Holdet 2024 Bi/2hf3g - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Anne Grimsbjerg Pedersen, Judith Maria Erdmann
Hold 2024 Bi/2hf3g (2hf3g Bi aug-nov, 2hf3g Bi dec-jun)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kroppens signalveje
Titel 2 Sukker og sukkersyge
Titel 3 Mikroorganismer - en gave eller en trussel?
Titel 4 Genetik og evolution
Titel 5 Økologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kroppens signalveje

INDHOLD
Indledningsvist har eleverne repeteret den eukaryote celles opbygning og transportprocesser over cellemembranen
Forløbet har både handlet om signalering i kroppen med hormoner og via nervesystemet.
Eleverne har arbejdet med sædcelleproduktion, østrogenlignende stoffers påvirkning på testosteronproduktion. De har undersøgt forskellige produkter fra deres hjem for hormonforstyrrende stoffer med appen Kemiluppen. De har desuden lavet gruppearbejde, hvor gruppen undersøgte et hormon (kortisol, adrenalin, glukagon, insulin, østrogen). Eleverne har arbejdet med menstruationscyklus, hvordan p-piller virker og kønsdifferentiering. Vi har været kort omkring DNA’s opbygning og proteinsyntesen for at forstå, hvordan hormonforstyrrende stoffer kan virke.
Ved nervesystemet har eleverne arbejdet med dets opdeling, aktionspotentialet, transmitterstoffer og rusmidler - særligt har der været fokus på alkohol og koffein. I forbindelse med forsøget ”Koffeins virkning” har eleverne selv planlagt forsøgsdesignet. I øvelsen ”Status på danskernes alkoholforbrug” skulle eleverne undersøge nogle forhold omkring danskernes alkoholforbrug ved at finde relevante data i databasen til fremstilling af diagrammer.
De har lavet gruppearbejde om forskellige psykiske lidelser (skizofreni, depression, Parkinson, Alzheimers).

Nøglebegreber:
Eukaryote celler, cellemembranen og membranprocesser
Hormoner: negativ feedback, kønshormoner, sædcelleproduktion, menstruationscyklus, kønsdifferentiering, hormonforstyrrende stoffer, fedt-/vandopløselige hormoner, Kemiluppen (app).
DNA’s opbygning, proteinsyntese, genregulering, genmutationer.
Nervesystemet: Nervesystemets opbygning, aktionspotentialet, transmitterstoffer, ubalance i transmitterstoffer/sygdomme, rusmidler (særligt alkohol og koffein), hæmmende/fremmende transmitterstof, agonist/antagonist.

KERNESTOF
- opbygning af eukaryote celler
- opbygning og biologisk funktion af lipider og nucleinsyrer
- respiration
- proteinsyntese, mutation
- nervesystem, hormonel regulering

PENSUM
- Biologi i fokus (2. udg., Nucleus), s. 43-49, 51-54, 57-67, 86-91
- Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus), s. 17-21, 134-138

- Tekst om eukaryote celler (3 sider) baseret på bogen Biologi i udvikling (1. og 2. udg, Nucleus)
- Tekst om DNA og proteinsyntesen (4 sider) fra bogen Biologi til tiden (2. udg., Nucleus)
- Tekst om koffein (2 sider) fra bogen Biologi i udvikling B-niveau (1. udg., Nucleus)
- Tekst om alkohol (2 sider) fra e-bogen Yubio B (7.udg., yubio)
- Tekst om alkohol − et lille molekyle med stor virkning (8 sider) fra bogen Alkohol - KRAM (1. udg., Nucleus)
- Artiklen ”Unge drikker meget mindre end for 20 år siden − men hvorfor?”, link: https://videnskab.dk/krop-sundhed/unge-drikker-meget-mindre-end-for-20-ar-siden-men-hvorfor/
- Simuleringen “Fra DNA til protein”
Link: https://ndla.no/subject:1:f18b0daa-6507-4025-8998-b8a11c8ccc70/topic:1:efd20b4a-3160-468c-ad68-92f92970faf4/topic:1:47313c7d-3781-4da6-866b-d23347a753ad/resource:1:132856

ØVELSER
- Kemiluppen
- Nerveledningshastighed
- Koffeins virkning
- Status på danskernes alkoholforbrug
- Ethanols påvirkning af cellemembraner
Indhold
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sukker og sukkersyge

INDHOLD
Indledningsvist er eleverne blevet bekendte med kroppens forskellige organsystemer, og de repeteret lungernes opbygning og funktion, blodkredsløbet og iltens vej ud til kroppens celler.
Derefter overtog AGP (Anne Grimsbjerg Pedersen) undervisningen og vi fortsatte med kulhydraters opbygning og funktion, og blodglukosens hormonelle regulering samt det glykæmiske indeks. Stoffet blev gennemarbejdet med arbejdsark og øvelsen "Blodsukker" udført på fastende elever, hvor vi bestemte forskellige fødevarers glykæmiske indeks, dog behæftet med store fejlkilder. Vi var også kort igennem fordøjelsen af kulhydrat hos mennesket.
Efterfølgende arbejdede vi med sukkersyge/diabetes (både type 1 og 2) og så på omfanget af diabetes i tal, som blev afsluttet med elevoplæg.

Nøglebegreber:
Kroppens organsystemer, lungernes opbygning (luftrøret, bronkier, bronkioler, alveoler), diffusion, hjertets opbygning (højre/venstre forkammer/hjertekammer, aorta, vener/arterier, hjerteklapper, sinusknuden, kranspulsåren), kredsløbets opbygning, røde blodceller, hvide blodceller.
Monosakkarid, disakkarid, polysakkarid, amylose, amylopektin, blodsukker/glukose, bugspytkirtel, insulin, glukagon, glykæmisk indeks (G.I.), type  1-diabetes, type 2-diabetes, insulinresistens, arv og miljø.


KERNESTOF
- oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, hormonel regulering
-makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater
-respiration

PENSUM
- Tekst om kroppens organsystemer (3 sider) fra bogen BioAktivator (Systime)
-Biologi i fokus (2. udg., Nucleus, 2013): Side 24-32.
-PDF-fil: " diabetes og insulin" (udgivet af Novo Nordisk A/S, Dorte Hammelev, 2006): Side 8-16, s. 26-29.

ØVELSER
- Mikroskopi af blodceller
- Øvelse: Blodsukker
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mikroorganismer - en gave eller en trussel?

INDHOLD
Forløbet blev indledt med en gennemgang af proteiners opbygning, herunder den primære, sekundære og tertiære struktur samt kvartinære struktur. Fokus var på den tertiære strukturs betydning for proteinets funktionalitet med perspektivering til enzymers aktivitet og eventuelle denaturering.
Derefter enzymteori med tilhørende begrebsliste.
Inden vi kunne beskæftige os teoretisk med processerne i ølbrygning, fik vi en forståelse for forskellen mellem gæring og respiration, og foretog en grundig bearbejdning af bakterievækstkurven (den mikrobielle vækstkurve) og vækstfaktorer, samt reaktionsskemaet for alkoholgæring. Vi så filmklip fra "Bryggeren" og fik en dialog om hvorfor det kunne være svært at brygge en ordentlig øl tilbage i 1800-tallet, herunder termometrets betydning.
Vi afsluttede delområdet med enzymer og gæring med et rapportforsøg, hvor vi undersøgte forskellige organismers og materialers evne til at udskille amylase (nedbryde stivelse i en agarplade).

Det næste delområde handlede om bakterier, infektionsbiologi og resistens, hvor vi primært arbejdede i et kompendium. Vi havde fokus på bakteriens opbygning (især cellevæv) og forskellen mellem gram-positive og gram-negative bakterier og forskellige typer af antibiotika. Dokumentaren "Den dag penicillinen ikke virker" tjente som oplæg til gennemgang og drøftelse af udviklingen af resistens og diskussion af brugen af antibiotika.
Eleverne udførte kimfaldsundersøgelse og endvidere et håndhygiejneforsøg, også udført på vækstmediet kødpeptonagar.
Slutteligt i dette delforløb arbejdede vi med infektionsbiologi med fokus på menneskets normale mikroflora, herunder de gavnlige mælkesyrebakterier og slimhindernes rolle i kroppens forsvar mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Virus-partiklens opbygning blev gennemgået, og eleverne læste selv om viruspartiklens formering.

Nøglebegreber:
proteiners opbygning og strukturniveauer, peptidbinding, enzymer, substrat, produkt, aktive center, reaktionshastighed, aktiveringsenergi, cofaktor, temperatur-optimum, pH-optimum, denaturering.

bakterievækstkurven, gærcelle, alkoholgæring, ethanol, respiration, ATP, vækstfaktorer (temperatur og pH), ølbrygningsprocedure (teoretisk), malt, ølurt.

bakteriers cellevæg (gram-positiv, gram-negativ), antibiotika, smalspektret/bredspektret, antibiotikaresistens, udvikling af antibiotikaresistens, overførsel af resistens: konjugation, transformation, transduktion.

kimtal, agarplade, kolonier, håndhygiejne, smittespredning.

infektionsbiologi: den normale mikroflora, mælkesyrebakterier, slimhinder, sygdomsfremkaldende mikroorganismer, virus-partikel.


KERNESTOF
̶ ̶ makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af proteiner
̶ enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
-mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
̶ virus: opbygning og formering
̶ biokemiske processer: respiration og gæring


PENSUM
-Sammenskrivning/pdf-fil i OneNote: "Proteiner" (skrevet af Anne Grimsbjerg Pedersen)

-Biologi i fokus (2. udg., Nucleus, 2013): Side 69-80.

-Tekst/kopi: "Fordøjelse af kulhydrat", fra "Biokemi og molekylærbiologi" af J. Bremer (2. udg., Nucleus, 2000): S. 163-164 øverst.

--Tekst/kopi: "Mikroorganismer og bioteknologi", kopi fra Biologi til tiden (2. udg., Nucleus, 2009): s. 141-147, 2. spalte midt.

-Mikroskopisk Liv - Biologi med fokus på mikroorganismer (1. udg. 2004, Nucleus):
s. 12, 2. spalte + Figur 6 (om virus), 20-23, 67-72, 2. spalte øverst, 78-82, 2. spalte øverst, 85-89, 1. spalte øverst, 95-100, 1. spalte midt.

-Mikrobiologi-kompendium, udleveret fysisk og på OneNote (skrevet af Pernille Kirstine Birck Langer og Anne Grimsbjerg Pedersen): s. 1-33.

-Podcast: "Bakterier - fra skurke til helte": De første 18 minutter med Shiraz Ali Shah, seniorforsker: Tarme, bakterier og sundhed:
https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/Podcasts-Bakterier-har-stor-indflydelse-p%C3%A5-vores-sundhed.aspx

-Film: DR TV (1996): "Bryggeren", 1. del. Minuttal: 00:00-17:54. Blev fremvist via MitCFU.

-Film: DR TV (2016): DR1 Dokumentaren: "Den dag penicillinen ikke virker" (59 minutter).  Blev fremvist via MitCFU.

-Tekst/kopi om viruspartiklen og dens formering, fra "Biokemi og molekylærbiologi" af J. Bremer (2. udg., Nucleus, 2000): S. 28-31 (læs selv).


ØVELSER
- Rapportøvelse: Undersøgelse af forskellige organismers udskillelse af amylase
-Øvelse: Bakterier, kimfald og håndhygiejne (del af mikrobiologi-kompendium)
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Teoretisk opgave om Ølbrygning-Gæring-Enzymer 09-02-2025
Rapport: Undersøgelse af forskellige organismers 20-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Genetik og evolution

INDHOLD
Teori om mitose, og meiose, herunder overkrydsningens betydning for biologisk variation i en art. Mikroskopering af mitoser i rodspidser fra løg.
Grundig gennemgang af replikationen af DNA, og en kort/overordnet gennemgang af "det centrale dogme" (NB: vi har ikke repeteret proteinsyntesen; den blev behandlet i første forløb med Judith).
Klassisk genetik (Mendels arvegang): et gens nedarvning og uafhængig nedarvning af to egenskaber med dominans, samt opgaver, herunder analysekrydsning. Rød-grøn-farveblindhed blev brug som eksempel på kønsbunden nedarvning.
Genteknologi: Diagnosticering af sygdommen seglcelleanæmi ved brug af restriktionsanalyse og gelektroforese.
I arbejdet med evolution havde vi fokus på genetisk variation, og naturlig selektion som evolutionær mekanisme. I forbindelse med sygdommen seglcelleanæmi talte vi om at heterozygote individer (HbAHbS) har evolutionær fordel i forhold til malaria.


Nøglebegreber: DNA, replikation, det centrale dogme, celledelinger: mitose og meiose, haploid, diploid, mikroskop, genotype, fænotype, et gens nedarvning, uafhængig nedarvning af to egenskaber med dominans, dominant, recessiv, autosomal, kønsbunden nedarvning, analysekrydsning, stamtavler.
DNA-analyse, gelelektroforese, restriktionsanalyse, palidromiske sekvenser, punktmutation, seglcelleanæmi, naturlig selektion, genetisk variation, allele gener.


KERNESTOF
̶ nedarvningsprincipper, replikation,  mutation, mitose, meiose og genteknologi
-evolutionsbiologi, herunder biologisk variation og naturlig selektion


PENSUM
- Biologi i fokus (2. udg., Nucleus), s. 15, 2. spalte- 17, s. 81-85, 91-92, 1. spalte ned., s. 107-108, 121-127 (minus epistasi).
-Kopi: 1 (Bidstrup og Jensen, Nucleus): s. 66-68, 1. spalte øverst.
-Kopi: Bioteknologi 4 (Bidstrup og Schou, Nucleus): s.69-71.
-Kopi: "Genetik-grundbog" (1. udg., Systime, 2005): s. 134-135.
-Kopi: Figur 1-3 (som en del af øvelsesvejledningen om diagnosticering af seglcelleanæmi) fra bogen "Mennesket - Den genetiske arv" ( Peter K.A. Jensen, Unipress, 1. udg., 2. oplag, 2012).


ØVELSER
Journaløvelse: Mitoser i rodspids
Øvelse: Diagnosticering af sygdommen seglcelleanæmi
Øvelse: Selektionens effekt (bønner)
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Mitoser i rodspids 27-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økologi

INDHOLD
Vi har arbejdet med fotosyntesen, herunder lys- og mørkeprocesserne overordet. Dernæst har vi dækket energistrømme i fødekæder, samt primærproduktion og sekundærproduktion. Vi har undersøgt en oligotrof sø (Almind Sø) og en eutrof sø (Brassø) i samarbejde med en biologi fra Aqua i Silkeborg. Feltundersøgelserne omfattede: Sigtedybde, dybdeprofil: ilt, temperatur, iltmætning, nitrat og phosphat.  Tagrørsregistrering,, bestemmelse af vandplanter, samt bestemmelse af søernes økologiske vandkvalitet vha. makrodyr.
Phosphors kredsløb blev dækket i forbindelse med teori om søen som økosystem. Og i forbindelse med kulstofs kredsløb havde vi fokus på fotosyntesens og respirationens rolle.
Endvidere har vi haft elevoplæg om følgende sø-teori:
Næringsrig/nærigsfattig sø
Søens fauna
Eutrofiering
Fødekæder i søen (også fødenet)
Bedømmelse af søens kvalitet
Sø-restaurering (genopretning)

Nitrogens kredsløb er kun gennemgået kort, da AGP (Anne) desværre blev syg i slutningen af forløbet.


Nøglebegreber:
kloroplast (grønkorn), klorofyl a og b, thylakoid, stroma, fotosyntese: lysproces, mørkeproces.
Græsningsfødelæde, nedbryderfødekæde, autotrof, heterotrof, BPP, NPP, respiration (R), primærproduktion, sekundærproduktion, energipyramide, respirationstab,
Kvælstoffets kredsløb (nitrogens kredsløb), nitrat, udvaskning,
Kulstoffets kredsløb (carbons kredsløb), carbondioxid.
Næringsfattig/næringsrig, Eutrof sø, oligotrof sø,  phosphat (fosfat),  Phosphors kredsløb, fødenet, trofisk niveau,  tilpasning, iltoptagelse, secchiskive, eutrofiering, næringsioner, makrofauna, søens indekstal, økologisk vandkvalitet.
Sørestaurering: phosphorfjernelse, kemisk manipulation, iltning, biomanipulation.


KERNESTOF
-fotosyntese
-økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet.


PENSUM
- Biologi i fokus (2. udg., Nucleus), s. 131-135 (læs selv), 138-140, Figur 182 (s. 144),
148, 2. spalte-151, 153 midt-157.
-Økologi - danske naturtyper (Bidstrup m.fl., 1. udg., 2024, Nucleus): 94-123.
-Kopi: "Tæt på søen" (fra Tæt på) - om undersøgelse af søer: side 52-55 (Økologisk vandkvalitet).


ØVELSER
"Ferskvandsøkologi - Søens liv og vandkvalitet".
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biologirapport: Diagnosticering af sygdommen seglc 01-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer