren "Livet er fedt" med henblik på at analysere og undersøge deltagernes sundhedstilstand pga. de begreber vi har arbejdet med i undervisningen. Sidst men ikke mindst har eleverne arbejdet med kropsidealer og desuden undersøgt hvad der sker når "sundhed bliver en sygdom". Her er eleverne blevet præsenteret for sygdommene ortoreksi, anoreksi, bulimi og træningsafhængighed og ifm. at vi set et afsnit af DR's dokumentaren "indefra" om anoreksi med Anders Agger og et afsnit af dokumentaren "Afhængig af træning". Det teoretiske forløb om Idræt og sundhed strækker sig over både Vild med dans og Volleyball-forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Volleyball

Formålet med volleyballforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale teknikker og
taktikker i volleyball. I de første lektioner vil hovedvægten være på at få lært de forskellige
slag. Senere i forløbet skifter fokus over til at blive mere fokuseret på sammenspil og taktik.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i beherskelse af de forskellige tekniske slag samt evnen
til at indgå og fungere på et hold.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Fingerslag med en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at lave et angreb
- Baggerslag med en præcision og en højde, der gør det muligt for hæveren at spille bolden
- Smash hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd
- Underhåndsserv og/eller overhåndsserv, der rammer modstanderens bane
- Forståelse for regler og rotationssystem
- Evne til at placere sig rigtigt på banen i forhold til bold og medspillere


I forløbet har eleverne arbejdet med teori om sundhed herunder hvordan man definerer sundhed, arv og miljøs betydning for sundhed samt sundhedsfaktorerne KRAM(S). Derudover har eleverne arbejdet med danskernes sundhed og idrætsvaner. Ifm. forløbet har vi desuden set et afsnit af dokumentaren "Livet er fedt" med henblik på at analysere og undersøge deltagernes sundhedstilstand pga. de begreber vi har arbejdet med i undervisningen. Sidst men ikke mindst har eleverne arbejdet med kropsidealer og desuden undersøgt hvad der sker når "sundhed bliver en sygdom". Her er eleverne blevet præsenteret for sygdommene ortoreksi, anoreksi, bulimi og træningsafhængighed og i den forbindelse har vi set et afsnit af DR's dokumentar "indefra" om anoreksi med Anders Agger og et afsnit af DR's dokumentar "Afhængig af træning". Det teoretiske forløb om Idræt og sundhed strækker sig både over Vild med dans og Volleyball-forløbet. Specifikt for volleyball-forløbet har eleverne arbejdet med det stærke team herunder bl.a. målsætning, kommunikation og rollefordeling.  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Repetition og eksamensforberedelse

I repetitions-forløbet har eleverne arbejdet med deres drejebøger i de praktiske timer. Det er foregået i eksamensgrupper hvor de har haft muligheden for at afprøve, teste og finpudse deres drejebøger og ikke mindst deres praktiske færdigheder. I de teoretiske moduler har eleverne arbejdet med idrætscases, hvor de har skullet anvende og repetere idrætsteori fra de gennemgåede forløb i nye og komplekse idrætsproblemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer