Holdet 1d ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Signe Nygaard Fly
Hold 2025 ke/d (1d ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ioner og ionforbindelser
Titel 2 Chips og blandbarhed
Titel 3 Organisk kemi og brændsel
Titel 4 Fødevarer og syrer og baser
Titel 5 Kemiske bindingstyper

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ioner og ionforbindelser

Dette forløb er gennemført med Michael.
Her er der arbejdet med følgende:
Atomets opbygning og det periodiske system, reaktionsskemaer.
Ioners opbygning og ionforbindelser, simple og sammensatte ioner og deres navngivning.
Mærkning P- og H-sætninger
Saltes egenskaber, herunder smelte- og kogepunkt samt opløselighed.
Fældningsreaktioner
Exoterme og endoterme reaktioner

Eksperimentelt arbejde
Ionforbindelsers opløselighed
Reaktion mellem kobber og dibrom
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Chips og blandbarhed

I forløbet har vi arbejdet med:
Molekylformel, elektronprikformel, strukturformel og molekylers rumlige opbygning.
Elektronegativitet og forskel i elektronegativitet samt polær vs. upolær binding og polært vs. upolært molekyle. Herefter reglen for blandbarhed (polære stoffer opløses i polære opløsningsmidler og upolære stoffer opløses i upolære opløsningsmidler).
Eleverne har selv undersøgt begreberne hydrofile og hydrofobe grupper efterfulgt af en meget kort opsamling på klassen.

I forbindelse med forsøget "Fedt i chips" har vi kort arbejdet med tilstandsformer og faseovergange og herved koblet til fysikundervisningen hvor disse begreber allerede var gennemgået.

Materiale:
Basiskemi C side 53-60 og 67-76

Eksperimentelt arbejde:
Eksperiment - Fedt i chips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Organisk kemi og brændsel

I dette forløb har vi arbejdet med alkaner. Vi har set på navngivning af uforgrenede og forgrenede alkaner samt arbejdet med alkaners fysiske og kemiske egenskaber. Ved de fysiske egenskaber har vi haft fokus på deres kogepunkt og ved de kemiske egenskaber har vi arbejdet teoretisk med fuldstændig og ufuldstændig forbrænding hvor vi har opskrevet og afstemt reaktioner. I forhold til substitutionsreaktioner har vi både opskrevet enkelte og så har vi lavet et forsøg "substitution i heptan".

I dette forløb har vi også arbejdet med mængdeberegninger. Begreber som masse, stofmængde og molarmasse er anvendt og her er forsøget "Alkaner i lightergas" lavet.
Herudover har vi regnet opgaver med mængdeberegninger på reaktionsskemaer hvor begreber som ækvivalente mængder og begrænsende faktor er gennemgået. Her har eleverne selv løst opgaver hvor der bl.a. er beregnet en masse af carbondioxid der dannes ved fuldstændig forbrænding af en alkan.

Materialer:
Basiskemi C side 117-132
Filerne: "Mængdeberegninger - noter del 1" og "Mængdeberegninger - noter del 2"

Eksperimentelt arbejde:
Eksperiment - Alkaner i lightergas
Eksperiment - Substitution i heptan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fødevarer og syrer og baser

I forløbet har vi arbejdet med teori om syrer og baser. Vi har arbejdet med ethansyre (eddike) hydrogencarbonat (findes i natron) og så har vi undersøgt om rødkål kan anvendes som pH-indikator.

I forløbet har vi arbejdet med følgende fagbegreber:
Hydron, oxonium, hydroxid, stærk vs. svag syrer/base, korresponderende syre-basepar (berørt kort) aktuel og formel stofmængdekoncentration, formlen for pH og beregning af pH i en opløsning af en stærk syre (og enkelte har også kigget på pH i opløsning af stærk base), indikator, fortynding, syre-base-titrering (kolorimetrisk dvs. med indikator).
Vi har kort snakket om vands autohydronolyse, men dette har der ikke været stort fokus på. Det vigtige her er at vide at der i et glas med rent vand også findes oxonium og hydroxid.

Eksperimentelt arbejde i forløbet:
Eksperiment - Rødkål som pH indikator
Eksperiment - Ethansyreindholdet i sylteeddike
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kemiske bindingstyper

I forløbet har vi arbejdet med ioner og ionforbindelser samt introduceret begreberne redoxreaktion samt oxidation og reduktion. Disse begreber er også koblet til forsøget "kobber og dibrom" som blev udført i den første del af kemi C.

Derudover har vi repeteret mængdeberegninger på reaktionsskemaer og begrebet kovalent binding.

Eksperimentelt arbejde
Eksperiment - Fremstilling af gips
Eksperiment - Ionforbindelsers opløselighed (repeteret som demonstrationsforsøg)
Eksperiment - Kobber og dibrom (repeteret som demonstrationsforsøg + koblet til redoxreaktioneR)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer