Holdet 2022a DA - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Hovedstadens Kristne Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022a DA (1a DA, 2a DA, 3a DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 At læse tekster
Titel 2 Danskhed inkl. værk
Titel 3 Nyheder og fake news
Titel 4 Minimalisme inkl. værk
Titel 5 DHO: Samfundsforandr., social kritik og realisme
Titel 6 Taler
Titel 7 Firserpoesi inkl. værk
Titel 8 Eventyr og metode
Titel 9 Skrivning (miniforløb)
Titel 10 Dokumentarfilm inkl. værk
Titel 11 Billedsprog og symbolisme
Titel 12 Højdepunkter og karakteristika, litteraturhistorie
Titel 13 'har døden taget noget fra dig...' Læst som værk
Titel 14 Romantikken og DMG inkl. værk
Titel 15 Realisme og modernisme i 1900-tallet inkl. værk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 At læse tekster

Introforløb til danskfaget og danskfaglig metode. Vi vil her undersøge, hvordan man grundlæggende læser og analyserer tekster i danskfaget i gymnasiet. Vi vil særligt arbejde med "analysepentagonen" - en model til grundlæggende analyse af skønlitterær epik, som indeholder de fem punkter:
1. Komposition
2. Personer og miljø
3. Udsigelse
4. Sprog
5. Fortolkning

Seeberg-novellen "Braget" bruges løbende som case til de forskellige analysepunkter i modellen.

Primære materialer:
- 'Håndbog til dansk', Systime
- 'Textanalyse', Systime.
- "Braget", Peter Seeberg (1962)

Faglige mål:
- At blive gode tekstlæsere
- At blive kloge på danskfaglig metode i gymnasiet
- Øvelse i tekstfordybelse
- Øvelse i tekstanalyse og fortolkning

Produkt: Analyseopgave, hvor metoden og fagbegreberne anvendes.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danskhed inkl. værk

I forløbet "danskhed" vil vi undersøge, hvad det vil sige at være dansk, og hvordan dette italesættes i litteraturen fra romantikken og frem. Vi skal både selv reflektere og læse andres refleksioner (i litteraturen).

Vi vil arbejde multimodalt med bl.a. skrevne tekster, musik, video og billeder for at se, hvordan forskellige medier giver stemme til dette emne.

Vi vil igennem forløbet læse værket 'Find Holger Danske' af Maja Lee Langvad (2006) som et nyere eksempel på en litterær italesættelse emnet.

Centrale tekster:
- 'Find Holger Danske', Maja Lee Langvad (2006)
- "Der er et yndigt land", Adam Oehlenschläger (1819)
- "Nationalt tilhørsforhold" i 'Diskursanalyse i dansk', Systime (u.å.) om von Herder og Renans syn på nationalt tilhørsforhold.

Faglige mål:
- Skriftlig fremstilling
- Danskfaglig metode
- Kanonlæsning
- Arbejde med det "udvidede tekstbegreb" i form af multimodale tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nyheder og fake news

Arbejde med nyhedsmedier generelt og mere specifikt med fænomenet fake news.

Hovedelementer og begreber:
- Journalistik (herunder nyhedskriterier og nyhedstrekanten)
- Nyhedsmedier (herunder medierne avis, radio, TV-avis, web- og relationelle medier)
- Fake news (herunder Collignons nyehdsmatrix, ekkokamre, algoritmer, SoMe)

Centrale tektser:
- 'News', Henrik Poulsen (2014). Gyldendal, s. s. 10-12, 27-29, 83-84, 190-219 (uddrag om nyhedsmedier og journalistik).
- 'Fake news', Helle Hinge (2018). Gyldendal, s. 6-9.
- 'Tilbage til virkeligheden", Pierre Collignon (2018), s. 69-73 om Collignons nyhedsmatrix
- Uddrag af dokumentaren 'Løgnefabrikken' af Jakob Gottschau (2018): 00:00-24:14.

Faglige mål i fokus:
- Mediebilledet: Demonstrere kendskab og forholde sig til mediebilledet i dag.
- Digitale fællesskaber: Navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber.
- Grammatik: Udtrykke sig korrekt på skrift samt anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Minimalisme inkl. værk

Forløb om den litterære genre 'minimalisme' med fokus på Helle Helle og hendes novellesamling 'Rester' (1996).

Indfaldsvinkel: Læserinddragelse.
- Hvordan læser vi en minimalistisk tekst? Herunder beskæftigelse med fagbegreber som semantisk reduktion, formel reduktion, tomme pladser, m.m.
- Arbejde med novellen som genre, herunder den klassiske og moderne novelle.

Centrale tekster:
- 'Rester', Helle Helle (1996)
- "Minimalisme (dansksiderne)", fra dansksiderne.dk om centrale minimalismetræk.
- "Agerhønen", Martin A. Hansen (1947)

Faglige mål:
• Værklæsning: 'Rester' af Helle Helle (1996)
• Litteraturanalyse (novellegenren)
• Litteraturhistorie (1990’ernes litteratur)
• Læsning af norske/svenske tekster: "Jokeren" af Kjell Askildsen (1991)
• Skrivning af analyserende artikel

Produkt: Analyserende artikel om novellen "Køreplaner" fra 'Rester' af Helle Helle (1996).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO: Samfundsforandr., social kritik og realisme

DHO-forløb under emnet "samfundsforandringer, social kritik og realisme i det sene 1800-tal". Arbejde med litteratur og billedkunst, der udtrykker disse temaer. Vi læser primært Henrik Pontoppidan og inddrager en række forskellige malerier (se liste nedenfor).

Faglige mål:
- Litteraturanalyse og fortolkning
- Litteraturhistorisk arbejde (det moderne gennembrud)
- Kanonlæsning

Primære materialer:
- 'Fra hytterne', Henrik Pontoppidan (1887)
- "En litterær revolution" i 'Litteraturens Veje', Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Taler

Retorikforløb, hvor vi vil se på taler og sprog som handling.

Indhold/centrale begreber:
o Retorik som videnskab, herunder tre talegenrer
o Ciceros pentagram
o Sproghandlingsteori
o Appelformer
o Toulmins argumentationsmodel
o Teori om kommunikation

Centrale tekster:
- "4.9 Retorik" i 'Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier', Ole Schultz Larsen (u.å.). Systime.
- 'Krydsfelt', Berit Riis Langdahl m.fl. (u.å.). Gyldendal, s. 244-249.
- Taler: "Ich bin ein berliner" af John F. Kennedy (1963), "Dette er verdens kamp" af George W. Bush (2001), "Tale ved mindehøjtideligheden i Oslo Domkirke d. 24. juli 2011" af Jens Stoltenberg (2011).

Faglige mål:
- Sprog: Dokumentere indblik i sproget funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund (sociolingvistik, osv.).
- Mundtlig fremstilling: Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer. Øves ved, at eleverne selv skriver og holder en tale inden for et givent emne.
- Metodisk arbejde med: Retorisk analyse (kommunikationssituationen, appelformer og argumentation).
- Teksttyper: Taler.
- Kommunikationsanalyse


Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering: Komparativ analyse af George W. Bushs og Jens Stoltenbergs taler ovenpå terrorangreb i hhv. USA og Norge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Firserpoesi inkl. værk

I dette forløb skal vi undersøge 80'ernes lyrik. Vi tager udgangspunkt i digtsamlingen 'Vi folder drømmens faner ud' af Michael Strunge (1981) (værklæsning).

Indhold:
- Teori om og analyse af lyrik
- Teori om/arbejde med stilistik, herunder:
-- rim
-- troper (metafor, besjæling, personifikation, sammenligning, synæstesi, metonymi, hyperbel, litote, eufemisme)
- Vi folder drømmens faner ud af Michael Strunge (værklæsning)
- Læsning om firserne og punkkultur
- Et bredt udvalg af lyrik

Centrale tekster:
- 'Stilistisk analyse', Jan Sørensen (2010). Systime, s. 9-13, 28-31, 100-117.
- 'Med tiden', Maja Bødtcher-Hansen (2012). Gyldendal, s. 312-318.  
- 'Vi folder drømmens faner ud', Michael Strunge (1981) (værklæsning)
- "Gennem natten", Pia Tafdrup (1981)

Faglige mål:
- Værklæsning 'Vi folder drømmens faner ud', Strunge (1981)
- Litteraturanalyse (lyrik)
- Sprogligt fokus: Stilistik
- Litteraturhistorie (1980’ernes litteratur)
- Skrivning af analyserende artikel

Produkt: Analyserende artikel om firserlyrik og selvvalgt digt fra Drømmens faner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Eventyr og metode

Forløbet er primært et metodisk forløb, som tager afsæt i eventyrgenren. Dermed består forløbet af to overordnede byggeklodser, netop metode og eventyrgenren. Sideløbende med at vi lærer om eventyrgenren og læser eventyr, læser og afprøver vi også forskellige metoder på eventyrene.

Metoder, der rundes:
• Biografisk
• Nykritisk
• Strukturalistik
• Ideologikritisk
• Læserorienteret
• Psykoanalytisk
• Kønorienteret/queer
• Dekonstruktiv

Ift. teori om eventyrgenren arbejdes især med:
- Folkeeventyr
- Kunsteventyr
- Aktantmodellen

Faglige mål:
– anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik og diskussion.
– selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære tekster.
– perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske og kommunikative sammenhænge.
– karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang.
– navigere i store tekstmængder og analytisk fokuseret kunne udvælge og dokumentere.

Ift. arbejdsformer bliver der i dette forløb arbejdet intentionelt med peerfeedback ved, at eleverne skal give feedback på hinandens eventyromskrivninger ud fra på forhånd givne parametre.

En del af forløbet afvikledes virtuelt (grundet corona).

Produkt: Omskrivning af eventyr samt gruppefremlæggelse af analyse af andet omskrevet eventyr.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Skrivning (miniforløb)

Miniforløb om skrivning. Forløbet vil handle om og kort afprøve både kreative skriveprocesser og praktiske værktøjer til skriftlig fremstilling og sproglig korrekthed.

Centrale tekster:
- 'Stillege. Træn din personlige stemme', Lars Stubbe Arndal (2020). Dansklærerforeningens forlag, s. 9-12,

Faglige mål:
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentarfilm inkl. værk

Arbejde med dokumentarfilmgenren ud fra Bill Nichols' teori.
Vi undersøger filmiske virkemidler og fremstillingsformer og ser eksempler på dokumentarfilm. Værk: 'Ambassadøren', Mads Brügger (2011).

Centrale begreber:
- Bills Nichols teori om dokumentarfilmgenren, herunder de seks fremstillingsformer
- Filmiske virkemidler

Centrale tekster:
- https://www.gymdansk.dk/dokumentarfilm-bill-nichols.html
- 'Ambassadøren', Mads Brügger (2011) (værklæsning)

Faglige mål i fokus:
- Litteraturanalyse: Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- Mediebilledet: Demonstrere kendskab og forholde sig til mediebilledet i dag
- Værklæsning: Dokumentarfilmen 'Ambassadøren', Mads Brügger (2011)
- Medieanalyse og –fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.

Produkt: Debatterende artikel om dokumentarfilm og etik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Billedsprog og symbolisme

Begreber: billedplan, realplan og lighed; metafor; sammenligning; sammenligningsled; billedsprog med/uden fremhævet lighed/egenskab; billedsprog og syntaks (subjektprædikat som billedsprog og ejefald som billedsprog).

Forløbet definerer kort forskellen på ”poesi” og ”prosa” som forskellen på  a) vers/strofer over for linier/afsnit og b) ”langsom læsning” over for ”hurtig læsning”.

Forløbet indfører i symbolismen som periode med særligt henblik på natur- og landskaber som billeder på sjælstilstande. Vi læser også tre ikke-symbolistiske digte-med-billedsprog.

Thøger Larsen: Graavejr
Aleksej Tolstoj: Se, som Skygger hen ad Himlen trække…
Paul Verlaine: Det regner i alle gader…
Viggo Stuckenberg: Fontænen + Landskab + Skoven
Thøger Larsen: Sommerdag
Stéphane Mallarmé: Længsel

Som kontrast til symbolismen:
Nezval: Højsangen
Per Højholt:  Uddrag af ”+1” (se solen, dens vældige horn/Mælken fryser i sin karton”)
Søren Ulrik Thomsen: Glemt kvarter

Malerier:
Slott-Møller: Forår (ung pige).

Sekundær:
Faktalink: Uddrag af ’symbolismen’
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel - symbolisme og billedsprog 13-05-2024
Stuckenberg - Skoven 14-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Højdepunkter og karakteristika, litteraturhistorie

Vi skal læse højdepunkter fra den ældre danske litteraturhistorie fra middelalderen til oplysningstiden for at undersøge, hvordan mennesker i forskellige tider har skrevet om det, som var vigtigt for dem.

Vi har fokus på en litteraturhistorisk læsning af teksterne, men opfrisker også den psykoanalytiske læsning ifm. læsning af en tryllevise.

Undervejs repeterer og udvikler jeres evne til at skrive en debatterende artikel.

Tekster:

- Ebbe Skammelsøn (riddervise)
- Germand Gladensvend (tryllevise)
Perspektiv: Moderne opsætning af 'Drømte mig en drøm i nat'

- Af 'Danmark, hvad har jeg forbrudt', Tycho Brahe (1597)

- Sorrig og glæde, af Kingo (1681)

- Epistel 9 af Holberg + uddrag af 'Jeppe på bjerget', Holberg (1722)

Teori:

- Intro til begrebet 'litteraturhistorie', metodetrekanten og litterære metoder
- Baggrundslæsning om middelalderen, renæssance, barok og oplysningstiden

Faglige mål:
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Produkt: Debatterende artikel om man skal læse ældre litteratur som folkeviser i gymnaiset
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 'har døden taget noget fra dig...' Læst som værk

Vi læser Naja Marie Aidts 'har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage' som værk.

Vi har fokus på genre-begrebet, tekstens stemmer, intertekstualitet og hendes forskellige måder at bruge sproget på.

Forløbet perspektiveres ved at se bogen som et eksempel på sorg-litteratur, som ét karakteristika ved den nyeste tids litteratur.

Undervejs har vi arbejdet med skriveøvelser, som har ledt hen til den reflekterende artikel som genre.

Faglige mål:
- Værklæsning
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Produkt:
- Første reflekterende artikel (om døden)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Romantikken og DMG inkl. værk

Vi repeterer og bygger ovenpå jeres viden om romantikken og Det moderne gennembrud - altså 1800-tallets litteratur.

Tekster fra romantikken:
A.W. Schack von Staffeldt: "Indvielsen" fra Digte (1804)
Platon 'Hulelignelsen'
N.F.S. Grundtvig: "Langt høiere Bjerge", 1820
- perspektiveret til "Kong Christian stod ved højen mast" (1778) og "Der er et yndigt land" (1819)
Adam Oehlenschläger: "Den elskende bondeknøs" (1803)
St. St. Blicher: "Marie - en erindring fra Vesterhavet" (1836)
H.C. Andersen: "Skyggen" (1847)

Tekster fra det moderne gennembrud:
Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)
Brandes "Indledning til emigrantlitteraturen" (1871)
Uddrag fra Amalie Skram "Constance Ring" (1885)
Herman Bang: "Den sidste aften" (1880)
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (1879) - LÆST SOM VÆRK


Baggrundslæsning:

- Om universalromantik
- Om nationalromantik
- Om romantisme
- Det moderne gennembrud
- Om sædelighedsfejden
- Om impressionisme

Faglige mål:
– værklæsning
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Produkt: Analyserende artikel om 'Samfundets bund i det moderne gennembrud'
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Realisme og modernisme i 1900-tallet inkl. værk

Vi skal arbejde med udvalgte eksempler på realisme og modernisme i 1900-tallet.

I skal kende og kunne anvende følgende begreber:

- Realisme
- Modernisme
- Det folkelige gennembrud
- Socialrealisme
- Eksistentialistisk læsning: Nihilisme, det absurde, Sisyfos-myten, krise, angst, valg...
- Konfrontationsmodernisme
- Nyrealisme
- Knækprosa og bekendelseslitteratur
- Minimalisme
- Hybridgenre og autofiktion


Læste tekster:

- Jeppe Aakjær 'Jens Vejmand', 1905
- Martin Andersen Nexø 'Lønningsdag (En idyl)', 1900
- Johannes V. Jensen 'Arbejderen', uddrag fra rejseberetning i Politiken 1906
- Rudolf Broby-Johansen 'Lystmord' og 'Bordelpige dræber ufødt' fra digtsamlingen 'Blod', 1922
- Tom Kristensen 'Det blomstrende slagsmål', 1920
- Martin
- Peter Seeberg 'Hjulet', 1962
- Karen Blixen 'Babettes gæstebud', 1950 (LÆST SOM VÆRK)
- Martin A. Hansen, 'Agerhønen', 1947 (genlæsning)
- Klavs Rifbjerg 'Det er blevet os pålagt', 1960
- Anders Bodelsen 'Signalet' (uddrag), 1965
- Vita Andersen 'Hvad tror du jeg tror' (uddrag), fra 'Tryghedsnarkomaner', 1977
- Ernest Hemmingway 'En kat i regnvejr', 1925 (verdenslitteratur i oversættelse)
- Helle Helle 'En stol for lidt' 1996 (genlæsning)
- Maja Lee Langvad 'Find Holger Danske', 2006

Faglige mål:
- værklæsning
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer