Holdet 2024 bi/b - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 bi/b - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau	Biologi C
Lærer(e)	Anne Grimsbjerg Pedersen
Hold	2024 bi/b (1b bi, 1b bi-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Velkomst til biologi og opstart
Titel 2	Celler og membranprocesser
Titel 3	Krop og sundhed
Titel 4	Enzymer
Titel 5	Mikroorganismer og bioteknologi
Titel 6	Vores gener (genetik og evolution)
Titel 7	Vores kønshormoner
Titel 8	Naturen omkring os
Titel 9	Velkomst til biologi og opstart
Titel 10	Velkomst til biologi og opstart

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Velkomst til biologi og opstart Velkomst og intro-spørgsmål til biologifaget/biologi C.
Indhold
Omfang	Estimeret: 1,00 modul Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Celler og membranprocesser INDHOLD Grundlæggende cellekursus. Der blev udleveret et fysisk kompendium, med begrebsliste, spørgsmål og øvelsesvejledninger, og mulighed for at tegne celler. Teorien blev koblet til forsøg med mikroskopi af kindceller og vandpest, samt osmose i kartofler. Desuden opskrivning af fotosyntese og respiration i forbindelse med celleorganeller i den eukaryote celle. KERNESTOF -cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler og membranprocesser PENSUM - Biologi i udvikling (1. udgave), 2017 af M. Frøsig m.fl.: Side 14-21. -Vejledning: Rapportskrivning i biologi ØVELSER -Let us take a cellfie (mikroskopi) -Osmose i kartofler (rapportøvelse).
Indhold	Kernestof: Marianne Frøsig, Kirsten Hede, Frank Grønlund-Jørgensen og Paul Paludan-Müller: Biologi i udvikling, Nucleus; sider: 14-21 Læsefokus: Læs teksten og se godt på Figur 10+11+12. Læg mærke til hvordan cellen ser ud og hvad der er indeni (strukturer). Vi kommer til at arbejde med de nye fagbegreber på klassen.Medbring farveblyanter eller lignende.Husk dit navnskilt :) Samme lektie igen: Husk dit cellekompendium og penalhus/farveblyanter og navneskilt.Vi gør begrebsordbogen færdig. Ingen ny lektie. Medbring dit celle-kompendium og navneskilt. Vi samler op på begrebsordbogen og spørgsmålene (side 2-8). Ingen ny lektie. Medbring dit cellekompendium, også de næste gange. Vi samler op på begrebsordbogen for celler.Derefter:Vi går i gang med at mikroskopere celler. I får udleveret øvelsesvejledning på papir + mappe.Øvelsesvejledninger kommer også til a Medbring din mappe med øvelsesvejledning + dit cellekompendium. Vi laver kindskrab. Vi starter modulet med at samle op på mikroskopi af kindceller.Derefter gælder det cellemembranen: Læsefokus: Se på figurerne. Vi kommer til at arbejde med teksten næste gang også. Mvh Anne Ingen nye lektier. Vi arbejder med de samme sider, og et forsøg med kartofler. Medbring jeres arbejdskompendium. Afsnit Medbring dine resultater fra kartoffelforsøget. og dit arbejdskompendium. Vi laver beregninger og arbejder med rapportskrivning i OneNote. Mvh Anne Vi bruger de første 10-20 minutter på elevtrivselsundersøgelse (digitalt spørgeskema på forsiden af Lectio). Ingen nye lektier.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3

Krop og sundhed

INDHOLD
Fokus i dette forløb er blodkredsløbet og hjertets opbygning og funktion; samt at forstå hvordan vores kost (og livsstil i øvrigt) kan påvirke blodkredsløbet, især hjertet (hjerte-kar-sygdomme). I den forbindelse har vi arbejdet kort med de nye officielle kostråd (klimakostrådene). Vi har også udført beregninger af energiprocentfordeling i Mc Donalds mad.

KERNESTOF
-makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner
-biokemiske processer: respiration
-fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer, blodkredsløbet, herunder hjertets opbygning og funktion.

PENSUM
- Biologi i udvikling (1. udgave), 2017 af M. Frøsig m.fl.: Side 75-82, 2. spalte midt, 103-104 (skimme), 108-120.

https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostraad-til-dig/om-de-officielle-kostraad#DoK_oversigtkostraad

-Biologi C, af Wolf. m.fl., Systime, 1. udgave (2008-2016): SIde 106-108 (kopi).

ØVELSER
-Puls og minutvolumen
-Undersøgelse af svinehjerte
-Puls og blodtryk

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Rapport: Osmose i kartofler	12-12-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Enzymer INDHOLD Vi har i dette forløb arbejdet med enzymer. NØGLEBEGREBER Enzymer: Substrat, enzym-substrat-kompleks, produkt, amylase, reaktionshastighed, temperaturoptimum, pH-optimum, denaturering. KERNESTOF -enzymer: overordnet opbygning og funktion PENSUM -Biologi i udvikling (1. udg., Nucleus), s. 75-82, 2. spalte midt, 86-92. ØVELSER -Øvelse: Nedbrydning af stivelse ved hjælp af amylase
Indhold	Kernestof: Marianne Frøsig, Kirsten Hede, Frank Grønlund-Jørgensen og Paul Paludan-Müller: Biologi i udvikling, Nucleus; sider: 90-92 Ingen nye lektier, men medbring din øvelsesvejledning fra sidst og begrebsliste på papir, hvis ud ikke har det i OneNote.Vi afrunder enzymer.Mvh Anne
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Mikroorganismer og bioteknologi INDHOLD Fokus på bakterievækstkurven (den mikrobielle vækstkurve) og de vækstfaktorer som temperatur og pH; samt gæring og respiration og forskellen mellem de to processer. Desuden fokus på ATP (kemisk energi) og hvad ATP bruges til. Som perspektivering har vi kort arbejdet med hvordan mikroorganismer kan anvendes industrielt: plasmidtransformerede bakterier, og genmodificerede gærcellers produktion af human insulin ved Novo Nordisk. KERNESTOF -mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer -biokemiske processer: respiration og gæring PENSUM -Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus, 2011: Side 141-147 (kopi, på OneNote). - Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave, Nucleus, 2017 af M. Frøsig m.fl.: Side 48-49 (kopi, på OneNote). ØVELSER -Gæringsforsøg - produktion af carbondioxid
Indhold	Kernestof: Læs teksten "Mikroorganismer og bioteknologi", som ligger i din mappe "Mikroorganismer og bioteknologi".Hav fokus på gær, gæringsproces og figurer (især figur 200).Mvh Anne Læs igen teksten "Mikroorganismer og bioteknologi", ligger i din mappe i OneNote. Se især på figurerne.mvh Anne Se grundigt på Figur 200 i teksten "Mikroorganismer og bioteknologi". Teksten ligger i din mappe i OneNote. Vi skal arbejde teoretisk med gæring (og respiration). Mvh Anne Læs side 144-147 i teksten "Mikroorganismer og bioteknologi" igen. Fokus på Figur 198+202+205. Vi skal arbejde med mikroorganismers vækst og hvilke faktorer som påvirker væksten.Mvh Anne.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Almene (tværfaglige) Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 6	Vores gener (genetik og evolution) INDHOLD DNA's opbygning og funktion, og fokus på baseparringsprincippet. Begrebsliste over genetiske grundbegreber. Træning i krydsningsskemaer over autosomale nedarvninger, samt stamtavle over rød-grøn-farveblindhed (X-bunden). Mutation blev dækket i forbindelse med evolutionær mekanisme (eksempel: Fordøjelse af mælkesukker). Vi har arbejdet med evolution, med fokus på biologisk variation og naturlig selektion. KERNESTOF -makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af DNA -genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutation -evolutionsbiologi: eksempler på evolutionsmekanismer PENSUM - Biologi i udvikling, 1. udgave, 2017 af M. Frøsig m.fl.: Side 94-95 midt, 181-192, 1. spalte midt. -Tekst i OneNote om gener: "Hvad er gener?", side 4-5, fra Pandoras Madkasse, NOAH's forlag. -Tekst i OneNote om evolution: Biologi i udvikling, 2. udgave, 2020, af M. Frøsig m.fl.: Side 195-200 øverst. - • What is Evolution?: https://www.youtube.com/watch?v=GhHOjC4oxh8 • What is Natural Selection?: https://www.youtube.com/watch?v=0SCjhI86grU OBS: Man kan sætte danske undertekster på, hvis man gerne vil have det. ØVELSER -Oprensning af DNA fra kindceller (rapport)
Indhold	Kernestof: Marianne Frøsig, Kirsten Hede, Frank Grønlund-Jørgensen og Paul Paludan-Müller: Biologi i udvikling, Nucleus; sider: 169-172, 181-184 Fokus på Figur 228 (kromosom) + Figur 231 + Figur 233 (DNA's opbygning). Vi skal lære om DNA's opbygning (DNA bærer vores gener, derfor er det vigtigt). Mvh Anne Fokus på genetiske grundbegreber (side 181-184 i bogen).Og halvdelen af klassen laver forsøg (vi bytter næste gang). Halvdelen af klassen laver forsøg. Resten skriver teoriafsnit til rapporten om oprensning af DNA.Desuden Fokus på genetiske grundbegreber (side 181-184 i bogen) og udfyldning af begrebsliste (ligger i OneNote). Mvh Anne Vi laver begrebsliste til genetiske grundbegreber (side 181-184 i bogen). Og begynder på at lave krydsningsskemaer, og ser eksempler.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Vores kønshormoner INDHOLD Indledningsvis kort oplæg om befrugtning, og derefter et oplæg om hormoner som signalstoffer generelt, og kroppens signalveje overordnet set. Præsentation af de forskellige kønshormoner (også overordnede), for derefter at fokusere på deres betydning for produktion af sædceller i testiklerne hos manden, og især på menstruationscyklus hos kvinden. Prævention og kønssygdomme blev bearbejdet i grupper med efterfølgende fremlæggelser på klassen. KERNESTOF -fysiologi: forplantning og hormonel regulering PENSUM - Biologi i udvikling, 1. udgave, 2017 af M. Frøsig m.fl.: Side 133-141, 146-152. ØVELSER Ingen.
Indhold	Kernestof: Marianne Frøsig, Kirsten Hede, Frank Grønlund-Jørgensen og Paul Paludan-Müller: Biologi i udvikling, Nucleus; sider: 133-142, 146-152 Det er en lang tekst, så hav fokus på side 139-141, som handler om kvindens menstruationscyklus. Se godt på Figur 188+189+190+191. Vi arbejder med det i timen. Mvh Anne
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Naturen omkring os INDHOLD Biotiske og abiotiske faktorer i økosystemer. Energi i økosystemer: Fotosyntese og respiration, bruttoprimærproduktion, nettoprimærproduktion, fødekæde, fødenet, energistrømme i fødekæder, respirationstab. Carbons kredsløb. Naturtyper omkring BG, og habitatundersøgelse af disse med hensyn til artsdiversitet som (eksempel på biodiversitet) vha. appen iNaturalist og beregning af Shannon-Indeks (udtryk for artsdiversiteten på lokaliteten). KERNESTOF -økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet. -biokemiske processer: fotosyntese, respiration. PENSUM - Biologi i udvikling, 1. udgave, 2017 af M. Frøsig m.fl.: Side 23-32, 35 nederst-37 (konkurrence). ØVELSER -Feltundersøgelse: Bestemmelse af artsdiversitet vha. Shannon-Indekset
Indhold	Kernestof: Marianne Frøsig, Kirsten Hede, Frank Grønlund-Jørgensen og Paul Paludan-Müller: Biologi i udvikling, Nucleus; sider: 23-32, 35-37 Læs side 23-29 midt. Fokus på fotosyntese og respiration og figur 28 (fødepyramide). Læs også side 35 nederst-37 om "Konkurrence" med fokus på Figur 39 (abiotiske og biotiske faktorer). Mvh Anne Ny læsning: Læs om carbons kredsløb. Fokus på Figur 31 (det biologiske kulstofkredsløb). Se også på Figur 35. Læs vedhæftede øvelsesvejledning, og husk at skrive de plantearter, som I fandt mandag,Bestemmelse af artsdiversitet.docx ind i Collaboration Space i vores OneNote. Mvh Anne
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Velkomst til biologi og opstart Velkomst og intro-spørgsmål til biologifaget/biologi C.
Indhold
Omfang	Estimeret: 1,00 modul Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Velkomst til biologi og opstart Velkomst og intro-spørgsmål til biologifaget/biologi C.
Indhold
Omfang	Estimeret: 1,00 modul Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb