Holdet co_3as SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Y - NEG
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mathias Tensfeldt Prasse
Hold co_2024 SA/as (co_2as SA, co_3as SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Unges vilkår i en digital verden
Titel 2 Danmark i verden
Titel 3 Vækst eller balance
Titel 4 Bandekriminalitet
Titel 5 Køn og ligestilling
Titel 6 Køn og ligestilling - Fortsat
Titel 7 Sundhed
Titel 8 Den skiftende verdensorden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Unges vilkår i en digital verden

Forløbet beskæftiger sig med den stigende mistrivsel, som vi ser blandt danske unge.
Årsagerne hertil forsøges afdækket dels via forskellige sociologers bud, men også via empiri og indsamling af kvantitativ og kvalitativ data.
Af sociologer er der arbejdet med Jonathan Haidt, Sherry Tucker, Manuel Castells, Maffesoli, Stig Hjarvard, Richard Sennett, Hartmut Rosa, Goffmann, Meyrewitz, Honneth samt Giddens, Ziehe og Beck.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark i verden

Danmark bliver i international politik betegnet som en småstat. Hvad vil det sige, og hvad gør det ved vores internationale ageren? I relation hertil vil vi se på idepolitikken, udenrigsøkonomien og sikkerhedspolitiske.
Vi ser lidt på den historiske udvikling, men jo især på situationen i dag. Vi arbejder med magt- og sikkerhedsbegrebet og ser hvilke internationale fora, som Danmark i særdeleshed i dag gør brug af. Desuden vil vi kort arbejde med det amerikanske valg - herunder hvilken betydning USAs valgte udenrigspolitik har for Danmark og Europa. I forhold til det amerikanske valg, vil vi desuden arbejde med valgsystemet og den stigende polarisering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Vækst eller balance

Vækst eller balance

Indhold
Forløbet har haft fokus på spændingen mellem økonomisk vækst og bæredygtighed med inddragelse af økonomiske, politiske og sociologiske perspektiver. Eleverne har arbejdet med centrale økonomiske begreber og teorier samt forskellige forståelser af bæredygtig udvikling.

Der er arbejdet med:
Økonomisk vækst og samfundsøkonomiske mål
Behov, prioritering og privatøkonomi
Markedsmekanismen og markedssvigt
Eksternaliteter og klimaudfordringer
Målkonflikter mellem vækst, miljø og velfærd
Alternative økonomiske paradigmer (fx grøn vækst, modvækst og trivselsøkonomi)
Bæredygtighed (svag vs. stærk)
Økonomisk politik (finans- og pengepolitik) med fokus på klima
Politiske skillelinjer og partiadfærd i klimapolitik
Samfundets reaktioner på klimaforandringer


Faglige mål
Forløbet har bidraget til, at eleverne kan:
anvende økonomiske begreber og modeller til at analysere klima- og vækstproblematikker
forklare sammenhænge mellem økonomisk vækst, bæredygtighed og politiske prioriteringer
undersøge og diskutere økonomiske målkonflikter på nationalt og globalt niveau
analysere og vurdere forskellige økonomiske og politiske løsninger på klimaproblemer
anvende viden om politiske skillelinjer og partiadfærd til at forklare klimapolitik
formulere og undersøge problemstillinger om vækst og bæredygtighed
forholde sig kritisk til økonomiske modeller og politiske forslag
arbejde med kategorisering og anvendelse af teorier på konkrete cases
formidle faglige analyser med korrekt terminologi
argumentere nuanceret i diskussioner om økonomi og klima


Kernestof
Økonomi
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, marked og civilsamfund
Markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Makroøkonomiske sammenhænge og økonomisk styring
Bæredygtig udvikling og målkonflikter
Globaliseringens betydning for økonomisk udvikling

Politik
Politiske ideologier og skillelinjer i klimapolitik
Partiadfærd og beslutningsprocesser
Politiske prioriteringer og interessekonflikter
Magt og politiske kompromiser

Sociologi
Samfundsforandringer og risikoperception
Forholdet mellem aktør og struktur (fx i klimahandling)
Politisk meningsdannelse

Metode
Kvalitativ analyse (fx partiprogrammer)
Anvendelse af modeller (fx Doughnutmodellen)
Kategorisering og teorianvendelse
Kritisk analyse af politiske forslag
Anvendt materiale

Teori
Økonomiske grundbegreber og vækstindikatorer
Behov, prioritering og privatøkonomi
Markedsmekanismen
Eksternaliteter og markedssvigt
Målkonflikter
Bæredygtighed (svag og stærk)
Alternative økonomiske perspektiver (grøn vækst, modvækst, balance- og trivselsøkonomi)
Doughnutmodellen
Finanspolitik og pengepolitik
Klimapolitik og økonomiske styringsredskaber
Politiske skillelinjer og partiadfærd (Molins mode, Downs model, Kaare Strøms modell)
Risikosamfund (Beck)
Klima og identitet i det senmoderne samfund (Giddens)

Empiri
Analyse af politiske forslag og klimatiltag
Analyse af partiers principprogrammer
Cases om klimapolitik
Eksempler på teknologier og løsninger
Diskussion af midterpartiers klimapolitik og prioriteringer


Arbejdsformer
Klasseundervisning med begrebs- og modelgennemgang
Gruppearbejde og fremlæggelser
Kategoriseringsøvelser (fx svag/stærk bæredygtighed)
Analyse af politiske tekster og partiprogrammer
Case-arbejde
Diskussion og debat om politiske løsninger
Anvendelse af modeller på konkrete problemstillinger


Evaluering
Løbende mundtlig evaluering
Feedback på elevfremlæggelser og analyser
Arbejde med problemstillinger og anvendelse af teori
Fokus på elevernes evne til at koble teori og empiri
Deltagelse i diskussion og argumentation
Faglige fokuspunkter
Målkonflikter mellem økonomisk vækst og bæredygtighed
Forskellige forståelser af bæredygtig udvikling
Økonomiske styringsredskaber i klimapolitik
Samspillet mellem politik, økonomi og interesser
Partiadfærd og kompromiser i klimapolitik
Samfundets håndtering af globale risici
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Bandekriminalitet

Bandekriminalitet

Indhold
Forløbet har haft fokus på bandekriminalitet som samfundsmæssig problemstilling med inddragelse af sociologiske, politologiske og økonomiske perspektiver. Eleverne har arbejdet med årsager til kriminalitet, herunder social arv, marginalisering og identitetsdannelse, samt hvordan samfundet reagerer gennem straf, resocialisering og politiske tiltag.

Der er arbejdet med:
Sociale forklaringer på kriminalitet (fx social arv og marginalisering)
Banders sociale logik og tiltrækningskraft
Integration, parallelsamfund og medborgerskab
Ulighed og velfærdsmodeller
Straffens funktion (afskrækkelse vs. resocialisering)
Politiske tiltag mod bandekriminalitet (bandepakker)
Ideologiske forskelle i synet på straf og velfærd


Faglige mål
Forløbet har bidraget til, at eleverne kan:
anvende sociologiske teorier til at forklare bandekriminalitet og sociale mønstre
kombinere viden fra sociologi, politik og økonomi til at analysere kriminalitet som samfundsproblem
forklare sammenhænge mellem socialisering, ulighed og kriminalitet
undersøge og diskutere politiske løsninger på bandekriminalitet
analysere partiadfærd og ideologiske positioner i kriminalpolitik
arbejde med statistisk materiale og vurdere effekten af straf og resocialisering
formulere og undersøge problemstillinger om kriminalitet og integration
forholde sig kritisk til empiri og forskellige forklaringer på kriminalitet
formidle analyser med korrekt fagterminologi
argumentere nuanceret for egne synspunkter


Kernestof
Sociologi
Identitetsdannelse og socialisering
Social differentiering og ulighed
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Politisk meningsdannelse og medier (fx diskurser om bander og parallelsamfund)

Politik
Politiske ideologier og deres syn på straf og velfærd
Partiadfærd i forbindelse med bandepakker
Magt og politiske beslutningsprocesser
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (fx straf og retssikkerhed)

Økonomi
Velfærdsmodeller og deres betydning for ulighed
Sammenhæng mellem økonomiske forhold og kriminalitet
Prioriteringsproblemer (fx straf vs. forebyggelse)

Metode
Kvalitativ og kvantitativ metode
Analyse af statistisk materiale (kriminalitet, recidiv)
Casestudier (fx Gellerup, Norge, USA)
Kritisk kildeanalyse
Anvendt materiale

Teori
Pierre Bourdieu: habitus, felt og kapital
Robert Merton: strain-teori (mål og midler)
Edwin Sutherland: differential association
Axel Honneth: anerkendelsesteori
SNAP-modellen
Straffens funktion og recidiv
Ideologiernes syn på straf (liberalisme, konservatisme, socialisme)
Velfærdsmodeller
Integration og medborgerskab

Empiri
Statistik om kriminalitet og recidiv
Statistik om social arv og risikofaktorer
Analyse af bandepakker
Dokumentar: Where to Invade Next (fokus på ulighed og resocialisering)
Dokumentar: Exit bandeliv
Artikler om social arv i folkeskolen
Cases om parallelsamfund (fx Gellerup)


Arbejdsformer
Klasseundervisning med teori
Gruppearbejde og fremlæggelser
Kreativ anvendelse af teori (fx “guide til at blive bandekriminel”)
Analyse af statistisk materiale
Dokumentaranalyse
Case-arbejde (fx Gellerup og Norge)
Diskussion og debat (fx straf vs. resocialisering)
Undersøgende arbejde med problemstillinger


Evaluering
Løbende mundtlig evaluering
Feedback på elevprodukter og fremlæggelser
Arbejde med problemformuleringer
Fokus på anvendelse af teori i analyse
Deltagelse i diskussioner og argumentation


Faglige fokuspunkter
Sammenhæng mellem social arv, ulighed og kriminalitet
Forskellige sociologiske forklaringer på kriminalitet
Banders sociale funktion og tiltrækningskraft
Ideologiske forskelle i kriminalpolitik
Straf vs. resocialisering som samfundsstrategier
Integration og parallelsamfund som politiske og sociologiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Køn og ligestilling

Køn og ligestilling i et globalt perspektiv

Indhold
Forløbet har haft fokus på køn, socialisering og ligestilling med inddragelse af sociologiske, politologiske og metodiske perspektiver. Eleverne har arbejdet med, hvordan køn skabes og reproduceres gennem normer, socialisering og kulturelle mønstre, samt hvordan dette påvirker ligestilling i Danmark og internationalt.


Der er arbejdet med:
Normer, sanktioner og sociale roller
Socialisering, herunder dobbeltsocialisering og kønssocialisering
Kulturelle forskelle i kønsopdragelse
Diskurser om køn
Mænds og kvinders forskellige livsvilkår (fx mistrivsel og adgang til magt)
Radikalisering med fokus på manosfæren og incel-miljøer
Politiske ideologier og holdninger til ligestilling
Vælgeradfærd i relation til køn og ligestilling


Faglige mål
Forløbet har bidraget til, at eleverne kan:
anvende og kombinere viden fra sociologi og politik til at undersøge ligestillingsproblematikker
anvende begreber som socialisering, normer, diskurser og ideologi til at forklare samfundsmæssige problemstillinger
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i kønsroller og kulturelle mønstre
formulere og undersøge problemstillinger om ligestilling ved brug af empirisk materiale
analysere og diskutere politiske holdninger og løsninger på ligestillingsproblemer
forholde sig kritisk til forskellige typer af materiale (statistik, dokumentar, debat)
anvende samfundsvidenskabelig metode, herunder kvalitativ og kvantitativ empiri
formidle faglige sammenhænge mundtligt og skriftligt med korrekt fagterminologi
argumentere nuanceret og indgå i faglig dialog


Kernestof
Sociologi
Identitetsdannelse og socialisering
Social differentiering og kulturelle mønstre
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Politisk meningsdannelse og medier (herunder sociale medier og manosfæren)

Politik
Politiske ideologier (liberalisme, socialisme, konservatisme)
Ideologiske perspektiver på ligestilling (fx feminisme)
Vælgeradfærd (Michigan-modellen, issue voting)
Magt- og demokratiopfattelser, herunder strukturel og diskursiv magt

Metode
Kvalitativ og kvantitativ metode
Diskursanalyse
Arbejde med statistisk materiale (fx FN’s gender gap)
Kritisk kildeanalyse
Anvendt materiale

Teori
Normer, sanktioner og sociale roller
Socialisering (herunder dobbeltsocialisering og sommerfuglemodellen)
Kønssocialisering og kultur (Rune Gade)
Radikalisering og ekstremisme (incels og manosfæren)
Politiske ideologier og køn (herunder Simone de Beauvoir og patriarkatteorier)
Magt og diskurs (Foucault-inspireret diskursanalyse)
Vælgeradfærdsteorier
Kulturteori (Schein og Hofstede)

Empiri
FN’s Gender Gap Report
Cases om ligestillingspolitik i Island
Statistik om trivsel og køn
Dokumentar: Fordi du er kvinde
Dokumentar: Behind the Mask
Empiri om mænds mistrivsel og ensomhed
Undersøgelser af incel-fora
Data om vælgerholdninger til ligestilling


Arbejdsformer
Klasseundervisning med begrebsgennemgang
Gruppearbejde og fremlæggelser
Case-arbejde (fx Island og ligestillingspolitik)
Dokumentaranalyse
Diskursanalyse (fx “12-talspiger” og “drenge med krudt i røven”)
Arbejde med statistisk materiale
Undersøgende arbejde med egne problemstillinger
Diskussion og faglig dialog


Evaluering
Løbende mundtlig evaluering gennem klassedialog og fremlæggelser
Feedback på elevfremlæggelser (fx om ligestillingsinitiativer)
Arbejde med problemformuleringer og mindre undersøgelser
Fokus på elevernes evne til at anvende begreber og teori i analyser
Faglige fokuspunkter
Samspillet mellem struktur og aktør i kønssocialisering
Diskursers betydning for kønsforståelser
Sammenhæng mellem ideologi og ligestillingspolitik
Empirisk undersøgelse af samfundsproblemer
Kritisk stillingtagen til normer og kulturelle mønstre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Køn og ligestilling - Fortsat

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sundhed

Sundhed
Titel / tema:
Sundhed, velfærd og statens rolle
________________________________________
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
• anvende og kombinere viden fra sociologi, politik og økonomi til at undersøge sundhed som samfundsmæssig problemstilling
• forklare og diskutere sammenhænge mellem velfærdsstat, sundhed og økonomiske prioriteringer
• analysere politiske beslutningsprocesser på sundhedsområdet, herunder aktører og magtforhold
• diskutere ideologiske positioner i forhold til statens rolle i regulering af borgernes sundhed
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer (fx demografi) og sundhed
• anvende samfundsvidenskabelige metoder, herunder policy-analyse og kvalitativ analyse
• formulere og undersøge faglige problemstillinger samt formidle resultater mundtligt og skriftligt
________________________________________
Kernestof:
Sociologi:
• Samspillet mellem individ og samfund i sundhedsadfærd
• Social differentiering og ulighed i sundhed
• Magt og styring, herunder Michel Foucault (disciplin, biomagt og governmentalitet)
Politik:
• Politiske ideologier (liberalisme og socialisme) i sundhedsdebatten
• Politiske beslutningsprocesser og aktører i sundhedspolitik
• Policy-analyse (Eastons model)
• Magt og interesseorganisationers rolle
Økonomi:
• Velfærdsprincipper og velfærdsmodeller (universel, residual, selektiv)
• Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund
• Finansiering af sundhedsvæsenet
• Økonomiske styringsredskaber (incitamenter, brugerbetaling)
• Demografiske udfordringer og pres på velfærdsstaten
________________________________________
Supplerende stof:
• Tekster om sundhedsvæsenets organisering og finansiering
• Diskussion af private sundhedsforsikringer og brugerbetaling
• Partiprogrammer fra Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance
• Eksempler på konkret politik (fx rygelov og fedtafgift)
• Tekster om EU, velfærdsturisme og social dumping
________________________________________
Metode:
• Policy-analyse (Eastons model)
• Kvalitativ tekstanalyse (teori og politiske udmeldinger)
• Arbejde med begrebsanvendelse og argumentation
• Introduktion til samspillet mellem empiri og teori
________________________________________
Arbejdsformer:
• Klasseundervisning og faglige oplæg
• Gruppearbejde med arbejdsspørgsmål
• Analyse af rapporter og fremlæggelse
• Diskussioner og klassedebatter
• Diskursanalyse
• Policyanalyse af lovforslag
• Mindre skriftlige opgaver og mundtlig formidling
________________________________________
Litteraturliste:
TEORI
Forlaget Columbus. (u.å.). Sundhed. Hentet fra https://sundhed.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Forlaget Columbus. (u.å.). Syg til sund. Hentet fra https://sygtsund.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Forlaget Columbus. (u.å.). Sociologibogen. Hentet fra https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Forlaget Columbus. (u.å.). Økonomibogen. Hentet fra https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Forlaget Columbus. (u.å.). Ulighedens mange ansigter. Hentet fra https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Forlaget Columbus. (u.å.). LSO – samfundsfag. Hentet fra https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Michel Foucault. (u.å.). Tekster om magt, disciplin, biomagt og governmentalitet (refereret via lærebog).

EMPIRI
Socialistisk Folkeparti. (u.å.). Partiprogram.
Socialdemokratiet. (u.å.). Partiprogram.
Venstre. (u.å.). Partiprogram.
Liberal Alliance. (u.å.). Partiprogram.
Fagbladet 3F. (2013, 2. juli). Pas på det skjulte sukker. Hentet fra https://fagbladet3f.dk/c0294f9c69a34d64ba967a9c5b156690-20130702-pas-p%3F-det-skjulte-sukker/
BUPL. (u.å.). Alt for søde børn. Hentet fra https://bupl.dk/boern-unge/find-artikler/alt-soede-boern
Videncenter for Diabetes. (u.å.). Sukker og diabetes. Hentet fra https://videncenterfordiabetes.dk/livet-med-diabetes/den-daglige-behandling/mad-og-drikke/sukker
BT. (2025, 2. november). Fedmealarm i Danmark: Mange danske kommuner vil kæmpe med overvægtige borgere.
Avisen Danmark. (2025, 5. oktober). Pernille har ikke selv råd til Wegovy.
Iform.dk. (u.å.). 5:2-kuren – tab dig med to dages faste. Hentet fra https://iform.dk/vaegttab/slankekur/fastekur-52-kuren
Samvirke. (u.å.). Sådan overlever du 5:2-kuren. Hentet fra https://samvirke.dk/artikler/saadan-overlever-du-52-kuren
Ekstra Bladet. (2025). Har smidt 25 kilo på et år: Tine Gøtzsche i vildt vægttab. Hentet fra https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/har-smidt-25-kilo-paa-et-aar-tine-goetzsche-i-vildt-vaegttab/10931400
Danielsson, M. (2017, 17. februar). Det er umuligt at opretholde den universelle velfærdsstat. Jyllands-Posten.
Winther, B. (2016, 31. oktober). Velfærd er noget, vi køber. Berlingske.
Grum-Schwensen, T. (2025, 20. oktober). Privathospitaler øger uligheden. Skive Folkeblad.
Folketinget. (2024, 19. december). Lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. (2024). Kommenteret høringsnotat vedrørende lov om tobaksvarer m.v.
DR. (u.å.). Debatten: Skal staten passe sig selv? Hentet fra https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-skal-staten-passe-sig-selv_491543
Danmarks Statistik. (u.å.). Statistikbanken (FOLK1A). Hentet fra https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?Maintable=FOLK1AM&PLanguage=0
Sundhedsstyrelsen. (2022). Sundhedsprofilen. Hentet fra https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen-kort.ashx
CFU. (u.å.). En syg forskel. Hentet fra https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000101479
Rathcke, C., Enderlein, A., Bruun, I., & Lysdahl, L. (u.å.). Noter om biomagt, governmentality og ideologier.
Wermelin, L., Ravn, N. P., Hornsleth, K., & Paaske, J. (u.å.). Noter til debat om statens rolle.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Den skiftende verdensorden

Vores skiftende verdensorden (USA-fokus)
Titel / tema:
EU, USA og global økonomisk magt – handel, suverænitet og politiske konflikter
________________________________________
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
• anvende og kombinere viden fra politik og økonomi til at analysere EU–USA handelsrelationer
• forklare sammenhænge mellem global handel, økonomisk politik og magtforhold
• analysere politiske beslutningsprocesser i EU og USA (policy, polity og politics)
• diskutere begreberne formel og reel suverænitet i en globaliseret økonomi
• forklare årsager til protektionisme og handelskonflikter
• analysere ideologiske og politiske bevægelser (fx populisme og MAGA) i økonomisk politik
• anvende samfundsvidenskabelige metoder, herunder policy-analyse og kvalitativ tekstanalyse
• formidle faglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
• forstå sammenhænge mellem det indenrigs- og udenrigspolitiske
________________________________________
Kernestof:
Sociologi:
• socialisering, polarisering og radikalisering på sociale medier
• diskurser, magt-strukturer og politisk meningsdannelse (populisme og out-groups)
Politik:
• EU’s politiske system og beslutningsprocesser (polity/politics/policy)
• internationale aktører og magtforhold
• politiske ideologier (liberalisme, nationalisme, populisme)
• økonomisk politik og handelspolitik
• beslutningsprocesser i EU og USA
Økonomi:
• international handel og globalisering
• protektionisme vs. frihandel
• økonomisk afhængighed og interdependens
• handelsbarrierer (told, sanktioner)
• økonomisk magt og styrkeforhold (EU vs. USA)
________________________________________
Metode:
• Policy-analyse (Eastons model / EU 3P-model)
• Kvalitativ tekstanalyse af nyhedsartikler og politiske udmeldinger
• Begrebsanalyse (suverænitet, populisme, protektionisme)
• Analyse af aktører og interesser i international politik
• Sammenligning af politiske systemer (EU vs. USA)
________________________________________
Arbejdsformer:
• Klasseundervisning og lærerstyrede oplæg
• Gruppearbejde med arbejdsspørgsmål
• Casearbejde med EU–USA handel
• Matrixgruppearbejde med forskellige cases om magtens tredeling
• Diskussioner og klassedebatter
• Skriftlig mini-caseanalyse
• Mundtlig fremlæggelse
________________________________________
Overordnede problemstillinger:
• Hvordan påvirker EU Danmarks økonomiske relation til USA?
• Hvorfor anvender USA (særligt under Trump) told og protektionisme?
• Hvordan reagerer EU på økonomisk pres udefra?
• Hvornår bliver handelspolitik til magtpolitik?
• Er EU en reel global magtaktør?
________________________________________
Fokus for arbejde med empiri:
• Cases der illustrerer populismens direkte trusler mod magtens tredeling
• Cases der illustrerer populismens indirekte trusler mod pluralisme og demokrati
• Case-analyse af EU's ageren ift. USA og som toldunion
• Empiri der illustrerer integration og separation i EU
• Empiri der illustrer forskellen på demokrati og autokrati samt rettigheder og pligter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer