Holdet 1e ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Kemi C
Lærer(e) Signe Nygaard Fly
Hold 2025 ke/e (1e ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer, periodesystem
Titel 2 Ioner og ionforbindelser
Titel 3 Molekyler
Titel 4 Organisk kemi og brændsel
Titel 5 Fødevarer og syrer og baser

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer, periodesystem


Journal øvelse:
Måleøvelse (E)


Demo:
Elektrolyse (antalsforhold)
Afbrænding af magnesium (dannelse af salt)
Natrium i vand

Side 7-28
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ioner og ionforbindelser


Journal øvelser:
Kaliumnitrats opløselighed (E)
Ionforbindelsers opløselighed (E)

Demo:
Krystalvand (kobber(II)sulfat pentahydrat)
Grundstoffer-flammefarver formler for salte
Fældningsreaktion (Natriumcarbonat og magnesiumchlorid)

side 31-51
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Molekyler


Journal øvelse
- Molekylers rummelige opbygning og ladningsfordeling
- Alkoholers opløselighed (E)
- Oliesyremolekylet (E)

Demo: Fase separation
Demo: Polær og upolær væskes tiltrækning til ladning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 12-12-2025
Prøve 1 14-01-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Organisk kemi og brændsel

I dette forløb har vi arbejdet med alkaners navngivning, både de ti første uforgrenede alkaner og navngivning af forgrenede alkaner. Vi har kort haft om de fysiske egenskaber (med fokus på kogepunkt) og ved de kemiske egenskaber har vi arbejdet teoretisk med ufuldstændig og fuldstændig forbrænding og så har vi betragtet substitutionsreaktioner hvor vi også har lavet et forsøg.

I dette forløb har vi også arbejdet med mængdeberegninger. Begreber som masse, stofmængde og molarmasse er anvendt. Her er der lavet et forsøg om alkanindholdet i lightergas. Vi har også betragtet mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer. Dette er gennemgået vha. filen "Mængdeberegninger - noter del 2".

I forløbet har vi også anvendt viden fra tidligere forløb. Især viden om polaritet og blandbarhed.

Materiale:
Basiskemi C side 117-132
og filerne "Mængdeberegninger - noter del 1" og "Mængdeberegninger - noter del 2"

Eksperimentelt arbejde
Eksperiment - Alkanindholdet i lightergas
Eksperiment - Substitution i heptan
Eksperiment - Fedt i chips
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fødevarer og syrer og baser

I dette forløb har vi arbejdet med teori om syrer og baser. Vi har bl.a. betragtet ethansyre (som er i sylteeddike), hydrogencarbonat (som findes i natron) og så har vi set at rødkål kan anvendes som pH-indikator.

I forløbet har vi arbejdet med følgende fagbegreber:
Hydron, oxonium, hydroxid, stærk vs. svag syrer/base, aktuel og formel stofmængdekoncentration, pH og beregning af pH i en opløsning af en stærk syre (enkelte elever har også beregnet pH i en opløsning af en stærk base), indikator, titrering.
I forhold til pH har vi ikke arbejdet med vands autohydronolyse, men udelukkende arbejdet med den aktuelle koncentration af oxonium og hydroxid i en vandig opløsning ud fra figuren på side 164 i Basiskemi C.

Eksperimentelt arbejde
Eksperiment - Rødkål som pH indikator
Eksperiment - Ethansyreindholdet i sylteeddike
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer