|
Titel
3
|
Stormagterne i den kolde krig
Beskrivelse:
Forløbet har haft hovedfokus på forholdet mellem USA og Sovjetunionen i perioden 1945-91. Forløbet startede med en undersøgelse af, hvordan Den Kolde Krig kan forstås som både en periode, en supermagtskonflikt og et sammenstød mellem to ideologier, samt en koldkrigstermometerøvelse, der havde til formål at illustrere, hvordan Den Kolde Krig var en dynamisk konflikt, der vekslede meget i intensitetsniveau.
Herefter opdeltes krigen i fem perioder, der blev arbejdet med i to-tre lektioner hver. I starten af arbejdet med hver periode, tegnedes et fælles, overordnet billede i plenum ud fra en overblikstekst. Derefter tog undervisningen udgangspunkt i en eller flere centrale begivenheder/begreber/udviklinger for den pågældende periode.
Den kronologiske gennemgang af Den Kolde Krig afsluttedes med en stordiskussion, der fungerede som repetition/uddybning, hvor den ene halvdel af klassen agerede traditionalister og den anden revisionister, og skulle diskutere ansvaret for udvalgte, tidligere gennemgåede begivenheder.
I den afsluttende lektion blev den nuværende konflikt mellem Rusland og Ukraine/Vesten diskuteret og sammenholdt med konflikterne under den kolde krig.
Kernebegreber:
- Den kolde krig som begreb og periode
- Østblokken og Vestblokken
- Kapitalisme vs. kommunisme
- NATO vs. Warzawapagten
- Trumandoktrinen
- Stedfortræderkrig
- Dominoteorien
- MAD (Mutually Assured Destruction)
- Internationale systemer (non-polaritet, unipolaritet, bipolaritet, multipolaritet)
- Traditionalistisk og revisionistisk historieskrivning
Litteratur:
1. Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg (2010): Grundbog til historie - Fra kold krig til globalisering , s. 311-318 (8 s.)
2. Carl Johan Bryld (2019): "Verden efter 1914 - I dansk perspektiv" (e-bog). Afsnittene "Modsætningerne mellem de tidligere allierede", "Europas deling 1944-1949", "Folkedemokratisering af Østeuropa", "USA's inddæmningspolitik", "To tyske stater" (6 s.)
3. Peter Frederiksen (2020): Vores Verdenshistorie 3, s. 141-143 (3 s.)
4. Thurén, Thorsten (1984): "Kold krig og fredelig sameksistens: stormagtspolitikken 1945-1984". S. 77-80 (5 s.)
5. Peter Frederiksen (2020): Vores Verdenshistorie 3, s. 158-161 (3 s.)
6. Hemmersman, Karl Johan mf.: "Verden i konflikt : international politik 1945-1987". S. 238-246 (8 s.)
7. Peter Frederiksen (2020): Vores Verdenshistorie 3, s. 198-200 (3 s.)
8. Peter Frederiksen (2020): Vores Verdenshistorie 3, s. 123-230 (6 s.)
Kilder:
1. Uddrag af Professor Thomas A. Bailey: A Diplomatic History of the American People (1964) (1. s.)
2. Det sovjetiske kommunistpartis officielle fremstilling af historien efter 1945 (1960) (2 s.)
3. General Douglas McArthurs afskedstale 19. april 1951 (3 s.)
4. "Stalins Død" af Armando Iannucci (2017) (15 s.)
5. Ted Sorensens erindringer om krisebeslutningen i Det hvide hus (1965) (4 s.)
6. "I Ain’t Marching Anymore", sang af Phil Ochs (1965) (0,5 s.)
7. Uddrag af Vietnamkrigssoldats dagbog (1969) (0,5 s.)
8. Fotografi fra Vietnamkrigsdemonstation (1970)(https://www.myretrospect.com/stories/counter-inaugural-1973/) (0,5 s.)
9. Uddrag af Forrest Gump (1994): https://www.youtube.com/watch?v=xuQZJHfWf9U (1 s.)
10. VA's opgørelse over soldater med tjenesterelateret PTSD (2010) (0,5 s.)
11. Memes fra internettet om Vietnamkrigen (0,5 s.)
12. Satiretegning "On no account to be used - because the enemy might relaliate" (ukendt år) (0,5 s.)
13. Oversigt over det amerikanske forsvarsbudget 1977-85 (0,5 s.)
14. (Uddrag af) Ronald Reagans "Ondskabens Imperium-tale" (1 s.)
15. "Formålet er at beskytte mennesker", Putins tale 25.05.22 (2,5 s.)
Pensum i alt: Ca. 75 s.
Faglig mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende dele af fagets kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|