Holdet 2025VH ng/3 (III) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Aksel Rosager Johansen
Hold 2025VH ng/3 (III) (2g3g ng/3 (III))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Er jorden farlig?
Titel 2 Klimaforandringer
Titel 3 Bæredygtig energiproduktion
Titel 4 Er vandet rent?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Er jorden farlig?

I forløbet har der været fokus på naturkatastrofer med relation til pladetektonikken. Fokus har særligt været på jordskælv og tsunamibølger.

Kernestof:
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold


Pensum:

Naturgeografi - Vores verden 3. udgave følgende sider:
S. 196-199 - Vulkantyper (intro)
S. 173-177 - Jordens opbygning
S. 179-180 - Geologisk cyklus
S. 183-185 - Pladetektoniske model
S. 185-189 - Pladegrænser
S. 189-191 - Pladetektonikkens drivkræfter og Inge Lehmann
S. 149-150 - Bølger i vand
S. 151-155 - Tsunamibølger

Hjemmesider:
https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html - Pladetektonik (animationer)

Dokumentarer:
Verdens værste naturkatastrofer (E07) - Tsunami - den store bølge på mitcfu.dk
Store danske videnskabsfolk - Inge Lehmann på mitcfu.dk

Empiribaseret arbejde:
3D printet vulkan - udarbejdelse af egen 3d model med www.map2stl.com
Forsøg med densiteten af granit og basalt
Jordskælv og vulkaner i Google Earth Pro - GIS opgave
Forsøg med Tsunamibølgers hastighed
Tsunamien i 2004 - GIS opgave med højdeprofil
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vulkan 3d model 15-08-2025
Videoaflevering - Er jorden farlig? 09-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Klimaforandringer

Forløbet handlede om klimaforandringerne og deres konsekvenser. I forhold til drivhusgasudledning var fokus på udledningen fra landbruget, herunder markerne, i forbindelse med ekskursion til AU Viborg v. Foulum.
I slutningen af forløbet udarbejdede eleverne kreativ klimaformidling i forbindelse med skolens klimauge.

Kernestof:
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Klimasystemet
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling

Pensum:

Naturgeografi - Vores Verden 3. udgave:
S. 233-237 - Vejr og klima, atmosfæren og drivhuseffekten
S. 15-19 - Global opvarmning
S. 20-21 - Tilbagekoblingsmekanisme med fokus på albedo
S. 21-22 - Konsekvenser af global opvarmning
S. 23-26 - Klimapolitik

Greenhouse gas emission measurements - beskrivelse af forsøg og feltarbejde på AU Viborg v. Foulum

Hjemmesider:
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima - fokus på landbrugets andel af samlet CO2-udledning
https://climateactiontracker.org/climate-target-update-tracker-2035/ - når vi klimamålene?

Dokumentar:
Deadline - Klima - Who cares? (06.11.2025) på www.mitcfu.dk

Empiribaseret arbejde:
Klima og vejr rundt omkring i verden - find egen hydrothermfigur
Albedoforsøg - eget forsøgsdesign
"Greenhouse gas emission measurements" - feltarbejde og forsøg hos AU Viborg i Foulum
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bæredygtig energiproduktion

I forlængelse af forløbet om klimaforandringer har vi haft et forløb om bæredygtig energiproduktion. Forløbet har omhandlet vandkraft, biomasse og i særlig grad solceller og vindmøller. Vi har sammenholdt det med Danmarks elforbrug over året og diskuteret, hvorfor politikerne i Danmark foretrækker vind, men også har tilvalgt sol og biomasse.

Kernestof:
menneskers anvendelse af ressourcer
Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Natur- og menneskeskabte landskabers betydning for produktion og samfund
Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

Pensum:

Naturgeografi - Vores Verden 3. udgave:
S. 286-289 + figur 14.8 på s. 290 - Typer af energiproduktion og kulstofkredsløbet
S. 237-238 - Indstrålingsvinklens betydning for temperaturen
S. 127-130 + figur 7.16 på s. 135 - Vindenergi
S. 241-242 - Lufttryk og dannelsen af vind
S. 130-132 - Havvindmøller
S. 138-139 - Vindmøllers ulemper

Hjemmesider:
https://energinet.dk/data-om-energi/udvikling-i-elforbrug/ - elforbruget måned for måned
https://energinet.dk/energisystem_fullscreen/ - elproduktion og forbrug lige nu
https://www.youtube.com/watch?v=Ye45DGkqUkE - Det globale tryk og vindsystem (animation)
https://www.sologvindinfo.dk/spatialmap - GIS værktøj til placering af vindmøller på land
https://viborg.viewer.dkplan.niras.dk/plan/541#/30815 - Viborgs krav til vindmøller bl.a.

Dokumentar:
Brændende bedrag - Problemer med biomasse som energikilde fundet på www.mit.cfu.dk


Empiribaseret arbejde:
Højdeprofil ved vandkraftværker i Danmark og Norge på Google earth
Forsøg med placering af solceller
GIS-øvelse om bedste placering af en vindmølle i Viborg Kommune
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Er vandet rent?

Forløbet har haft fokus på nedbørsdannelse og dannelsen af grundvand. Særligt med fokus på grundvandet som drikkevand i Danmark og trusler om forurening. Vi har set på landskabsdannelsens betydning for trusler mod drikkevandet. Derudover har vi deltaget i formidlingssamarbejde med Skovgaardmuseet, hvor eleverne har formidlet istidens landskabsdannelse med fokus på vandreblokke i museets særudstilling om sten i kunsten.

Kernestof:
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Pensum:

Naturgeografi - Vores Verden 3. udgave:
S. 246-249 - Hvordan nedbør dannes
S. 280-281 - Drikkevandet og truslerne imod det
S. 202-206 (øverst) - Landskabsdannelse i DK og det geologiske kredsløb
S. 228-231 - Den danske jordbund
S. 270-272 - Vandets kredsløb og vandbalanceligningen
S. 273-275 - Permeabilitet, porøsitet og grundvandsdannelse

.pdf'er
Indsatsplan for Frederiks Vandværk (udvalgte passager om geologi og reserveboring)
Vi forurener grundvand og drikke s. 28-30 om nitratforurening

Powerpoint om Vand

Hjemmesider:
https://danmarksarealinformation.miljoeportal.dk/ - GIS-værktøj til højdekort og jordbundskort

Dokumentar:
https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-er-vores-drikkevand-i-fare_473614 - Trusler mod drikkevandet


Empiribaseret arbejde:
Forsøg med dugpunktskurven og luftfugtighed
GIS-arbejde om istidsskabte landskabselementer og jordbundstyper
Forsøg med nitratkoncentrationen i vandprøver fra Aalborg og Frederiks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer