Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Y - NEG
|
|
Fag og niveau
|
Teknikfag A
|
|
Lærer(e)
|
Anne Sofie Elsig Josefsen, Mikkel Eger Sommer
|
|
Hold
|
2025 TK/sh_byg (sh_3g TK byg)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Arkitekturworkshop - I
PAVILLON
Valgtema: Arkitektur
̶ programmering som en formulering af intentioner og planlægning af indhold; funktionelt, rumligt og kunstnerisk
̶ indarbejdning af de stedsspecifikke forhold ved et byggeri, herunder landskab, bymiljø, samt kulturelle og byplanmæssige aspekter.
Eleverne får et oplæg "Hvad er arkitektur?"
Eleverne skal I grupper på to designe (skitsere/modellere) en pavillon til skolens matrikel. Pavillonen skal kunne bruges til gruppearbejde og hygge.
Eleverne skal starte med at registrere materialer, farver, stofligheder og udformninger af eksisterende byggeri på grunden. De skal tage billeder af det registrerede, som skal bruges til en planche.
Eleverne skal udvælge et sted på matriklen, hvor deres pavillon skal stå.
Tilbage i klassen skal de søge inspiration til pavilloner på nettet. De udvælger inspiration som skal på planchen.
På baggrund af undersøgelserne skal eleverne modelleres/skitseres en pavillon. Der udleveres papir, legoklodser og plus-plusser.
Til slut skal de lægge billeder af deres "færdige" pavillon på deres planche.
Plancherne præsenteres i klassen.
Litteratur:
https://dac.dk/viden/artikler/arkitektur-og-livskvalitet/
Oplæg: Pavillon præsentation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Arkitekturworkshop II
BYGNINGSDESIGN OG RUMDISPONERING
- programmering som en formulering af intentioner og planlægning af indhold; funktionelt, rumligt og kunstnerisk
- fokus på sammenhængen mellem generel form og detaljen bestående af konkrete materialer
Del 1
Eleverne har som lektie skulle skitsere en facade på deres egen bolig samt grundplanen af deres egen bolig. Derudover skal de have taget et billede af en detalje på boligen, som indeholder mødet mellem; vindue, sålbænk og facaden.
I grupper diskuterer de ligheder i grundplanerne med fokus på om det er åbne eller lukkede grundplaner.
De præsenterer deres facader for hinanden og diskuterer om de kan se fag/etager (ved lejlighedsbyggeri) og symmetri/asymmetri.
Billederne med detaljen fra deres bolig drøfter de materialer, udformning, farver og stoflighed.
Del 2
Eleverne får et oplæg om bygningsdesign og rumdisponering. Derefter arbejder eleverne med en stillet opgave, hvor de 2 og 2 skal udforme funktionsdiagram samt grundplan og rumdisponering til en familie med børn.
Fokuspunkter:
Arbejde med arkitektur som form, hvor eleverne forholder sig til udtrykket og det rum det danner.
Reflekterer over samspillet mellem form og funktion.
Diskuterer udtryk på bygninger på baggrund af deres opstalter.
Litteratur:
Snit og opstalt: www.youtube.com/watch?v=3laovrpGOu0
Grundplaner: www.youtube.com/watch?v=2-f6KoypURA
Facade: www.youtube.com/watch?v=3laovrpGOu0
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
PROJEKT_sommerhus
Nøgletemaer: Planlægning, Projektering og Projektstyring
Valgtema: Arkitektur
- formgivningsundersøgelser, herunder eksperimenter, med fokus på sammenhængen mellem generel form og detaljen bestående af konkrete materialer
- projektfremstilling både som skitsering og præsentation
- bekendtgørelser og regler
- planlægningslove og regler
- projektstyringsværktøjer
Eleverne skal udforme et sommerhus på en given grund til en given målgruppe. Sommerhuset skal leve op til kravene i BR18, med særligt fokus på "Energiforbrug" (her særligt u-værdierne for sommerhuse) samt den valgte lokalplan for området.
Vi besøger i fællesskab grunden for at eleverne kan laveen analyse "on site", hvor de bl.a. registrerer terræn, udsigt, beplantning, skygge, andre huse, etc.
Eleverne skal udarbejde et rumprogram, der tager hensyn til bygningens intention, målgruppe og kontekst.
Der arbejdes med eksperimenterende udformninger på bygningskroppen og udtrykket vha. modeller. Der undersøges forskellige typer af træbeklædninger på mockups i værkstedet. Der skal arbejdes i 3D SketchUp.
Eleverne får et kursus i Trello som projektstyringsværktøj.
Fokus på:
Udtryk på en bygning i form af udformning og materialevalg. Lovgivninger i byggeriet.
Indblik i forskellige typer af træbeklædning, hvordan de monteres og hvordan de ser ud.
Beregning af U-værdier
Projektstyring
Litteratur
Lokalplaner | Få gode råd og viden om lokalplaner
Bygningsreglement | Få svar på 9 gode, typiske spørgsmål
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
28,00 moduler
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
SketchUp
Nøgletema, Projektering.
anvendelse af it-værktøjer ved projektering, herunder 2D og 3D CAD-tegninger.
Eleverne lærer at tegne i SketchUp på baggrund af øvelsesmateriale.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Studietur
STUDIETUR TIL ÅRHUS
Mandag: Den gamle by
Tirsdag: Unicon, AU, ARoS
Onsdag: Moesgaard
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Nedrivning
Nøgletema: Konstruktion og Projektering
- arbejde og færdes sikkert i værksted og på arbejdspladsen
- materialer, konstruktioner, installationer og anlægsarbejder
Eleverne skal nedrive sidste års eksamensprojekter. Hver gruppe får ét eksamensprodukt. Inden nedrivning skal de registrere, opmåle og optegne (håndtegning) produktet. Dette skal bruges til næste forløb "Konstruktionstegning".
Derefter skal gruppen nedrive produktet, sortere byggeaffaldet og bevare de dele, der kan genbruges.
Fokuspunkt:
Lære værkstedet at kende
Få en forståelse for opbygningen af konstruktionerne.
Forholde sig til byggeaffald samt genbrug af materialer.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Konstruktionstegning
Nøgletema: Projektering
- materialer, konstruktioner, installationer og anlægsarbejder
-anvendelse af it-værktøjer ved projektering, herunder 2D og 3D CAD-tegninger
På baggrund af deres gruppernes skitser og optegnelser fra sidste forløb "nedrivning", skal eleverne tegne konstruktionstegninger/detaljetegninger i 3D og 2D CAD. Eleverne skal navngive og forklare funktionerne af de enkelte lag i konstruktionen.
Fokus på:
Forståelsen og betydningen af en konstruktions forskellige lag.
Lære at tegne detaljetegninger.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Værksted
Nøgletema: Konstruktion og planlægning
- konstruktion af enkle bygningsdele i fuld skala
- arbejde og færdes sikkert i værksted og på arbejdspladsen
- planlægningsprocesser i byggeriet
Undervisningen i værkstedet varetages af faglærere fra EUD.
Forløbets startes op med teoriundervisning af hhv en murer- og en tømrerfaglærer.
Eleverne skal bygge en bygningskonstruktion bestående af terrændæk, ydervæg og tag i værkstedet. Konstruktionen består af både murer- og tømrerarbejde.
Fokus på:
At arbejde i værkstedet - herunder værktøj, maskiner og sikkerhed
At forstå de håndværksmæssige færdigheder, der har stor betydning for byggeriets kvalitet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Arkitekturhistorie
Valgtema: Arkitektur
- arkitekturhistorien med fokus på boligformer og enfamilieshuse
I dette forløb skal eleverne arbejde med forskellige epoker inden for arkitekturhistorien i Danmark med særligt fokus på parcelhusbyggeriet. De skal i hver gruppe arbejde med en bestemt tidsperiode/stil og udarbejde præsentationsmateriale til formidling af deres viden. Der er fokus på hvordan samfundsforhold og stilarter præger udtrykket på bygningerne.
Fokus på:
Hvordan samfundsmæssige forhold har været betydende for det arkitektoniske udtryk i vores omgivelser.
Litteratur
Stilblad_ark.hist (findes på lectio)
Fremtidshuset: http://www.fremforsk.dk/foredrag/?clid=CI6RqrCIzckCFQv4cgodFFsAhQ
Dac.dk
Danskeboligarkitekter.dk
Bolius.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Arkitekturhistorie
|
19-10-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Søge information
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Ansvarlighed
- IT
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
PROJEKT - Energioptimering
Nøgletema: Projektstyring og Energi og Miljø
Valgtema: Energi
- forskellige energiforsyningsformer til en bolig
- forskellige boligtypers energiforbrug
- undersøgelser til udvikling af energioptimering i en bolig
- principper for energirammeberegning, herunder varmetabsberegninger
- teknisk kommunikation, herunder projekteringsforløbet
- planlægningsprocesser i byggeriet
- mødeafvikling, herunder virtuelle møder
Eleverne skal udvikle en energioptimeret bolig.
Der er fokus på at arbejde med integreret design, hvor de tekniske aspekter indtænkes i det formgivningsmæssige udtryk.
Der arbejdes med forståelsen for hvilke faktorer, der er afgørende for at minimere energiforbrugt - både aktive og passive tiltag.
Der beregnes U-værdier, energiramme og energiforbrug.
Eleverne introduceres til Velux daylight visualizer og lærer at simulere dagslysfaktor ved at importere deres sketchup modeller, for at imødekomme krav for dagslys i opholds og arbejdsrum.
Virksomhedsbesøg på Woodfiber. (Blev aflyst af virksomheden ugen før)
Fokus på:
Energioptimering og de passive og aktive løsninger, der kan arbejdes med, samt daglysets betydning for indeklimaet.
En forståelse for integreret byggeri, hvor tekniske løsninger skal hænge sammen med og indtænkes i det arkitektoniske udtryk.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
32,00 moduler
Dækker over:
44 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Bæredygtighedsforløb på AAU
Besøg på AAU med fokus på bæredygtighed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
PROJEKT_bæredygtighed
Nøgletema: Projektstyring, Projektering og Energi og miljø
Valgtema: Arkitektur
Supplerende stof: bæredygtighed, som underbygger og uddyber forståelsen af Energi og miljø.
- indarbejdning af de stedsspecifikke forhold ved et byggeri, herunder landskab, bymiljø, samt kulturelle og byplanmæssige aspekter.
- udvalgte miljøforhold ved almindelig drift af en bygning
- materialevalg og valg af komponenter i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkning
Projekt med fokus på bæredygtighed. Eleverne skal udarbejde et forslag til en dobbelthusbebyggelse og derefter fokusere på ét af husene, som designes.
Vi starter forløbet med en værkstedsworkshop afholdt af 'Landsforening for økologisk byggeri'. Eleverne introduceres til biogene materialer og arbejder med halm- og lerkonstruktioner i værkstedet.
Eleverne skal forholde sig til begrebet bæredygtighed som betegnelsen, der rummer de tre begreber miljømæssig-, social- og økonomisk bæredygtighed, og tage højde for alle tre parametre i udarbejdelsen af deres løsningsforslag.
Eleverne skal foretage et argumenteret valg af materialer i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkning. Derudover skal de forholde sig til miljøforhold ved vedligeholdelsen af de valgte materialer i forbindelse med driften af bygningen. Eleverne skal også forholde sig til afledning af spildevand samt energiforsyning til boligen.
Desuden skal eleverne forholde sig til sammenhængen mellem bygningsformen og materialevalget ud fra tanker om æstetik og bæredygtighed.
Fokus på:
At bæredygtighed handler om miljø, økonomi og sociale faktorer, og hvilken betydning det har for vores byggerier.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
40,00 moduler
Dækker over:
36 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Eksamensprojekt
Eksamensprojekt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
90,00 moduler
Dækker over:
89 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/2767/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022070634",
"T": "/lectio/2767/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022070634",
"H": "/lectio/2767/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80022070634"
}