Holdet 2023 BT/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Anne Grimsbjerg Pedersen, Judith Maria Erdmann, Niels Christian Moth Andersen
Hold 2023 BT/x (1x BT, 2x BT aug-nov, 2x BT dec-jun, 2x BT/SRO, 3x BT)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Intro - celler
Titel 2 2 Kroppen i arbejde
Titel 3 3 Genetik
Titel 4 4 Proteiner og enzymer
Titel 5 5 Hormoner og ønskebørn
Titel 6 6 Syrer og baser
Titel 7 FF3 "Dårlig kemi"
Titel 8 7 Nervesystemet
Titel 9 8 SRO-skrivning + Ligevægte + Skr. Biotek.
Titel 10 9 Organisk kemi (Kap. 6)
Titel 11 10 Lipider (Kap. 7) + geometrisk isomeri
Titel 12 Fokus på Reaktionstyper og Skr bioteknologi
Titel 13 11 Spektrofotometri- måling ved hjælp af lys
Titel 14 Fokus på Skriftlig Bioteknologi
Titel 15 12 Lægemiddel fremstilling
Titel 16 13 Bioinformation og sekvensanalyse
Titel 17 14 Enzymkinetik
Titel 18 15 Biokemiske processer
Titel 19 16 Immunsystemet
Titel 20 17 Hormonforstyrrende stoffer
Titel 21 18 Genmodificerede Organismer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Intro - celler

INDHOLD
Den eukaryote celles opbygning, cellemembranen, transportprocesser

KERNESTOF
- opbygning, egenskaber og biologisk funktion af lipider
- opbygning af eukaryote celler, membranprocesser

PENSUM
- Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus), s. 14-21

- Tekst om cellen (3 sider) fra bogen Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus)
- Tekst om cellemembranen og transportprocesser (5 sider) fra bogen Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus)

ØVELSER
- Gær og salt (demonstrationsforsøg)
- Osmose i kartofler
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Kroppen i arbejde

INDHOLD
Lungernes opbygning og funktion, blodkredsløbet, hjertets opbygning og funktion, kroppens blodkarnet, blodtryk, glukoseoptag under fordøjelsen, insulin og glukagon

PENSUM
- Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus), s. 86-89, 108-114, 116-120, 125

- Tekst om lungernes opbygning og funktion (2 sider) fra bogen Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus)
- Tekst om blodkredsløbet (2 sider) fra bogen Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus)
- Tekst om hjertets opbygning og funktion (3 sider) fra bogen Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus)
- Tekst om kroppens blodkarnet (3 sider) fra bogen Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus)
- Tekst om blodtryk (2 sider) fra bogen Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus)
- Tekst om insulin og glukagon (3 sider)

ØVELSER
- Respirationsøvelse
- Diffusionsøvelse (simulering)
- Undersøgelse af lungerne
- Undersøgelse af hjertet
- Blodtryksmåling
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Genetik

INDHOLD
Genetik, kromosomer, nedarvningsmønstre, Mendels 1. og 2. lov, krydsningsskemaer, stamtavler, autosomale/kønsbundne egenskaber, blodtyper (AB0- og rhesus-systemet), flere gener i samspil (ufuldstændig dominans, co-dominans, epistasi)
DNA’s opbygning, proteinsyntese (RNA’s struktur, transskription, translation, den genetiske kode), genmutationer
DNA-profiler, STR-alleler

KERNESTOF
- opbygning, egenskaber og biologisk funktion af nucleinsyrer
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, proteinsyntese, mutation, anvendt bioinformatik

PENSUM
- Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus), s. 181-195
- Bioteknologi A - bind 1 (1. udg., Nucleus), s. 90-92, 103-108

- Tekst om variation i STR-alleler, bestemmelse af biologisk køn og DNA-profiler og sandsynlighed (3 sider), link: https://www.dataekspeditioner.dk/2023/11/21/information-i-dna-bioteknologi-a-tema/

Video:
- ”From DNA to protein - 3D” (2:41), link: https://www.youtube.com/watch?v=gG7uCskUOrA
- “Kriminelt: Jeg kan finde drabsmændene” (3:13-28:37), link: https://www.dr.dk/drtv/se/kriminelt_-jeg-kan-finde-drabsmaendene_340559

ØVELSER
- Genetisk profil
- Blodtypebestemmelse
- DNA-oprensning fra kindceller
- Selektion med bønne-biller
- Naturlig selektion (simulering)
- Mutationer i Tyr-genet
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Proteiner og enzymer

INDHOLD
Evolution, naturlig selektion
Enzymer (katalysator, reaktionshastighed, substrat, produkt, aktivt center)
Proteiners struktur
Kulhydrater, gæring
Gruppearbejde, hvor hver gruppe skulle undersøge et specifikt enzym (laktase, katalase, amylase, lysozym, beta-lactamase)
Undersøgelse af proteinstruktur (hæmoglobin) vha. 3D-modellering, link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/Structure/icn3d/full.html

KERNESTOF
- opbygning, egenskaber og biologisk funktion af carbohydrater
- opbygning, egenskaber og biologisk funktion af proteiner, herunder enzymer, transportproteiner
- biokemiske processer: gæring
- genetik og molekylærbiologi: anvendt bioinformatik og evolutionsmekanismer

PENSUM
- Bioteknologi A - bind 1 (1. udg., Nucleus), s. 71-82
- Biologi i udvikling (2. udg., Nucleus), s. 195-200
- Biologi til tiden (1. udg., Nucleus), s. 26

- Tekst om evolution, naturlig selektion og artsdannelse fra bogen Biologi i udvikling (2. udg., Nucleus)
- Tekst om kulhydrater (1 side) fra bogen Biologi til tiden (1. udg., Nucleus)

Video:
- ”What is Evolution?” (8:47), link: https://www.youtube.com/watch?v=GhHOjC4oxh
- “What is Natural Selection?” (9:18), link: https://www.youtube.com/watch?v=0SCjhI86grU

ØVELSER
- Enzymet laktase
- Øvelser med gær: Gær og ballon
- Øvelser med gær: Påvisning af sukraseaktivitet
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Hormoner og ønskebørn

INDHOLD
Kønshormoner, menstruationscyklus, befrugtning, kønssygdomme, prævention, fertilitetsbehandling, fosterundersøgelser.
Gruppearbejde, hvor hver gruppe arbejdede med en præventionsform (kondom/pessar, spiral, P-piller, sterilisation, fortrydelsespille og abort, ”naturmetoderne”) og en kønssygdom (gonorré, klamydia, herpes, HPV, HIV, syfilis).

KERNESTOF
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering, forplantning

PENSUM
- Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus), s. 139-141, 146-152, 155-158

- Tekst om den kvindelige cyklus/menstruationscyklus fra bogen Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus)
- Tekst om fosterundersøgelser (3 sider) fra hjemmesiden https://www.dataekspeditioner.dk/2023/11/21/information-i-dna-bioteknologi-a-tema/
- Tekst om undersøgelser af fostret under graviditet (5 sider), link: https://www.sundhedsstyrelsen.dk/-/media/Udgivelser/2017/Gravid---undersoegelser-af-fostret/Gravid_fosterdiagnostik_tablet_DK_2023.ashx

ØVELSER
- Mikroskopering (af præparater i tilknytning til forplantning)
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6 Syrer og baser

INDHOLD
Ligevægt, reversible/irreversible reaktioner
Repetition af alkaners opbygning og navngivning, navngivning i organisk kemi
pH-beregninger for stærke syrer og baser, ikke-stærke syrer, styrkekonstanten (Ks) og styrkeeksponenten (pKs), pH-beregninger for ikke-stærke syrer
Titrering, titrerkurver, ækvivalenspunkt
Pufferopløsninger, pH for pufferopløsninger, bjerrumdiagrammer

KERNESTOF
- syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer, baser, blandinger af disse og puffersystemer samt bjerrumdiagrammer
- eksperimentelle metoder: titrering

PENSUM
- Bioteknologi A - bind 2 (1. udg., Nucleus), s. 63-65, 90-95, 100-105, 109-117

ØVELSER
- Titrering af ethansyre (både med pH-indikator og med pH-meter)
- Vingummibamser
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biotek 1 11-09-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 FF3 "Dårlig kemi"

INDHOLD
Hormonforstyrrende stoffer, kønsdifferentiering, sædcelledannelse, cocktaileffekt

KERNESTOF
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: hormonel regulering

PENSUM
- Tekst om mandlige kønsorganer og kønsdifferentiering (2 sider) fra bogen Grundbog i Bioteknologi 2 - stx (2. udgave, Gyldendal)

ØVELSER
- Kemiluppen
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 7 Nervesystemet

INDHOLD
Nervesystemets opdeling, cellerne i nervesystemet (neuroner, gliaceller), blod-hjerne-barrieren, hvilemembranpotentialet, aktionspotentialet, neurotransmittere/transmitterstoffer, agonist/antagonist, hæmmende/fremmende transmitterstof, rusmidler (særligt alkohol og koffein)
Sygdomme forårsaget af ubalance i nervesystemet
Intra- og intermolekylære bindinger
Dosis-responskurve, LD50
Gruppearbejde om ubalance i nervesystemet. Hver gruppe arbejdede med én sygdom (skizofreni, depression, Parkinsons, alzheimers, epilepsi eller multiple sklerose)
Gruppearbejde med at lave et lærings-/repetitionsværktøj til forløbet ”Nervesystemet”. Der blev lavet vendespil, Jeopardy og Hint.
I forbindelse med forsøget ”Koffeins virkning” har eleverne selv planlagt forsøgsdesignet. I øvelsen ”Status på danskernes alkoholforbrug” skulle eleverne undersøge nogle forhold omkring danskernes alkoholforbrug ved at finde relevante data i databasen til fremstilling af diagrammer.

KERNESTOF
- fysiologi på organismeniveau og biokemisk niveau: nervesystem
- makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af proteiner, herunder transportproteiner og receptorer

PENSUM
- Bioteknologi A - bind 2 (1. udg., Nucleus), s. 209-223, 233-234, 266-268
- Tekst om alkohol (2 sider) fra e-bogen Yubio B (7.udg., yubio)
- Tekst om koffein (2 sider) fra bogen Biologi i udvikling B-niveau (1. udg., Nucleus)

ØVELSER
- Nerveledningshastighed
- Status på danskernes alkoholforbrug
- Ethanols påvirkning af cellemembraner
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biotek 2 - Begrebstræning 25-10-2024
Biotek 2 - Ubalance i nervesystemet 25-10-2024
Biotek 3 15-11-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 8 SRO-skrivning + Ligevægte + Skr. Biotek.

INDHOLD
Modulerne i slutningen af november og hele december blev allokeret til SRO (studieretningsopgaven); samt tilhørende elementer af innovation, og undervisning i dette (anden lærer, PS). Senere på vinteren/foråret blev der også afgivet noget undervisningstid til engagementet i "Unge Forskere".

Kernefagligt gik vi videre med homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag.
I forlængelse af forsøget "Indgreb i et ligevægtssystem - kvalitativ ligevægtsforskydning" lavede eleverne plakater/posters over de forskellige delforsøg, og fremlagde på klassen.
Og der blev udarbejdet en begrebsliste.

Derefter havde vi fokus på skriftlig bioteknologi. Vi startede md en grundig introduktion til typeord og typeopgaver i den skriftlige bioteknologi, og vi arbejdede indgående med et stort afleveringssæt af tidligere eksamensopgaver.

KERNESTOF
-homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning af disse på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag, herunder:
-Le Chateliers Princip
-Ligevægtsloven, reaktionsbrøken, ligevægtskonstanten
-exoterme og endoterme reaktioner.

PENSUM
- Bioteknologi A - bind 2 (1. udg., Nucleus): s. 63-76.

ØVELSER
"Indgreb i et ligevægtssystem - kvalitativ ligevægtsforskydning".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 9 Organisk kemi (Kap. 6)

INDHOLD
Vi indledte med opbygning og navngivning af carbohydrater med fokus på ligekædede og forgrenede alkaner. Derefter gik vi videre til funktionelle grupper, opbygning og  navngivning samt egenskaber for alkoholer, aldehyder, ketoner samt carboxylsyrer og estere. Aminer og amider blev berørt kort.
Herefter repetition og grundigt arbejde med de intermolekylære bindinger.
I forbindelse med øvelsen "Oxidation af alkoholer" blev eleverne grundigt undervist og trænet i tildeling af oxidationstal; først i uorganiske forbindelser og dernæst i organiske (først og fremmest alkoholer). På denne måde fik de kompetencen til at kunne vurdere om en kemisk reaktion er en redoxreaktion.

NB: Geometrisk isomeri (cis-trans isomeri og E/Z-notation) dækkes i Forløb 10.
NB: aminosyrer blev ikke dækket i dette forløb.

KERNESTOF
-organisk kemi: stofkendskab, herunder navngivning, opbygning, egenskaber og isomeri, og anvendelse for stofklasserne alkoholer, carboxylsyrer og estere, samt opbygning af og relevante egenskaber for stofklasserne carbonhydrider, aldehyder, ketoner, aminer, amider. (NB: aminosyrer blev ikke dækket i dette forløb).

-redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal


PENSUM
- Bioteknologi A - bind 2 (1. udg., Nucleus): s. 33 midt-35 (redoxreaktioner og oxidationstal),149-187.

Alkener og alkyner: https://www.youtube.com/watch?v=jAj6i-t-X0I
Alkoholer: https://www.youtube.com/watch?v=IIMk-9O-5Mw
Aldehyder og ketoner: https://www.youtube.com/watch?v=CLh5abUK1L8
Carboxylsyrer: https://www.youtube.com/watch?v=NWsPvzJ-rIs
Estere: https://www.youtube.com/watch?v=d0i-jwXljBU
Aminer og amider: https://www.youtube.com/watch?v=DrNZH_E6u_c&list=PL_o_Qy9eT708MnbSQ27hxKVhblff3e6No&index=8


ØVELSER
-Oxidation af alkoholer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biotek 4 20-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 10 Lipider (Kap. 7) + geometrisk isomeri

INDHOLD
Arbejdsspørgsmål om triglycerider og fedtsyrer, og teori på tavlen om geometrisk isomeri; både cis-trans isomeri og E/Z-notationen.
I forbindelse med arbejdsspørgsmålene og forsøget "Molarmasse for et fedtstof" har vi bearbejdet følgende:
Kondensationsreaktion, forsæbning, forsæbningstal,  iodtal, hærdning (additionsreaktion), mættede/umættede fedtsyrer, smeltepunkter samt cis-trans-isomeri; og mængdeberegning.

KERNESTOF
- Bioteknologi A - bind 2 (1. udg., Nucleus): s. 160-161 (faktaboks om geometrisk isomeri), s. 191-201 midt.
-video: https://www.youtube.com/watch?v=WAlG55PNx8w


PENSUM
-makromolekyler: opbygning, egenskaber og biologisk funktion af lipider
-organiske reaktionstyper: kondensation, hydrolyse
-mængdeberegning

ØVELSER
Molarmasse for et fedtstof.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fokus på Reaktionstyper og Skr bioteknologi

INDHOLD
Træningsopgaver om reaktionstyper: redoxreaktion, kondensation, hydrolyse, addition, elimination samt substitution.

KERNESTOF
- Bioteknologi A - bind 2 (1. udg., Nucleus): Appendiks 3 (side 360), og side 33 midt-35 (regler for tildeling af oxidationstal).


PENSUM
-redoxreaktioner, herunder anvendelse af oxidationstal
̶ organiske reaktionstyper: kondensation og hydrolyse

ØVELSER
Ingen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 11 Spektrofotometri- måling ved hjælp af lys

INDHOLD
Gennemgang af Lambert-Beers Lov og besvarelse af en tidligere eksamensopgave, hvor Lambert-Beers Lov skulle i anvendelse, samt beregning af stofmængde og masse.
Desuden udarbejdelse af begrebsliste (arbejdsark i OneNote).
Eleverne har tidligere i undervisningen arbejdet med spektrofotometri i forløbet "Nervesystemet".

KERNESTOF
- spektrofotometri (princippet i metoden)
-mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger

PENSUM
- Bioteknologi A - bind 2 (1. udg., Nucleus): s. 9-24.
-Video: https://www.gymnasiekemi.com/lambert-beers-lov.html

ØVELSER
Ingen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fokus på Skriftlig Bioteknologi

INDHOLD
Træningsopgaver (tidligere eksamensopgaver) med henblik på at få så meget øvelse som mulig inden årsprøven i slutingen af 2.g.
Opgaver indeholdende: Ligevægte, pufferligningen, bindingslommer og intermolekylære bindinger.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biotek 6 28-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 12 Lægemiddel fremstilling

Overordnet beskrivelse:
I dette forløb har eleverne arbejdet med lægemiddeldesign og fremstilling med udgangspunkt i både klassisk organisk syntese og biofarmaceutiske perspektiver. Eleverne har undersøgt, hvordan molekylære egenskaber og struktur har betydning for lægemidlers funktion, optag og virkning i kroppen. Der blev lagt vægt på Lipinskis regler, fordelingsligevægte og på eksperimentel fremstilling, oprensning og analyse af acetylsalicylsyre, et klassisk lægemiddelstof.

Lægemiddelklasser og virkemekanismer:
• Kemisk vs. biofarmaceutisk lægemiddel: syntetisk fremstilling vs. produktion med levende celler
• Eksempler på lægemiddeltyper: antiinflammatoriske midler, antibiotika, insulin.
Molekylære egenskaber og Lipinskis regler:
• Lipinskis regler:
o Molekylemasse < 500 g/mol
o Højst 5 hydrogen-donorere
o Højst 10 hydrogen-acceptorere
o Log P < 5
• Anvendelse på kendte lægemidler og diskussion af undtagelser (fx biofarmaka)
Fordelingsligevægt og transport over membraner:
• Log P og log D  som mål for hydrofobicitet/lipofobicitet
• Sammenhæng mellem molekylers polaritet og transport over cellemembraner
• Lægemidlers opløselighed og passiv diffusion
• Betydning af syrebaseegenskabber for lægemidlers opløselighed
Organisk syntese og reaktionstyper:
• Kondensationsreaktion mellem salicylsyre og ethansyreanhydrid
• Rolle af syrekatalyse og betydning af vandfri forhold
• Funktionelle grupper i salicylsyre og acetylsalicylsyre (phenol, carboxylsyre, ester)

Øvelse: Syntese, oprensning og renhedsvurdering af acetylsalicylsyre
• Syntese af acetylsalicylsyre ud fra salicylsyre og ethansyreanhydrid under katalyse af H₂SO₄
• Omkrystallisering for oprensning af råproduktet
• TLC-analyse for kvalitativ vurdering af renhed (spot-test med UV og Fe³⁺-reagens)
• Smeltepunktsanalyse og sammenligning med tabelværdi
• Udbytteberegning og vurdering af begrænsende reaktant
Dataanalyse og vurdering:
• Beregning af teoretisk og faktisk udbytte (%)
• Identifikation af restsalicylsyre via TLC (violet kompleks med Fe³⁺)
• Sammenligning af smeltepunkt for omkrystalliseret produkt og tabelværdi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 13 Bioinformation og sekvensanalyse

Et tematisk forløb med fokus på bioinformatiske værktøjer til at analysere genetisk information og forstå genetiske sygdomme. Undervisningen har haft et anvendelsesorienteret og datadrevet fokus, hvor eleverne har arbejdet med autentiske genetiske data og digitale redskaber til at identificere mutationer og forstå deres konsekvenser. Forløbet har styrket elevernes evne til at koble molekylærbiologisk viden med teknologiske analyseværktøjer og har samtidigt bidraget til forståelsen af præcisionsmedicin og genetisk diagnostik.

Grundlæggende genetik og sygdomsforståelse:
• DNA, gener og mutationstyper (punktmutationer, insertioner, deletioner mv.)
• Genotype og fænotype – sammenhængen mellem mutation og sygdom
• Proteinfunktion og konsekvenser af ændret aminosyresekvens (herunder nonsense-, missense- og frameshift-mutationer)

Bioinformatiske redskaber og databaser:
• Brug af online databaser (NCBI, PDB, BLAST) til at lokalisere og analysere sygdomsassocierede gener
• DNA- og proteinsekvensanalyse
• Oversættelse af DNA-sekvenser til aminosyresekvenser
• Identifikation af mutationer og vurdering af deres konsekvens for proteins funktion og struktur
• Sammenligning med referencegenomer og -proteiner

Virtuel case: Cystisk fibrose
• Introduktion til CFTR-genet og dets funktion i iontransport
• Virtuel analyse af forskellige mutationer i CFTR-genet
• Vurdering af mutationernes konsekvenser ud fra proteinstruktur og funktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 14 Enzymkinetik

Et længere forløb med fokus på enzymkinetik med udgangspunkt i teorien om Mikaelis Menten, reaktionstyper og enzymklasser.
Viden er tilegnet igennem teoretisk gennemgang, elevpræsentationer og observerbare forsøg. Forløbet bare sideløbende præg af at fungere som om forberedende element til at forstå det efterfølgende emne om biokemiske processer.

Enzymers struktur og funktion:
- Enzymers tredimensionelle opbygning.
- Aktive center + cofaktor
- Bindingstyper, inter- + intramolekylære interaktioner
- Katalyse, herunder energi og spontanitet (delta G)
- Beskrive energiprofil for reaktion med og uden enzymkatalysering

Enzymaktivitet:
- Matematiske modeller for enzymkinetik
- Mikaelis Menten + Lineweaver-Burk plot (herunder forklaring af Vmax og Km)
- pH og temperaturens effekt på enzymaktivitet (skal kunne forklares på molekyler plan ved inddragelse af ændringer i inter/intramolekylære bindinger)
- Enzymhæmmere (forskel på kompetetiv- og nonkompetetiv hæmning) Der forventes ikke en beherskelse af mikaelis menten modellen for hæmningerne, men inhibitortyperne skal kunne identificeres ud fra et Lineweaver-Burk plot

Enzymklasser:
- Reaktionstyper
- Enzymklasser samt hvilket reaktionstyper de katalyserer

Øvelse:
Bestemmelse af Vmax+kM for alkalisk phosphatase
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Afl 3 26-10-2025
Eksamensopgave om Vmax+KM 03-11-2025
Afl 4 09-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 15 Biokemiske processer

Et sammenhængende forløb med fokus på organismers energiomsætning gennem biokemiske processer. Eleverne har arbejdet med fotosyntese, respiration og gæring samt carbohydraters intermediære stofskifte. Viden er tilegnet gennem teoretisk undervisning, selvstændige notatgennemgange, animationer og eksperimentelt arbejde. Forløbet er centralt for forståelsen af cellens energibalance og har desuden bidraget til forståelsen af energiudnyttelse og -produktion i både biologiske og bioteknologiske sammenhænge. Diverse reaktionstyper samt enzymklasser er repeteret og forventes at kunne anvendes.

Fotosyntese:
• Overordnet ligning og energitransformation (lysenergi → kemisk energi)
• Delprocesser:
o Lysafhængige reaktioner i thylakoidmembranen (elektrontransportkæde, fotofosforylering, dannelse af ATP og NADPH)
o Calvin-cyklus i stroma (CO₂-fiksering, Rubisco, produktion af G3P/glukose)
• Kloroplaster og pigmenters rolle
• Sammenhæng med respiration (nettoenergi og stofkredsløb)

Respiration og gæring:
• Forskellen på aerob og anaerob energiomsætning
• Glykolyse: Nedbrydning af glukose til pyruvat, dannelse af ATP og NADH
• Pyruvatomsætning:
o Under aerobe forhold: Pyruvat → Acetyl-CoA → Citronsyrecyklus → Elektrontransportkæde og oxidativ fosforylering (dannelse af ATP vha. H⁺-gradient)
o Under anaerobe forhold: mælkesyregæring eller alkoholgæring
• Nettoudbytte af ATP ved forskellige omsætningsformer

Intermediært stofskifte:
• Carbohydraters omsætning og lagring (glukose → glykogen eller fedtsyrer)
• Integration af glykolyse og citronsyrecyklus
• Elektrontransport og ATP-syntase i mitokondriers membraner
• Redoxreaktioner og cofaktorer (NAD⁺/NADH, FAD/FADH₂)

Øvelse:
TLC af fotopigmenter
Bestemmelse af sukkerindhold i æblejuice
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 16 Immunsystemet

Et længerevarende forløb med fokus på det humane immunsystem – opbygning, funktion og biologiske mekanismer – samt relaterede bioteknologiske metoder. Der er lagt vægt på både det medfødte og det erhvervede immunforsvar og sammenhængen mellem immunologi og sygdomsbekæmpelse. Viden er tilegnet via læreroplæg, elevpræsentationer, tekstlæsning, YouTube-serien Crash Course og laboratorieforsøg. Forløbet har desuden forberedt eleverne til forståelsen af avancerede emner som f.eks. vaccineudvikling og immunterapi.

---

Immunsystemets opbygning og funktion:

* Opdeling i det innate (medfødte) og det adaptive (erhvervede) immunforsvar
* Hvide blodlegemers roller (makrofager, dendritceller, NK-celler, B- og T-lymfocytter)
* Antigenpræsentation og MHC-komplekser
* Immunologisk hukommelse og principper bag vaccination

---

´Cellulære og molekylære mekanismer:

* Cytokinernes rolle i kommunikation mellem immunceller
* Antistoffers opbygning og funktion (herunder IgG, IgA, IgM mv.)
* B-cellers og T-cellers aktivering og klonal selektion
* T-dræbercellers mekanismer og betydning i virusbekæmpelse

---

*Bioteknologiske metoder i immunologien:*

* ELISA (Enzyme-Linked Immunosorbent Assay) – kvantitativ påvisning af antigener eller antistoffer
* PCR og genteknologiens anvendelse i diagnostik af infektioner


---
Øvelser:


Indirekte ELISA-forsøg: Analyse af elevernes blodprøver for IgM og igM antistoffer imod Covid-19
Direkte ELISA-forsøg: Analyse af simulerede smittekæde og bestemmelse af "patient zero" i klassen
Blodudstrygning og mikroskopi: Identifikation af forskellige blodceller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 17 Hormonforstyrrende stoffer

Overordnet beskrivelse:
Et tværfagligt og aktuelt forløb med fokus på hormonforstyrrende stoffers påvirkning af det humane endokrine system. Der er arbejdet med både den molekylære og fysiologiske forståelse af hormonsystemet samt metoder til påvisning og vurdering af hormonforstyrrende effekter. Forløbet har kombineret biologisk teori med bioteknologiske metoder, herunder gærbaserede assays og mikroskopi. Forløbet har også indeholdt perspektiver til miljøpåvirkning, sundhed og regulering.

Hormonsystemets opbygning og funktion:
• Overblik over det endokrine system og hormonernes funktion
• Forskellen på steroidhormoner og peptidhormoner
• Hormonernes virkning på målceller via receptorer (herunder østrogen- og androgenreceptorer)
• Hormonfeedback og homeostase

Hormonforstyrrende stoffer:
• Definition og eksempler (f.eks. bisphenol A, ftalater, pesticider)
• Virkningsmekanismer: agonistisk eller antagonistisk effekt på hormonreceptorer
• Mulige konsekvenser: nedsat fertilitet, kønsudviklingsforstyrrelser, hormonrelateret kræft

Toksikologiske og miljøkemiske begreber:
• Log Kow (oktanol/vand fordelingskoefficient): indikator for stoffers fedtopløselighed og dermed deres evne til at ophobes i organismer
• Bioakkumulering: ophobning af kemikalier i en organisme over tid
• Biomagnifikation: stigende koncentration af et stof op gennem fødekæden
• Sammenhæng mellem et stofs kemiske egenskaber og dets miljøskæbne og biologiske effekt


Bioteknologiske metoder og eksperimentel del:
• YES/YAS bioassay (Yeast Estrogen/Androgen Screen):
o Transformation af gær med human østrogen- eller androgenreceptor
o Påvisning af hormonaktivitet via farvereaktion (β-galaktosidaseaktivitet)
o Test af kendte stoffer samt ukendte prøver for østrogen- og androgenaktivitet
• Mikroskopi:
o Præparation og mikroskopi af humane og dyrecellers kønsceller (sædceller, ægceller, ovarier/testikler)
o Observation af struktur og udvikling

Øvelser:
- Kemikaze (Øvelse med YES + YAS gærstammer)
- Mikroskopi af kønsceller mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 18 Genmodificerede Organismer

Et længerevarende, eksperimentelt og teoretisk forløb med fokus på teknikker til genetisk modifikation af organismer, herunder transformation, udtryk og oprensning af gener og proteiner. Der er arbejdet med centrale genteknologiske metoder og bioetiske overvejelser knyttet til GMO. Forløbet har inddraget både mikroorganismer (bakterier og gær) og moderne redskaber. Undervisningen har været baseret på teoretisk gennemgang, casearbejde, simuleringer og laboratoriearbejde.

Grundlæggende genteknologi:
• DNA’s struktur og centrale dogme (transkription og translation)
• Rekombinant DNA-teknologi og plasmider som vektor
• Restriktionsenzymer, ligase og selektionsmarkører
• Promotorer, operatorer og genekspression (inducerbar vs. konstitutiv ekspression)

Transformation og udtryk af gener:
• Transformation af bakterier og gærceller:
o Virtuel transformation af gær til produktion af vaskepulver-enzymer (simulering)
o pGLO-øvelse (Bio-Rad): Transformation af E. coli med GFP og selektion på ampicillin + arabinose
• Betydningen af selektion og ekspressionskontrol (arabinosepromotor)

Proteinoprensning og analyse:
• HIC (Hydrophobic Interaction Chromatography): Oprensning af GFP baseret på hydrofobe interaktioner
• SDS-PAGE: Elektroforetisk adskillelse af proteiner baseret på størrelse, anvendt til karakterisering af det udtrykte GFP-protein
• Evaluering af proteinudtryk og renhed

CRISPR-teknologi og genomredigering:
• CRISPR: Out of the Blue-forsøg: Introduktion til præcis genredigering ved hjælp af CRISPR/Cas9 i bakterier (kun teoretisk)


Eksperimentel del:
• Virtuel laboratorieøvelse med industriel kontekst (gær og enzymproduktion)
• pGLO transformation: Fra plasmid til fluorescerende koloni
• Proteinoprensning og -analyse (GFP): HIC og SDS-PAGE
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer