Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Y - NEG
|
|
Fag og niveau
|
Matematik B
|
|
Lærer(e)
|
Asha Thilakshan, Magnus Bendix Hansen
|
|
Hold
|
co_2024 Ma/c (co_1c Ma, co_2c Ma)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Statistik: Grupperede observationer
* Bestemmelse af kvartilsæt og det udvidede kvartilsæt i hånden og i WordMat.
* Intervalhyppighed, kumuleret intervalhyppighed, intervalfrekvens, kumuleret intervalfrekvens
* Typetal og gennemsnit
* Histogram, boksplot og en sumkurve
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Geometri
* Forskellige typer af trekanter: Stumpvinklede-, spidsvinklede- og retvinklede trekanter.
* Bestemmelse af sider i en retvinklet trekant ud fra Pythagoras sætning.
* De trigonometriske funktioner ud fra enhedscirklen: cos(v), sin(v) og tan(v)
* De inervse funktioner til de trigonometriske funktioner: cos^-1, sin^-1 og tan^-1.
* Bestemmelse af sider og vinkler i en retvinklet trekant ud fra formlerne med cosinus, sinus og tangens.
* Konstruktion af trekanter: De fem tilfælde.
* Bestemmelse af arealet ud fra en vinkel.
* Beviset for Pythagoras sætning.
* Cosinusrelationerne og sinusrelationerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Procent- og rentesregning
Følgende er der blevet arbejdet med:
* Grundlæggende procentregning
* Renteformlen
* Bestemmelse af, K_0, K_n, r og n ud fra renteformlen både ved at isolere og ved hjælp af ligningsløseren.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Eksponentielle funktioner
* De fire repræsentationsformer (regneforskrift, graf, tabel og sprog)
* Fordoblingskonstant og halveringskonstant
* Bestemmelse af a og b ud fra to punkter
* Eksponentiel regression
Litteratur: Side 140-145
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Beviser
* Beviset for bestemmelse af a og b ud fra to punkter for en eksponentiel funktion.
* Beviset for bestemmelse af vinkler ud fra retvinklede trekanter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Potensfunktioner
I dette forløb skal vi repetere eksponentielle funktioner fra sidste skoleår. Derefter fortsætter vi til et kort forløb om potensfunktioner, som også er pensum til årsprøven.
Det nye stof omhandler:
- Den generelle forskrift y=b*x^a og koefficienternes betydning
- Beregning af a og b samt bevis for topunktsformlen
- Logaritmer
- Procent-procentvækst
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Beregne a og b ud fra to punkter vha. CAS
- Skitsere forskellige potensfunktioner grafisk ud fra viden om a og b
- Demonstrere viden om vækstegenskaberne ved en potensfunktion
- Redegøre for logaritmefunktioner og hvad man bruger dem til
Kernestof: Skov, Majken S. & Gregersen, Per "Kernestof Mat 1 stx", sider 162-179 og 234-237.
Arbejdsformer: Individuelt arbejde, skriftligt arbejde, gruppearbejde, mundtligt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Andengradsfunktioner og funktionsteori
I dette forløb skal vi introducere andengradspolynomier og snakke om funktionsanalyse. Andengradspolynomier dukker ofte op i modellering af bueformede objekter man kan også bruges i bl.a. økonomi. Funktionsanalyse omhandler bestemte karakteristiske egenskaber for funktioner som man kan undersøge. Dette kunne fx være maksimum/minimum og nulpunkter.
Forløbet omhandler følgende:
- Forskriften for et andengradspolynomium og koefficienternes betydning
- Diskriminanten og dens betydning
- Toppunktsformlen
- Rødder og rodformlen
- Faktorisering
- Polynomier af n'te grad
- Funktionsanalysens fem søjler: Nulpunkter, toppunkter, fortegnsvariation, monotoniforhold og definitions- og værdimængde.
- Forskydning af grafer (kobles med forskriften f(x)=a*(x-h)^2 + k).
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Skitsere en graf for et andengradspolynomium ud fra oplysninger om fortegnene for koefficienterne a, b, c og d
- Beregne diskriminanten, toppunkt og nulpunkter for et vilkårligt andengradspolynomium.
- Udvise kendskab til polynomier af grad n og foretage en grafisk funktionsanalyse af disse når graden er 3 og 4.
- Forklare faktorisering og opskrive den faktoriserede form ud fra rødderne.
- Argumentere for at rodformlen er sand.
- Forklare forskydningen af en funktion på formerne f(x)+k og f(x-c) og koble dette til forskriften a(x-h)^2+k
- Udvise grundlæggende kendskab til logaritmefunktion og kende til notationerne log(x), ln(x) og e^x.
Kernestof: Gregersen, Per & Nørregaard, Henrik B. "Kernestof Mat 2 stx" (2017-udgaven), sider 8-34.
Arbejdsformer: Skriftligt arbejde, mundtligt arbejde, individuelt arbejde og gruppearbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Test 1
|
15-09-2025
|
|
Aflevering 2
|
01-10-2025
|
|
Test 2
|
23-10-2025
|
|
Aflevering 3
|
14-11-2025
|
|
Aflevering 4
|
03-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Differentialregning
Forløbet omhandler differentialregning hvor vi skal lære at bestemme væksthastigheder for funktioner. Dette svarer til at beregne tangenthældninger for funktioner i et givet punkt. Vi skal snakke om generelle regneregler og efter vi har etableret et teoretisk fundament kommer vi ind på anvendelser herunder monotonibestemmelse.
Under forløbet kommer vi ind på:
- Tangenter og sekanter for grafer
- Grafisk repræsentation af differentialkvotienten
- Regneregler for afledte funktioner
- Sum-, differens- og konstantreglen.
- Produkt- og kædereglen
- Tretrinsreglen og beviser for udvalgte differentialkvotienter
- Forholdet mellem den afledte og grafen selv
- Typer af ekstrema
- Bestemmelse af monotoniforhold vha. den afledte
- Bevis for toppunktsformlen for andengradspolynomier
- Tangentens ligning
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Definere begreberne sekant og tangent og supplere dette med en tegning
- Være bevidste om hvordan en graf kan se ud, når den har et punkt hvor der ikke kan tegnes en tangent.
- Bestemme tangenthældningen til en funktion i et punkt med og uden CAS samt fortolke resultatet.
- Bestemme afledte funktioner vha. regneregler for afledte.
- Bestemme afledte vha. sum- differens- og konstantreglen
- Anvende produkt- og kædereglen; herunder kunne genkende produktfunktioner og sammensatte funktioner og vide hvornår hvilken regel skal anvendes.
- Gennemføre udvalgte beviser fra forløbet
- Redegøre for monotoni og fortegnsvariation
- Anvende den afledte til at udføre monotonibestemmelse for en differentiabel funktion
- Tegne en mulig graf for en funktion ud fra en funktion og vice versa.
- Kunne skelne mellem grafen for en funktion og grafen for dens afledte. Herunder kunne argumentere for hvordan man kan skelne dem fra hinanden.
- Bestemme ligningen for tangenten til en funktion i et punkt
- Arbejde med optimeringsproblemer og anvende differentialregning til maksimering/minimering.
- Opskrive et udtryk som funktion af en variabel ud fra en tegning og en beskrivelse.
Kernestof: Undervisningen tilrettelægges efter 2. udgave af bogen "Kernestof Mat 2 stx" af Per Gregersen og Henrik B. Nørregaard, sider 38-73
Eleverne har adgang til bogen med samme titel - dog er det 1. udgave og her bruger vi udvalgte passager af siderne 92-137
Arbejdsformer: Individuelt arbejde, gruppearbejde, mundtligt arbejde, skriftligt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Test 3
|
03-12-2025
|
|
Aflevering 5
|
17-12-2025
|
|
Aflevering 6
|
23-01-2026
|
|
"Test 4"
|
27-01-2026
|
|
Terminsprøve
|
05-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Analytisk geometri
Forløbet omhandler såkaldt analytisk geometri, hvilket primært drejer sig om at regne på cirkler og linjer. Analytisk geometri blev introduceret i 1630'erne og var meget revolutionerende for sin tid, idet det koblede ligninger og kurver. Forløbet kommer derfor til at omhandle ligninger for cirkler og linjer og koble disse til geometriske betragtninger.
Under forløbet kommer vi ind på følgende:
- Linjens ligning
- Cirklens ligning
- Vinkelberegning mellem en linje og x-aksen
- Omskrivning til cirklens ligning vha. kvadratsætninger
- Skæringer mellem linjer
- Skæringer mellem linjer og cirkler
- Kriterium for når to linjer står vinkelrette på hinanden.
- Cirkeltangenter
- Dist-formlen
- To ligninger med to ubekendte
- Konstruktion af løsninger til udvalgte plangeometriske problemer.
