Holdet 1c ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 1c ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Viborg Katedralskole
Fag og niveau	Kemi C
Lærer(e)	Anne Marie Rasmussen
Hold	2025 ke/c (1c ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	I gang med kemi
Titel 2	Opløsningsmidler og opløselighed
Titel 3	Organiske forbindelser og mængdeberegning
Titel 4	Ionforbindelser og koncentration
Titel 5	Når det er surt eller basisk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	I gang med kemi MATERIALE I gang med kemi (ibog), Nucleus Øvelsesvejledninger OMFANG ≈ 30,5 sider VIDEN OM/FORSTÅELSE FOR Inddeling af stoffer Stoffers fysiske egenskaber (tilstandsformer og densitet) Stoffers kemiske egenskaber (afstemning af reaktionsskemaer) Atomets opbygning, grundstoffer og Det Periodiske system Oxidation og reduktion samt spændingsrækken EKSPERIMENTELT ARBEJDE Reaktion mellem kobber og dibrom Spændingsrækken
Indhold	Kernestof: www.ibog.dk 1. I gang med kemi 1.1 Inddeling af stoffer 1.2 Stoffers fysiske egenskaber 1.2.1 Densitet 1.3 Stoffers kemiske egenskaber 1.3.1 Reaktionsskemaer og afstemning 1.6 Atomets opbygning 1.6.1 Isotoper 1.6.2 Atommasse 1.6.3 Elektronernes organisering i et atom LAB (1) - Reaktion mellem kobber og dibrom, mikroskala.docx description 1.7 Grundstoffer 1.7.1 Grundstoffernes periodesystem 1.7.2 Grundstoffernes fordeling af elektroner i skallerne 1.7.3 Størrelsen af et atom 6. Redoxreaktioner – når elektroner flyttes 6.1 Oxidation og reduktion LAB (2) - Spændingsrækken.docx description 6.2 Tema: Hvor ædle er metallerne
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Opløsningsmidler og opløselighed MATERIALE I gang med kemi (ibog), Nucleus Øvelsesvejledninger OMFANG ≈ 30 sider VIDEN OM/FORSTÅELSE FOR Molekyler Opbygning (herunder rummelig opbygning), formler og navngivning Ædelgasreglen og elektronparbindinger (kovalente bindinger, herunder eksempler på enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger) Modeller - elektronprikformler og strukturformler Polaritet og elektronegativitet Opløselighed og opløsningsmidler Drivhusgasser og menneskeskabt drivhuseffekt Anvendelse af emulgatorer EKSPERIMENTELT ARBEJDE Ens opløser ens Undersøgelse af emulsioner
Indhold	Kernestof: 2. Molekyler – når elektroner er fælles 2.1 Elektronparbindinger 2.2 Modeller af molekyler og deres elektronparbindinger 1.8 Kemiske bindinger og ædelgasreglen 2.2.1 Tegninger af molekyler 2.2.2 Molekylers rumlige struktur 2.3 Molekylers formler og navne Spil Naturvidenskabelige fag - Folder 1.pdf Afsnit description 2.5 Polaritet og elektronegativitet 2.5.1 Elektronegativitet 2.5.2 Polaritet af molekyler 1.4 Opløsningsmidler og opløselighed 2.6.2 Opløselighed LAB (3) - Ens opløser ens.docx description 2.6 Intra- og intermolekylære kræfter 2.6.1 Smelte- og kogepunkter for molekylforbindelser
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Organiske forbindelser og mængdeberegning MATERIALE I gang med kemi (ibog), Nucleus Øvelsesvejledninger OMFANG ≈ 25 sider VIDEN OM/FORSTÅELSE FOR Kendetegn ved organiske forbindelser og eksempler på funktionelle grupper (alkohol, aldehyd og keton) Carbonhydrider - Oversigt over forskellige typer og bindingsvinkler Modeller (Molekylformel, strukturformel, sammentrukken strukturformel og stregformel) Strukturisomeri Navngivning af alkaner Egenskaber (smelte- og kogepunkter, opløselighed samt fuldstændig og ufuldstændig forbrændinger) Kemiske mængdeberegninger (Molarmasse, masse, stofmængde, ækvivalente mængder, teoretisk/praktisk udbytte, volumen%) Biobrændsler (bioethanol, biogas og biodiesel) EKSPERIMENTELT ARBEJDE Alkaner i lightergas Fremstilling af bioethanol (demo) Bioethanol - Oprensning og bestemmelse af alkoholprocent
Indhold	Kernestof: 3. Organiske forbindelser og stofmængdeberegninger 3.1 Kendetegn for organiske forbindelser 3.1.1 Carbonhydrider 3.2 Modeller af organiske molekyler 3.2.1 Strukturisomeri 3.3 Navngivning af organiske forbindelser 3.4 Egenskaber for organiske forbindelser 3.4.1 Kogepunkter 3.4.2 Opløselighed 3.4.3 Forbrændingsreaktioner 3.7 Kemiske mængdeberegninger 3.7.1 Molekylmasse 3.7.2 Stofmængde og enheden mol 3.7.3 Avogadros konstant og molarmasse Måling, mol og masse \| Kemi C Kemiske mængdeberegninger.pdf description 3.7.4 Mængdeberegning for produktion af bioethanol 3.7.5 Teoretisk og praktisk udbytte Måling, mol og masse LAB (6 demo) - Fremstilling af bioethanol.docx description LAB (6) - Bioethanol - Oprensning og bestemmelse af alkoholprocent.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Ionforbindelser og koncentration MATERIALE I gang med kemi (ibog), Nucleus Øvelsesvejledninger OMFANG ≈ 25 sider VIDEN OM/FORSTÅELSE FOR Ioner (enatomige og fleratomige) Ionforbindelser, opbygning (herunder ionbinding og iongitter), formler og navngivning Opløselighed og fældningsreaktioner Koncentrationer (masse%, masse/volumen%, formel og aktuel stofmængdekoncentration) Titrering og tilhørende beregninger EKSPERIMENTELT ARBEJDE Ionforbindelsers opløselighed Kaliumnitrats opløselighed Saltindhold i øjenskyllevæske
Indhold	Kernestof: 4. Ionforbindelser og koncentrationer 4.1 Ioner og ionforbindelser 4.1.1 Ioner og ædelgasstruktur 4.1.2 Ionbinding og iongitter 4.1.5 Ioners navne 4.1.6 Ionforbindelsers formler og navne LAB (7) - Ionforbindelsers opløselighed.docx description LAB (8) - Kaliumnitrats opløselighed i vand.docx description 4.5 Opløselighed og udfældning 4.5.2 Fældningsreaktioner 4.5.3 Ionreaktionsskema 4.2 Koncentrationer af ioner i vand 4.3 Koncentrationer baseret på stofmængder 4.3.1 Formel stofmængdekoncentration 4.3.2 Aktuel stofmængdekoncentration saltindhold i øjenskylleflasker.docx description 4.6 Titrering 4.6.1 Beregninger efter titrering
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Når det er surt eller basisk MATERIALE I gang med kemi (ibog), Nucleus Øvelsesvejledninger OMFANG ≈ 20 sider VIDEN OM/FORSTÅELSE FOR Syre-basereaktioner (herunder syrers og basers reaktion med vand) Syrers og basers styrke Vands selvionisering og ionprodukt Sure og basiske opløsninger pH og simple beregninger mellem pH og oxonium Syre-basetitrering mellem stærk syre og stærk base EKSPERIMENTELT ARBEJDE Rødkål som pH indikator Titrering af afløbsrens
Indhold	Kernestof: 5. Når det er surt eller basisk 5.1 Syre-base-reaktioner 5.1.1 Reaktion mellem syre og vand Opgaver 5.1.2 Reaktion mellem base og vand 5.2 Syrers og basers styrke 5.3 Vands selvionisering 5.3.1 Vands ionprodukt 5.3.2 Sure, neutrale eller basiske opløsninger 5.4 pH-begrebet 5.4.1 Beregning af pH 5.4.2 Beregning af [H₃O⁺] og [OH⁻] ud fra pH 5.5 Måling af pH 5.6 Reaktion mellem stærk syre og stærk base 5.6.1 Titrering af stærk base med stærk syre 5.6.2 Beregninger efter titrering LAB (11) - Titrering af afløbsrens med saltsyre.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb