Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Y - NEG
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag C
|
|
Lærer(e)
|
Anna Bolette Lind-Valdan
|
|
Hold
|
2025 sa/sh_s (sh_1s sa, sh_1s SO1 sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Magt, demokrati og medborgerskab
I dette forløb tager vi et nærmere kig på demokratiet i Danmark. I anledning af kommunal- og regionsrådsvalg i november ser vi også på valg og politiske partier og ideologier i forløbet. Vi karakteriserer det danske demokrati og sammenligner Danmark med en række andre lande på blandt andet politiske og civile frihedsrettigheder. Centralt i forløbet er magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde, der sammen danner grundlaget for at forstå ansvarsfordelingen i det politiske system og en række aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.
Vi tager udgangspunkt i kapitel 3, 4.1-4.4, 5.1-5.5, 5.7, 6.1, 7.1, 7.2 fra Systime Samfundsfag C samt kapitel 5 i Columbus Luk Samfundet Op!
Kernestof:
Politik:
-Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
-Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
-Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Faglige begreber/indhold:
Styreformer: Anarki, diktatur, teokrati, demokrati
Demokratiformer: Direkte demokrati og repræsentativt demokrati
Demokratiopfattelser: konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
Politiske ideologier
Populisme
Identitetspolitik
Krav til et godt demokrati
Frihed, politiske, civile og sociale rettigheder
Menneskerettigheder i Danmark og internationalt
Grundloven
Grundlovssikrede rettigheder
Grundlovsbestemte pligter
Statsborgerskab
Medborgerskab
Magtens tredeling
Den parlamentariske styringskæde
Valg til Folketinget og lokalvalg
Valgkredse
Forholdstalsmetoden
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
Valgbarhed og valgret
Lovgivningsprocessen i Danmark og EU's indflydelse herpå
Folkeafstemninger
Medierne som den fjerde statsmagt og medialisering
Faglige mål:
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
-Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
-Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
-Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Politik, velfærd og økonomisk styring
I dette forløb bygger vi videre på vores viden fra forløbet om demokrati og styreformer. Vi dykker igen ned i ideologier og politiske skillelinjer og lærer om partierne og deres syn velfærd og økonomi. Vi lærer om den offentlige sektor, hvordan velfærd i Danmark finansieres og hvordan politikerne fører finanspolitik ved at regulere de offentlige indtægter og udgifter.
Vi tager udgangspunkt i kapitel 1, 2, 3, 15, 16, 18.
Kernestof:
Politik
-Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
-Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
Økonomi og erhvervsliv
-Økonomiske styringsinstrumenter
-Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund̶
-Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
Metode:
-Kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglige mål:
-Anvende og kombinere viden og kundskab om politik, ideologi, deltagelse og adfærd.
-Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (Ligestilling).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
SO1
SO1 er et tværfagligt studieområde-forløb hvor fagene samfundsfag, teknologi og dansk indgår.
Hvad er bæredygtighed: Bæredygtighed er et holistisk begreb, som dækker over de tre dimensioner; miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.
Alt tyder på at menneskeheden har udviklet sig til at blive en ”planetforandrende kraft”, der er herre over hvordan vores fælles klode udvikler sig i de næste mange tusind år.[1] Derfor har temaer om bæredygtighed også fyldt meget i den samfundsmæssige debat gennem en lang årrække, og de fleste mennesker har i større eller mindre omfang skulle forholde sig til egne holdninger og/eller handlinger. Men hvordan står det reelt til i verden? Hvordan påvirker medierne vores holdninger og handlemuligheder? Hvilket ansvar har samfundet? Og hvor stort er vores personlige ansvar? Hvad kan man reelt gøre, og har man overhovedet lyst og/eller pligt til at gøre det?
I samfundsfag skal du lære at inddrage relevante begreber til at analysere bæredygtighed både politisk og økonomisk. Det er f.eks. begreber som den politiske forbruger, politiske deltagelsesformer, det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og modellen for udbud og efterspørgsel. Til din præsentation er det et krav, at I tydeligt inddrager minimum to af de relevante begreber og mestrer dem. Derudover skal I kunne reflektere over de samfundsmæssige konsekvenser af at indføre jeres løsning på hele samfundet. Derudover er det jo altid et krav, at I kan dokumentere elementer af jeres problem empirisk.
Faglige mål i samfundsfag:
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber om økonomi, politik, sociologi og teknologisk udvikling til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå”
- ”anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer”
- ”undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer”
- ”behandle problemstillinger i samspil med andre fag”
- ”demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
Kernestof:
Politik:
- ”politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.”
Økonomi:
- ”det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter”
- ”økonomisk vækst, teknologisk udvikling og velfærd”
Samfund og Teknologi:
- ”sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsmæssig udvikling, herunder udvikling i sociale mønstre, kommunikation og erhvervsstruktur”
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Industri, teknologi og økonomi
I dette forløb arbejder vi med, hvordan teknologi, produktion og økonomi hænger sammen i moderne samfund. Forløbet fungerer som et opsamlende og anvendelsesorienteret forløb, hvor vi bygger videre på tidligere arbejde med politik, velfærd og økonomi samt elevernes erfaringer fra SO1 og DM i verdensmål.
Vi undersøger, hvordan teknologi påvirker produktion, produktivitet og global arbejdsdeling, og hvordan økonomiske aktiviteter indgår i et samlet kredsløb mellem virksomheder, husholdninger og den offentlige sektor. Der arbejdes med, hvordan virksomheder skaber værdi, og hvilke samfundsmæssige konsekvenser produktion og teknologisk udvikling har – herunder i forhold til bæredygtighed, beskæftigelse og ulighed.
Forløbet er case- og problemorienteret, og eleverne arbejder med konkrete eksempler på virksomheder og teknologier. Der lægges vægt på anvendelse af samfundsfaglige modeller og begreber til at analysere og forklare sammenhænge samt på at perspektivere til aktuelle problemstillinger.
Forløbet afsluttes med et mindre projekt, hvor eleverne analyserer eller udvikler et produkt med fokus på samspillet mellem teknologi, økonomi og samfund.
Faglige mål (jf. læreplanen, udvalgt og omsat)
Eleverne skal kunne:
- anvende grundlæggende samfundsfaglige begreber og modeller til at forklare sammenhænge mellem teknologi, produktion og økonomi
- analysere samspillet mellem økonomiske aktører (husholdninger, virksomheder og stat) i et samfund
- redegøre for og anvende viden om økonomiske kredsløb, produktion og erhvervsstruktur
- undersøge og diskutere aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger, herunder i relation til globalisering og bæredygtighed
- formidle samfundsfaglige problemstillinger og analyser ved brug af faglige begreber
Kernestof (jf. læreplanen, udvalgt og koblet til forløbet)
- Økonomiske sammenhænge
- det økonomiske kredsløb
- produktion, produktivitet og værdiskabelse
- Erhvervsforhold
- erhvervsstruktur og arbejdsdeling
- globalisering og produktion
- Samspil mellem teknologi og samfund
- teknologiens betydning for økonomi, arbejde og produktion
- Aktuelle samfundsforhold
- bæredygtighed, ressourceforbrug og økonomiske dilemmaer
Supplerende stof
- Cases om virksomheder og teknologi (fx grøn teknologi, automatisering, AI)
- Elevernes egne produkter fra SO1/DM i verdensmål
- Digitale læringsaktiviteter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/2767/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022070501",
"T": "/lectio/2767/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022070501",
"H": "/lectio/2767/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022070501"
}