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Bruge GeoGebra til konstruktion af linjer og cirkler samt bestemme vinkler og skæringspunkter
- Redegøre for linjens ligning og cirklens ligning
- Løse to ligninger med to ubekendte og oversætte en problemstilling om skæringspunkter mellem linjer til et ligningssystem
- Undersøge om to linjer er ortogonale - både analytisk og geometrisk
- Afgøre om en linje skærer en given cirkel nul, ét eller to steder - både analytisk og geometrisk.
- Beregne skæringspunkter mellem linjer og cirkler
- Gennemføre udvalgte beviser fra forløbet
- Benytte viden om første- og andengradsligninger til at løse udvalgte geometriske problemer.
. Bruge kvadratsætninger til at omskrive et kvadratisk udtryk til cirklens ligning.
Kernestof: Gregersen, Per & Nørregaard, Henrik B. "Kernestof Mat 2 stx", 2. udgave, sider 114-135.
Arbejdsformer: Mundtligt arbejde, skriftligt arbejde, gruppearbejde, individuelt arbejde.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 7
|
19-02-2026
|
|
Aflevering 8
|
06-03-2026
|
|
Test 5
|
12-03-2026
|
|
Aflevering 9
|
19-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Kombinatorik og sandsynlighedsregning
I dette forløb skal vi både beskæftige os med kombinatorik, sandsynlighedsregning, stokastiske variable og binomialtest. Vi skal tælle på en effektiv måde, beregne sandsynligheder og teste for om data følger en binomialfordeling.
Under forløbet kommer vi ind på:
- Permutationer og kombinationer
- Fakultet-begrebet n!
- Additions- og multiplikationsprincippet
- Binomialkoefficienter
- Sandsynlighedsfelt: Udfaldsrum og sandsynlighedsbegrebet
- Stokastiske variable
- Beregning af sandsynligheder ved brug af additions- og multiplikationsprincippet.
- Forskellige opfattelser af sandsynlighedsbegrebet
- Middelværdi og spredning
- Binomialfordelte stokastiske variable
- Punktsandsynligheder for binomialfordelte stokastiske variable (og argument for gyldighed)
- Binomialtest og p-værdi
- Estimater og systematiske fejl i statistiske tests (bias, konfundering, Type 1 og Type 2 fejl).
Efter forløbet skal eleverne kunne:
- Redegøre for om en kombinatorisk problemstilling kan løses ved permutationer eller kombinationer
- Beregne kombinationer og permutationer samt anvende multiplikations- og additionsprincippet.
- Redegøre for sandsynlighedsbegrebet
- Beregne sandsynligheder for en eller flere hændelser
- Beregne middelværdi og spredning for diskrete stokastiske variable og binomialfordelte stokastiske variable
- Redegøre for om en stokastiske variabel er binomialfordelt eller ej
- Argumentere for formlen for punktsandsynligheder for binomialfordelingen
- Udføre binomialtest og beregne estimater
- Redegøre for systematiske fejl samt analysere en simpel statistisk undersøgelse for systematiske fejltyper
- Formulere nulhypoteser og beregne kritiske værdier
Kernestof: Skov, Majken S. & Gregersen, Per "Kernestof Mat 1 stx", 2. udgave, sider 60-77.
Gregersen, Per & Nørregaard, Henrik B. "Kernestof Mat 2 stx", 2. udgave, sider 78-109
Praxis Forlag A/S
Supplerende stof: I undervisningen bruges også "Kernestof Mat 1 stx" 1. udgave, sider 66-87 af Skov, Majken S. og Gregersen, Per.
Arbejdsformer: Individuelt arbejde, skriftligt arbejde, gruppearbejde, mundtligt arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering 10
|
17-04-2026
|
|
Test 6
|
27-04-2026
|
|
Aflevering 11
|
11-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Supplerende forløb
Supplerende forløb i noget matematikhistorie. Der afsættes 10 % af modulantallet (dvs. 7 moduler) til forløbet.
Skitse af forløb: Forløbet omhandler græsk geometri hvor vi kommer ind på hvordan man beviste i oldtiden samt hvordan geometriske konstruktioner blev udført. Vi vil kigge lidt på få udvalgte resultater fra Euklids "Elementer" - især Bog I og II bliver centrale i forløbet.
Under forløbet kommer vi ind på:
Efter forløbet skal eleverne kunne:
Supplerende stof:
Arbejdsformer: Gruppearbejde, individuelt arbejde, mundtligt arbejde, skriftligt arbejde.
Beskrivelse udfyldes senere
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb#5
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/2765/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022061288",
"T": "/lectio/2765/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022061288",
"H": "/lectio/2765/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022061288"
}