Holdet 2f ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Bjerringbro Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anders Olesen, Gitte Hansen, Kirsten Skjoldborg Andreasen, Lasse Krøgh Holm
Hold 2025 ks/f (1f ks-Hist, 1f ks-re, 1f ks-sa, 2f ks-re, 2f ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Besættelsens dilemmaer
Titel 2 USA og verden
Titel 3 Jeg mener
Titel 4 Vikingetid - Vind i sejlene og horn i panden
Titel 5 Nordisk religion og moderne asatro
Titel 6 Hvad kæmper vi for? Nationalisme og identitet i DK
Titel 7 Kulturmøder - Historie
Titel 8 Kulturmøder - fællesfagligt forløb samfundsfag
Titel 9 Kulturmøder - fællesfagligt forløb religion
Titel 10 Det gode samfund
Titel 11 Buddhisme
Titel 12 Familieliv og identitet - fællesfagligt samf.
Titel 13 Kristendom

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Besættelsens dilemmaer

Beskrivelse:
Forløbet har et danmarkshistorisk fokus på den tyske besættelse af Danmark i perioden 1940-45. Som første forløb i 1.g har forløbet et centralt fokus på at træne eleverne i at anskue fortiden fra fortidens præmisser og dermed forstå, hvorfor historiske aktører handlede, som de gjorde.

I forbindelse hermed har eleverne arbejdet med følgende dilemmaer:
- Skal vi tage kampen op mod tyskerne eller overgive os 9. april?
- Hvor meget skal vi samarbejde med tyskerne?
- Skal/tør vi hjælpe de danske jøder?
- Skal/tør vi hjælpe de danske kommunister?
- Kan man dømme med tilbagevirkende kraft?
- Er det okay at visse nationale fortællinger/myter om besættelsen lever videre, selvom de ikke er 100% nøjagtige?

Derudover blev eleverne i forløbet introduceret til forskellen på kilder og fremstillingstekster, ligesom de har arbejdet med historiebrug i forbindelse med en tale af Anders Fogh Rasmussen og et redigeret billede af Mette Frederiksen i nazistisk uniform.


Centrale emner/begreber:
- Nazisme og kommunisme
- Årsagerne til den tyske besættelse af Danmark
- Danmarks neutralitetspolitik og rolle som småstat
- Forhandlings-/samarbejdspolitik
- Jødeaktion og jødeevakuering
- Interneringen af de danske kommunister
- Modstandskamp
- Nationale myter (konsensusmyten, jernbanesabotagens betydning, modstandsbevægelsens størrelse m.m.)
- Retsopgøret
- Historiebrug af besættelsen


Litteratur:
1. Thomsen, Bente, Lars Peter Visti Hansen og Jakob Buhl Jensen (2010): ”Overblik – Danmarks historie i korte træk”. S. 109-113
2. Pedersen, Bjørn (2005): "Hvorfor blev Danmark besat?". https://www.dr.dk/nyheder/htm/baggrund/tema2005/tyskerne%20har%20overgivet%20sig/250.htm
3. Olesen, Niels Wium (2012): ”Besættelsen den 9. april 1945": https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/9-april-1940/
4. Olesen, Niels Wium (2012): "Forhandlings- og samarbejdspolitikken under besættelsen, 1940-1945". https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/forhandlings-og-samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-1945/. Afsnittene ”Forhandling og/eller samarbejde?”, ”Udenrigsministeriets centrale rolle” samt ”Interesserne bag”.
5. Bøgh, Louise Skovholm (2016): ”Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943/. Afsnittene ”De danske jøder advares”, ”Danske, svenske og tyske reaktioner på advarslen”, Aktionen og evakueringen i oktober 1943” og ”Hvorfor lykkedes evakueringen?”.
6. Olesen, Niels Wium (2009): ”Besættelsestiden 1940-1945”. https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/E-boeger_-_pdf/9-Besaettelsestiden.pdf. S. 17-18.
7. Pöckel, Rasmus (2012): ”Terror eller frihedskamp”. Systime: https://kamp.systime.dk/?id=160. Kapitlet ”Modstandskamp”
8. Brunbech, Peter Yding (2012): ”Retsopgøret efter besættelsen”. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/retsopgoeret/
9. Kasper Thomsen (2018): "Historiefaglig arbejdsbog". https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186. Kapitlet "Historiebrugsformer".


Kilder:
1. Staunings tale til den danske rigsdags åbning 3. oktober 1939: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-statsminister-staunings-tale-ved-rigsdagens-aabning-i-1939/
2. Den danske regerings svar på det tyske memorandum 9. april 1940: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-regerings-svar-paa-det-tyske-memorandum-9-april-1940/
3. Flygtede jøders erindringer om flugten fra Danmark under besættelsen: https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige
4. Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken 29. august 2003: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003/
5. Redigeret billede af Mette Frederiksen samt en række andre politikere i nazistiske uniformer. https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/politik/aggesen-ville-have-nazibillede-fjernet-omgaaende-i-agerskov.aspx


Kernestof:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende dele af fagets kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 USA og verden

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Jeg mener

Forløb med fokus på demokrati og unges deltagelse heri. Vi har fokus på de to idealer for et demokrati: deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati og undersøger i den forbindelse forskellige måder, hvorpå (især unge) borgere kan deltage i demokratiet. Vi ser også på forskellene mellem direkte og indirekte demokrati. Vi arbejder med de tre klassiske ideologier og har i den forbindelse mest fokus på liberalise og socialisme, mens konservatisme bliver behandlet lidt mere overfladisk. Desuden arbejder vi med udgangspunkt i Eastons model over det politiske system med det danske politiske system: hvordan lovgiver man. I den forbindelse ser vi på, hvilken betydning EU har for denne proces. Herunder hvilken betydning hhv. Europaparlamentet, Kommissionen og Ministerrådet har i den forbindelse. Her fokuserer vi også på, hvem der sidder i de tre institutioner, og hvordan de bliver valgt samt hvilken betydning dette har for demokratiet i EU.

Kernestof:
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder lige-
stilling mellem kønnene
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier


Begreber
- EU's lovgivningsproces og institutioner (hvem, hvordan valgt, hvis interesser varetager de: Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet)
ideologier (Liberalisme, Konservatisme, Socialisme)
- Fordelingspolitik/fordelingspolitisk skala
- Værdipolitik/værdipolitisk skala
- Direkte demokrati
- Repræsentativt demokrati
- Robert Dahls syv kriterier for et velfungerende repræsentativt demokrati
- Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Eastons definition af politik
- Eastons model over det politiske system
- Den politiske forbruger
- Interesseorganisation
- Græsrodsbevægelse
- Mediernes rolle i demokratiet
- Parlamentarisk princip (Negativ parlamentarisme)
- Positiv parlamentarisme
- Lovgivningsprocessen i Danmark
- Fake news
- Rettigheder og pligter i et demokrati
- Den herredømmefri samtale (Habermas)
- De sociale mediers betydning for demokratiet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vikingetid - Vind i sejlene og horn i panden

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Nordisk religion og moderne asatro

Nordisk religion og asatro

INDHOLD:

I dette forløb har eleverne arbejdet med nordisk religion og moderne asatro. I den første del af forløbet har eleverne arbejdet med skabelsen, introduktion til vikingetiden, verdensopfattelse, de nordiske guder, forholdet mellem guder og mennesker og ragnarok. I den anden del har eleverne arbejdet med ritualet blòt. Afslutningsvis er eleverne blevet introduceret for den moderne asatro, hvor de blandt andet har arbejdet med, hvordan asatroen tolker den nordiske religion, religionens udøvelse, samt hvad der typisk karakteriserer den asatroende.


MATERIALE:

NORDISK RELIGION

Larsen, Uffe Hartvig: Vikingernes religion og livsanskuelse, 1989 Akademisk forlag s. 110 - 120
Nordbjerg, Leif: Island - nordisk religion, historie og samfund, Frydenlund 2012 s. 28-34 - skabelsen
Snorres Edda - Finnur Jónsson, Den gamle nordiske gudelære, oversat 1902 (Heimskringla.no) – vers ( 29. 48 - 49, 50 – 66) - om Balders død og ragnarok
Snorre Sturlason, Heimskringla, Ynglingesaga – oversat af Jesper Lauridsen 2012 –  4 (ufred med vanerne)


ASATRO:

http://www.religion.dk/viden/hvad-er-asatro
Anne Korsholm: Tradition giver selvrespekt, artikel fra Kristeligt Dagblad, 18.03.2006  
Grin med Gud - afsnit 2 om asatro
Tro til salg: Sæson 1 – Vil du droppe din kirkeskat og betale til modernatur i stedet? | DRTV - Klip om ritual i Hyldemorshave 8 - 20 min
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Hvad kæmper vi for? Nationalisme og identitet i DK

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder - Historie

Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kulturmøder - fællesfagligt forløb samfundsfag

Samfundsfag:

Forløb om kulturmøder i Danmark med fokus på flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande.
Betydningen af anerkendelse, socialisering, herunder daginstitutioner samt forskellige partiers syn på integration. Herunder ideologi.

Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- identitetsdannelse og socialisering

Begreber:
- måder for kulturer at leve sammen på (pluralistisk integration, smeltedigelintegration, segregation, assimilation)
- ideologier (liberalisme, konservatisme, socialisme)
- identitetstyper (kreolsk identitet, ren identitet, bindestregsidentitet)
- etnocentrisme
- sociale normer
- socialisering (primær, sekundær, tærtier, dobbelt, sommerfuglemodellen)
- Hofstedes kulturteori
- Scheins kulturmodel
- Honneths anerkendelsesteori (kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse, solidarisk anerkendelse)
- Integrationspolitik i udvalgte partier
- globalisering (politisk, kulturel, økonomisk)
- kvalitativ og kvantitativ metode
- integrationsbarometret
- social kontrol
- Molins model


Film/tv:
- Ali og hans brødre
- Am I Danish?
- En fremmed krydser mit spor

Faglige mål:
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kulturmøder - fællesfagligt forløb religion

Indhold

Forløbets formål har været, at give eleverne en basal introduktion til Islam både i en dansk og global kontekst. Derudover har forløbet handlet om det fællesfaglige tema vedrørende kulturmødet mellem den etniske danske majoritetsgruppe og den muslimske minoritet i Danmark.

I den første del af forløbet om Islam var der fokus på basisislam - Islams historiske udvikling, gudsbegrebet, helligskrifter, profeten Muhammed, De 5 søjler og de seks trosartikler. I den sidste del af forløbet har vi for alvor vendt blikket mod nutiden. For det første behandles Sharia, ismerne, jihad, kønsroller (i et traditionelt og moderne perspektiv).
Afslutningsvis har eleverne arbejdet med forskellige cases og dilemmaer om islam i Danmark, såsom tørklædedebatten og kønsroller, at være ung muslim i Danmark og praktiseringen af ritualer.

Materiale:

Grundbogen til religion c
Koranen: Sura 112, sura 1 vers 1-7, sura 2 255, sura 6 vers 100 - 103(Allah)
Mor, han er dansker- afsnit 1 DR.
Muhammeds himmelrejse (Hadith)
Skovgaard, Pedersen s. 26 til 31 om de 5 søjler
Abdel Aziz Mahmoud: Hvor taler du flot dansk, Uddrag s. 122 – 125, om bøn og svinekød.  
https://www.youtube.com/watch?v=AvFl6UBZLv4
https://www.youtube.com/watch?v= q7q_LcqbvKI – Worlds largest pilgrimage
Hassan og Ramadanen (episode 1) - Vil være sej som sine brødre
Muslimsk danmarkskort med nye grænser- af Morten Rasmussen, Kristeligt dagblad 15.03.2007
Kate Østergaard: Danske verdensreligioner Islam, Gyldendal 2015 s. 214 - 218
Billeder af de forskellige tørklæder
Sura 33:59 og 24, 30-31 (Om tørklædet)
mitcfu - Saudi kvinder bag sløret
http://www.fatwa-online.com/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det gode samfund

Velfærd og velfærdsudfordringer. Økonomi.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Buddhisme

Religion:

I religionsdelen har vi arbejdet med Buddhismen som en polyteistisk religion af større betydning. I forløbet har vi fokuseret på skellet med hjertelands/asiatisk Buddhisme og vestlig-Buddhisme. Det har betydet, at vi startede forløbet med en introduktion til buddhismens formative periode, hvor vi blandt andet arbejdede med Buddha-legenden og kiggede på udviklingen af de tre hovedretninger indenfor Buddhismen.

Efterfølgende har vi arbejdet med brugen af de buddhistiske praktiser og metoder i en vestlig sekulær kontekst og forsøgt at sætte disse op overfor den traditionelle brug. Vi har også brugt tid på skellet mellem apotropæisk, karmisk og nirvarnisk Buddhisme, og undersøgt disses interaktion, modsætningsforhold og symbiotiske eksistens.

Afsluttende har vi anvendt Peter Bergers begrebsapparat (kosmos, kaos, nomos, anomi) til at beskrive den rolle, som Buddhismen har fået i identitetsskabelse og profilering det senmoderne samfund. I den sammenhæng har vi også arbejdet med beskrivelserne af det fortryllede, affortryllede og genfortryllede samfund.

Materiale/ pensum

Grundbøger:

Grundbogen til Religion C s. 150 - 152 & 156 - 160.
KS-bogen: s. 57 - 65

Helligtekster:

Buddha-legenden indefra (fra et Vajrayana synspunkt).

Benarestalen. Taget fra Lene Højholt: Buddhas lære og den tibetanske Buddhisme. Gylden 1999. s. 32 - 33.

Artikler:

Lindhardt og Stadil om Buddhismen i vesten.

Danskerne er vilde med buddhisme i teorien ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskerne-er-vilde-med-buddhisme-i-teorien )

Linda blev buddhist efter møde med Dalai Lama.  

Andet:

Tibetanske Livshjul ( https://i0.wp.com/deep-psychology.com/wp-content/uploads/2024/10/fc5gb8n4.jpg?w=900&ssl=1 )
Filmklip fra Samsara 2011 ( https://www.youtube.com/watch?v=iQzpExpsezI )

Efterfølgende har vi arbejdet med brugen af de buddhistiske praktiser og metoder i en vestlig sekulær kontekst og forsøgt at sætte disse op overfor den traditionelle brug. Vi har også brugt tid på skellet mellem apotropæisk, karmisk og nirvarnisk Buddhisme, og undersøgt disses interaktion, modsætningsforhold og symbiotiske eksistens.

Afsluttende har vi besøgt Quang Huong Templet i Aarhus, hvor blev præsenteret for og diskuterede templets selvforståelse, rolle i lokalsamfundet samt Boddhisatva-forståelse forklaret af templets herboende munk.

Materiale:

Grundbøger:

Religion og Kultur:  s. 59 - 76.
Buddhistisk Praksis PDF. Taget fra Grundbogen til Religion C s. 150 - 152.

Helligtekster:

Buddha-legenden indefra (fra et Vajrayana synspunkt).

Benarestalen. Taget fra Lene Højholt: Buddhas lære og den tibetanske Buddhisme. Gylden 1999. s. 32 - 33.

7 tekster til analysearbejdet PDF. Teksterne er læst ekstemporalt. Indeholder følgende:

Tekst 1 - 4:
Buddhismen - tekster fra Theravada traditionen. Ole Pind. Systime 2005.

- Tekst 31
- Tekst 41
- Tekst 54
- Tekst 95

Tekst 5 - 7:
Teksterne stammer fra Sutta-Nipata, der tilhører Tripitaka. Oversættelse Ole Holten Pind.

- Sorgpilen (Dharmaen)
- Den sande kasteløse (opgør med Hinduismen)
- Buddhas tale til Nalaka om tilværelsen som munk og vismand (Sangha)

Artikler:

Lindhardt og Stadil om Buddhismen i vesten.

Danskerne er vilde med buddhisme i teorien ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskerne-er-vilde-med-buddhisme-i-teorien )

Sekulær mindfulness-bølge møder kritik fra buddhistisk hold ( https://www.kristeligt-dagblad.dk/sekulaer-mindfulness-boelge-moeder-kritik-fra-buddhistisk-hold )

Linda blev buddhist efter møde med Dalai Lama.  

Andet:

Tibetanske Livshjul ( https://i0.wp.com/deep-psychology.com/wp-content/uploads/2024/10/fc5gb8n4.jpg?w=900&ssl=1 )
Filmklip fra Samsara 2011 ( https://www.youtube.com/watch?v=iQzpExpsezI )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Kristendom

Forløbets formål har været, at give eleverne en grundig introduktion til kristendommens udviklingshistorie og kristendommens rolle som kulturbærende institution i både en dansk og europæisk kontekst.

Vi indledte forløbet med en introduktion til kristendommens forhistorie. Vi har arbejdet med syndefaldsmyten, moseloven og de jødiske messias-forventninger, og har indledningsvist kigget på disse med israelitiske/jødiske briller. Efterfølgende har vi arbejdet med den tidlig kristne bevægelses brug af den jødiske forhistorie og kigget på forskellen mellem en jødisk og en kristen læsning af disse tekster. Konkret set betyder det, at vi har læst de nytestamentlige tekster med det fokus, at undersøge den tidlig kristne bevægelse som en jødisk-eskatologisk udbrydergruppe, der i gennem sin formative periode transformerer sig fra en jødisk sekt til en selvstændig undergrundsreligion.

Efterfølgende har vi arbejdet med kristendommens videre udvikling fra undergrundsreligion til verdensreligion. Dette er primært sket i en protestantisk kontekst, men også med løbende inddragelse af den katolske kirke. Derfor har vi arbejdet med den reformatoriske bevægelse, Martin Luthers teser og deres videre betydning i en dansk kontekst.

Afsluttende har vi arbejdet med flere danske teologers udlægning af både ny og gammeltestamentlige tekster samt haft fokus på Den Danske Folkekirkes tre fraktioner (Grundtviganismen, Tidehverv og Indre Mission). Derigennem har vi undersøgt og arbejdet med debatten om homoseksuelle vielser i folkekirken, forholdet mellem præst og menighed efter Luthersk forbillede og diskussionen om danske folkekirkepræsters udmeldinger om deres manglende tro på en skabende og frelsende Gud.


Materiale:

Kristendom i Nutid

s. 140-146 (Palæstina p Jesu Tid)

Den kristne religion.

s. 156-158 (Investerings og Provokationskristendom)


Andre tekster/materiale

Kilder til de tidlige kristne (Powerpoint)

Marie Krarup: https://www.kristendom.dk/hvem-er-min-naeste/den-syriske-flygtning-er-ikke-min-naeste

Oase frikirke: https://www.oasemag.dk/helligaanden-paa-vers/
Oase frikirke: https://www.oasemag.dk/helligaanden-som-guds-naervaer/

Martin Luther: Et opgør med gerningsretfærdigheden.

Debatindlæg af Anne Binzer, Majbrit Weje Kristensen, Jarl Ørskov Christensen og Marianne Juel Maagaard: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debatindlaeg/sjaellandsk-sogn-har-faaet-nyt-nadverritual-som-lutheranere-kan-vi-ikke-stiltiende

Interview med Per Ramsdal: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE7315813/jeg-kan-ikke-tro-paa-at-jesus-fysisk-stod-op-af-graven/

Podcast med præst Kristian Ditlev Jensen og teologistuderende Carsten Eilertzen: https://www.dr.dk/lyd/p1/ditlev-og-daemonerne/ditlev-og-daemonerne-2024/ditlev-og-daemonerne-mangfoldighedens-tyranni-11042408376

Bibeltekster:

GT:

1. Mosebog 1-3
2. Mosebog 19-20
1. Samuels bog 16, v1-13.
Esajas 11,v1-10.
Esajas 53.

NT:

Markus 1, v1-13.
Markus 2, v1-12
Markus 2, v23-28
Markus 3, v1-6
Markus 12, v28-34
Matthæus 1.
Matthæus 5-7
Matthæus 27, v45-56
Lukas 1, v26-38
Lukas 2, v1-21.
Lukas 10, v25-37
Johannes 1, v1-18
Johannes 19, v25-37
Romerbrevet 3, v21-31
Apostlenes Gerninger 2, v1-47
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer