Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Y - NEG
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Mathias Tensfeldt Prasse
|
|
Hold
|
co_2025 Sa/2fp1 (co_2fp1 Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Bandekriminalitet
Bandekriminalitet
Indhold
Forløbet har haft fokus på bandekriminalitet som samfundsmæssig problemstilling med inddragelse af sociologiske, politologiske og økonomiske perspektiver. Eleverne har arbejdet med årsager til kriminalitet, herunder social arv, marginalisering og identitetsdannelse, samt hvordan samfundet reagerer gennem straf, resocialisering og politiske tiltag.
Der er arbejdet med:
Sociale forklaringer på kriminalitet (fx social arv og marginalisering)
Banders sociale logik og tiltrækningskraft
Integration, parallelsamfund og medborgerskab
Ulighed og velfærdsmodeller
Straffens funktion (afskrækkelse vs. resocialisering)
Ideologiske forskelle i synet på straf og velfærd
Faglige mål
Forløbet har bidraget til, at eleverne kan:
anvende sociologiske teorier til at forklare bandekriminalitet og sociale mønstre
kombinere viden fra sociologi og politik til at analysere kriminalitet som samfundsproblem
forklare sammenhænge mellem socialisering, ulighed og kriminalitet
undersøge og diskutere politiske løsninger på bandekriminalitet
analysere ideologiske positioner i kriminalpolitik
vurdere effekten af straf og resocialisering
forholde sig kritisk til empiri og forskellige forklaringer på kriminalitet
formidle analyser med korrekt fagterminologi
argumentere nuanceret for egne synspunkter
Kernestof
Sociologi
Identitetsdannelse og socialisering
Social differentiering og ulighed
Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Politik
Politiske ideologier og deres syn på straf og velfærd
Partiadfærd i forbindelse med kriminalitet
Magt og politiske beslutningsprocesser
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (fx straf og retssikkerhed)
Økonomi
Sammenhæng mellem økonomiske forhold og kriminalitet
Prioriteringsproblemer (fx straf vs. forebyggelse)
Metode
Kvalitativ og kvantitativ metode
Analyse af statistisk materiale (kriminalitet, recidiv)
Teori
Pierre Bourdieu: habitus, felt og kapital
SNAP-modellen
Straffens funktion og recidiv
Ideologiernes syn på straf (liberalisme, konservatisme, socialisme)
Empiri
Statistik om social arv og risikofaktorer
Analyse af bandepakker
Dokumentar: Where to Invade Next (fokus på ulighed og resocialisering)
Dokumentar: Exit bandeliv
Arbejdsformer
Klasseundervisning med teori
Gruppearbejde og fremlæggelser
Kreativ anvendelse af teori (fx “guide til at blive bandekriminel”)
Dokumentaranalyse
Diskussion og debat (fx straf vs. resocialisering)
Undersøgende arbejde med problemstillinger
Evaluering
Løbende mundtlig evaluering
Feedback på elevprodukter og fremlæggelser
Arbejde med problemformuleringer
Fokus på anvendelse af teori i analyse
Deltagelse i diskussioner og argumentation
Faglige fokuspunkter
Sammenhæng mellem social arv, ulighed og kriminalitet
Forskellige sociologiske forklaringer på kriminalitet
Banders sociale funktion og tiltrækningskraft
Ideologiske forskelle i kriminalpolitik
Straf vs. resocialisering som samfundsstrategier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Sundhed
Sundhed
Sundhed, velfærd og statens rolle
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
• anvende og kombinere viden fra sociologi, politik og økonomi til at undersøge sundhed som samfundsmæssig problemstilling
• forklare og diskutere sammenhænge mellem velfærdsstat, sundhed og økonomiske prioriteringer
• analysere politiske beslutningsprocesser på sundhedsområdet, herunder aktører og magtforhold
• diskutere ideologiske positioner i forhold til statens rolle i regulering af borgernes sundhed
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer (fx demografi) og sundhed
• anvende samfundsvidenskabelige metoder, herunder policy-analyse og kvalitativ analyse
• formulere og undersøge faglige problemstillinger samt formidle resultater mundtligt og skriftligt
Kernestof:
Sociologi:
• Samspillet mellem individ og samfund i sundhedsadfærd
• Social differentiering og ulighed i sundhed
• Magt og styring, herunder Michel Foucault (disciplin, biomagt og governmentalitet)
• Diskurser om sundhed
Politik:
• Politiske ideologier (liberalisme og socialisme) i sundhedsdebatten
• Politiske beslutningsprocesser og aktører i sundhedspolitik
• Policy-analyse (Eastons model)
• Magt og interesseorganisationers rolle
Økonomi:
• Velfærdsprincipper og velfærdsmodeller (universel, residual, selektiv)
• Forholdet mellem stat, marked og civilsamfund
• Finansiering af sundhedsvæsenet
• Økonomiske styringsredskaber (incitamenter, brugerbetaling)
• Demografiske udfordringer og pres på velfærdsstaten
Supplerende stof:
• Tekster om sundhedsvæsenets organisering og finansiering
• Diskussion af private sundhedsforsikringer og brugerbetaling
• Partiprogrammer fra Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance
• Eksempler på konkret politik (fx rygelov og fedtafgift)
• Tekster om EU, velfærdsturisme og social dumping
Metode:
• Policy-analyse (Eastons model)
• Kvalitativ tekstanalyse (teori og politiske udmeldinger)
• Arbejde med begrebsanvendelse og argumentation
• Introduktion til samspillet mellem empiri og teori
Arbejdsformer:
• Klasseundervisning og faglige oplæg
• Gruppearbejde med arbejdsspørgsmål
• Analyse af rapporter og fremlæggelse
• Diskussioner og klassedebatter
• Diskursanalyse
• Policyanalyse af lovforslag
• Mindre skriftlige opgaver og mundtlig formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Hvert land for sig selv
EU og autoritære strømninger
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
• anvende og kombinere viden fra politik og økonomi til at analysere EU og forskelle på landene og deres styreformer og samarbejde
• forklare sammenhænge mellem global handel, økonomisk politik og magtforhold
• analysere politiske beslutningsprocesser i EU (policy, polity og politics)
• diskutere begreberne formel og reel suverænitet i en globaliseret økonomi
• forklare årsager til anti-demokratiske tendenser
• analysere ideologiske og politiske bevægelser (fx populisme og Orban) ift. indvandring
• anvende samfundsvidenskabelige metoder, herunder policy-analyse og kvalitativ tekstanalyse
• formidle faglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
• forstå sammenhænge mellem det indenrigs- og udenrigspolitiske
Kernestof:
Sociologi:
• diskurser, magt-strukturer og politisk meningsdannelse (populisme og out-groups)
Politik:
• EU’s politiske system og beslutningsprocesser (polity/politics/policy)
• internationale aktører og magtforhold
• økonomisk politik og handelspolitik
• Samarbejde i EU og forskelle på regimer
Økonomi:
• internationale relation, globalisering og indvandring
Metode:
• Policy-analyse (Eastons model / EU 3P-model)
• Kvalitativ tekstanalyse af nyhedsartikler og politiske taler
• Begrebsanalyse (suverænitet, populisme, protektionisme)
• Analyse af aktører og interesser i international politik
• Sammenligning af politiske systemer i (EU)
Arbejdsformer:
• Klasseundervisning og lærerstyrede oplæg
• Gruppearbejde med arbejdsspørgsmål
• Casearbejde med EU og Ungarn
• Matrixgruppearbejde med forskellige cases om magtens tredeling
• Diskussioner og klassedebatter
• Skriftlig mini-caseanalyse
• Mundtlig fremlæggelse
Overordnede problemstillinger:
• Hvorfor sker der et skred mod autoritære tendenser?
• Hvordan håndterer EU disse tendenser?
Fokus for arbejde med empiri:
• Cases der illustrerer populismens direkte trusler mod magtens tredeling
• Cases der illustrerer populismens indirekte trusler mod pluralisme og demokrati
• Case-analyse af EU's ageren ift. Ungarn
• Empiri der illustrerer integration og separation i EU
• Empiri der illustrer forskellen på demokrati og autokrati samt rettigheder og pligter
• Ukraines Majdan revolution (Winter on Fire) som eksempel på et hybridregime der vil være en del af EU og på rettigheder og pligter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Råd til velfærd
Råd til velfærd
Indhold
Forløbet har haft fokus på spændingen mellem økonomisk vækst og naturmæssig såvel som menneskelig bæredygtighed med inddragelse af økonomiske, politiske og sociologiske perspektiver. Eleverne har arbejdet med centrale økonomiske begreber og teorier samt forskellige forståelser af bæredygtig udvikling.
Der er arbejdet med:
Økonomisk vækst og samfundsøkonomiske mål
Behov, prioritering og privatøkonomi
Markedsmekanismen og markedssvigt
Eksternaliteter og klimaudfordringer
Målkonflikter mellem vækst, miljø og velfærd
Alternative økonomiske paradigmer (fx grøn vækst, modvækst og trivselsøkonomi)
Bæredygtighed (svag vs. stærk)
Økonomisk politik (finans- og pengepolitik) med fokus på klima
Politiske skillelinjer og partiadfærd i klimapolitik
Samfundets reaktioner på klimaforandringer
Forskellige perspektiver på velfærd
Forholdet mellem marked og civilsamfund i at skabe velfærd
Faglige mål
Forløbet har bidraget til, at eleverne kan:
anvende økonomiske begreber og modeller til at analysere klima- og vækstproblematikker
forklare sammenhænge mellem økonomisk vækst, bæredygtighed og politiske prioriteringer
undersøge og diskutere økonomiske målkonflikter på nationalt og globalt niveau
analysere og vurdere forskellige økonomiske og politiske løsninger på klimaproblemer
anvende viden om politiske skillelinjer og partiadfærd til at forklare klimapolitik
formulere og undersøge problemstillinger om vækst og bæredygtighed
forholde sig kritisk til økonomiske modeller og politiske forslag
arbejde med kategorisering og anvendelse af teorier på konkrete cases
formidle faglige analyser med korrekt terminologi
argumentere nuanceret i diskussioner om økonomi og klima
Kernestof
Økonomi
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, marked og civilsamfund
Markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Makroøkonomiske sammenhænge og økonomisk styring
Bæredygtig udvikling og målkonflikter
Globaliseringens betydning for økonomisk udvikling
Velfærdsstatens udfordringer
Politik
Politiske ideologier og skillelinjer i klimapolitik
Partiadfærd og beslutningsprocesser
Politiske prioriteringer og interessekonflikter
Magt og politiske kompromiser
Sociologi
Samfundsforandringer og risikoperception
Forholdet mellem aktør og struktur (fx i klimahandling)
Politisk meningsdannelse
Metode
Kvalitativ analyse (fx partiprogrammer)
Anvendelse af modeller (fx Doughnutmodellen)
Kategorisering og teorianvendelse
Kritisk analyse af politiske forslag
Anvendt materiale
Teori
Økonomiske grundbegreber og vækstindikatorer
Behov, prioritering og privatøkonomi
Markedsmekanismen
Eksternaliteter og markedssvigt
Målkonflikter
Bæredygtighed (svag og stærk)
Alternative økonomiske perspektiver (grøn vækst, modvækst, balance- og trivselsøkonomi)
Doughnutmodellen
Finanspolitik og pengepolitik
Klimapolitik og økonomiske styringsredskaber
Politiske skillelinjer og partiadfærd (Molins mode)
Per Stoknes (Kognitiv dissonans)
Klima og identitet i det senmoderne samfund (Giddens)
Empiri
Analyse af politiske forslag og klimatiltag
Analyse af partiers principprogrammer
Cases om klimapolitik
Eksempler på teknologier og løsninger
Diskussion af midterpartiers klimapolitik og prioriteringer
Arbejdsformer
Refleksioner over hvorvidt penge kan indfange værdi
Refleksioner over hvorvidt det er usolidarisk at gå på deltid
Klasseundervisning med begrebs- og modelgennemgang
Gruppearbejde og fremlæggelser
Analyse af politiske tekster og partiprogrammer
Case-arbejde
Diskussion og debat om politiske løsninger
Anvendelse af modeller på konkrete problemstillinger
Eleverne laver nye økonomiske mål
Evaluering
Løbende mundtlig evaluering
Feedback på elevfremlæggelser og analyser
Arbejde med problemstillinger og anvendelse af teori
Fokus på elevernes evne til at koble teori og empiri
Deltagelse i diskussion og argumentation
Faglige fokuspunkter
Målkonflikter mellem økonomisk vækst og bæredygtighed
Forskellige forståelser af bæredygtig udvikling
Økonomiske styringsredskaber i klimapolitik
Samspillet mellem politik, økonomi og interesser
Partiadfærd og kompromiser i klimapolitik
Samfundets håndtering af globale risici
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/2765/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022070942",
"T": "/lectio/2765/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022070942",
"H": "/lectio/2765/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022070942"
}