Holdet 2hf ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Olesen, Gitte Hansen, Kirsten Skjoldborg Andreasen, Louise Sørensen Wulff
Hold 2024 ks/hf (1hf ks-HI, 1hf ks-re, 1hf ks-sa, 2hf ks-HI, 2hf ks-re, 2hf ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro og vikingetid
Titel 2 Holocaust
Titel 3 Intro til religion.
Titel 4 Økonomi
Titel 5 Besættelsen i Danmark
Titel 6 Kristendom del 1
Titel 7 Islam
Titel 8 Flerfagligt forløb: kulturmøder
Titel 9 Kristendom del 2
Titel 10 Buddhisme
Titel 11 Flerfagligt forløb: Familieliv og identitet
Titel 12 Jeg mener
Titel 13 Etik - det gode valg?
Titel 14 USA- fra bomuld til borgerrettigheder
Titel 15 Kristendom del 3
Titel 16 Repetition og eksamensforberedelse.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro og vikingetid

INDHOLD:

I starten af forløbet blev der dannet et overblik over vikingetidens vigtigste begivenheder, ligeledes blev der sat fokus på periodisering af vikingetiden (800 - 1050) samt kildesituationen.
Herefter zoomede forløbet ind på samfundsforholdene i vikingetiden samt årsagsforklaringer på, hvorfor vikingerne begyndte at drage på togter. Derudover har eleverne arbejdet med kongemagten omkring Jellingdynastiet, hvor de har arbejdet med forskellige kilder, som har belyst overgangen til kristendommen.

I slutningen af forløbet har vi arbejdet med forskellige former for historiebrug af vikingetiden ved bl.a. at se et afsnit af Vikings samt arbejdet med kilder, hvor de har anvendt forskellige historiebrugstypologier, som eksistentiel, politisk og kommerciel/ underholdning historiebrug.


Kernebegreber:
- Kilder til vikingetiden
- Vikingeskibenes betydning
- Sæsonplyndring vs. erobring/overvintring
- Danelagen
- Danegæld
- Vikingesamfundets hieraki - konge, stormænd, fri bønder og trælle (herunder kvinders rolle)
- Religionsskiftet
- Periodisering -> hvornår var vikingetiden?
- Kongemagten
- Vikingetogter
- Historiebrug - hvordan bliver vikingetiden brugt i dag?

MATERIALE:

Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie s. 24 - 28, 39 - 43, 31- 37
Historien om Danmark: Sæson 1 – Vikingetiden | DRTV
Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes skikke ca. 922 fra Danmarkshistorien.dk
Kongerækken #2: Harald Blåtand - politikenhistorie.dk
Kilde: Jellingestenene
Kilder om overgangen til kristendommen: Widukind, Adam af Bremen, Siegbert
Fremstillingen af Vikingerne og Vikingetiden i Vikings sæson 1 afsnit 2
Kildesæt om historiebrug og vikingetid
- Hverveplakat for SS " For Danmark mod Bolchevismen!" 1944
- HBO Nordic's Facebook-side.
- Kampagnefilm for Rådet for sikker trafik " Brug hjelm"
- Sang af Suspekt " Viking i blodet"
- Reklame af pakke med GØl-pølser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Holocaust


INDHOLD:

Forløbet startede med at tage udgangspunkt i den nazistiske ideologi og antisemitismens historie for derefter at fokusere på Tyskland i 1920'erne og 1930'erne. Her har vi blandt andet arbejdet med Hitlers vej til magten, jødeforfølgelse (Nürnberglovene, nazistisk propaganda, krystalnatten). Derefter har vi arbejdet med KZ-lejre, Wannseekonferencen og den endelige løsning på jødespørgsmålet. Afslutningsvis har eleverne arbejdet med ondskabstypologier, hvor de har analyseret retssagen mod Adolf Eichmann ud fra de forskellige typologier samt diskuteret, hvem der havde ansvaret for Holocaust. Som afslutning har vi arbejdet med, hvorfor Holocaust er blevet en del af den nye bekendtgørelse samt Holocaustbenægtelse. Eleverne har derudover arbejdet i grupper og fremlagt om et andet folkedrab i historien, hvor de har anvendt Stantons 10 stadier for folkedrab. (Folkedrabet på Armenerne, Cambodja, Rwanda, Dafur, Bosnien)

KERNESTOF:
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20 århundrede
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

MATERIALE:

https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland - artikel om begrebet antisemitisme og antisemitisme i Europa.
https://folkedrab.dk/artikler/propagandaens-fjendebilleder> hvad er propaganda?
https://www.youtube.com/watch?v=jFICRFKtAc4 - Hitlers vej til magten
Kilde: Nazisternes 25 punkts partiprogram
Kilde: Rigsborgerloven af 15. September 1935
Kilde: Lov “til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære” af 15. september 1935
Peter Frederiksen: Det tredje rige, Systime s. 75 til 79 (jødeforfølgelse)
Uddrag af første afsnit af miniserien " Holocaust" om krystalnatten.
Peter Frederiksen: Det tredje rige s. 109 til 111 (Holocaust)
Dokumentar: Skæbnefortællinger fra Auschwitz afsnit 2
Lars Svendsen: Ondskabens filosofi s. 61 til 64
The capture and trial of Adolf Eichmann
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/regeringen-lancerer-handlingsplan-mod-antisemitisme/
https://www.jewmus.dk/fileadmin/files/webpage/images/Skole/Undervisningsmaterialer/Antisemitisme_i_Danmark_02.06.pdf
https://folkedrab.dk/artikler/holocaust-benaegtelsens-grundelementer


Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Intro til religion.

Forløbets formål har været, at give eleverne en introduktion til religionsfagets elementære begreber og metoder, samt give en kort gennemgang af en til flere af fagets mest brugte religionsdefinitioner. Desuden har vi også arbejdet med religion som et evolutionært fænomen, hvor vi blandt andet har arbejdet med flere dertil knyttede begrebspar.     

Afsluttende på forløbet lavede vi en øvelse, hvor eleverne skulle konstruere deres egen religioner. De konstruerede religionerne skulle indeholde flere af de begreber, som har arbejdet med i introforløbet.

Materiale:

Grundbogen til Religion C s. 251 - 258

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi

Forløbet handler om økonomi og udgangspunktet er Trumps trusler om told til alle samhandelspartnere med særligt fokus på Europa og herunder Danmark samt om og hvordan amerikansk told vil ramme virksomheder og private forbrugere i Danmark, hvis truslerne føres ud i livet.

For at forstå hvad der er på spil og for at undgå for stor frygt og angst for økonomien fokuserer forløbet på at opbygge grundviden om de kernestofområder som er angivet herunder. Ud over at opbygge viden og forståelse om økonomien, så sættes de økonomiske styringsinstrumenter i en politisk og ideologisk sammenhæng, så eleverne opnår en forståelse herfor, og så de bliver i stand til at tage stilling til uenighederne ideologierne og politikerne imellem.

Eleverne stifter et overordnet bekendtskab med velfærdsprincipperne

Konkret arbejder eleverne med:
- det økonomiske kredsløb
- konjunkturer
- økonomisk politik - herunder konjunktur- og strukturpolitikker
- økonomiske målkonflikter
- Ulighed

Kernestof:

-- (politiske partier i Danmark) og politiske ideologier
̶  politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Besættelsen i Danmark


Indhold:

Vi har i dette forløb arbejdet med besættelsen i Danmark. Vi har arbejdet med centrale nedslag omkring besættelsen d. 9. april 1940, samarbejdspolitikken, Ideologier (især nazisme og kommunisme), modstandsbevægelsen, livet under besættelsen samt befrielsen. I dette forløb har eleverne lavet deres HO. De har selv valgt et af følgende 3 emner, at skrive opgave om: Tyskerpiger, Stikkerlikvideringer og Hvidstengruppen. Igennem hele forløbet har vi haft fokus på historiebrug bl.a. i forbindelse med en kildeanalyse af Anders F. Rasmussens tale omkring samarbejdspolitikken og da vi så filmen " Når befrielsen kommer."

Kernestof:

Materiale/ pensum:

Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2021 s. 210 -214
s. 217 - 222 øverst, 222- 225, 226 - 229, 229 - 233.
Dilemmaspillet:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dilemmaspillet-9-april/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/periodequiz-
Kilde: OPROP - fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940 (danmarkshistorien.dk)
Historien om Danmark afsnit 9 -> 45 min til 57 min
Historien om Danmark afsnit 10 -> 2.58 min til 21 min
Folketingsvalgene 1913-1953 (ft.dk)
Kilde: Det tyske ultimatum til Danmark 1943. Fra <https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-tyske-ultimatum-til-den-danske-regering-den-28-aug-1943
Trailer - , Hvidstengruppen 2, Flammen og Citronen, Fuglene over Sundet og Drengene fra Sankt Petri, 1991.
Film: Når befrielsen kommer
Film: Hvidstengruppen 1
Frihedsbudskabet 4 maj 1945 oplæst af Johannes G. Sørensen
Kilde: Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken d. 29 august 2003.
Kildesæt til stikkerlikvideringer
Kildesæt til tyskerpiger
Kildesæt til hvidstengruppen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom del 1

Forløbets formål har været, at give eleverne en grundig introduktion til kristendommens udviklingshistorie og kristendommens rolle som kulturbærende institution i både en dansk og europæisk kontekst.

Vi indledte forløbet med en introduktion til kristendommens forhistorie. Vi har arbejdet med syndefaldsmyten, moseloven og de jødiske messias-forventninger, og har indledningsvist kigget på disse med israelitiske/jødiske briller. Efterfølgende har vi arbejdet med den tidlig kristne bevægelses brug af den jødiske forhistorie og kigget på forskellen mellem en jødisk og en kristen læsning af disse tekster. Konkret set betyder det, at vi har læst de nytestamentlige tekster med det fokus, at undersøge den tidlig kristne bevægelse som en jødisk-eskatologisk udbrydergruppe, der i gennem sin formative periode transformerer sig fra en jødisk sekt til en selvstændig undergrundsreligion.

Efterfølgende har vi arbejdet med kristendommens videre udvikling fra undergrundsreligion til verdensreligion. Dette er primært sket i en protestantisk kontekst, men også med løbende inddragelse af den katolske kirke. Derfor har vi arbejdet med den reformatoriske bevægelse, Martin Luthers teser og deres videre betydning i en dansk kontekst.

Afsluttende har vi arbejdet med flere danske teologers udlægning af både ny og gammeltestamentlige tekster samt haft fokus på Den Danske Folkekirkes tre fraktioner (Grundtviganismen, Tidehverv og Indre Mission). Derigennem har vi undersøgt og arbejdet med debatten om homoseksuelle vielser i folkekirken, forholdet mellem præst og menighed efter Luthersk forbillede og diskussionen om danske folkekirkepræsters udmeldinger om deres manglende tro på en skabende og frelsende Gud.


Materiale:

Kristendom i Nutid

s. 140-146 (Palæstina p Jesu Tid)

Den kristne religion.

s. 156-158 (Investerings og Provokationskristendom)


Andre tekster/materiale

Kilder til de tidlige kristne (Powerpoint)

Søren Krarup: https://www.information.dk/debat/2010/02/naestekaerlighed

Peter Kemp: https://www.information.dk/debat/2010/02/barmhjertige-muslim

Marie Krarup: https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste

Oase frikirke: https://www.oasemag.dk/helligaanden-paa-vers/
Oase frikirke: https://www.oasemag.dk/helligaanden-som-guds-naervaer/

Martin Luther: Et opgør med gerningsretfærdigheden.

Debatindlæg af Anne Binzer, Majbrit Weje Kristensen, Jarl Ørskov Christensen og Marianne Juel Maagaard: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/sjaellandsk-sogn-har-faaet-nyt-nadverritual-som-lutheranere-kan-vi-ikke-stiltiende

Interview med Per Ramsdal: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE7315813/jeg-kan-ikke-tro-paa-at-jesus-fysisk-stod-op-af-graven/

Podcast med præst Kristian Ditlev Jensen og teologistuderende Carsten Eilertzen: https://www.dr.dk/lyd/p1/ditlev-og-daemonerne/ditlev-og-daemonerne-2024/ditlev-og-daemonerne-mangfoldighedens-tyranni-11042408376

Bibeltekster:

GT:

1. Mosebog 1-3
2. Mosebog 19-20
1. Samuels bog 16, v1-13.
Esajas 11,v1-10.
Esajas 53.

NT:

Markus 1, v1-13.
Markus 2, v1-12
Markus 2, v23-28
Markus 3, v1-6
Markus 12, v28-34
Matthæus 1.
Matthæus 5-7
Matthæus 27, v45-56
Lukas 1, v26-38
Lukas 2, v1-21.
Lukas 10, v25-37
Johannes 1, v1-18
Johannes 19, v25-37
Romerbrevet 3, v21-31
Apostlenes Gerninger 2, v1-47
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Islam

Forløbets formål har været, at give eleverne en basal introduktion til Islam både i en dansk og global kontekst.

Vi indledte forløbet med en introduktion til Islams formative periode. Her lå fokus primært på Islams tidligere forbindelse og forhold til de andre nærliggende religioner (Kristendom, Jødedom og områdets lokale polyteistiske religioner). Vi arbejdede også kort med de islamiske erobringer, kalifatet og Islams udbredelse efter Muhammeds død. Efterfølgende arbejdede vi med Islams fem søjler og det islamiske lovsystem (Sharia) i både den klassiske forstand og i en moderne kontekst. Vi har i denne sammenhæng arbejdet aktivt med Koran, Hadith og uddrag fra fatwasamlinger og fatwahjemmesider.

Vi har arbejdet med Jens Formans kategorier; traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme, og har gennem oplæg og tekstlæsning arbejdet aktivt med kategorierne. Afslutningsvis har vi arbejdet med jihad, kønsroller (i et traditionelt og moderne perspektiv), muslimer i Danmark med særligt fokus på tørklædedebatten. Under hele forløbet vil der være særligt fokus på indefra /udefra syn, samt perspektivering til andre religioner.

Materiale:


Muslimernes religion:

s. 29-35 (De fem søjler)
s. 42-56 (Klassisk sharia & moderne sharia)
s. 59-61 (Gud ifølge Islam)
s. 76-77 (Koranen)

Andre tekster:

Abu A'la Maududi: Hvad betyder Islam?

Unge muslimer fatwashopper af Lene Kühle.

Debat i nyere tids Islam - Opgavesæt (sættet indeholder følgende emner: Islamisme, Tørklædedebat, . Kvindelige imamer, Bederum i gymnasiet, Begrebet ”Jihad” (”anstrengelse”), Debatten om Omskæring)


Gennemgået Korantekster:

Sura 2, 106
Sura 2, 163
Sura 2, 255
Sura 3, 1-8
Sura 4, 80
Sura 10, 37-38
Sura 16, 22
Sura 59, 22-24
Sura 112

Hjemmesider:

http://www.fatwa-online.com/
islam-qa.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Flerfagligt forløb: kulturmøder

Det første flerfaglige forløb om kulturmøder handler hovedsageligt om kulturmødet mellem den etnisk danske majoritetsgruppe og den muslimske minoritet i Danmark.

HISTORIE:

Forløbet i historie har beskæftiget sig med 3 kulturmøder i historien. Den første del har været kulturmødet mellem gæstearbejderne og det danske samfund, dernæst få moduler om korsogene med fokus på mødet mellem de kristne og muslimerne. Den sidste del af forløbet har haft fokus på kolonisering og imperialisme.

Indhold

• Kulturmødebegrebet - former for kulturmøder
• Globalisering
• Heterogent og homogent samfund
• Gæstearbejdere i Danmark, herunder årsagerne til gæstearbejderne kom til Danmark, velfærdsstaten, leveforhold, hvorfor ændrede synet på gæstearbejdere sig?, Indvandrerstop, Oliekrisen, familiesammenføring/ opholdstilladelse samt udviklingen i indvandringen fra 1960'erne og frem til i dag.
• Kulturmøde: Vesten og østen: Korstog, med særlig vægt på årsager til disse
• Kilde: Pave Urban 2.’s tale i Clermont i 1095 (i særlig grad kildekritisk behandlet - hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor osv.)
• Historiebrug - hvordan fremstilles korstogene i 3 trailers.
• Kulturmøde: Europa og Mellemamerika,
Fokuspunkter: Årsager til opdagelsesrejserne i slutningen af 1400-tallet, søvejen til Indien, opdagelsen af Amerika, menneskesyn, kristen mission, trekantshandel, kulturmødet, Kapløbet om Afrika, det britiske imperium og Belgisk Congo ( under kong Leopold og kort om konsekvenserne af koloniseringen af Congo i dag), Berlinkonferencens årsager og konsekvenser, periodisering.


MATERIALE


https://www.youtube.com/watch?v=AvFl6UBZLv4&t=6s
https://www.youtube.com/watch?v=A0VdJAgLRoE  
Klip: Trailers fra Knightfall, Kingdom of Heaven, Arn-the knight tempelar
Kort uddrag:  https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/terrorist-trækker-på-kirkens-korstog
Pave Urban den 2's tale.

Madsen, Maria med flere: KS-bogen. 2. udgave. Columbus 2018 s. 86-89, 95-98, 91-93,
Kortfilmen: Der er en yndig mand, 2003
Indfødsretsprøve 2024: Tag en gratis simulation af prøven. (indfodsretsprove.dk)
Dokumentar: 100 års indvandring afsnit 5 om 3 gæstearbejders oplevelser i Danmark.
Kilde: Udlændingeloven 1983. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/udlaendingeloven-af-8-juni-1983/
Kilde: Dronningens nytårstale 31 december 1884, https://www.dr.dk/bonanza/serie/223/kongelige-nytaarstaler/47261/hendes-majestaet-dronningens-nytaarstale-1984
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/indvandring-i-velfaerdsstaten-efter-1965/?no_cache=1
Kilde: Velkommen Mustafa, 1970
Kilde: Indvandringen til Ishøj, 1976
Karsten Nikolajsen m.fl.: Den ny indvandring, Systime 2001 s. 28 til 30
Henrik Bonne Larsen m.fl.: Danmark i nyeste tid, 2017 Lindhardt og Ringhof s. 112 til 116, herunder tabellerne.
Videointerview: Karen Nielsen Breidahl | Den ny indvandring
Videointerview: Hüsne Güler | Den ny indvandring


Frederiksen: vores verdenshistorie s. 16 - 21 ( søvejen til Indien)
Verdenskort - Martin Waldseemüllers 1507 og Ptolemæus verdenskor
Fokus kernestof i historie: Fra antikken til Europæisk ekspansion, Gyldendal s.  255 -264.
3 kildesæt med kilder og baggrundslitteratur om de danske vestindiske øer - Danmark som kolonimagt, livet i kolonierne og slavehandel -> kilder der er gennemgået i undervisningen: Servingekontrakt 1682, Derfor skal sorte være slaver, tabel over hvor mange slaver de danske slaveskibe havde ombord og skibsprotokol fra slaveskibet Christiansborg 1775.
Inge Adriansen mf: Fokus kernestof i historie: Fra oplysningstid til imperialisme, systime 2007, Nordisk forlag A/s København s. 170 – 176
http://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/europaeisk_ekspansion/kapitel-4/kapitler/kaploebet_om_afrika.aspx
https://www.youtube.com/watch?v=6Zc7fCjrA6I -Belgian court asked to ban racist tintin.
Billeder fra Tintin I Congo
Leopolds Congo fra Göran Graninger og Svan Tägil: Afrika før og nu. Gyldendal 1979 s. 70-71

Kernestof historie:

̶ dansk historie og identitet
̶ nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
̶ globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
̶ historiefaglige metoder
̶ historiebrug.

RELIGION:

Forløbets formål har været, at give eleverne en basal introduktion til Islam både i en dansk og global kontekst.

Vi indledte forløbet med en introduktion til Islams formative periode. Her lå fokus primært på Islams tidligere forbindelse og forhold til de andre nærliggende religioner (Kristendom, Jødedom og områdets lokale polyteistiske religioner). Vi arbejdede også kort med de islamiske erobringer, kalifatet og Islams udbredelse efter Muhammeds død. Efterfølgende arbejdede vi med Islams fem søjler og det islamiske lovsystem (Sharia) i både den klassiske forstand og i en moderne kontekst. Vi har i denne sammenhæng arbejdet aktivt med Koran, Hadith og uddrag fra fatwasamlinger og fatwahjemmesider og aktivt diskuteret disses rolle i muslimsk hverdagsliv og identitetsdannelse. Ligeledes har vi arbejdet med den interne muslimske debat om Islams rolle (eller fravær) i unge muslimers liv i Danmark.

Vi har arbejdet med Jens Formans kategorier; traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme, og har gennem oplæg og tekstlæsning arbejdet aktivt med kategorierne. Afslutningsvis har vi arbejdet med jihad, kønsroller (i et traditionelt og moderne perspektiv), muslimer i Danmark med særligt fokus på tørklædedebatten.  


Materiale:


Muslimernes religion:

s. 29-35 (De fem søjler)
s. 42-56 (Klassisk sharia & moderne sharia)
s. 59-61 (Gud ifølge Islam)
s. 76-77 (Koranen)

Andre tekster:

Abu A'la Maududi: Hvad betyder Islam?

Unge muslimer fatwashopper af Lene Kühle.

Debat i nyere tids Islam - Opgavesæt (sættet indeholder følgende emner: Islamisme, Tørklædedebat, . Kvindelige imamer, Bederum i gymnasiet, Begrebet ”Jihad” (”anstrengelse”), Debatten om Omskæring)


Gennemgået Korantekster:

Sura 2, 106
Sura 2, 163
Sura 2, 255
Sura 3, 1-8
Sura 4, 80
Sura 10, 37-38
Sura 16, 22
Sura 59, 22-24
Sura 112

Hjemmesider:

http://www.fatwa-online.com/
islam-qa.com

SAMFUNDSFAG:

Samfundsfag:

Forløb med fokus på kulturmødet i Danmark mellem etniske danskere og flygtninge/indvandrere og de udfordringer, der er forbundet hermed. Vi arbejder med Tv-programmet "Ghetto" på TV2, og vi ser i den forbindelse på betydningen af normer, værdier og socialisering og anvender Honneths anerkendelsesteori.
Vi arbejder med forskellige opfattelser af integration (pluralistisk integration, assimilation og segregation) og med forskellige politiske partiers holdninger til integration. I den forbindelse placerer vi partierne på den værdipolitiske og den fordelingspolitiske skala og inddrager viden om deres ideologi. Vi anvender desuden integrationsbarometeret til at se på, hvordan det går med integrationen i Danmark.

Vi kigger også på lovgivningen vedrørende bander samt forskellige holdninger til henholdsvis straf og forebyggelse af kriminalitet. Vi ser også på, hvilke krav der stilles for at blive dansk statsborger.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- identitetsdannelse og socialisering

Begreber:
- måder for kulturer at leve sammen på (pluralistisk integration, smeltedigelintegration, segregation, assimilation)
- ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme)
- identitetstyper (kreolsk identitet, ren identitet, bindestregsidentitet)
- etnocentrisme
- sociale normer
- socialisering (primær, sekundær, tærtier, dobbelt, sommerfuglemodellen)
- Hofstedes kulturteori
- Scheins kulturmodel
- Integrationspolitik i udvalgte partier
- globalisering (politisk, kulturel, økonomisk)
- kvalitativ og kvantitativ metode
- integrationsbarometret
- social kontrol
- Molins model

Materiale:
- Madsen, Maria med flere: KS-bogen. 2. udgave. Columbus 2018 s. 86-90, 106-125.
- Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-18-fakta-om-indvandrere
- artikel: https://voresbrabrand.dk/ny-specialenhed-i-gellerup-skal-vaere-med-til-at-stoppe-staerkt-kriminelle-familier/
- artikel: https://www.dr.dk/nyheder/indland/se-listen-fire-boligomraader-ryger-af-ny-ghettoliste-mens-ingen-nye-kommer-paa
- artikel: https://www.vive.dk/da/nyheder-og-debat/jamen-hvor-er-du-rigtig-fra-dx3krnzb/

Film/tv:
- 'Ghetto' - serie på TV2, afsnit 2 om Klanernes magt
- video om fordelingspolitik og værdipolitik: https://youtu.be/5DciR10f1Q0


Faglige mål:
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kristendom del 2

Se beskrivelsen i Kristendom del 1.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Buddhisme

Religion:

I religionsdelen har vi arbejdet med Buddhismen som en polyteistisk religion af større betydning. I forløbet har vi fokuseret på skellet med hjertelands/asiatisk Buddhisme og vestlig-Buddhisme. Det har betydet, at vi startede forløbet med en introduktion til buddhismens formative periode, hvor vi blandt andet arbejdede med Buddha-legenden og kiggede på udviklingen af de tre hovedretninger indenfor Buddhismen.

Efterfølgende har vi arbejdet med brugen af de buddhistiske praktiser og metoder i en vestlig sekulær kontekst og forsøgt at sætte disse op overfor den traditionelle brug. Vi har også brugt tid på skellet mellem apotropæisk, karmisk og nirvarnisk Buddhisme, og undersøgt disses interaktion, modsætningsforhold og symbiotiske eksistens.

Afsluttende har vi anvendt Peter Bergers begrebsapparat (kosmos, kaos, nomos, anomi) til at beskrive den rolle, som Buddhismen har fået i identitetsskabelse og profilering det senmoderne samfund. I den sammenhæng har vi også arbejdet med beskrivelserne af det fortryllede, affortryllede og genfortryllede samfund.

Materiale/ pensum

Grundbøger:

Grundbogen til Religion C s. 150 - 152 & 156 - 160.
KS-bogen: s. 57 - 65

Helligtekster:

Buddha-legenden indefra (fra et Vajrayana synspunkt).

Benarestalen. Taget fra Lene Højholt: Buddhas lære og den tibetanske Buddhisme. Gylden 1999. s. 32 - 33.

Artikler:

Lindhardt og Stadil om Buddhismen i vesten.

Danskerne er vilde med buddhisme i teorien ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskerne-er-vilde-med-buddhisme-i-teorien )

Linda blev buddhist efter møde med Dalai Lama.  

Andet:

Tibetanske Livshjul ( https://i0.wp.com/deep-psychology.com/wp-content/uploads/2024/10/fc5gb8n4.jpg?w=900&ssl=1 )
Filmklip fra Samsara 2011 ( https://www.youtube.com/watch?v=iQzpExpsezI )

Efterfølgende har vi arbejdet med brugen af de buddhistiske praktiser og metoder i en vestlig sekulær kontekst og forsøgt at sætte disse op overfor den traditionelle brug. Vi har også brugt tid på skellet mellem apotropæisk, karmisk og nirvarnisk Buddhisme, og undersøgt disses interaktion, modsætningsforhold og symbiotiske eksistens.

Afsluttende har vi besøgt Quang Huong Templet i Aarhus, hvor blev præsenteret for og diskuterede templets selvforståelse, rolle i lokalsamfundet samt Boddhisatva-forståelse forklaret af templets herboende munk.

Materiale:

Grundbøger:

Religion og Kultur:  s. 59 - 76.
Buddhistisk Praksis PDF. Taget fra Grundbogen til Religion C s. 150 - 152.

Helligtekster:

Buddha-legenden indefra (fra et Vajrayana synspunkt).

Benarestalen. Taget fra Lene Højholt: Buddhas lære og den tibetanske Buddhisme. Gylden 1999. s. 32 - 33.

7 tekster til analysearbejdet PDF. Teksterne er læst ekstemporalt. Indeholder følgende:

Tekst 1 - 4:
Buddhismen - tekster fra Theravada traditionen. Ole Pind. Systime 2005.

- Tekst 31
- Tekst 41
- Tekst 54
- Tekst 95

Tekst 5 - 7:
Teksterne stammer fra Sutta-Nipata, der tilhører Tripitaka. Oversættelse Ole Holten Pind.

- Sorgpilen (Dharmaen)
- Den sande kasteløse (opgør med Hinduismen)
- Buddhas tale til Nalaka om tilværelsen som munk og vismand (Sangha)

Artikler:

Lindhardt og Stadil om Buddhismen i vesten.

Danskerne er vilde med buddhisme i teorien ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskerne-er-vilde-med-buddhisme-i-teorien )

Sekulær mindfulness-bølge møder kritik fra buddhistisk hold ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/sekulaer-mindfulness-boelge-moeder-kritik-fra-buddhistisk-hold )

Linda blev buddhist efter møde med Dalai Lama.  

Andet:

Tibetanske Livshjul ( https://i0.wp.com/deep-psychology.com/wp-content/uploads/2024/10/fc5gb8n4.jpg?w=900&ssl=1 )
Filmklip fra Samsara 2011 ( https://www.youtube.com/watch?v=iQzpExpsezI )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Flerfagligt forløb: Familieliv og identitet

Historie:

I dette flerfaglige forløb har der i historiedelen været fokuseret på centrale udviklingstræk for familieliv og ungdom i det traditionelle, det moderne og senmoderne samfund.
- Begrebsafklaring -> det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
- Det traditionelle samfund -> bryllupsbilleder, ægteskab, tradition, ungdomsliv, stændersamfund, feudalisme, Landbrugssamfund, industrialisering i 1800-tallet,
- Hvad er en familie? Hvordan har familien udviklet sig i de tre overordnede perioder?
- Det moderne samfund, Interview med et familiemedlem
- Industrialiseringen efter 2vk, effektiviseringen af landbruget.
- Danmark i 1950 og 1960’erne – velstandsstigning, udbygning af velfærdssamfundet, bilisme, ungdomsoprør, forbrugersamfund, teenage-begrebet, kernefamilien, primær, tertiær og sekundær sektor, familieliv, kønsroller, kvinden på arbejdsmarkedet, Rødstrømpebevægelsen.
- Det senmoderne samfund -> familieformer, familieliv, arbejdsliv, ungdomsliv, hvad der karakteriserer det senmoderne samfund.

Kernestof i historie

- dansk historie og identitet.
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv

Materiale/ pensum

Maria Madsen m.fl.: KS-bogen, 2 udgave, Columbus 2015 s. 10 - 22, 22-24 - 26 -32, 33 - 37
Afsnit 1: Alt for kliken. DR
Billeder af brudepar.
Anne Løkke m. fl: Familieliv i Danmark 1550 - 2000, Systime 1998 - 2008 – 2015 kilder: Grundplan over en gård 1779 s. 136, Husstandsstruktur 1787 s. 137, familiebilleder 1625 og 1790.  
Historien om Danmark afsnit 8
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/julestuen-danske-juletraditioner-i-1600-og-1700-tallet/?no_cache=1&amp%3BcHash=548ae8bdfa9d1fce82068b22f59755fa
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/juletraesjulen-historien-om-det-oplyste-grantrae-juletraditioner-1811-1919/?no_cache=1
Tabellen om ægteskab i bogen s. 18 og 23.
Kilde: leveregler fra en mor til en datter fra Familieliv i Danmark.
https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/goer-din-pligt-kraev-din-ret-velfaerdssamfundet/ungdomsoproer/  (ungdomsoprøret)
https://www.youtube.com/watch?v=1FuEWbOIKWA - ungdomsoprøret
Afsnit: Skru tiden tilbage til 1950’erne afsnit 2 44 minutter (CFU)
Kilde: Vi tjener mere, 1958.
Enkelfaglig eksamenstræning  om Rødstrømpebevægelsen
Tabel over rødstrømpernes alder ( fra de danske kvinders historie, Systime)
Sang: Du må få min kasserolle for jeg går
Plakat fra KAD's ligelønskampagne 1973
Artikel: Kære Sofie Linde, tak for årets danske tale, der er godt nok langt igen 2020

Træningssynopsis - familieliv og identitet
Bilag 1: Interview med “han og hun” (1980). Alt for damerne. (3,8 ns)
Bilag 2: Tabel: Gennemsnitsalder for førstegangsfødende i Danmark (0,2 ns)
Bilag 3: Tal om familie, børn og arbejde (1940-1993) (0,5 ns)
Bilag 4: Interview: Dansk buddhistisk nonne. (2,2 ns)
Bilag 5: Alt for kliken: DR Sæson 1, episode 3, 10. marts 2019. Minut 6:15-8:18 (1 ns)
Bilag 6: Bryllupsfotografier gennem tiden (0,3 ns)
Bilag 7: Ude godt men hjemme bedst. Danske børnefamilier vil bo tæt på familien. Kristeligt-Dagblad.dk 2023. (1,2 ns)

Religion:

I religionsdelen har vi arbejdet med Buddhismen som en polyteistisk religion af større betydning. I forløbet har vi fokuseret på skellet med hjertelands/asiatisk Buddhisme og vestlig-Buddhisme. Det har betydet, at vi startede forløbet med en introduktion til buddhismens formative periode, hvor vi blandt andet arbejdede med Buddha-legenden og kiggede på udviklingen af de tre hovedretninger indenfor Buddhismen.

Efterfølgende har vi arbejdet med brugen af de buddhistiske praktiser og metoder i en vestlig sekulær kontekst og forsøgt at sætte disse op overfor den traditionelle brug. Vi har også brugt tid på skellet mellem apotropæisk, karmisk og nirvarnisk Buddhisme, og undersøgt disses interaktion, modsætningsforhold og symbiotiske eksistens.

Afsluttende har vi anvendt Peter Bergers begrebsapparat (kosmos, kaos, nomos, anomi) til at beskrive den rolle, som Buddhismen har fået i identitetsskabelse og profilering det senmoderne samfund. I den sammenhæng har vi også arbejdet med beskrivelserne af det fortryllede, affortryllede og genfortryllede samfund.


Materiale/ pensum

Grundbøger:

Grundbogen til Religion C s. 150 - 152 & 156 - 160.
KS-bogen: s. 57 - 65

Helligtekster:

Buddha-legenden indefra (fra et Vajrayana synspunkt).

Benarestalen. Taget fra Lene Højholt: Buddhas lære og den tibetanske Buddhisme. Gylden 1999. s. 32 - 33.

Artikler:

Lindhardt og Stadil om Buddhismen i vesten.

Danskerne er vilde med buddhisme i teorien ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskerne-er-vilde-med-buddhisme-i-teorien )

Linda blev buddhist efter møde med Dalai Lama.  

Andet:

Tibetanske Livshjul ( https://i0.wp.com/deep-psychology.com/wp-content/uploads/2024/10/fc5gb8n4.jpg?w=900&ssl=1 )
Filmklip fra Samsara 2011 ( https://www.youtube.com/watch?v=iQzpExpsezI )


Samfundsfag:

I samfundsfagsdelen arbejder vi med familieliv  og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Vi arbejder med Giddens kendetegne ved det senmoderne samfund: aftraditionalisering, skiftende normer/forandring, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet/skabe sin identitet. Vi arbejder også med begreberne normer, socialisering, primær socialisering og dobbeltsocialisering samt familiemønstre og -typer i det senmoderne samfund. Vi anvender Bourdieus kapitalbegreber, når vi ser på betydningen af kapital og social arv for uddannelse.
Desuden arbejder vi med Ziehes teori om, hvordan vi som individer kan reagere på forholdene i det senmoderne samfund: ontologisering/emblematisering, subjektivisering og potensering. Disse begreber anvender vi på afsnit tre af dokumentarserien "Alt for Kliken". Endelig diskuterer vi, hvilke fordele og ulemper der er ved friheden og de mange valgmuligheder i det senmoderne samfund, herunder hvordan det kan påvirke unge mennesker. Endelig anvender vi Hartmund Rosas teori om accelerationssamfundet og de tre former for acceleration: teknologisk acceleration, acceleration af sociale relationer, acceleration af livstempoet og bruger dette til at tale om, hvordan det er at leve i et accelerationssamfund - herunder betydningen af at være "på".

Normer
- Socialisering
- Primær socialisering
- Sekundær socialisering
- Dobbeltsocialisering
- Sommerfuglemodellen
- De fire familietyper
- Giddens kendetegn ved det senmoderne samfund (Ontologisk usikkerhed, Mange valg og valgmuligheder og ulempen herved, refleksivitet)
- Ziehes reaktionsmønstre: emblematisering/ontologisering, potensering, subjektivisering
- Hartmut Rosa: accelerationssamfundet og de tre former for acceleration
- Social arv
- Socialklasser
- Bourdieus kapitalbegreber
- Fjerdebølgefeminismen
- kvalitativ metode
- kvantitativ metode

Materiale:

Maria Madsen m.fl.: KS-bogen, 2 udgave, Columbus 2015 s. 38-47, 48-56.
Alt for kliken, Dr.dk, afsnit 3
Præstationskultur giver pressede studerende. JP (19.september 2017)
Kopisider om accelerationssamfundet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Jeg mener

Forløb om demokrati og politik (lokalt, nationalt og i EU). Vi arbejder med demokratiformer og forskellige måder hvorpå, man kan deltage i demokratiet, herunder Robert Dahls kriterier for et velfungerende repræsentativ demokrati og Habermas' kriterier for en herredømmefri samtale. Desuden arbejder vi med lovgivningsprocessen og forskellige aktører muligheder for at få indflydelse herpå. I den forbindelse beskæftiger vi os med de forskellige politiske niveauer: kommune, regioner, nationalt og EU. Her har vi særligt fokus på kommunalpolitik i forbindelse med kommunalvalget.


Begreber:
- Direkte demokrati
- Repræsentativt demokrati
- Parlamentarisk princip
- Positiv parlamentarisme
- Negativ parlamentarisme
- Robert Dahls syv kriterier for et velfungerende repræsentativt demokrati.
- Konkurrencedemokrati
- Deltagelsesdemokrati
- Den herredømmefri samtale (Habermas)
- Interesseorganisation
- Græsrodsbevægelse
- Den politiske forbruger
- Rettigheder i et demokrati
- Pligter i et demokrati
- Lovgivningsprocessen
- Liberalisme
- Socialisme
- Konservatisme
- Eastons definition af politik
- Eastons model over det politiske system -
- Hvad bestemmer EU?
- EU's lovgivningsproces og institutioner (hvem, hvordan valgt, hvis interesser varetager de)
Parlamentet
Kommissionen
Ministerrådet
- Velfærdsstatens udfordringer
- Demografisk udfordring/ældrebyrden
- Forventningspres
- Outsourcing
- Velfærdsturisme
- Løsninger på velfærdsstatens udfordringer
- Udlicitering
- Privatisering
- Brugerbetaling
- Konkurrencestaten
- Empowerment
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Etik - det gode valg?

Forløbets formål har været at give eleverne en basal introduktion til flere af de mest almenkendte etiske retninger.

Vi har arbejdet med pligtetik (Kant) og nytte/konsekvensetik (Bentham/Mills). Vi har løbende forsøgt at anvende de forskellige etiske former i forbindelse med moderne etiske problematikker. Vi har også løbende diskuteret deres relevans, brug og svagheder.
Forløbet har været tænkt som en forlængelse af elevernes allerede overstået etikforløb fra foråret, men har været forsøgt rettet imod klassens to forskellige profilfag.
Blandt andet har vi arbejdet med medicinsk etik, antivaccine-debatten, lægers rolle og ansvar og problematikker vedrørende automation og selvkørende biler.

Materiale:

Nytte- og pligtetik. Uddrag taget fra Religionsportalen.dk

Det Danske Lægeløfte

Om selvkørende biler: https://videnskab.dk/teknologi/hvem-skal-din-forerlose-bil-sla-ihjel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 USA- fra bomuld til borgerrettigheder

INDHOLD:

- Tidslinje/ overblik over USA’s historie.
-Den amerikanske revolutions forløb, årsager og konsekvenser.
-Begreber: USA’s institutioner, Republik, demokrati, kongres, føderation, Repræsentanternes hus. Præsident. Den amerikanske forfatning,
-Slaveriet, arven efter trekantshandlen, sydstatsmentalitet, forskelle og ligheder mellem syd og nord staterne, Den amerikanske borgerkrig 1861 til 1865 (årsager og konsekvenser).
-Raceforholdene i sydstaterne -> Black Codes og Jim Crow-lovene.
-Borgerretsbevægelsen – fokus på 1950 og 1960’erne. Aktører: Rosa Parks, M.L. King -> mål og midler
-Perspektivering -> Black Lives Matter, Ferguson/ Michael Brown, politivold, George Floyd 2020 -> Racisme og borgerrettigheder i USA i dag?

Kernestof:
- historiebrug.
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede

MATERIALE/PENSUM:  

Forskellige kort over Amerika fra Bryld: Verden før 1914
Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, Columbus 2019 s. 84 -90,  257 - 259 – 268, samt billeder s. 257 - 258
Kilde: Uafhængighedserklæringen 1776 (uddrag)
History of Slavery In The United States in 15 minutes fra Youtube
https://www.youtube.com/watch?v=mnlzezbKuq0
Kilder: Intet kompromis med slaveriet, Mudsill- teorien, billedanalyse af billeder fra kompendiet.
Kilde: Er nordstats præsterne blinde? af Harriet Jacobs 1861
Satiretegning - The Afro- American Baltimore 1923
Thor Banke Hansen m.fl: USA, historie samfund religion, Systime 2015 – 2017, 2. udgave s.  228 – 232 (tabeller) og 218 – 225.
Kilde: Black Codes of St. Landrys amt i Louisiana 1865
Film: The Help 2011 (Niceville)
Kilde: Martin L. King –” I have a dream tale.” 1963
Klip fra Faktalink: Freedom riders og Rosa Parks.
https://blacklivesmatter.com/
Det chokerende er, at de hvide er chokerede. Information.dk, 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Repetition og eksamensforberedelse.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer