|
Titel
4
|
Forløb#4: Musik efter år 2000 - og før
Et længere populærmusikhistoriske forløb, der tager udgangspunkt i nyere populærmusik omkring og efter år 2000. Eleverne undersøger en række numre produceret lige omkring eller efter år 2000 og op til i dag med fokus på¨popmusik-tendenser efter år 2000. Forløbet indholdet en diskussion af popmusik før og nu, de nye tendenser og hvad der går igen fra før i musikken. Eleverne diskuterer desuden hvilken rolle, de sociale medier spiller for musikken i dag. Følgende numre indgår (Hentet fra den nye e-bog om Pop - teori og analyse af Thomas Hammer m.fl)
1. Cirkulær form; Kendetegn
Eks: Post Malone: Rockstar, 2017
2. Popdrop form; Kendetegn
Eks: Rihanna: We forund love, 2011
3. Antidrop form; Kendetegn
Eks: Katy Perry: Dark Horse
4. Blandet form: Kendetegn
Eks: Dua Lipa: Don’t Start Now, 2020
5. Additiv form Kendetegn
Eks: Travis Scott: SICKO Mode, 2018
Eleverne analyserer desuden nummeret Shake it Off (Taylor Swift)
Eleverne skal efterfølgende kunne besvare disse spørgsmål:
Hvad kendetegner den cirkulære form?
Hvad betyder EDM og hvilken kultur hører denne genre hjemme i?
Hvad er et "drop" i musikalsk sammenhæng? og hvad kendetegner drop-formen?
Hvad sker der typisk i et "anti-drop"-nummer?
Hvad dækker betegnelsen "blandet form" over?
Hvad kendetegner den additive form?
Eleverne læser kapitlerne om Populærmusik, Medieret musik samt Lyden af et hit fra Inspirationshæftet til 1.g musik fra 2019 af Susanne Christiansen & Mette Rigtrup Haaning. I tilknytning læses to sider om Tendenser i pop efter år 2000.
Eleverne undersøger og besvarer disse spørgsmål:
Hvilke formtyper er typisk for popmusik før år 2000?
Hvad ændrer sig formmæssigt i popmusikken efter år 2000?
Hvilke nye tendenser gør ellers sig gældende for popmusik efter år 2000?
Hvilke ting går igen fra før i musikken efter år 2000?
Hvilken sammenhæng er der mellem de sociale medier og popmusik i dag?
Forløbet afsluttes med at gå baglens i musikhistorien og undersøge, hvilken bund, den nye musik bygger på og er inspireret af - eller tager afstand fra. I tilknytning hertil læses om populærmusikkens historie fra Blues og fremad. Eleverne besvarer i tilknytning hertil disse spørgsmål:
Hvad kaldes den oprindelige blues og hvilket miljø hører den hjemme?
Hvad udvikler den oprindelige blues sig til?
Hvilken genre kommer gospelmusik til at påvirke mest?
Hvad er ”Tin Pan Alley”-musik?
Hvilke genrer kommer til at få størst udbredelse i 1950’erne?
Hvordan er ordene ”teenager” og efterkrigstid knyttet til Rock’n roll?
Hvilke genrer er Rock’n roll inspireret af?
Hvilke to retninger af soul udvikler sig i 1960’erne?
Hvilke musikalske rødder har disco-genren?
Hvor hører reggae hjemme geografisk og religiøst?
Sæt ord på punk-musikkens kendetegn.
Hvad er ”folk-rock” og hvad handler teksterne typisk om?
Hvilken rolle kommer Beatles til at spille for udviklingen af rockmusik?
Hvor opstår hip-hop musik og hvad kendetegner genren?
I dette indgår følgende genrer og numre:
Country blues:Kendetegn
Eks: Sweet home Chicago, 1936, Robert Johnson
Swing jazz: Kendetegn
Eks: Baby Don’t Tell on Me, 1936, Count Basie
Gospel: Kendetegn
Eks; Mary Don’t You Weep, 1959, Swan Silverstone
Country: Kendetegn
Eks: Honkey Tonk Blues, 1948, Hank Williams
Rhythm ’n’ blues:Kendetegn
'Eks: Hoochie Coochi Man, 1954, Muddy Waters
Rock’n Roll: Kendetegn
Eks: Shake Rattle and Roll, 1954, Joe Turner
Soul: Kendetegn
Eks: Hard to Handle, 1967, Ottis Redding
Folk Rock: Kendetegn
Eks: Bob Dylan: Blowin’ in the Wind, 1963
Surf musik: Kendetegn
Eks: The Beach Boys: Good Vibrations, 1967
Psykedelisk musik/West coast music: Kendetegn
Eks: Jimi Hendrix: Midnight, 1969
Engelsk rock: Kendetegn
Eks: Beatles: Penny Lane, 1967
Disco: Kendetegn
Eks: Bee Gees: Saturday Night Fever, 1977
Reggae: Kendetegn
Eks: Bob Marley: Roots Rock Reggae, 1976
Punk: Kendetegn:
Eks: Sex Pistols: Anarchy in The UK, 1976
Hip Hop: Kendetegn
Eks: De La Soul: Say No Go, 1989
Forløbet leder naturligt over til det særlige studerede område: Soul
|