Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Bjerringbro Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Gitte Hansen, Karsten Kastberg Nielsen
|
|
Hold
|
2022 HI/c (1c HI, 1c HI-DHO, 2c HI aug-dec, 2c HI jan-maj, 3c HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til historie, herunder vikingetiden
Dette forløb er primært en introduktion til faget historie, hvor vikingetiden
og Danmarks tilblivelse tillægges særlig vægt.
Forløbet er også defineret som et informationssøgningsforløb forstået således at der i udgangspunktet ikke er noget fast materiale som gennemgås, men at eleverne selv skal finde relevante informationer til givne problemstillinger. Ressourcerum til dette, er danmarkshistorien.dk. I forbindelse med en eventuel eksamen, kan det overvejes at anføre konkret materiale fra danmarkshistorien.dk
Forløbet afsluttes med en gennemgang af kapitlet "Vikingetiden - ca 800-1050" i "Overblik" med henblik på at give eleverne en sammenhængende forståelse af vikingetiden.
Endvidere giver forløbet også en indledende introduktion til historisk metode og formidling
.
Forløbet indeholder blandt andet følgende særlige fokuspunkter:
-kongens rolle i vikingetiden, herunder Harald Blåtand
-Fra www.danmarkshistorien.dk : Jellingestenene.
-Kristendommens indførelse i Danmark
-Fra danmarkshistorien.dk: Miniforedrag om Danmarks oprindelse
-Vikingetidens sociale struktur, herunder slægtsbegrebet
-Fra danmarkshistorien.dk: Kvinder i vikingetiden
-Brug/misbrug af vikingetiden i dag, herunder serier og reklamer
Materiale
www.danmarkshistorien.dk og andre websteder.
Hansen, Lars Peter Visti med flere: Overblik - danmarkshistorien i korte træk. Gyldendal 2010. Side 19-30.
Anslået antal sider: 45
Kernestof
-Hovedlinjer i Danmarks, (Europas og verdens) historie fra antikken til i dag
-Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-Stats- og Nationsdannelser, herunder Danmarks
-Historiebrug og formidling
-Historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
1) Familieliv og DHO
Familieliv og DHO
Forløbet trækker en lang linje i Danmarkshistorien over temaet familieliv. Der arbejdes med 3 tidsafsnit, og det har høj prioritet at få styr på relevant baggrundsstof, herunder almindelige samfundsmæssige forhold. Eleverne har undervejs deltaget aktivt i formulering af arbejdsspørgsmål, og så har de valgt en kilde til hvert tidsafsnit uden lærerens indblanding. Derigennem bliver der læst kilder til utroskab, børnearbejde og skilsmisse.
Forløbet afsluttes med skrivning af DHO-opgaven. Her er der fokus på 60’erne og 70’erne samt forskellige samlivsformer. Her kan bilagssættenes historiefaglige tekster nemt opgraderes til fællesstof i klassen, fx i forhold til et evt. eksamensspørgsmål.
I forbindelse med DHO-opgaven, introduceres historisk metode som også afprøves på udvalgte kilder.
I forbindelse med DHO har klassen besøgt den gamle by i Aarhus.
Materiale
Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark - 1550 til år 2000. Systime 2008 (3. udgave). Side 13-21, 50-67, 96-118, 122-124, 192-193, 218-219, 255-257. Samt 243-246 som er statistisk materiale, der indgår i begge bilagssæt.
Larsen, Thomas P. med flere: Danmarkshistorie - det 20. og 21. århundrede. L &R 2014. Side 192-201 om historisk metode.
Anslået antal sider: 65
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metode
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
2) Middelalder - korstog - renæssance
Middelalder - korstog - renæssance
Forløbet handler om middelalderen med særligt fokus på middelalderbegrebet samt korstogene og årsagerne dertil.
Bemærk: I slutningen af forløbet bearbejdes renæssancen som en naturlig afrunding.
Forløbet indeholder blandt andet følgende særlige fokuspunkter:
• Middelalderbegrebet (herunder faser/periodisering og kendetegn)
• Feudalisme
• Middelalderkirkens udvikling, herunder generelle kendetegn og rolle
• Islams grundlæggelse og indhold
• Den arabiske ekspansion, herunder forudsætninger og årsager og vilkår for de undertvungne folkeslag
• De kristne korstog, herunder årsager og eftertidens forskellige syn på dem
• Målrettet kildekritisk analyse af Pave Urban 2.’s tale i Clermont
• Kulturmøde: Kristendom - islam
• 2 anmeldelser af Pihl, Michael og Jesper Rosenløv: Korstogene - islams ekspansion og kristen modoffensiv
• Renæssancens kendetegn ud fra baggrundsstof og belyst med kilder
Materiale
Andersen, Torben Peter: Historiens kernestof. Columbus 2006. Side 32-43
Grubb, Ulrik med flere: Fra antikken til europæisk ekspansion. Gyldendal 2016. Side 168-169.
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914. Systime 2008. Side 102-121 (inklusiv de fleste kildestumper)
Fra nettet:
http://www.dr.dk/nyheder/kultur/tro/historiker-korstogene-blev-begyndelsen-til-vestens-aggressive-adfaerd Brian Patrick McGuire: Historiker: Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd. Anmeldelse af ny bog om korstogene på dr.dk 2016
http://denkorteavis.dk/2016/en-tiltraengt-revision-af-korstogene/ Torsten Dam-Jensen: En hamrende aktuel bog med tiltrængt revision af synet på korstogene. Anmeldelse af samme bog på denkorteavis.dk 2016 (Bemærk: Læs også henvisningerne hører ikke til anmeldelsen i sig selv, men flankerer den)
Renæssancen
Materiale:
Grubb med flere: Overblik. Gyldendal 2005. Side 68-79,
Nøss, Wenche: Det moderne Europas fødsel. Munksgaard 1992/1998. Side 56, 62, 69
Clausen, Flemming med flere: Skabt til at skabe. Aschehoug 1990. Side 88, 90-93, 99-100 (ikke gennemgået, men tekster til nogle af de ikke-skriftlige kilder)
Ikke-skriftlige kilder til belysning af renæssancens kendertegn (fundet på nettet med forefindes også med kommentarer i benyttede lærebøger - står i parentes):
Giotto: Madonna in Glory (Skabt til at skabe)
Filippo Lippo: Madonna med barn og to engle (1465) (Skabt til at skabe)
Humanisten Poliziano og hans elev, Giulianon Medici (Nøss)
Rafael: Skolen i Athen (Skabt til at skabe)
Katedralen i Ulm (Skabt til at skabe)
Santa Maria Novella i Firenze (Skabt til at skabe)
Domkirken i Firenze (blot fra nettet)
3 verdensbilleder (Aristoteles, Korpernikus og Thyge Brahe)
Anslået antal sider: 70
Kernestof:
̶-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
3) Opdagelserne og imperialisme
Europæisk ekspansion: Opdagelserne efter ca. 1500 og imperialismen 1870-1914
Dette forløb indeholder 2 nedslag, nemlig opdagelser og kolonisation efter ca. 1500 og imperialismen 1870-1914
Opdagelserne efter ca. 1500
Delforløbet indledes med et læreroplæg over centrale tilgange til opdagelserne baseret på sider fra Overblik og Brylds Verden før 1914 (som eleverne blev anbefalet at sætte sig ind i), men også andet materiale. Med udgangspunkt heri vælger eleverne sig ind på et emne, som de fordyber sig i og fremlægger for klassen.
Læreroplæggets fokuspunkter:
1. Tekniske forudsætninger
2. Menneskelige forudsætninger
3. Årsager/formål
4. Konsekvenser på såvel den korte som den lange bane.
Elevemner:
Henrik Søfareren, Vasco da Gama, Columbus, Magallan, forudsætninger, konsekvenser.
Materiale:
Selvfunden materiale til elevarbejde
Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914. Systime 2008. Side 157-163, 166-172.
Grubb med flere: Overblik. Gyldendal 2005. Side 80-89
Imperialismen 1870-1914
Dette delforløb er mere lærerstyret. Først læses en oversigtsartikel til kapløbet om Afrika. Derefter problematiseres begrebet imperialisme hvorefter der fokuseres målrettet på økonomiske og psykologiske grunde til den europæiske erobring, herunder 5 kilder (Sir Charles Dilke, Friedrich Fabri, Cecil Rhodes, Jules Ferry og Bernard von Bülow) til belysning af disse. Til sidst gøres der status over den europæiske imperialisme.
Forløbet kan oplagt videreudvikles med flere kilder samt en linje op til afkoloniseringen.
Materiale:
Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914. Systime 2006. Side 212-214
Nielsen, Henrik Skovgaard: Den hvide mands byrde. Gjellerup 1982. Side21, 43-50, 58-59, 62, 68-70
Hertil:
Kapløbet om Afrika fra http://historieportalen.gyldendal.dk
Anslået antal sider: 46
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
5) Holocaust
INDHOLD:
Forløbet startede med at tage udgangspunkt i den nazistiske ideologi og antisemitismens historie for derefter at fokusere på Tyskland i 1920'erne og 1930'erne. Her har vi blandt andet arbejdet med Hitlers vej til magten, jødeforfølgelse (Nürnberglovene, nazistisk propaganda, krystalnatten). Derefter har vi arbejdet med KZ-lejre, Wannseekonferencen og den endelige løsning på jødespørgsmålet. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med ondskabstypologier, hvor de har analyseret retssagen mod Adolf Eichmann ud fra de forskellige typologier samt diskuteret, hvem der havde ansvaret for Holocaust. Som afslutning har vi arbejdet med, hvorfor Holocaust er blevet en del af den nye bekendtgørelse samt Holocaustbenægtelse. Eleverne har derudover arbejdet i grupper og fremlagt om et andet folkedrab i historien, hvor de har anvendt Stantons 10 stadier for folkedrab. (Folkedrabet på Armenerne, Cambodja, Rwanda, Dafur, Bosnien)
KERNESTOF:
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20 århundrede
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
MATERIALE:
https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland - artikel om begrebet antisemitisme og antisemitisme i Europa.
https://folkedrab.dk/artikler/propagandaens-fjendebilleder> hvad er propaganda?
Kilde: Nazisternes 25 punkts partiprogram
Kilde: Rigsborgerloven af 15. September 1935
Kilde: Lov “til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære” af 15. september 1935
Peter Frederiksen: Det tredje rige, Systime s. 75 til 79 (jødeforfølgelse)
Peter Frederiksen: Det tredje rige s. 109 til 111 (Holocaust)
Dokumentar: Skæbnefortællinger fra Auschwitz afsnit 1
Lars Svendsen: Ondskabens filosofi s. 61 til 64
The capture and trial of Adolf Eichmann
Kilde: Görings ordre til Heydrich 31. juli 1941
Kilde: Wannseeprotokollen
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-lancerer-handlingsplan-mod-antisemitisme/
https://www.jewmus.dk/fileadmin/files/webpage/images/Skole/Undervisningsmaterialer/Antisemitisme_i_Danmark_02.06.pdf
https://folkedrab.dk/artikler/holocaust-benaegtelsens-grundelementer
Eksamenstræningssæt
Kilde 1: Görings ordre til Heydrich 31. juli 1941 (Frederiksen, Peter: Det tredje rige, Systime)
Kilde 2: Rapporter fra 2 Einsatzgrupper. Uddrag fra udvalgte Einsatz-gruppe rapporter. Oversat af Brian Meyer Larsen m.fl: Einsatz im ” Reichskommissariat Ostland” Berlin 1998 s. 230-231. Hentet på folkedrab.dk
Kilde 3: Wannsee-protokollen (Frederiksen, Peter: Det tredje rige, Systime)
Kilde 4: Tabel over samlede antal jødiske ofre – ”Dimension des Völkermords. Die Zahl der Jüdischen Ofper des Nationalsozialismus,” redigeret af Wolfgang Benz, München 1991
Kilde 5: Billede af jødiske fanger ved Auschwitz, 1945 Menneskesyn efter Auschwitz: Vi skal opdrage til modstand | Kristeligt Dagblad
30 ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
6) Romerriget
INDHOLD
Fra kongedømme -> republik -> kejserdømme.
Forløbet har haft forskellige fokuspunkter, herunder Roms grundlæggelse, De puniske krige, styreformer, det politiske system i Rom, ( republik, patricier, patroner, klienter, senat, konsuler, embedsmænd) årsager til, at Rom blev en verdensmagt, slaver i Romerriget, Cæsar og Augustus, Kristendommens betydning, årsager til Romerrigets fald samt arven efter Rom. Eleverne har i dette forløb arbejdet med kildekritiske begreber, hvordan man laver et godt spørgsmål, historiebrug ( Gladiator)
KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
MATERIALE
Frederiksen: Vores verdenshistorie 1 s. 52 - 53, 57- 59, 62 til 64, 65- 69, 71-73, 78 til 82
Carl Johan Bryld: Verden før 1914, Systime s. 37 – 43
https://www.youtube.com/watch?v=46ZXl-V4qwY
Podcast, Kongerækken – afsnit 2 om de puniske krige.
https://faktalink.dk/titelliste/romerriget -
Podcast - arven efter Rom. Afsnit 20
Film: Gladiator
Kilder
Kilde: Polyb om Roms forfatning
Lactantius, Om Dioklektians regeringstid
Lactantius, kristenforfølgelserne afblæses
Knud Hellas: Romerriget, Columbus 1987
- kilde: E. Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang s. 86- 88.
- Kilde: Cato om slaver i landbruget s. 32- 33
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
7) Den kolde Krig
INDHOLD
I forløbet om Den Kolde Krig har eleverne arbejdet med nedenstående punkter samt begreber. Der har blandt andet været særlig fokus på magtbalancen efter 2. Verdenskrig, skyldsspørgsmålet samt fokus på Danmarks valg af alliance. I forløbet har vi arbejdet med hvordan Den kolde krig blev fremstillet i samtiden og i eftertiden. Vi har igennem forløbet perspektiveret til krigen i Ukraine, og eleverne har arbejdet med V. Putins brug af historien som begrundelse for krigen i Ukraine.
- De magtpolitiske forhold efter 2. verdenskrig
- Delingen af Berlin.
- De økonomiske og ideologimæssige forskelle mellem Sovjet og USA.
- Trumandoktrinen, Marshallplanen, Containment politik og atlantpagten, FN
- NATO – Warszawapagten
- Stedfortræder krige (Korea, Vietnam)
- Blokdelingen i Asien. (alliancer)
- Traditionalister og revisionisterne
- Danmarks valg af alliance, fodnotepolitikken,
- Terrorbalancen.
- Hvem var skyld i den kolde krig? Traditionalister og revisionister
- Murens fald 1989 og Sovjetunionens sammenbrud.
KERNESTOF:
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20 århundrede
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
MATERIALE
Carl Johan Bryld: Verden efter 1914, Systime 2006 s. 149 – 165, 165 – 180, 189 -194.
Kilder i Bryld: 1. FN-pagten, 2. Præsident Roosevelt i en tale til Kongressen 6.januar 1945, 3. Telegram fra den Sovjetiske ambassadør i USA (…) 4. Telegram fra den amerikanske diplomat George Kennan (…)
Tekst 5. Winston Churchills ” Jerntæppe-tale” 5. marts 1946, 6. Josef Stalins svar i interview i Pravda, 14. marts 1946, Ambassadør Novikovs analyse af USA’s udenrigspolitik, tekst 7, Atlantpagten, 4. april 1949 artikel 2 og 5.
Tekst 8. Udenrigsminister Gustav Rasmussen i Folketinget d. 22. marts 1949
Tekst 9. Statsminister H.C. Hansen til den amerikanske ambassadør, 18. november 1957
https://www.reganvest.dk/hvis_krigen_kommer.pdf uddrag af pjecen.
Prøveeksamenssæt: Sovjetunionens kommunistiske partis historie 1960, Thomas A Bailey: Om årsagen til den kolde krig 1964, Satiretegning, billede af jerntæppet.
V. Putins tale d. 25/02 - 2022
Program: Danmark i den kolde krig afsnit 12. DR1
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kampen-om-historien/
https://www.dr.dk/bonanza/serie/357/begivenheder-klip/54789/cuba-krisen
Chernobyl HBO – miniserie – første afsnit. – historiebrug
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/tjernobyl
https://www.dr.dk/nyheder/ulykken-paa-tjernobylvaerket
https://www.youtube.com/watch?v=OOid0iO6g3w
https://nyheder.tv2.dk/2014-11-04-husker-du-da-muren-faldt-se-de-roerende-oejeblikke
https://www.youtube.com/watch?v=WiXVFoI5fVc
Klip: Tsar – bomba, klip: Murens fald
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
8) Vikingetiden
INDHOLD:
Periodisering -> hvornår var vikingetiden?
Vikingerne - hvem var de ?
Samfundets opbygning
Kongemagten
Vikingetogter
Historiebrug - hvordan bliver vikingetiden brugt i dag?
MATERIALE:
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie s. 24 - 28, 39 - 43, 31- 37
Historien om Danmark: Sæson 1 – Vikingetiden | DRTV
Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes skikke ca. 922 fra Danmarkshistorien.dk
Kongerækken #2: Harald Blåtand - politikenhistorie.dk
Kilde: Jellingestenene
Kilder om overgangen til kristendommen: Widukind, Adam af Bremen, Siegbert
Fremstillingen af Vikingerne og Vikingetiden i Vikings sæson 1 afsnit 2
Kildesæt om historiebrug og vikingetid
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
9) Kina- riget i midten
INDHOLD:
Kort historiske overblik over de forskellige dynastier i Kinas historie
Kinas møde med Europæerne
Opiumskrigene
Kejserrigets fald - Taipingoprøret, Bokseropstanden
Den kinesiske republik - KKP og Goumindang
Den lange march
Mao og det store spring fremad
Kulturrevolutionen
Deng Xiaoping og de økonomiske reformer
Massakren på den himmelske fredsplads
MATERIALE:
Kinas historie del 1 - oldtiden og de første dynastier
Kinas historie del 2 - Tang-dynastiet, Djengis Khan, Marco Polo og Ming-dynastiet
Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 s.
Kilde: " Den kinesiske kejsers brev til Georg 3."
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/266/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52138308699",
"T": "/lectio/266/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52138308699",
"H": "/lectio/266/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52138308699"
}