Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Viborg Katedralskole
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Tina Kjær Jacobsen
|
|
Hold
|
2025 sa/xy (1xy sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Ulighed og velfærd (fælles grundforløb)
Fælles grundforløb på Viborg Katedralskole om velfærdsstaten.
Varighed: 10 moduler á 70 minutter.
Forløbet giver kendskab til hvad en velfærdsstat er og udformningen af forskellige velfærdsmodeller, herunder stat, marked og civilsamfund samt plan-, markeds- og blandingsøkonomi.
Herefter fokus på den danske velfærdsmodel og de udfordringe,r den står over for samt løsningsmuligheder.
Kernestof
Luk samfundet op., 3. udgave s. 174-184 og 201-216
Som supplerende stof er der læst en del artikler og analyseret tabeller/figurer til belysning af konkrete udfordringer og løsninger, herunder fx. den demografiske udvikling, debatten omkring private tilkøb af ekstra velfærdsydelser, ændringer i uddannelsessystemet og forringelser i kontanthjælpssystemet.
Forløbet indgår i klassens pensum og indgår til eksamen sammen med det sidste forløb om "ulighed og velfærd". Eleverne har adgang til selve forløbet via pensum for grundforløbsklassen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Dansk politik
Indeværende forløb tager udgangspunkt i kommunalvalget 2025 (Viborg Kommune). Klasse var med til valgcafé og debat med lokalpolitikere. I forbindelse med valgkampen op til folketingsvalget d. 24. marts overværende eleverne paneldebat med spidskandidater fra LA, C, V, A, SF og Ø.
I forløbet om dansk politik arbejdes med følgende emner:
- forskellige politiske styreformer (demokrati, autokrati, teokrati)
- hvordan det demokratiske politiske system fungerer herunder hvordan den politiske beslutningsproces ser ud
- ideologier
- de politiske partier
- fordelings- og værdipolitik
- parti- og vælgeradfærd
- hvad magt er og hvem der besidder magt
- hvordan man som medborgere kan øve indflydelse på samfundet
- hvordan samfundet blandt andet gennem medierne øver indflydelse på borgerne
Kernestof: Politiske partier i Danmark og politiske ideologier. Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng. Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
I bogen "Vores samfund" er der læst følgende sider: 34-47 (ideologier) og 115-158 (partier, vælgere, demokrati og magt).
Øvrigt materiale: Politiken 27. oktober 2025: Unge er sat uden for døren i demokratiet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Unge i det senmoderne samfund
Forløb om identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
Det er et sociologiforløb med fokus på unge, deres muligheder og udfordringer i det senmoderne samfund.
Der er arbejdet med aktuelle problemstillinger om unges trivsel, sociale medier, øget individualisering og ligestilling.
Teori af: Anthony Giddens, Hartmut Rosa, Erving Goffman og Byung-Chul Han samt enkelte aspekter fra Andreas Reckwitz teori om singularitet.
Kernestoft:
identitetsdannelse og socialisering
- aspekter af ligestilling
̶sociale og kulturelle forskelle.
kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Dansk økonomi
Dansk økonomi
Indledningsvis arbejder klassen med mikroøkonomi, hvor der lægges vægt på privatøkonomi (husholdningers økonomi) og dernæst om markedet samt forskellige økonomiske systemer. I forløbet er der fokus på de grundlæggende økonomiske sammenhænge i form af det økonomiske kredsløb og en grundig gennemgang af de økonomiske mål, der fungerer som afsæt for et par timer om økonomisk politik. I gennemgangen af økonomisk politik er der især lagt vægt på finanspolitik, som middel til at skabe stabil økonomisk udvikling på kort sigt suppleret med en kort introduktion af pengepolitik (rente). Der lægges også vægt på strukturpolitik i form af opkvalificerings- og stramningsstrategi med henblik på en mere langsigtet økonomisk udvikling.
Sidste del af forløbet omhandler sammenhænge mellem samfundsøkonomien og målet om bæredygtighed. Der tages udgangspunkt i negative eksternaliteter og derefter forskellige former for løsninger: markedsløsning, grøn vækst og vækstkritisk økonomisk politik.
Der er undervejs i forløbet arbejdet med kvantitative data i form af aktuelt statistik materiale.
Følgende kernestof er belyst:
- stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål:
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige udfordringer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Ulighed og velfærd (2)
Forløbet om Ulighed og velfærd (velfærdsstaten) er todelt. I grundforløbet er der læst om velfærdsmodeller og den universelle velfærdsstat i Danmark. I stamklassen (1xy) er der læst om ulighed.
Fælles grundforløb på Viborg Katedralskole om velfærdsstaten.
Varighed: 10 moduler á 70 minutter.
Forløbet giver kendskab til hvad en velfærdsstat er og udformningen af forskellige velfærdsmodeller, herunder stat, marked og civilsamfund samt plan-, markeds- og blandingsøkonomi.
Herefter fokus på den danske velfærdsmodel og de udfordringe,r den står over for samt løsningsmuligheder.
Kernestof
Luk samfundet op., 3. udgave s. 174-184 og 201-216
Som supplerende stof er der læst en del artikler og analyseret tabeller/figurer til belysning af konkrete udfordringer og løsninger, herunder fx. den demografiske udvikling, debatten omkring private tilkøb af ekstra velfærdsydelser, ændringer i uddannelsessystemet og forringelser i kontanthjælpssystemet.
Anden del om ulighed er læst i stamklassen 1xy
Forløbet tager udgangspunkt i en beskrivelse af forskellige former for opgørelse af social ulighed. Desuden indgår der forklaringer/årsager til ulighed og konsekvenser heraf. Der afsluttes med teori om ulighed i form af P. Bourdieus teori og funktionalismens syn på ulighed.
Faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere
løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på
et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
"Vores samfund" er læst side 9-34
I grundforløbet er læst om velfærdsmodeller, velfærdsstatens udfordringer og løsninger herpå i materiale fra "Luk samfundet op" side 174-184 og 201-216.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71194742676",
"T": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71194742676",
"H": "/lectio/265/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71194742676"
}