Holdet 2025 ke/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Christoffer Milo Plum
Hold 2025 ke/a (1a ke* (III))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Alt er bygget af atomer
Titel 2 Salte og ioner
Titel 3 Kovalente bindinger – når elektroner deles
Titel 4 Mængder og mængdeberegning
Titel 5 Opløsninger og blandinger
Titel 6 Et indblik i den organiske kemi
Titel 7 Syre-basereaktioner og redoxkemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Alt er bygget af atomer

Titel

Alt er bygget af atomer

Indhold

I dette introducerende forløb arbejdede eleverne med grundlæggende kemiske begreber og atomteori. Der blev arbejdet med stoffers opbygning, atomets struktur samt grundstoffernes placering i det periodiske system. Eleverne arbejdede med protoner, neutroner og elektroner samt sammenhængen mellem atomnummer, atommasse og isotoper.

Derudover blev der arbejdet med elektronsystemer, elektronstruktur og oktetreglen med fokus på, hvordan atomer opnår stabile elektronskaller. Eleverne blev introduceret til kemiske symboler, simple reaktionsskemaer, reaktanter og produkter samt tilstandsformer.

Forløbet havde fokus på at opbygge et grundlæggende kemisk fagsprog og forståelse for sammenhængen mellem atomers opbygning og stoffers egenskaber.

Der blev i forløbet gennemført forsøget ”Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen”, hvor eleverne arbejdede eksperimentelt med kemiske reaktioner, observationer og opstilling af reaktionsskema.

Omfang

Ca. 8-10 lektioner

Materiale

Basis Kemi C, s. 7-28

Forsøg og øvelser
Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen
Opgaver til introduktion, atomets opbygning, grundstoffernes periodesystem og atomernes elektronsystem
Centrale begreber

Atom, proton, neutron, elektron, isotop, grundstof, periodesystem, skalmodel, elektronstruktur, oktetregel, atommasse, reaktant, produkt, reaktionsskema og tilstandsform.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Salte og ioner

Titel

Salte og ioner

Indhold

I dette forløb arbejdede eleverne med ioner, ionforbindelser og saltes egenskaber. Der blev arbejdet med, hvordan atomer kan afgive eller optage elektroner og danne positive og negative ioner, samt hvordan ionbindinger opstår mellem ioner. Eleverne arbejdede med formelenheder, sammensatte ioner og navngivning af ionforbindelser.

Derudover blev der arbejdet med ionforbindelsers opløselighed i vand, fældningsreaktioner samt forskellen på makroskopiske observationer og mikroskopiske forklaringer. Forløbet introducerede også exoterme og endoterme processer i forbindelse med opløsning af salte.

Eleverne arbejdede eksperimentelt med fældningsreaktioner, hvor der blev observeret dannelse af tungtopløselige salte og opstillet reaktionsskemaer for reaktionerne.

Omfang

Ca. 8-10 lektioner

Materiale

Basis Kemi C, s. 31-50

Forsøg og øvelser
Øvelse: Fældningsreaktioner
Opgaver til ioner og ionforbindelser, opløselighed og exoterme/endoterme reaktioner
Centrale begreber

Ion, ionbinding, ionforbindelse, formelenhed, sammensat ion, opløselighed, fældningsreaktion, tilskuerion, endoterm, exoterm, makroskopisk og mikroskopisk forklaring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kovalente bindinger – når elektroner deles

Titel

Kovalente bindinger – når elektroner deles

Indhold

I dette forløb arbejdede eleverne med kovalente bindinger og molekylers opbygning. Der blev arbejdet med, hvordan ikke-metaller kan dele elektroner og danne molekyler med kovalente bindinger. Eleverne lærte at navngive molekyler, opstille elektronprikformler og strukturformler samt skelne mellem enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger.

Derudover blev der arbejdet med molekylers fysiske egenskaber, herunder forskellen på fast stof, væske og gas, samt faseovergange som smeltning, fordampning og sublimation. Forløbet introducerede elektronegativitet og betydningen af polære og upolære bindinger og molekyler.

Eleverne arbejdede også med hydrofile og hydrofobe stoffers betydning for opløselighed i vand og undersøgte dette eksperimentelt i et forsøg om vandopløselighed.

Omfang

Ca. 7-8 lektioner

Materiale

Basis Kemi C, s. 53-75

Forsøg og øvelser
Øvelse: Vandopløselighed
Opgaver til kovalente bindinger, elektronegativitet og polære molekyler
Centrale begreber

Kovalent binding, elektronprikformel, strukturformel, molekyle, elektronegativitet, polær og upolær binding, hydrofil, hydrofob, enkeltbinding, dobbeltbinding, tripelbinding, fast stof, væske, gas, smeltning, fordampning og sublimation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mængder og mængdeberegning

Titel

Mængder og mængdeberegning

Indhold

I dette forløb arbejdede eleverne med kemiske mængdeberegninger og de centrale begreber stofmængde, mol og molar masse. Der blev arbejdet med sammenhængen mellem masse, stofmængde og molar masse samt med beregning af formelmasse og molekylmasse.

Eleverne arbejdede desuden med Avogadros konstant, densitet og sammenhængen mellem masse og volumen. Der blev introduceret til kemisk mængdeberegning i reaktionsskemaer, herunder beregning af ækvivalente stofmængder, overskud og underskud samt teoretisk og praktisk udbytte.

I forsøget ”Dekomponering af natriumhydrogencarbonat” arbejdede eleverne eksperimentelt med bestemmelse af stofmængdeforhold og sammenligning mellem teoretisk og praktisk udbytte.

Omfang

Ca. 8 lektioner

Materiale

Basis Kemi C, s. 79-94

Forsøg og øvelser
Øvelse: Dekomponering af natriumhydrogencarbonat
Opgaver i stofmængde og kemisk mængdeberegning
Centrale begreber

Densitet, stofmængde, mol, molar masse, formelmasse, molekylmasse, Avogadros konstant, stofmængdeforhold, ækvivalente mængder, overskud/underskud, teoretisk udbytte og praktisk udbytte.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opløsninger og blandinger

Titel

Opløsninger og blandinger

Indhold

I dette forløb arbejdede eleverne med blandinger, opløsninger og koncentrationsberegninger. Der blev arbejdet med forskellen på homogene og heterogene blandinger samt med masseprocent og volumenprocent.

Eleverne arbejdede med stofmængdekoncentration og sammenhængen mellem stofmængde, volumen og koncentration. Der blev arbejdet med fremstilling og fortynding af opløsninger samt anvendelse af laboratorieudstyr som målekolbe, pipette og burette.

Forløbet introducerede desuden mættede og umættede opløsninger samt titreranalyse som metode til bestemmelse af koncentrationer i opløsninger.

I forsøget ”Saltindhold i chips” arbejdede eleverne eksperimentelt med bestemmelse af saltindhold ved hjælp af titrering og efterfølgende databehandling.

Omfang

Ca. 6 lektioner

Materiale

Basis Kemi C, s. 101-114

Forsøg og øvelser
Forsøg: Saltindhold i chips
Opgaver til blandinger, koncentration og titreranalyse
Centrale begreber

Homogen og heterogen blanding, masseprocent, volumenprocent, stofmængdekoncentration, fortynding, målekolbe, pipette, burette, mættet opløsning, ligevægtstilstand, titreranalyse og indikator.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Et indblik i den organiske kemi

Titel

Et indblik i den organiske kemi

Indhold

I dette forløb arbejdede eleverne med grundlæggende organisk kemi med fokus på carbonhydrider. Der blev arbejdet med alkaner og alkener, deres opbygning, navngivning og egenskaber. Eleverne lærte at opstille og navngive organiske forbindelser samt arbejde med isomeri og cis/trans-isomeri.

Derudover blev der arbejdet med mættede og umættede carbonhydrider samt med reaktionstyperne substitution, addition og elimination. Forløbet omfattede også forbrændingsreaktioner og forskellen på fuldstændig og ufuldstændig forbrænding.

Eleverne arbejdede med carbonhydriders fysiske egenskaber, herunder kogepunkt, smeltepunkt og opløselighed.

I forsøget ”Substitution i heptan” arbejdede eleverne eksperimentelt med substitutionsreaktioner i organiske forbindelser samt behandling og vurdering af forsøgsdata.

Omfang

Ca. 6 lektioner

Materiale

Basis Kemi C, s. 117-138

Forsøg og øvelser
Forsøg: Substitution i heptan
Opgaver til alkaner, alkener og organiske reaktionstyper
Centrale begreber

Alkan, alken, navngivningsregler, isomeri, cis/trans-isomeri, mættet og umættet carbonhydrid, substitutionsreaktion, additionsreaktion, eliminationsreaktion og forbrændingsreaktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syre-basereaktioner og redoxkemi

Titel

Syre-basereaktioner og redoxkemi

Indhold

I dette forløb arbejdede eleverne primært med syre-basekemi og grundlæggende syre-basereaktioner. Der blev arbejdet med syrer, baser, hydroner, pH-begrebet samt forskellen på stærke og svage syrer og baser. Eleverne arbejdede med korresponderende syre-basepar, amfolytter og vands selvionisering.

Derudover blev der arbejdet med beregning og måling af pH samt med titrering som metode til bestemmelse af koncentrationer. Eleverne arbejdede med titrerkurver, ækvivalenspunkt og indikatorers funktion ved syre-base-titreringer.

Redoxkemi blev introduceret perifert med fokus på elektronoverførsler og sammenhængen mellem oxidation og reduktion, men uden dybdegående behandling af redoxreaktioner.

I forsøget ”Titrering af eddikesyre” arbejdede eleverne eksperimentelt med syre-base-titrering og bestemmelse af koncentrationen af en syre ud fra titrerdata.

Omfang

Ca. 8 lektioner

Materiale

Basis Kemi C, s. 153-181

Forsøg og øvelser
Forsøg: Titrering af eddikesyre
Opgaver til syre-basereaktioner, pH og titrering
Centrale begreber

Syre, base, hydron, korresponderende syre-basepar, amfolyt, pH-værdi, sur og basisk opløsning, stærk og svag syre/base, vands ionprodukt, selvionisering, indikator, titrerkurve, ækvivalenspunkt samt grundlæggende redoxbegreber og elektronoverførsel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer