Holdet 2022 HI/bx - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lasse Krøgh Holm, Peter Tejlgaard Uhre Regel
Hold 2022 HI/bx (1bx HI, 1bx HI-DHO, 2bx HI, 3bx HI, 3bx HI (uge8-19))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsens dilemmaer
Titel 2 Kærlighed, familieliv og identitet
Titel 3 Stormagterne i den kolde krig
Titel 4 Vikingetid - Vind i sejlene og horn i panden
Titel 5 Gamle grækere, demokrati og sport
Titel 6 De moderne olympiske lege -  Sport og politik
Titel 7 Historie i levende billeder
Titel 8 Danmark som slavenation
Titel 9 Japan - Fra samuraier til Pokémon
Titel 10 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsens dilemmaer

Beskrivelse:
Forløbet har et danmarkshistorisk fokus på den tyske besættelse af Danmark i perioden 1940-45. Helt centralt for forløbet har været at træne eleverne i at anskue fortiden fra fortidens præmisser og dermed forstå, hvorfor historiske aktører handlede, som de gjorde.

I forbindelse hermed har eleverne arbejdet med følgende dilemmaer:
- Skal vi tage kampen op mod tyskerne eller overgive os 9. april?
- Hvor meget skal vi samarbejde med tyskerne?
- Skal/tør vi hjælpe de danske jøder?
- Skal/tør vi hjælpe de danske kommunister?
- Kan man dømme med tilbagevirkende kraft?
- Er det okay at visse nationale fortællinger/myter om besættelsen lever videre, selvom de ikke er 100% nøjagtige?

Derudover blev eleverne i forløbet introduceret til forskellen på kilder og fremstillingstekster, ligesom de har arbejdet med historiebrug i forbindelse med en tale af Anders Fogh Rasmussen og et redigeret billede af Mette Frederiksen i nazistisk uniform.


Kernebegreber:
- Nazisme og kommunisme
- Forhandlings-/samarbejdspolitik
- Danmark som småstat
- Jødeaktion og jødeevakuering
- Modstandskamp
- Nationale myter (konsensusmyten)
- Retsopgøret
- Historiebrug


Litteratur:
1. Thomsen, Bente, Lars Peter Visti Hansen og Jakob Buhl Jensen (2010): ”Overblik – Danmarks historie i korte træk”. S. 109-113
2. Olesen, Niels Wium (2012): ”Besættelsen den 9. april 1945: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/9-april-1940/
3. Olesen, Niels Wium (2012): "Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945". https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forhandlings-og-samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-1945/. Afsnittene ”Forhandling og/eller samarbejde?”, ”Udenrigsministeriets centrale rolle” samt ”Interesserne bag”.
4. Bøgh, Louise Skovholm (2016): ”Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943/. Afsnittene ”De danske jøder advares”, ”Danske, svenske og tyske reaktioner på advarslen”, Aktionen og evakueringen i oktober 1943” og ”Hvorfor lykkedes evakueringen?”.
5. Olesen, Niels Wium (2009): ”Besættelsestiden 1940-1945”. https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/E-boeger_-_pdf/9-Besaettelsestiden.pdf. S. 17-18.
6. Pöckel, Rasmus (2012): ”Terror eller frihedskamp”. Systime: https://kamp.systime.dk/?id=160. Kapitlet ”Modstandskamp”
7. Brunbech, Peter Yding (2012): ”Retsopgøret efter besættelsen”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/retsopgoeret/
8. Kasper Thomsen (2018): "Historiefaglig arbejdsbog". https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186. Kapitlet "Historiebrugsformer".


Kilder:
- Staunings tale til den danske rigsdags åbning 3. oktober 1939: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-statsminister-staunings-tale-ved-rigsdagens-aabning-i-1939/
- Den danske regerings svar på det tyske memorandum 9. april 1940: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-regerings-svar-paa-det-tyske-memorandum-9-april-1940/
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken 29. august 2003: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/
- Billede, hvor Mette Frederiksen samt en række andre politikere er fremstillet i nazistiske uniformer. https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/politik/aggesen-ville-have-nazibillede-fjernet-omgaaende-i-agerskov.aspx


Kernestof:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende dele af fagets kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kærlighed, familieliv og identitet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Stormagterne i den kolde krig

Fokus:
Forløbet har haft hovedfokus på forholdet mellem USA og Sovjetunionen i perioden 1945-91 og har bl.a. haft til formål at besvare følgende spørgsmål:
- Hvad var Den Kolde Krig for en størrelse?
- Hvordan opstod den splittede verden?
- Hvorfor blev Den Kolde Krig aldrig varm?
- Hvilke dilemmaer oplevede man nationalt og lokalt i Danmark?
- Hvordan er den internationale situation i dag sammenlignet med under Den Kolde Krig?

Forløbet startede med en diskussion af, hvordan Den Kolde Krig kan forstås som både en periode, en supermagtskonflikt og et sammenstød mellem to ideologier, samt en koldkrigstermometerøvelse, der havde til formål at illustrere, hvordan Den Kolde Krig var en dynamisk - frem for en statisk - periode/konflikt.

Herefter opdeltes krigen i fem perioder, der blev arbejdet med i to-tre lektioner hver. I starten af arbejdet med hver periode, tegnedes et fælles, overordnet billede i plenum ud fra en overblikstekst, ligesom eleverne havde hver sin tidslinje, de løbende opdaterede. Derefter tog undervisningen udgangspunkt i en eller flere centrale begivenheder/begreber/udviklinger for den pågældende periode.

Den kronologiske gennemgang af Den Kolde Krig afsluttedes med en stordiskussion, der fungerede som repetition/uddybning, hvor den ene halvdel af klassen agerede traditionalister og den anden revisionister, og skulle diskutere ansvaret for udvalgte, tidligere gennemgåede begivenheder.

I den afsluttende lektion skulle eleverne læse forskellige nye artikler, fremlægge deres pointer for hinanden i grupper og til sidst diskutere i plenum, hvorvidt vi står på tærsklen til en ny kold krig i dag. Igennem forløbet er centrale elementer ved historiefagets identitet og metode blevet diskuteret, herunder det funktionelle kildebegreb, kildekritik og ophavssituation, historiebrug m.m.

Forløbet indeholdt desuden en ekskursion til den lokale koldkrigsbunker i Skanderborg, hvor eleverne gennemførte et koldkrigsrollespil, der kredsede om krigens dilemmaer på lokalt plan.

Kernebegreber:
- Østblokken og Vestblokken
- Supermagter
- Varm krig og kold krig
- Kapitalisme vs. kommunisme
- NATO vs. Warzawapagten
- MAD (Mutually Assured Destruction)
- Traditionalistisk og revisionistisk historieskrivning

Litteratur:
- Bryld, Carl Johan (2019): "Verden efter 1914 - I dansk perspektiv" (e-bog). Afsnittene "Modsætningerne mellem de tidligere allierede", "Europas deling 1944-1949", "Folkedemokratisering af Østeuropa", "USA's inddæmningspolitik", "To tyske stater", "Mellem afstalinisering og undertrykkelse" samt "Hvem havde ansvaret/revisionisterne"
- Hemmersman, Karl Johan mf.: "Verden i konflikt : international politik 1945-1987". S. 48-53
- Lindholm, Julie og Jesper C. Mørch (2006): "Hvem er hvem i den kolde krig?". S. 13-16; 19-25
- Thurén, Thorsten (1984): "Kold krig og fredelig sameksistens: stormagtspolitikken 1945-1984". S. 77-80.
- Stein, Ellis (2018): "What is Fact and What's Fiction in The Death of Stalin.
- Lillelund, Niels og Jette Elbæk Maressa (2003): "Atomplaner mod Danmark under Den Kolde Krig".
- von Barner, Kai Otto (2011): "Den Kolde Krig" (e-bog). Kapitel 11. Murens Fald.

Spillefilm:
- Iannucci, Armando (2017): "The Death of Stalin"

Kilder:
- 1951: General Douglas McArthurs afskedstale 19. april 1951
- 1960: Det sovjetiske kommunistpartis officielle fremstilling af historien efter 1945
- 1962: Hvis Krigen Kommer-hæftet fra januar 1961
- 1962: Khrustjovs andet bred til Kennedy 27. oktober 1962
- 1964: Uddrag af Professor Thomas A. Bailey: A Diplomatic History of the American People
- 1965: Ted Sorensens erindringer om krisebeslutningen i Det hvide hus (Cubakrisen)
- 1983: (Uddrag af) Ronald Reagans "Ondskabens Imperium-tale"
- 1987: (Uddrag af) Ronald Reagans "Tear down this wall-tale"

Kernestof:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende dele af fagets kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Gamle grækere, demokrati og sport

Fokus: Tredelt forløb med fokus på antikkens Grækenland (Hellas) og arven fra den antikke, græske kultur. Første del bestod af tre overblikslektioner med et diakront fokus, hvor antikkens Hellas opdeltes i tre perioder (Arkaisk tid, Klassisk tid og Hellenistisk tid). I disse udarbejdede eleverne bl.a. tidslinjer, ligesom problematikker forbundet med periodiseringsprincipperne diskuteredes. Herefter fulgte tre tematiske/synkrone nedslag, hvor henholdsvis antikkens demokrati, kønsroller og sport blev analyseret og sammenlignet med fænomenernes rolle og betydning i elevernes samtid. I forbindelse med kildeanalyser med relation til disse emner, har eleverne arbejdet med begreberne "levn" og "beretning". Forløbet sluttede med fire lektioner omhandlende genopfindelsen af de olympiske lege i 1896. Her har fokus bl.a. været på historiebrug i forbindelse med, hvordan antikken er blevet brugt til at skabe et billede af de olympiske lege som noget helt særligt. Samtidig har forholdet mellem sport og politik været et gennemgående tema.

Indhold:
Litteratur, artikler mm.:
1. Frederiksen, Peter (2019): "Vores Verdenshistorie 1". S. 24-33; 41 (8 ns)
2. Grubb, Ulrik mfl. (2006): "Overblik - Verdenshistorie i korte træk". S. 21-31 (9 ns)
3. Petersen, Irene (2013): "Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?" (3ns)
4. Om levns- og beretningstolkning: https://forloebtilhistorie2.ibog.gyldendal.dk/?id=463 (1,2 ns)
5. Tagmose, Amalie (2016): "Hitlers OL satte standarden for nutidens mega-events" (2,5 ns)
6. Bonde, Hans (2020): "Med kroppen ind i kulturen". S. 214-218; 266-269 (10 ns)

Dokumentarer, podcasts og videoer:
1. Kongerækken (Podcast): "Gamle Grækere #1: Homer". 06.06-14.40 (2,5 ns)
2. Arzamas (2017): "Ancient Greece in 18 minutes. https://www.youtube.com/watch?v=gFRxmi4uCGo. (5.22-slut) (2 ns)
3. Hughes, Bettany og Timothy Copestake: "Sandheden om Athens Demokrati del 1." https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000019746&cfuid=14 (10 ns)
4. Mediano (Podcast): "Gladiatorkampe, nøgenhed og erotik - sport i antikken havde det hele". (00.00-34.00) (10 ns)

Kilder:
1. 431-30 f.v.t.: (Uddrag af) Perikles' gravtale (1,4 ns)
2. Ca. 430 f.v.t.: "Den Gamle Oligark" (1,9 ns)
3. Uå: Aristoteles om de kønsspecifikke karakteregenskaber (1,3 ns)
4. Kildesættet: "Mænd og kvinder i Hellas" (8 ns)
5. Uå: Platon om sport og opdragelse (2,8)
6. Kildesættet: "OL og Den Kolde Krig" (3,5 ns)
7. Åbningsceremonien ved OL i Beijing (2008) og London (2012) (4 ns)

Pensum i alt: 80,1 ns

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 De moderne olympiske lege - Sport og politik

Fokus:  
Dette korte forløb på fire moduler ligger i forlængelse af forløbet omhandlende antikkes Grækenland, der sluttede af med at undersøge sportens og antikke olympiske leges betydning for antikkens grækere. Det var samtidig en del af FF5 i fagligt samspil med idræt.

I nærværende forløb undersøgtes forholdet mellem sport og politik siden "genopfindelsen" af de olympiske lege begivenhed i 1896. Selvom IOC siden har haft et mål om, at sport og politk skal holdes adskilt, ses gang på gang eksempler på, at sporten er blevet inddraget til at opnå politiske formål. Derfor undersøgte eleverne i forløbet tre forskellige eksempler på netop dette, hhv. OL i München 1936, OL som politisk redskab under den kolde krig samt nyere åbnignsceremonier med særligt fokus Beijing 2008 og London 2012.

Forløbet var desuden en del af klassens FF5 i fagligt samspil med idræt, hvor eleverne i grupper arbejdede med at lave problemformuleringer og indledninger inden for emnet sport og politik.


Kernebegreber/emner:
- De antikke olympiske lege
- Pierre de Couberins mål og idealer for de moderne olympiske lege
- Olympisme
- Nazisternes brug af de olympiske lege
- Hård og blød magt
- Politisering og modpolitisering
- Pingpongdiplomati
- Boykot som politisk magtredskab
- Selviscenesættelse gennem historiebrug ved moderne åbningsceremonier (Beijing 2008 og London 2012)


Fremstillingsmaterialer:
1. Den Store Danske (uå): "De Olympiske Lege" (de tre første afsnit): https://denstoredanske.lex.dk/De_Olympiske_Lege (ca. 2 s.)
2. Tagmose, Amalie (2016): "Hitlers OL satte standarden for nutidens mega-events" (ca. 2,5 s.)
3. Mediano Sport og Perspektiv: "OL i Berlin 1936 - Forførelsens triumf": https://www.mediano.nu/oversigt/2020/5/25/mediano-sport-perspektiv-ol-i-berlin-1936-forfrelsens-triumf (ca. 15 s.)
4. Bonde, Hans (2020): "Med kroppen ind i kulturen". S. 214-218; 266-269 (ca. 10 s.)



Kilder:
1. Uddrag af de olympiske charter, 1896 (ca. 1 s.)
2. Uddrag af filmen Olympia (de første 8 min.) (1938) (ca. 2 s.)
3. Guldmedaljeoversigt ved sommer-OL for DDR, Vesttyskland og det genforenede Tyskland (ca. 0,5 s.)
4. Forfatter Jana Hansel om en opvækst i DDR (2002) (ca. 0,5 s)
5. Redegørelse fra kulturminister Lise Østergaard om OL i Moskva 1980 (ca. 1 s.)
6. Folketingsdebat vedr. OL i Moskva 1980 (ca. 1 s.)
7. Billeder fra protester mod Rusland (ca. 1 s.)
8. Uddrag af åbningsceremonien ved OL i Beijing (2008) (ca. 3 s.)
9. Uddrag af åbningsceremonien ved OL i London (2012) (ca. 2 s.)


Pensum i alt: Ca. 41 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Danmark som slavenation

Beskrivelse:
Forløb om Danmark som slavehandlende stat i perioden fra midten af 1600tallet og frem til den endelige ophævelse af slaveriet i 1848.

Starten af forløbet tog udgangspunkt i debatten om, hvordan vi som nation kan og bør håndtere mørke sider af vores historie. Nærmere bestemt diskuterede eleverne argumenter for og imod at destruere statuer af personer, der ud fra vor tids målestok handlede problematisk.

I forlængelse af dette, har fokus bl.a. været på slaveriets konsekvenser for både befolkningen på Jomfruøerne, på økonomisk globalt plan samt for den danske selvforståelse.

Desuden har forløbet behandlet periodens økonomiske og politiske tænkning samt menneskesynet, der lå til grund for opkøbet/koloniseringen af øer i Caribien og den omfattende handel med slaver.

Endelig har der været arbejdet med fortællingen om Danmark som det første land, der forbød slavehandelen, samt diskussionerne om, hvorvidt Danmark bør sige undskyld for slave-/kolonifortiden.


Centrale begreber/emner
- Kolonialisme
- Merkantilisme
- Trekantshandel
- "Det hvide guld" (sukker)
- De vestindiske øer
- Menneskesyn og dehumanisering
- Oplysningstiden
- Afskaffelsen af slaveriet
- Salget af De Vestindiske Øer
- Erindringshistorie, herunder grundfortælling og modfortælling
- Diskussioner om officielle undskyldninger


Litteratur:
1. Kunsten.nu (2020): ”Buste af Frederik V blev smidt i havnen: Kunstnerisk aktion eller hærværk?”. https://kunsten.nu/journal/buste-af-frederik-v-blev-smidt-i-havnen-kunstnerisk-aktion-eller-haervaerk/ (ca. 3 s.)
2. Idoart.dk: DET KGL. DANSKE KUNSTAKADEMIS GRUNDLÆGGER SMIDT I HAVNEN: https://www.idoart.dk/blog/det-kgl-danske-kunstakademis-grundlaegger-smidt-i-havnen (ca. 1 s.)
3. Peters, Rikke Alberg m. fl. (2017): "Da Danmark var en slavenation - om slaveriet og De Vestindiske Øer fra 1600-tallet til nu". S. 7-42 (ca. 20 s.)
4. Busck, Steen (2015): ”Merkantilisme”. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/ (ca. 2 s.)
5. Nationalmuseet: Europa koloniserer verden: https://www.youtube.com/watch?v=IjPS2c_4bBk&ab_channel=Nationalmuseet (ca. 1,5 s.)
6. Stenum, Helle (2017): "Vi bærer det i os": "https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005398/vi-baerer-det-i-os" (13 ns)
7. Iversen, Christian og Ulla Nedergaard Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel s. 75-79; 84-86 (ca. 8 s.)



Kilder:
1. Model over europæisk global dominans og den transatlantiske slavehandel (ca. 0,2 s.)
2. Kort over verden i 1700tallet og år 1900 (ca. 0,4 s.)
3. Johan Lorenz Carstens om plantageslaver (ca. 1740) (0,3 s.)
4. Richard Haagensen - "Derfor skal de sorte være slaver" (1758) (ca. 0,3 s.)
5. Gardelins reglement (1733) (ca. 0,5 s.)
6. Guvernør Jørgen Iversen om besværlige slaver (slutningen af 1600tallet) (ca. 0,4 s.)
7. Tabel over danske slaveskibes last af slaver 1778-1782 (ca. 0,5 s.)
8. Skibsprotokol fra slaveskibet "Christiansborg" 1775. (ca. 0,3 s.)
9. Ernst Schimmelmanns brev om slavehandel, 18. juni 1791 (ca. 1,5 s.)
9. Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792 (ca. 3 s.)

Pensum: ca. 58 s.


Kernestof:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende dele af fagets kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Japan - Fra samuraier til Pokémon

Fokus:
Forløbet havde fokus på Japans udvikling fra Tokugawashogunatet (1603-1868) og frem til i dag. Vinklen på emnet har været globaliseringen og dens betydning på godt og ondt, idet forløbet undersøgte Japans udvikling fra et land lukket af for omverdenen under Tokugawashogunatet til i dag at være et land "mellem øst og vest". I forløbets start undersøgtes Tokugawaperioden - primært synkront - med fokus på bl.a. den feudale samfundsopbygning og samuraikulturen.

Herefter bevægede forløbet sig kronologisk frem i tid og zoomede især ind på tre centrale møder med omverdenen:
- Japans åbning (fra ca. 1853)
- Meijirestaurationen (1867-68) og japansk imperialisme (fra ca. 1894)
- Den amerikanske besættelse af Japan (1945)

Forløbet blev afrundet med en lektion omhandlende de muligheder og konsekvenser, som globaliseringen har medført for global kommunikation, samhandel m.m. for både Japan og os.


Kernebegreber:
• Tokugawashogunatets feudale samfundsopbygning
• Shintoisme, buddhisme og konfucianisme
• Samuraier: Opgaver, privilegier, kultur
• Kulturmødeteori (dialogisk, konfrontatorisk, symmetrisk, asymmetrisk, etnocentrisme)
• Japans åbning og de ulige traktater
• Meiji-restaurationen (herunder top-down og bottom-up processer)
• Japan som imperiemagt (herunder landets rolle under 2. Verdenskrig)
• Nanjingmassakren og historieskrivningen om den
• Den amerikanske besættelse af Japan
• Globalisering


Fremstillingsmaterialer:
1. Jørgensen, Helmer (1985): "Japans modernisering 1853-1912: en materialesamling". S. 7-9 (ca. 2 s.)
2. Andersen, Jónas Terney (2019): "Krigeriske samuraier styrede Japan". (Historienet.dk) (ca. 3 s.)
3. Hansen, Annette Skovsted og Lene Ipsen (2011): "Japan mellem øst og vest". S. 10-20; 24-28; 32-40; 47-54; 76-83; 87-95; 103-105; 136-137; 145-147 (ca. 50 s.)
4. Desnoo, Deborah Ann, Joan Owans Meyerson og Lyn Goldfarb: "Barbarerne vender tilbage": https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000018289&cfuid=5 (ca. 10 s.)
5. History Summarized: The Meiji Restoration. https://www.youtube.com/watch?v=Y5zlKYYp7bs (ca. 2 s.)
6. Husted, Martin A. (2015): "Globaliseringen 1850-1914: Da verdenen blev mindre". Afsnittet "Moderniseringens politiske mål - og skyggesider" (ca. 0,5 s.)
7. Røjle, Asger (2015): "Nutiden vandt over fortiden: Japan siger stadig undskyld for krigen". https://www.dr.dk/nyheder/udland/nutiden-vandt-over-fortiden-japan-siger-stadig-undskyld-krigen (ca. 2 s.)


Kilder:
1. Bushidoens syv dyder (ifølge Hagakure 1716) med forklaringer (ca. 0,3 s.)
2. Brev fra Torii Mototada til sin søn (ca. 1600) (ca. 0,3 s.)
3. Udvalgte dødsdigte forfattet af samuraier (ca. 0,3 s.)
4. Uddrag af filmen ”The Last Samurai” fra 2003 (ca. 0,5 s.)
5. Billeder fra lanceringsmateriale til computerspil omhandlende samuraier (ca. 0,3)
6. Uddrag af livsstilsguide fra internettet (ca. 0,3 s.)
7. 1853: Tokugawa Nariakis brev til bakufu. 14. august 1853 (ca. 4 s.)
8. 1853: Li Naosukes brev til bakufu. 1. oktober 1853 (ca. 2 s.)
9. 1871-73: Iwakura Missionens indtryk af Storbritannien (ca. 1 s.)
10. Statistik over produktion og handel i Japan før, under og efter Meiji-restaurationen (ca. 1 s.)
11. Kort over Japans geografiske udvidelse slut 1800-start 1900tallet (ca. 0,3 s.)
12. Engelsk postkort, 1905 (ca. 0,3 s.)
13. 1916: Tokutomi Lichiro om den kommende generation i Taishōperioden og fremtiden for Japans imperium (ca. 1 s.)
14. 1984: Tanaka Masaaki om Nanjingmassakren (1984) (ca. 0,5 s.)
15. 1938: Konoe Fumimarōs radiotale den 3. november 1938 (ca. 1 s.)
16. 1945: Kejser Hirohitos radiotale den 15. august 1945 (ca. 1 s.)

Pensum i alt: Ca. 85 ns.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer