Holdet 2023 HI/c - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Gitte Hansen
Hold	2023 HI/c (1c HI, 1c HI-DHO, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1) Holocaust
Titel 2	2) Forbrydelse og straf - DHO
Titel 3	3) Kvinde kend din historie
Titel 4	4) Kolonisering, imperialisme og afkolonisering
Titel 5	5) Romerriget
Titel 6	6) Israel og Palæstina-konflikten
Titel 7	7) Den franske revolution
Titel 8	8) Vikingetiden
Titel 9	9) Kina- riget i midten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1) Holocaust INDHOLD: Dette forløb var det første forløb vi startede med efter nogle intro moduler til historie. Forløbet startede med at tage udgangspunkt i den nazistiske ideologi og antisemitismens historie for derefter at fokusere på Tyskland i 1920'erne og 1930'erne. Her har vi blandt andet arbejdet med Hitlers vej til magten, jødeforfølgelse (Nürnberglovene, nazistisk propaganda, krystalnatten). Derefter har vi arbejdet med KZ-lejre, Wannseekonferencen og den endelige løsning på jødespørgsmålet. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med ondskabstypologier, hvor de har analyseret retssagen mod Adolf Eichmann ud fra de forskellige typologier samt diskuteret, hvem der havde ansvaret for Holocaust. Som afslutning har vi arbejdet med, hvorfor Holocaust er blevet en del af den nye bekendtgørelse samt Holocaustbenægtelse. Derudover har eleverne arbejdet i grupper om andre folkedrab i historie, som de har fremlagt for resten af klassen. KERNESTOF: Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20 århundrede Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer MATERIALE: https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland - artikel om begrebet antisemitisme og antisemitisme i Europa. https://folkedrab.dk/artikler/propagandaens-fjendebilleder> hvad er propaganda? Kilde: Nazisternes 25 punkts partiprogram Kilde: Rigsborgerloven af 15. September 1935 Kilde: Lov “til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære” af 15. september 1935 Peter Frederiksen: Det tredje rige, Systime s. 75 til 79 (jødeforfølgelse) Peter Frederiksen: Det tredje rige s. 109 til 111 (Holocaust) Dokumentar: Skæbnefortællinger fra Auschwitz afsnit 1 Lars Svendsen: Ondskabens filosofi s. 61 til 64 The capture and trial of Adolf Eichmann Hannah Arendt: Uddrag af Eichmann i Jerusalem s. 38 - 39 Kilde: Görings ordre til Heydrich 31. juli 1941 Kilde: Wannseeprotokollen https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-lancerer-handlingsplan-mod-antisemitisme/ https://www.jewmus.dk/fileadmin/files/webpage/images/Skole/Undervisningsmaterialer/Antisemitisme_i_Danmark_02.06.pdf https://folkedrab.dk/artikler/holocaust-benaegtelsens-grundelementer 50 ns.
Indhold
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	2) Forbrydelse og straf - DHO INDHOLD: Overbliksforløb med nedslag i perioderne middelalder, oplysningstid og 1800-tallet. Disse nedslag har som udgangspunkt haft fokus på at give eleverne et indblik i den historiske kontekst, en forståelse for samfundet på daværende tidspunkt samt centrale udviklingslinjer. Denne baggrundsviden danner basis for forløbets tema ” Forbrydelse og Straf”. Eleverne har haft fokus på følgende - straffeformer, formålet med straffen, årsager til kriminalitet, og synet på straf i den pågældende periode af danmarkshistorien. Eleverne har skrevet DHO i dette forløb, hvor der især har været fokus på formalia og historisk redegørelse og analyse. MATERIALE: https://www.forbrydelseogstraf.dk/straffens-formaal - Film 10 min. Døm selv – forbrydelse og straf, case Straf i vikingetiden -Uddrag af Ravnkel Frøjsgodes Saga Kilde: Jyske lovs fortale, 1241 Kilde: Udtagelser om straffesager fra Det Teologiske Fakultet og Konsistorium ved Københavns Universitet 1683 - 1768 https://historielab.dk/til-undervisningen/mooc/historie-i-spillefilm-for-laerere/modul-1-film-virkelighed-og-historie/ https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/5-frygtelige-straffe-fra-1700-tallet-som-du-virkelig-ikke-har-lyst-til https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oplysningstiden/ https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-den-danske-enevaelde/?no_cache=1&cHash=201dcddf12f6df02ac63328b570b395e https://historielaerer.dk/forbrydelse-straf-undervisningsmateriale/ https://danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901/ Lars Andersen m.fl.: Fra Verdenskrig til Velfærdsstat Fokus 3 s 48-49 Grundplan Horsens Statsfængsel er fra Peter Scharff Smith: Det moderne fængselsvæsen gennembrud i Danmark. I: Fortid og Nutid juni 2002, s. 104-105. Grundplan Vridsløselille Statsfængsel er fra Peter Scharff Smith: Det moderne fængselsvæsen gennembrud i Danmark. I: Fortid og Nutid juni 2002, s. 104-105. Luftfoto af Vridsløselille Statsfængsel fra 1929. Fængselshistorisk Selskab. Kilde 3:Teksten er bearbejdet fra Illustreret Tidende 18. december 1859. Valgfri podcast - enten Thomas om Vestre fængsel. 29.44 min - eller Cathrines historie om Enner Mark fængsel ved Horsens 24 min Informationssøgning om dødsstraf og kriminalitet i dag. KERNESTOF - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - historiebrug og -formidling
Indhold
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Læse Søge information Skrive Almene (tværfaglige) Analytiske evner IT Lectio
Væsentligste arbejdsformer	Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 3	3) Kvinde kend din historie INDHOLD: Forløbet " Kvinde- kend din historie" er formet som et overbliksforløb over den danske kvindehistorie fra 1800-tallet og frem til i dag. Forløbet startede med en definition af feminismebegrebet og feminismens bølger. Dernæst læste eleverne en baggrundstekst om oplysningstid og kvindekamp i England, USA og Frankrig for at få en fornemmelse for, hvor den danske kvindebevægelse hentede deres inspiration fra. Da vi vendte blikket mod Danmark var det første fokuspunkt kampen for stemmeret til kvinder, hvor eleverne har arbejdet med forskellige kilder med argumenter for og imod stemmeret. Næste fokuspunkt var seksualoplysning, børnebegrænsning og kvinderne på Sprogø i 1930'erne. Det næste nedslagspunkt var Rødstrømpebevægelsen - herunder antal, hvad de kæmpede for, hvordan de var organiserede, mål og midler. Den sidste del af forløbet har vi arbejdet med Rødstrømpebevægelsens betydning i dag samt perspektivering til MeToo -bevægelsen og feminisme i dagens Danmark. KERNESTOF: Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Historiebrug og -formidling Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag MATERIALE: Den tidlige kvindesag s. 9 til 17 s. 19 til 21 - 1850 - 1915 Fra grundlov til stemmeret Kilde: Johanne Meyer Kilde: Carl Ploug Klip fra det tidligere Danmarkshistorien - " den lige og almindelige valgret" og " historien om de 7'fer" Kilde: et uddrag af Christensen, Christian: Erindringer, 1992 Kilde: et bearbejdet uddrag af Thit Jensens tale ”Frivilligt Moderskab", 1924. Matador afsnit 10 - Uddrag om Leunbach-sagen. De åndssvages historie \| Se online her \| DRTV afsnit 1 Sprogø (forsorgshistorien.dk) http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/ Kilde: Rødstrømpe-manifest Sang: søsterrock Plakatanalyse " kvindelejr femø 1975", " kvindefestival 1976, og "Plakat fra KAD's ligelønskampagne i 1973"- uanset køn, samme mindsteløn! https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=397> Analyse af udvalgte aktioner udført af Rødstrømpebevægelsen december 1969 til april 1970 MeToo - Bevægelse mod sexisme og seksuel chikane - Lex Klip: Sofie Linde 2020, Zulu Comedy galla Artikel af Isabella- Miehe- Renard: Kære Sofie Linde, tak for årets tale - der er godt nok langt igen, 2020 Explainer: Sæson 2023 – Balladen om Barbie \| DRTV De bliver kaldt 'trad wives', og afviser livet som moderne kvinde. Er det feminisme eller undertrykkelse? \| Udland \| DR Alle hader feminister: Sæson 1 – Kan man leve uden mandeting? \| DRTV 75 ns
Indhold
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	4) Kolonisering, imperialisme og afkolonisering INDHOLD: Vi sætter fokus på Europas kolonisering af 'verden' og dens konsekvenser. Forløbets formål er, at give eleverne indsigt i forskellige kulturmøder og menneskesyn, samt trække paralleller til nutiden i form af fokus på, hvordan kulturmødet imellem de indfødte og europæere er blevet fremstillet. Forløbet startede med at fokusere på koloniseringen og opdagelsen af Indien og Amerika. Derefter har vi haft fokus på det britiske imperium og Belgisk Congo idet eleverne skulle på studietur til Bruxelles. I forbindelse med studieturen har eleverne arbejdet med mindesmærker og historiebrug. Ved at fokusere på sammenhænge mellem europæisk historie og verdenshistorie, skabes et forløb, der giver eleverne et bredt indblik i forudsætninger, formål og sammenhænge ift. Europas møde med verden fra slutningen af 1400-tallet til imperialismens tidsalder og afkoloniseringens faser. Fokuspunkter: Periodisering og begrebsafklaring (koloni, imperium og afkolonisering) Årsager til opdagelsesrejserne i slutningen af 1400-tallet, søvejen til Indien, opdagelsen af Amerika, menneskesyn, kristen mission, trekantshandel, kulturmødet, Kapløbet om Afrika, det britiske imperium og Belgisk Congo ( under kong Leopold og konsekvenserne af koloniseringen af Congo i dag), Berlinkonferencens årsager og konsekvenser, årsager til afkolonisering. KERNESTOF: Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie Globalisering Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer MATERIALE: KOLONISERING: Frederiksen: vores verdenshistorie s. 16 - 21 ( søvejen til Indien) Verdenskort - Martin Waldseemüllers 1507 og Ptolemæus verdenskort Fokus kernestof i historie: Fra antikken til Europæisk ekspansion, Gyldendal s. 255 - 263 Kilde: Hvid mands byrde IMPERIALISME Inge Adriansen mf: Fokus kernestof i historie: Fra oplysningstid til imperialisme, systime 2007, Nordisk forlag A/s København s. 170 – 177 øverst, (178 – 181 – 188 -190) Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie fra de store revolutioner til 2. verdenskrig Kilde: Kort over det britiske imperium s. 102 http://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/europaeisk_ekspansion/kapitel-4/kapitler/kaploebet_om_afrika.aspx https://www.youtube.com/watch?v=6Zc7fCjrA6I -Belgian court asked to ban racist tintin. Kilde: Fordelene ved det britiske styre 1871. Billeder fra Tintin I Congo https://www.youtube.com/watch?v=Sgd9nYqVz2s - Rule Britannia Kilde: Leopolds Congo fra Göran Graninger og Svan Tägil: Afrika før og nu. Gyldendal 1979 s. 70-71 Kilde: Leopold d 2 Billeder fra Afrikamusset i Bruxelles Dokumentar: Blood in the Mobile, 2010 https://www.youtube.com/watch?v=7z8nxxklDHE Podcast: de første 20 min af afsnittet " Belgiens sorte fortid i DR Congo. https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien-3 AFKOLONISERING: Hans Torben Gilkær: Afrikas historie efter 1890, systime 2007 s. 49, 55, 56 Dokumentar: Blood in the Mobile https://www.youtube.com/watch?v=7z8nxxklDHE Skal vi undskylde slaveriet? (lille kildesæt) congospor.pdf (natmus.dk) s. 28 til 32 Supplerende stof Elevoplæg om Danmarks kolonier i Vestindien og Danmark som slavenation. Opgør med fortiden- mindesmærker i Danmark. 95 ns
Indhold
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	5) Romerriget INDHOLD Fra kongedømme -> republik -> kejserdømme. Forløbet har haft forskellige fokuspunkter, herunder Roms grundlæggelse, De puniske krige, styreformer, det politiske system i Rom, ( republik, patricier, patroner, klienter, senat, konsuler, embedsmænd) årsager til, at Rom blev en verdensmagt, slaver i Romerriget, Cæsar og Augustus, Kristendommens betydning, årsager til Romerrigets fald samt arven efter Rom. Eleverne har i dette forløb arbejdet med kildekritiske begreber, hvordan man laver et godt spørgsmål, historiebrug ( Gladiator). KERNESTOF - hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne - forskellige styreformer og samfundsorganiseringer - historiebrug og -formidling MATERIALE Frederiksen: Vores verdenshistorie 1 s. 52 - 53, 57- 59, 62 til 64, 65- 69, 71-73, 78 til 82 Carl Johan Bryld: Verden før 1914, Systime s. 37 – 43 https://www.youtube.com/watch?v=46ZXl-V4qwY Podcast, Kongerækken – afsnit 2 om de puniske krige. Podcast - arven efter Rom. Afsnit 20 Film: Gladiator - GLADIATOR - filmfejl med mening • POV International Kilde: Dio Cassius om mordet på Cæsar Kilde: Lactantius, Om Dioklektians regeringstid Kilde: Lactantius, kristenforfølgelserne afblæses Knud Hellas: Romerriget, Columbus 1987 - Kilde: Cato om slaver i landbruget s. 32- 33 45 ns
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	6) Israel og Palæstina-konflikten INDHOLD I dette forløb har eleverne stiftet bekendtskab med Israel og Palæstina-konflikten. Eleverne har fået kendskab til forhistorien omkring det hellige land, zionisme, mandatperioden, staten Israels oprettelse og uafhængighedskrigen, Seksdagskrigen, Oslo-forhandlingerne med perspektivering til 00’erne. Vi har fokuseret på årsager, konsekvenser og forskellige synsvinkler på konflikten både internet hos de forskellige aktører, men også den store magtpolitiske interessesfære ude i verden. (USA, Sovjet, Syrien, Egypten, Frankrig og England) KERNESTOF: Stats- og nationsdannelser Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer Politiske og sociale revolutioner Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv MATERIALE DR- dokumentar: Verdens brændpunkter 2013 PALÆSTINA PLADS ER EN REALITET! 👎 Et rødt flertal i Københavns Kommune har nu endegyldigt besluttet, at Danmarks hovedstad skal have en "Palæstina... \| By Dansk Folkeparti \| Facebook Kilde: Baselprogrammet, 1897 Kilde: Theodor Hertzl: Den jødiske stat, 1996 Hans Henrik Fafner m.f.: Israel Palæstina, historie, samfundsfag, religion – Systime 2014 - 2017 s. 22 -37 Kilder: Balfour -erklæringen, Sykes-picot og Henry McMahon Sharif Hussain 1915 Johan Bender: Palæstina problemet, krig, krise, fredsproces – Gyldendal 3 udgave 1999 s 49-56, Kilde: FN's resolution 1967 Prøveeksamenssæt om staten Israels oprettelse. Explainer: Sæson 2023 – Hvorfor er USA Israels tætteste allierede? \| DRTV Explainer: Sæson 2023 – Hvem er Hamas? \| Se online her \| DRTV Osloaftalerne - Israel og PLO - Læs om aftalerne – Lex OVERBLIK Ét år siden Hamas angreb Israel - sådan er krigen forløbet \| Udland \| DR P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina \| Samfundsfag Udskoling \| DR 80 ns
Indhold
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	7) Den franske revolution INDHOLD: Dette korte forløb om den franske revolution er blevet valgt på baggrund af, at klassen i 3g skulle på studietur til Paris, hvor de bl.a. skulle se Versaillesslottet. Vi startede forløbet ud med at definere, hvad en revolution er og hvornår man kan kalde det en revolution samt hvilke revolutioner eleverne kendte i forvejen. Derefter har vi arbejdet med, hvad der kendetegner den franske enevælde og herunder årsagerne til, at revolutionen bryder ud i 1789. Vi har arbejdet med selve revolutionen samt hvilke konsekvenser revolutionen medførte både på den korte og lange bane. Vi har også arbejdet med historiebrug i forbindelse med filmen Marie Antoinette, og derudover har vi haft fokus på styreformer og menneskerettigheder. KERNESTOF: Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer MATERIALE: Peter Frederiksen m.fl: Grundbog til historie - Fra oldtid til enevældens samfund, Systime 2000 - 2013 s. 217 til 222 Kilde: Versailles Film: Marie Antionette (2006) Over 200 år senere er fransk halshugget dronning stadig 'hyperaktuel' \| Kultur \| DR Marie-Antoinette - Dronning af Frankrig 1774-1792 - Lex De 10 historisk mest unøjagtige film - Jyllands-Posten Fokus 2 Fra oplysningstid til imperialisme: s. 61 - 75 Kilde: Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789 Kilde: Erklæring om kvinders og borgerinders rettigheder The French Revolution: Crash Course World History #29 Kilde: Marseillasen 1792 40 ns
Indhold	Kernestof: Læs teksten om enevælden i Frankrig. Grundbogstekst, Enevælde.pdf 6 sider. description Læs kilden " Versailles" og skriv ned, hvordan i vil arbejde med kilden - altså hvad skal vi være opmærksom på/ hvad er vigtigt at have med i kildeanalysen? SE OneNote Resten af spørgsmålene om Rædselsherredømmet s. 67 til 71 er lektie til dette modul. Se Onenote " 1791 ->"
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Lytte Søge information Skrive Diskutere Sociale Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning

Titel 8	8) Vikingetiden INDHOLD: Dette forløb kan inddeles i to hoveddele. I den første den har eleverne arbejdet med vikingetiden som historisk periode, kildesituationen, beskrivelser af vikingerne, vikingetogter/bosættelser, Vikingesamfundet (konge, stormænd, bønder og trælle), overgangen til kristendommen og kongemagten. Derefter har vi arbejdet med hvordan vikingerne og vikingetiden er blevet fremstillet i nutiden, herunder har vi haft fokus på eksistentiel, politisk og kommerciel historiebrug. Periodisering -> hvornår var vikingetiden? Vikingerne - hvem var de ? Samfundets opbygning overgangen til kristendommen- Jellingestene Kongemagten Vikingetogter Historiebrug - hvordan bliver vikingetiden brugt i dag? KERNESTOF: Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks MATERIALE: Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie s. 24 - 28, 39 - 43, 31- 37 Historien om Danmark: Sæson 1 – Vikingetiden \| DRTV Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes skikke ca. 922 fra Danmarkshistorien.dk Kongerækken #2: Harald Blåtand - politikenhistorie.dk Kilde: Jellingestenene Kilder om overgangen til kristendommen: Widukind, Adam af Bremen, Siegbert Fremstillingen af Vikingerne og Vikingetiden i Vikings sæson 1 afsnit 2 Kildesæt om historiebrug og vikingetid 35 ns
Indhold	Kernestof: Genlæs og færdiggør Ibn Fadlan- Kilden. Se OneNote Medbring høretelefoner I skal læse og svare på spørgsmålene om vikingetogter. Se OneNote " Vikingetogter"
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	9) Kina- riget i midten INDHOLD: Forløbet er startet med at give eleverne et kort historisk overblik over Kinas dynastier til mødet med europæerne. Selve hoveddelen af forløbet har haft fokus på Kinas historie fra 1949 til og med Deng Xiaopings økonomiske reformer. Afslutningsvis har eleverne arbejdet i grupper med perspektiveringsstof til Kinas i dag. Eleverne har fremlagt om følgende: Ulighed i Kina, Kampen for kvinderettigheder, Den nye Silkevej, Handelskrig med USA og Kinas politiske system under XI jingping. Kort historiske overblik over de forskellige dynastier i Kinas historie Kinas møde med Europæerne Opiumskrigene Kejserrigets fald - Taipingoprøret, Bokseropstanden Den kinesiske republik - KKP og Goumindang Den lange march Mao og det store spring fremad Kulturrevolutionen Deng Xiaoping og de økonomiske reformer Massakren på den himmelske fredsplads KERNESTOF: Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede Globalisering Historiebrug og -formidling MATERIALE: Kinas historie del 1 - oldtiden og de første dynastier Kinas historie del 2 - Tang-dynastiet, Djengis Khan, Marco Polo og Ming-dynastiet Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 3 s. 235 - 242, 243-247, 248-250 Kilde: " Den kinesiske kejsers brev til Georg 3." Kilde: Lin zexus brev til dronning Victoria Kina efter 1840 s. 47 til 50 om KKP og Goumindang. 3 kilder om den lange march: Mao Zedong om den lange march 1937, Yang Chenwus beretning om den lange march 1935 og Jung Chang og jon Halliday: Mao, uddrag om den lange march 2006 Dokumentar: Vores århundrede - Det store spring fremad Kilde: De 23 forbud Kilde: Studenternes åbne erklæring 1989 Kina har skrevet massakren på Den Himmelske Freds Plads ud af historiebøgerne \| Udland \| DR 45 ns
Indhold	Kernestof: Opgave 1 A er lektie til denne time. Se OneNote Genlæs de 3 kilder om den Lange march. vi skal arbejde videre med kilderne i timen. Spørgsmålene til siderne 235 nederst til 239 bl.a. er lektie. Se OneNoten -> Kina - Riget i midten -> Det store spring fremad 1958. Genlæs teksten med Dengs økonomiske reformer som i arbejdede med før SRP. Se OneNote
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb