|
Titel
2
|
Kommunalvalg
Forløbet handler om kommunalvalget og regionsrådsvalget, og den overordnede problemstilling for forløbet handler om, om kommunalvalg er vigtigt for eleverne og borgerne?
Det er (heldigvis) et retorisk spørgsmål, når eleverne har valgt samfundsfag på A-niveau, men i forløbet undersøges det, hvorfor det er relevant samt hvordan forskellige relevante aktører kan øve indflydelse. Eleverne arbejder med det politiske system i Danmark, vælgerteori, partiadfærdsteori, medieteori og en stor del af den teoretiske viden genopfriskes fra tidligere forløb om valget i USA fra 2.g.
Eleverne undersøger hvilke områder kommunerne og regionerne har ansvaret for i forhold til staten, de underviser 8. klasseelever på folkeskolen og forbereder dem med grundlæggende og vigtig viden om valget, så de alle kan deltage aktivt i den valgdebat, som gymnasiet afholder i forbindelse med valget.
Eleverne kommer fra forskellige kommuner, men samme region og på bagkant af valget undersøges valgmetodens samt indgåede valgforbunds indflydelse på mandatfordelingen efter valget. Ligeledes undersøges 'de lange knives nat' i Viborg ud fra denne teoretiske viden.
Eleverne er ligeledes på besøg på valgstedet i Bjerringbro, hvor de får en grundig indføring i, hvad der sker når stemmer er ugyldige, hvordan der tælles op, fintælling, logistik omkring valget både før og efter stemmeafgivelse, hvem der sørger for gennemførelsen osv.
Faglige Mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
Sociologi
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark (i en global sammenhæng,) herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
|