Holdet 2h ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Gitte Hansen, Maja Busch Højmark
Hold 2025 ks/h (1h ks-Hist, 1h ks-re, 1h ks-sa, 2h ks-Hist, 2h ks-re, 2h ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro og vikingetid
Titel 2 Kvinde kend din historie
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 4 Nordisk religion og asatro
Titel 5 Besættelsen i Danmark
Titel 6 Flerfagligt: Hvem er du solidarisk med?
Titel 7 Flerfaglig: Kulturmøder
Titel 8 Er vores demokrati truet? (samfundsfag)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro og vikingetid

INDHOLD:

Dette forløb kan inddeles i to hoveddele. I den første den har eleverne arbejdet med vikingetiden som historisk periode, kildesituationen, beskrivelser af vikingerne, vikingetogter/bosættelser, Vikingesamfundet (konge, stormænd, bønder og trælle), overgangen til kristendommen og kongemagten. Derefter har vi arbejdet med hvordan vikingerne og vikingetiden er blevet fremstillet i nutiden, herunder har vi haft fokus på eksistentiel, politisk og kommerciel historiebrug.

Periodisering -> hvornår var vikingetiden?
Vikingerne - hvem var de ?
Samfundets opbygning
overgangen til kristendommen- Jellingestene
Kongemagten
Vikingetogter
Historiebrug - hvordan bliver vikingetiden brugt i dag?

KERNESTOF:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

MATERIALE:

Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie s. 24 - 28, 39 - 43, 31- 37
Historien om Danmark: Sæson 1 – Vikingetiden | DRTV
Kilde: Ibn Fadlan om vikingernes skikke ca. 922 fra Danmarkshistorien.dk
Kongerækken #2: Harald Blåtand - politikenhistorie.dk
Kilde: Jellingestenene
Kilder om overgangen til kristendommen: Widukind, Adam af Bremen, Siegbert
Fremstillingen af Vikingerne og Vikingetiden i Vikings sæson 1 afsnit 2
Kildesæt om historiebrug og vikingetid

35 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kvinde kend din historie

INDHOLD:

Forløbet " Kvinde- kend din historie" er formet som et overbliksforløb over den danske kvindehistorie fra 1800-tallet og frem til i dag. Forløbet startede med en definition af feminismebegrebet og feminismens bølger. Dernæst læste eleverne en baggrundstekst om oplysningstid og kvindekamp i England, USA og Frankrig for at få en fornemmelse for, hvor den danske kvindebevægelse hentede deres inspiration fra. Da vi vendte blikket mod Danmark var det første fokuspunkt kampen for stemmeret til kvinder, hvor eleverne har arbejdet med forskellige kilder med argumenter for og imod stemmeret. Næste fokuspunkt var seksualoplysning, børnebegrænsning og kvinderne på Sprogø i 1930'erne.   Det næste nedslagspunkt var Rødstrømpebevægelsen - herunder antal, hvad de kæmpede for, hvordan de var organiserede, mål og midler. Den sidste del af forløbet har vi arbejdet med Rødstrømpebevægelsens betydning i dag samt perspektivering til MeToo -bevægelsen  og feminisme i dagens Danmark.

KERNESTOF:
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Historiebrug og -formidling
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

MATERIALE:

Den tidlige kvindesag s. 9 til 17
s. 19 til 21 - 1850 - 1915 Fra grundlov til stemmeret
Kilde: Johanne Meyer
Kilde: Carl Ploug
Klip fra det tidligere Danmarkshistorien - " den lige og almindelige valgret" og " historien om de 7'fer"
Kilde: et uddrag af Christensen, Christian: Erindringer, 1992
Kilde: et bearbejdet uddrag af Thit Jensens tale ”Frivilligt Moderskab", 1924.
Matador afsnit 10 - Uddrag om Leunbach-sagen.
De åndssvages historie | Se online her | DRTV afsnit 1
Sprogø (forsorgshistorien.dk)
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985/
Kilde: Rødstrømpe-manifest
Sang: søsterrock
Plakatanalyse " kvindelejr femø 1975", " kvindefestival 1976, og "Plakat fra KAD's ligelønskampagne i 1973"- uanset køn, samme mindsteløn!
https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=397>  Analyse af udvalgte aktioner udført af Rødstrømpebevægelsen december 1969 til april 1970
MeToo - Bevægelse mod sexisme og seksuel chikane - Lex
Klip: Sofie Linde 2020, Zulu Comedy galla
Artikel af Isabella- Miehe- Renard: Kære Sofie Linde, tak for årets tale - der er godt nok langt igen, 2020
Explainer: Sæson 2023 – Balladen om Barbie | DRTV
De bliver kaldt 'trad wives', og afviser livet som moderne kvinde. Er det feminisme eller undertrykkelse? | Udland | DR
Alle hader feminister: Sæson 1 – Kan man leve uden mandeting? | DRTV

75 ns
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund


Et enkelfagligt forløb med fokus på unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
Vi har i undervisningen arbejdet med de muligheder og udfordringer, som unge mennesker i en digital virkelig møder. Hvad former og danner os som mennesker? Hvilke forklaringer er der på, at mange unge mistrives i dag?


Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- identitetsdannelse og socialisering

Begreber:
Identitet og identitetsdannelse
Samfundstyper: Det traditionelle samfund, Det moderne samfund og Det senmoderne samfund
Anthony Giddens: udlejring af sociale relationer, refleksivitet og adskilles af tid og rum
Personlig identitet
Gruppeidentitet
Socialisering
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Tertiær socialisering
Multisocialisering
Roller
Normer og værdier
Thomas Ziehe: Formbarhed, kulturel frisættelse, subjektivisering , ontologisering og potensering
De fire familie typer (teamfamilien, svingdørsfamilien, Den patriarkalske familie og det sociale akvarium),
Det rene forhold (Giddens)
Kønsroller, ligestilling, kønsidentitet
Sociale medier og FOMO
Erving Goffman: backstage og frontstage


Materiale:
Kultur og samfund af Christina Black Hansen m. fl. 3. udgave, 2019 s. 50-62, 87-98
Dokumentar: 'FOMO' 2021 https://www.dr.dk/drtv/program/fomo_252332
Talk: 'Svend Brinkmann: Hvorfor mistrives så mange børn og unge? | Statsministeren Spørger' https://www.youtube.com/watch?v=iwBiIfaaN08
Statistisk: skærmtid https://eva.dk/ungdomsuddannelse/gymnasiale-uddannelser/trivsel-paa-gymnasiale-uddannelser/unges-trivsel-falder-ved-en-daglig-skaermtid-paa-mere-end-2-3-timer


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nordisk religion og asatro


INDHOLD:

I dette forløb har eleverne arbejdet med nordisk religion og moderne asatro. I den første del af forløbet har eleverne arbejdet med skabelsen, introduktion til vikingetiden, verdensopfattelse, de nordiske guder, forholdet mellem guder og mennesker og ragnarok. I den anden del har eleverne arbejdet med ritualet blòt. Afslutningsvis er eleverne blevet introduceret for den moderne asatro, hvor de blandt andet har arbejdet med, hvordan asatroen tolker den nordiske religion, religionens udøvelse, samt hvad der typisk karakteriserer den asatroende.


MATERIALE:

NORDISK RELIGION

Larsen, Uffe Hartvig: Vikingernes religion og livsanskuelse, 1989 Akademisk forlag s. 110 - 120
Nordbjerg, Leif: Island - nordisk religion, historie og samfund, Frydenlund 2012 s. 28-34 - skabelsen
Snorres Edda - Finnur Jónsson, Den gamle nordiske gudelære, oversat 1902 (Heimskringla.no) – vers ( 29. 48 - 49, 50 – 66) - om Balders død og ragnarok
Snorre Sturlason, Heimskringla, Ynglingesaga – oversat af Jesper Lauridsen 2012 –  4 (ufred med vanerne)


ASATRO:

http://www.religion.dk/viden/hvad-er-asatro
Anne Korsholm: Tradition giver selvrespekt, artikel fra Kristeligt Dagblad, 18.03.2006  
Grin med Gud - afsnit 2 om asatro
Tro til salg: Sæson 1 – Vil du droppe din kirkeskat og betale til modernatur i stedet? | DRTV - Klip om ritual i Hyldemorshave 8 - 20 min
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Besættelsen i Danmark


Indhold:

Vi har i dette forløb arbejdet med besættelsen i Danmark. Vi har arbejdet med centrale nedslag omkring besættelsen d. 9. april 1940, samarbejdspolitikken, Ideologier (især nazisme og kommunisme), modstandsbevægelsen, livet under besættelsen samt befrielsen. I dette forløb har eleverne lavet deres HO. De har selv valgt et af følgende 3 emner, at skrive opgave om: Tyskerpiger, Stikkerlikvideringer og Hvidstengruppen. Igennem hele forløbet har vi haft fokus på historiebrug bl.a. i forbindelse med en kildeanalyse af Anders F. Rasmussens tale omkring samarbejdspolitikken og da vi så filmen " Når befrielsen kommer."

Kernestof:

Materiale/ pensum:

Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus 2021 s. 210 -214
s. 217 - 222 øverst, 222- 225, 226 - 229, 229 - 233.
Dilemmaspillet:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dilemmaspillet-9-april/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/periodequiz-
Kilde: OPROP - fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940 (danmarkshistorien.dk)
Historien om Danmark afsnit 9 -> 45 min til 57 min
Historien om Danmark afsnit 10 -> 2.58 min til 21 min
Folketingsvalgene 1913-1953 (ft.dk)
Kilde: Det tyske ultimatum til Danmark 1943. Fra <https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-tyske-ultimatum-til-den-danske-regering-den-28-aug-1943
Trailer - , Hvidstengruppen 2, Flammen og Citronen, Fuglene over Sundet og Drengene fra Sankt Petri, 1991.
Film: Når befrielsen kommer
Film: Hvidstengruppen 1
Frihedsbudskabet 4 maj 1945 oplæst af Johannes G. Sørensen
Kilde: Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken d. 29 august 2003.
Kildesæt til stikkerlikvideringer
Kildesæt til tyskerpiger
Kildesæt til hvidstengruppen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Flerfagligt: Hvem er du solidarisk med?

Fælles beskrivelse:



Samfundsfag:
I samfundsfag har vi i forløbet haft særligt fokus på den universelle velfærdstat. Hvad er særligt ved vores velfærdsmodel? Hvilke udfordringer står vores velfærdssamfund overfor? Hvordan kan vi løse disse udfordringer? Vi har også arbejdet med ideologier og partier; særligt fokus er ideologiernes og partiernes tilgang til ulighed og graden af hjælp til socialt udsatte. Afslutningsvis har vi arbejdet med økonomiske sammenhænge og økonomisk politik.

Kernestof:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske deltagelsesmuligheder
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter ̶


Faglige begreber som vi har haft særligt fokus på i forløbet:
Velfærdsstat, solidaritet, økonomisk ulighed, relativ og absolut fattigdom, Gini-koefficienten som ulighedsmål
Ideologi, liberalisme, socialisme, konservatisme, rød blok, blå blok
Viden om forskellige partier og deres holdning til ulighed, herunder 'partiprogrammer'
De tre velfærdsmodeller: den universelle, den residuale og den korporative
Indkomstoverførsler, serviceydelser, rettighedsprincippet, behovsprincippet.
Progressivt skattesystem
Typer af udfordringer for velfærdsstaten: demografisk udvikling, faldende arbejdsudbud, stigende udgifter til forsvar og klima, forventningspres fra borgerne
Brugerbetaling, reformer: opstramnings - og opkvalificeringsstrategien, konkurrencestaten, globalisering.

Det økonomiske kredsløb.
Økonomiske mål: økonomisk vækst (målt ved BNP), lav arbejdsløshed, lav og stabil inflation, balance (gerne overskud) på betalingsbalancen, balance på statens budgetter, Grøn og bæredygtig økonomi
Høj og lav konjunktur
Finanspolitik: ekspansiv finanspolitik og kontraktiv finanspolitik


Materiale:
Kultur og samfund af Christina Black Hansen m. fl. Systime, 3. udgave, 2019 s. 158-165, 195-199

Vores samfund af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen Columbus, 2024, s. 60-70, 186-200

Antal fattige og Gini-Koefficient https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling

Anal af fattigbørn står næsten stille (artikel) https://www.ae.dk/analyse/2025-12-antallet-af-fattige-boern-staar-naesten-stille


Antal læste sider cirka 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Flerfaglig: Kulturmøder

Flerfagligt forløb: Kulturmøder - udfordringer og muligheder

Fælles beskrivelse:



Samfundsfag:
I samfundsfag har vi i forløbet haft særligt fokus på integration af unge med anden etnisk baggrund. Hvad er god integration? Hvilke udfordringer møder unge med anden etnisk baggrund? Hvilke politiske holdninger er der til dette værdipolitiske emne? Forløbet har særligt haft fokus på det sociologiske og politiske aspekt og berørt økonomiske problemstilliger.  


Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering
Sociale og kulturelle forskelle
Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Kvantitativ og kvalitativ metode


Faglige begreber som vi har haft særligt fokus på i forløbet:
Migrant, flygtning, asylansøger, push- og pull-faktorer, Everett Lees migrationsmodel, New Economics of Labour Migration (NELM), isbjergmodellen, minoritetskultur, majoritetskultur, assimilation, segregation, pluralistisk integration, integrationens fire dimensioner (juridisk, økonomisk, social og kulturel), ghetto og parallelsamfund, identitetsstrategier (kreolsk identitet, bindestregsidentitet og ren identitet), dobbeltsocialisering, jeg-kultur og vi-kultur, medborgerskab, modborgerskab, fordomme, stereotyper, Rosenthal-effekten, etnocentrisme, multikulturalisme, Allports kontaktteori, Axel Honneths anerkendelsesteori (den private, den retslige og den solidariske sfære), politiske skillelinjer i dansk integrationspolitik, stram og lempelig/åben integrationspolitik, værdipolitik, fordelingspolitik og remigration.


Materiale:
"Kultur og samfund" af Christina Black Hansen m. fl. Systime, 3. udgave, 2019 s. 213-221,  253-273
"Ærkedansker perkerdansker" Morten Hansen Thorndal, 2. udgave, 2020 s. 35-40
Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/udland/tusindvis-af-unge-marokkanere-saetter-livet-paa-spil-komme-til-eu-hvad-er-det-et-marokko-de-flygter
Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/udland/flere-end-1-000-uledsagede-boern-opholder-sig-stadig-i-ceuta
Statistik ang. hvor mange der får asyl: https://uim.dk/nyhedsarkiv/2026/januar/nye-asyltal-historisk-faa-fik-asyl-i-2025/
Statistik ang. diskrimination: https://menneskeret.dk/udgivelser/oplevet-etnisk-diskrimination-danmark

Dokumentar: "Ali og hans brødre" dr.dk 2016
Film: "Flugt" af Jonas Poher Rasmussen, 2021
Video: "Hvornår er man dansk nok" https://www.youtube.com/watch?v=Y8YqXH314bg
de første 10 minutter af Debatten: https://www.dr.dk/drtv/episode/debatten_-en-ny-udlaendingepolitik_553624
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Er vores demokrati truet? (samfundsfag)

Et enkelfagligt forløb - samfundsfag:

I forløbet undersøger vi, hvad der kendetegner et demokrati, og hvilke muligheder borgerne har for at deltage og få politisk indflydelse. Med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt vores demokrati er truet, arbejder vi med både indre og ydre trusler mod demokratiet. Vi undersøger blandt andet betydningen af populisme, sociale medier og kunstig intelligens samt ligestilling mellem kønnene som et demokratisk ideal og en aktuel udfordring. Endelig diskuterer vi, hvordan demokratiet kan beskyttes og styrkes.

Kernestof:
Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Kvantitativ og kvalitativ metode


Faglige begreber som vi har haft særligt fokus på i forløbet:


Materiale:
"Kultur og samfund" af Christina Black Hansen m. fl. Systime, 3. udgave, 2019 s. 103-109, 141-154

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer