Holdet 1h nf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anne Grimsbjerg Pedersen, Maiken Rabøl Rossen
Hold 2025 nf/h (1h nf-bio, 1h nf-geo, 1h nf-kemi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vand - biologi
Titel 2 Vand - kemi
Titel 3 Vand - geo
Titel 4 Livsvilkår geo
Titel 5 Biologi særfagligt - Celler
Titel 6 Kemi særfagligt: Salte
Titel 7 Livsvilkår - biologi
Titel 8 Livsvilkår - kemi
Titel 9 Klimaforandringer - geo
Titel 10 Særfagligt kemi: Mængdeberegninger
Titel 11 Særfagligt biologi: DNA og genetik
Titel 12 Klimaforandringer - bio
Titel 13 Klimaforandringer - kemi
Titel 14 Afsluttende skriftligt produkt
Titel 15 Afsluttende skriftligt produkt
Titel 16 Opsamling særfagligt -bio
Titel 17 Forløb#8
Titel 18 Forløb#12

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vand - biologi

INDHOLD
Processerne fotosyntese og respiration.
Søen som økosystem, med fokus på forskellen på en næringsfattige og næringsrige sø; herunder græsnings- og nedbryderfødekæden, og vanddyrs særlige tilpasninger til livet i vand.
Feltekskursion og sø-undersøgelse af både Brassø og Almind Sø i Silkeborg i samarbejde med AQUA Naturfagscenter; bestemmelse af søernes økologiske vandkvalitet, og indsamling af vandplanter samt måling af tagrør. Desuden blev der målt temperatur,  ilt, pH, nitrat og phosphat-koncentrationer.

KERNESTOF:
- cellulære processer (fotosyntese og respiration).
- økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

PENSUM:
Biologi i udvikling, C-niveau, 2. udgave (Nucleus): Side 216-219+ 222- 223.
Kopi fra "Biologi til tiden", 2. udgave, 2011 (Nucleus): Side 126-129, 1. spalte. + 136-140.
Kopi: "Tæt på søen" (indeholder skemaer til bestemmelse af "Økologisk vandkvalitet").

ØVELSER:
- "Ferskvandsøkologi: Søens liv og vandkvalitet" .
- "Økologisk vandkvalitet" ved hjælp af makroindeksskema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand - kemi

INDHOLD
Intro: Eksempler på grundstoffer fra hverdagen, og forskellen mellem grundstof og kemisk forbindelse.

Atomernes opbygning.
Massetal og isotoper (ganske kort).
Periodesystemet.

Stoffers tilstandsformer (fokus på vands tre tilstandsformer i vands kredsløb).

Elektronprikformler og Ædelgasreglen, og dannelse af uorganiske molekyler, med særligt fokus på vand-molekylet.
Molekylers formler og navne samt form (rummelig opbygning).


KERNESTOF
-grundstoffernes periodesystem
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer
-uorganiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse (fokus på vand)


PENSUM
Isis Kemi C: Opslag 2 + 3+4+5+6+7+9+11+12+13.

ØVELSER
-Øvelse: Forkulning af sukker
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vandets kredsløb 06-10-2025
Hvad er vand og hvorfor er søers tilstand vigtig? 07-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vand - geo

Vi har i NF arbejdet med tre fællesfaglige temaer:
1) Vand
2) Livsvilkår
3) Klimaforandringer

I dette første forløb arbejder vi under hovedtemaet "Vand". Vi starter ud med at se en dokumentar om, hvordan tøjproduktion og -forbrug påvirker vandmiljøer forskellige steder på Jorden. Herefter zoomer vi ind på Aralsøen, der er skrumpet helt vildt i størrelse på grund af afledning af vand til bomuldsproduktion. Dette har kolossale konsekvenser for lokalområdet, hvor det både påvirker livsvilkår, lokalklima, erhvervsudviklingen osv. Endeligt slutter vi forløbet af med at undersøge, hvordan søer dannes og hvordan mængden af fosfor har betydning for søens økologiske tilstand.

I forløbet arbejder vi med følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer


Vi opnår de faglige mål gennem arbejdet med nedenstående kernestof:
- vejrforhold, klima og vandressourcer
- naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- Landskabernes processer


Anvendt litteratur - vi har anvendt Naturgeografiportalen fra Systime som grundbog:
1.7.3 Danmark isdækket (0,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=306#c454

1.7.4 Den glaciale landskabsserie (3,3 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=307)

2.3.4 Overfladens betydning (1,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=335

2.5.1 Fugtighed (1,3 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=340

2.5.3 Nedbør (3,1 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=342

2.5.6 Fronter og frontvejr (3 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=345

2.7.1 Klimasystemer og klimazoner (2,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=350#c862

2.8.1 Vandets kredsløb (1,5 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=351#c869

2.9.1 Vandbalanceligningen og dens faktorer (2,3 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=353

2.9.2 Overfladisk og underjordisk afstrømning (2,2 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=354

5.6.4.2 Kvælstofmangel begrænser i Danmark, og fosformangel begrænser i troperne (3,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=669#c2842



Arbejdsformer:
Det praktiske arbejdet har været centralt for undervisningen i dette forløb, og de fleste af lektionerne har haft et empiribaseret element i sig. Derudover har vi øvet at holde mindre præsentationer foran hele klassen, og vi har trænet model-forståelse.


Empiribaseret arbejde:
- Fra rund kugle til fladt kort
- Hydrotermfigur
- Kyst- og fastlandsklima
- Afstrømning - overfladisk og underjordisk
- Nedbørsdannelse
- Dugpunktskurve
- Det danske istidslandskab


Aflevering:
- Vandets kredsløb
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Livsvilkår geo

Vi har i NF arbejdet med tre fællesfaglige temaer:
1) Vand
2) Livsvilkår
3) Klimaforandringer

I dette andet forløb arbejder vi under hovedtemaet "Livsvilkår". Vi starter ud med at se en dokumentaren "En syg forskel", om forskellen i livsvilkår i to forskellige bydele i Aalborg. Herefter zoomer vi ind på KRAM-faktorerne, hvorunder vi arbejder med fødselsrate, dødsrate og dødsårsager. Herefter arbejder vi med demografisk transition, befolkningspyramider og erhvervsudvikling - vi bruger dette til at arbejde med forskellige landes udviklingsstadier. Til slut i forløbet har vi fokus på bygeografi, hvor vi blandt andet laver en byrumsanalyse.

I forløbet arbejder vi med følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer


Vi opnår de faglige mål gennem arbejdet med nedenstående kernestof:
- Naturbetingede ressourcer
- Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden


Anvendt litteratur - vi har anvendt Naturgeografiportalen fra Systime som grundbog:
3.2.1 Global befolkningstilvækst (1,1 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=365#c1042

3.2.3 Den demografiske transitionsmodel (4,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=764

3.2.4 Den demografiske transition i Danmark (1,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=765

3.3.2. Bybegrebet (0,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=370

3.3.3 Den historiske byudvikling (2,3 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=371

3.3.4 Urbane modeller (0,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=372

3.3.7 Byrum (1,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=767

3.4.1 Erhvervsinddeling (2,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=374#c1104



Desuden har vi læst følgende sider fra Alverdens Geografi:
s. 93-98. Dødelighed og middellevetid
s. 100-103. Befolkningspyramider

Samt følgende fra Naturgeografi - Vores Verden:
s. 44-47. Outsourcing


Arbejdsformer:
I dette forløb har vi arbejdet med statistik, modelforståelse og feltundersøgelser.


Empiribaseret arbejde:
- Middellevetid
- Fødselsrater
- Befolkningspyramider på kommunalt plan
- Fourastiers udviklingsteser og din egen familie
- Byens udvikling (historisk atlas)
- Levevilkår - dollarstreet og Globalis
- The Slum Challenge
- Byrumsanalyse


Aflevering:
- Den demografiske transitionsmodel
- Byrumsanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Biologi særfagligt - Celler

INDHOLD
Pro- og eukaryote celler og deres opbygning, herunder organeller i de eukaryote celler. Samt forskellen mellem planteceller og dyreceller.
Funktion af forskellige celleorganeller (fokus på grønkorn og mitokondrie) samt opbygningen og kort om funktionen af cellemembranen, og cellevæggen i planteceller.
Processerne fotosyntese og respiration.
Betjeningen af et lysmikroskop.

KERNESTOF
-cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer

PENSUM
Biologi i udvikling, C-niveau, 2. udgave: side14-18 + 21 midt -21 ned,

ØVELSER
-Øvelse: "Let us take a Cellfie" (mikroskopi af kindcelle/dyrecelle og vandpest/plantecelle).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kemi særfagligt: Salte

INDHOLD
Dannelse af ioner (Ædelgasreglen) og ioners navne. Natriumchlorid som eksempel på et salt blev gennemgået grundigt.
Ionforbindelser generelt: Opbygning, navngivning og deres opløselighed i vand (L/T), herunder nitrat og phosphat.
Herunder: Ionbindinger, formelenheder, sammensatte ioner, samt eksempler på ioner med variabel ladning, og hydratiserede ioner.
Opløsningsreaktioner, fældningsreaktioner, og introduktion af tilstandsformen '(aq)' - i vandig opløsning.

KERNESTOF:
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer, blandbarhed
-ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse

PENSUM:
Isis Kemi C: Opslag 32+33+34+35+36+ uddrag fra opslag 39.
Link til video: Natriumchlorids opløsning i vand: Link til animation: https://www.youtube.com/watch?v=n1bRcQH8HJQ

ØVELSER
-Øvelse: Opløsning af salte
-Øvelse: Fældningsreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Livsvilkår - biologi

INDHOLD
Indledningsvis startede vi med at repetere og arbejde med respirationsprocessen og energibehov og energibalance.
Derefter kostens opbygning, det vil sige kulhydrat, protein og fedt og deres byggestene. De nye officielle kostråd fra 2021 blev inddraget.
Dernæst en oversigt en menneskets organsystemer. Derefter kort om  lungerne,  og så fokus på blodkredsløbet og hjertets opbygning og funktion. Med en perspektivering til KRAM-faktorerne i forhold til åreforkalkning (åreforfedtning), samt øvelsen "Puls og blodtryk".
Vi gik videre med "A" i KRAM og arbejdede med alkohols påvirkning af cellemembranen og menneskekroppen, herunder især ethanols destabilisering af biologiske membraner og påvirkning af leveren, samt funktionen af enzymet alkoholdehydrogenase.
I den sidste den af forløbet "Levevilkår" beskæftigede vi os teoretisk med alkoholgæring (ethanolgæring), herunder reaktionsskemaet for alkoholgæring, og sammenligning af respiration og gæring i en gærcelle. Desuden arbejdede vi med vækstfaser i  "den mikrobielle vækstkurve" (også kaldet bakterievækstkurven) og vækstfaktorer for mikroorganismer. Vi sluttede af med processen bag ølbrygning, som anvendt bioteknologisk metode, og kom også her ind på enzymer.

KERNESTOF:
-biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
-organsystemers opbygning og funktion
-cellulære processer (respiration og gæring), og enzymer
-bioteknologiske metoder og deres anvendelse

PENSUM:
"Biologi i udvikling, C-niveau" , 2. udgaven, , Nucleus: Side: 55-67 +  88 nederst-103.
Link til video: "De officielle kostråd, 2021", Fødevarestyrelsen: https://www.youtube.com/watch?v=mCBnMrZQZVs
Kopi/tekst: "De forskellige kulhydrater og de nye kostråd fra 2021".
Kopi/oversigt og opgave: Oversigt over kroppens organsystemer.
Kopi: "Hjerte-kar-sygdomme" fra bogen "Biologi C", 1. udgave (Wolf. m. fl.), Systime, 2008-2016: side 106-108.
Link til artikel/kopi: "Hvorfor skader alkohol leveren?", videnskab.dk, 2019: https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-skader-alkohol-leveren/
Kopi/artikel: Ugeskrift for Læger 2021;183:V12200956: "Skadelige konsekvenser af alkoholindtag
blandt unge mennesker".
Kopi/tekst:  "Ethanol - et lille molekyle med stor virkning" fra bogen "KRAM-Alkohol" (af Nielsen & Mortensen, 2022, Nucleus): side 21-27 (minus s. 24).
Kopi: "Mikroorganismer og bioteknologi" fra bogen "Biologi til tiden", 2. udgave, 2011 (Nucleus): Side 141-147.
Film: Uddrag af 1. afsnit fra dramaet "Bryggeren". Sendt på DR.


ØVELSER
-Øvelse: Puls og blodtryk.
-Øvelse: Alkoholers destabilisering af biologiske membraner.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodkredsløbet- blodets vej rundt i kroppen. 14-12-2025
Den demografiske transitionsmodel 17-12-2025
Byrumsanalyse 25-01-2026
2. prøveeksamen - Lilvsvilkår 30-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Livsvilkår - kemi

INDHOLD
Med udgangspunkt i øvelsen "Fedt i chips" har vi arbejdet med  blandbarhedsreglen, herunder elektronegativitet og polære og upolære bindinger samt polære/upolære molekyler, og hvad det vil sige at et molekyle er en "dipol".
Desuden opbygningen af triglycerider (fedtstof), herunder forskellen på mættede og umættede fedtsyrer, i samspil med biologi.
Alkoholers formler og  systematisk navngivning samt opløselighed i vand blev bearbejdet og brugt i øvelsen "Stoffers blandbarhed  - forskellige alkoholer".
Fokus på ethanol-molekylets opbygning og polaritet, herunder blandbarhed, samt anvendelse.
I forlængelse af teorien om alkoholer blev ølbrygningsproceduren gennemgået teoretisk med fokus på reaktionsskemaet for ethanolgæring (gæring af glucose) og forholdene i gæringstanken.


KERNESTOF
-kemiske bindingstyper, tilstandsformer og blandbarhed
-organiske molekylers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse (alkoholer)


PENSUM
-Kopi/tekst: "Fedtstoffer - mættede eller umættede", Uddrag fra Kend Kemien 1, 1. udgave (2006): side 201-204 øverst.
-Kopi/tekst: "Blandbarhed - ens opløser ens",  Kend Kemien 1, 1. udgave (2006): side 21 nederst-22.
-Kopi/tekst: Elektronegativitet,  Kend Kemien 1, 1. udgave (2006): side 78-80.
-Kopi/tekst: Alkoholer - organisk kemi,  Kend Kemien 1, 1. udgave (2006): side 105-115.
-Kopi/tekst om ølbrygning: Uddrag fra kapitlet "Industriel udnyttelse af mikroorganismer" fra "Mikroskopisk Liv" af Lone Als Egebo, Nucleus, 1, udgave, 2004: s. 95-100, 1. spalte midt.


ØVELSER
- Øvelse: Fedt i chips (II)
-Stoffers blandbarhed - forskellige alkoholer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Den demografiske transitionsmodel 17-12-2025
Byrumsanalyse 25-01-2026
2. prøveeksamen - Lilvsvilkår 30-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Klimaforandringer - geo

Vi har i NF arbejdet med tre fællesfaglige temaer:
1) Vand
2) Livsvilkår
3) Klimaforandringer

I dette tredje og sidste forløb arbejder vi under hovedtemaet "Klimaforandringer". Vi starter ud med at se en dokumentaren "Inge Lehmann - store danske videnskabsfolk", om hvordan Inge Lehmann nåede frem til, hvad Jordens inderste er opbygget af. Herefter arbejder vi med Jorden som klode, hvor vi har fokus på pladetektonik og hvordan der skabes vulkaner langs pladerande. Vi har brugt vulkanerne til at åbne for de naturlige årsager til klimaforandringer - herunder har vi også arbejdet med Milankovitch Cykler. Herefter har vi arbejdet videre med drivhuslaget, strålingsbalancen, albedo, konsekvenser ved klimaforandringer og endeligt haft fokus på de menneskeskabte klimaforandringer - herunder Danmarks energiforbrug - overgang fra fossil energi til vedvarende energi.

Desuden har vi kørt to små enkeltstående forløb - det ene om USA, Grønland og Danmark, og det andet om vejret på klassens kommende dimissionsdag - hvor vi bruger statistik og  de sidste 30 års dimissionsbilleder til at forudsige, hvordan vejret bliver, når de engang skal have dimission.

I forløbet arbejder vi med følgende faglige mål:
- beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved anvendelse af viden, modeller og metoder fra geografi
- gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ karakter under hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
- sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
- Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- Undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.


Vi opnår de faglige mål gennem arbejdet med nedenstående kernestof:
- Klima og klimaændringer
- Jordens processer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed


Anvendt litteratur - vi har anvendt Naturgeografiportalen fra Systime som grundbog:

Licenskode til naturgeografiportalen:
Adgangsnøgle:
43328179-9a492-146

1.1.3 Jordens opbygning (1,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=201

1.2.2 Den pladetektoniske model i dag (0,9 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=203

1.5.1 Vulkanisme (2,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=301&q=vulkan

1.5.2 Forskellige vulkantyper (2,9 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=302

2.3.1 Strålingsbalancen (1,2 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=332#c679

2.3.2 Breddegradens betydning (0,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=333

2.3.3 Skyernes bidrag til strålingsbalancen (0,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=334

2.3.5 Jordens albedo (0,9 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=336#c707

3.5.1 Begrebet energi (1,2 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=376

3.5.3 Energistrømme (0,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=378

3.8.4 Vindenergi (3,9 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=390#c1208

5.4.1.2 Måling af carbondioxid på Hawaii (1 side)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=714

5.4.1.3 Kile til drivhusgasserne (0,5 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=715

5.4.2.1 Kulstofkredsløbet (1,2 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=716

5.4.2.2 Landjorden (0,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=717

5.4.2.3 Vulkanudbrud (0,8 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=718

5.4.2.4 Oceanerne (1,5 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=719

5.4.6.2 Milankovitch-teorien (2,6 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=734

5.4.11.2 Carbondioxid i atmosfæren (1,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=713

5.13.1 Salomonøernes geografi (0,7 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=788

5.13.2 Når et land forsvinder (4,5 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=789

5.13.5 Når havet stiger på Ontong Java (3,1 sider)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=792


Vi har desuden læst:
Grønland er ikke til salg: Alligevel vil flere lande have indflydelse. Få et overblik her (artikel fra dr.dk)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/groenland-er-ikke-til-salg-alligevel-vil-flere-lande-have-indflydelse

Klimaet i tal og grafer: Visuel guide lader dig tage temperaturen på klimakrisen (artikel fra videnskab.dk)
https://videnskab.dk/naturvidenskab/klimaet-i-tal-og-grafer-visuel-guide-lader-dig-tage-temperaturen-paa-klimakrisen/?fbclid=IwY2xjawGGtYRleHRuA2FlbQIxMQABHfUFwr2FvY2bCy_iDLotljItUXDs8uyD_5N7A0YS0UXdZfvYI7LA6yTeTw_aem_Fje5evR8g8UFtiK67z3CrA



Arbejdsformer:
Det praktiske arbejdet har været centralt for undervisningen i dette forløb, og de fleste af lektionerne har haft et empiribaseret element i sig.


Empiribaseret arbejde:
- Ice Frontiers
- Vulkanisme og lavas viskositet (havregrød)
- Milankovitch - øvelse
- Drivhuseffekten
- Strålingsbalancen
- Albedo
- Salomonøerne og havniveaustigning
- Energifordelingssimulatoren - microgrid
- The Global Calculator
- Dimissionsvejret
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Særfagligt kemi: Mængdeberegninger

INDHOLD
Afstemning af reaktionsskemaer, og repetition af tilstandsformer.
Mængdeberegninger i relation til mængdeberegningsskemaer (herunder ned-hen-op-teknikken, og "beregningstrekanten"). Samt stofmængdekoncentration.
(NB: Ækvivalente mængder er ikke gennemgået).

KERNESTOF
-stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer, herunder stofmængdekoncentration.

NØGLEBEGREBER:
reaktant, produkt, koefficient, tilstandsform, stofmængde, masse, molarmasse, stofmængdekoncentration, volumen.

PENSUM
ISIS Kemi C: Opslag 2 + 7+ 24+25+ 37 (stofmængdekoncentration).

ØVELSER
-Øvelse: "ET kemisk hævemiddel".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Særfagligt biologi: DNA og genetik

NDHOLD
Vi har i dette forløb arbejdet med:
DNA's opbygning og funktion. Nedarvning af monogene egenskaber, både autosomalt og kønsbundne, og arbejdet med krydsningsskemaer. Egenskaberne øjenfarve og rød-grøn-farveblindhed har været vores vigtigste eksempler.


NØGLEBEGREBER
DNA, nuklotid, Nitrogenholdige baser, Baseparringsprincippet, gener, allel, homologe kromosomer, heterologe kromosomer, homozygot, heterozygot, dominant, recessiv, kønsbunden, autosomalt, DNA-prøve, DNA-oprensning.

KERNESTOF
-biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
-genetik og DNA’s rolle


PENSUM
-"Biologi i udvikling, C-niveau", 2. udgaven (Nucleus), s. 118-120 midt + 124-126 midt (minus mitose og meiose) + s. 131-133 + 136-143 (minus eksemplerne lactoseintolerans og føllings sygdom).
-Pandoras Madkasse, NOAH's forlag, side 4-5 (kopi, tekst).


ØVELSER
-Øvelse: DNA-oprensning fra kindceller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Klimaforandringer - bio

INDHOLD
Med baggrund i dokumentaren "Koralparadis i knæ" har vi arbejdet med carbons kredsløb og klimaforandringer.
Vi har arbejdet med fotosyntese og respiration, samt respirationstab i gennem fødekæder og fødepyramide.
I forlængelse af dette har vi analyseret data for fødevarers klimabelastninger (CO2-aftryk). Vi har også læst om biodiversitet og hvordan e-DNA kan være med til at kortlægge biodiversiteten i et økosystem eller i et område.
Som mulig løsning på klimakrisen har vi teoretisk arbejdet med anvendt bioteknologi i form af produktion af bioethanol, herunder kort været omkring enzymers rolle, og stiftet bekendtskab med andre former for bio-brændstof, og hvad det vil sige at et brændstof er "CO2-neutral".


KERNESTOF
-Cellulære processer (fotosyntese og respiration samt gæring)
-bioteknologiske metoder og deres anvendelse, samt enzymer
-biodiversitet

PENSUM
Biologi i udvikling, C-niveau, 2. udgaven (Nucleus): Side 129-129 (en side) + 224-235.

Film/dokumentar: "Koralparadis i knæ", Sendt på DR Horisont, 2018 (23 minutter).
Explainer, DR: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvorfor-er-det-et-problem-at-koralrev-doer_262239

Kopier/tekster: "Mennesket og naturvidenskaben - Grundbog til NF", Justesen & Petersen, 2015 (GO Forlag, 2015): Side 75 midt-77 + 82-83 (om bæredygtighed og bioethanol).

ØVELSER
- Øvelse: Påvisning af fotosyntese og respiration.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mængdeberegninger 22-03-2026
3. øveeksamen 17-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Klimaforandringer - kemi

INDHOLD
Carbons kredsløb.
Forbrænding af fossile brændstoffer, herunder afstemning af reaktionsskemaer og mængdeberegninger.
Forsuring i havet, og opvarmning af havene som konsekvenser af klimaforandringer, herunder undersøgelse af CO2 i vand (forsøg) og undersøgelse af kalksten i saltsyre (forsøg). Inddragelse af relevante syre-base-reaktioner, og forståelse for anvendelsen af syre-base-indikator (BTB), samt pH-begrebet. Desuden generel syre-base-teori, som definitionen af en syre og en base;  korresponderende syre-base-par; samt  stærke/svage syrer.
Afrundingsvis eksempler på simple redoxreaktioner, herunder afbrænding af kul (C).

KERNESTOF
-organiske molekylers egenskaber og anvendelse (forbrænding af fossile brændstoffer)
-stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer,
-kemiske reaktioner, herunder simple redox- og syre-basereaktioner.

PENSUM:
-ISIS Kemi C: Opslag 42+43+45+46 (syre-base-reaktioner og pH-begrebet)
Explainer, DR: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvorfor-er-det-et-problem-at-koralrev-doer_262239
-ISIS Kemi C: Opslag 49 (Redoxreaktioner).

ØVELSER:
-Øvelse: Ammoniak og hydrogenchlorid (demonstrationseksperiment)
-Øvelse: Undersøgelse af CO2 i vand.
-Øvelse: Undersøgelse af kridt/kalk i syre.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mængdeberegninger 22-03-2026
3. øveeksamen 17-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Afsluttende skriftligt produkt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Afsluttende skriftligt produkt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Opsamling særfagligt -bio

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#12

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer