Holdet 2023b DA - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hovedstadens Kristne Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023b DA (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Journalistik
Titel 2 Folkeeventyr, kunsteventyr og semantiske skemaer
Titel 3 Billedanalyse og nationalromantik
Titel 4 TF 2 - Digital dannelse
Titel 5 Det moderne gennembrud og realismen
Titel 6 Symbolismens digte - og billedsprog
Titel 7 Østgrønland, myter og narratologi
Titel 8 Minimalisme og konkretpoesi
Titel 9 TF-4 om faglig formidling
Titel 10 Storbyen i kunst og litteratur
Titel 11 Kortfilm - genre og virkemidler
Titel 12 Journalistiske genrer II - tv-mediet
Titel 13 Dokumentarfilmen
Titel 14 Fortællere og fiktion
Titel 15 Fortællere og (selv)biografier
Titel 16 Kognitive metaforer
Titel 17 Beckett og medialisering
Titel 18 Salmer - genre og litteraturhistorie
Titel 19 Huller, rester, repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Journalistik

UV – 1b Da 2023 – Journalistiske genrer
Forløbet gennemgår en række journalistiske genrer: nyhedsartiklen, portrætinterviewet og reportagen. Hertil kommer nyhedstrekanten og nyhedskriterierne. Forløbet handler også om skriftlighed (korrektur, læserhensyn, formidling af (ikke-faglig) viden). Sideløbende kigger holdet på forskellige malerier og digte – bare fordi.

Materialer:

Dr.dk: Pilot og passager i kampfly overlever styrt + Der blev plads til en lille genialitet i Zelenskyjs folkelige tale
Berlingske.dk: Dansk 1500-meterløber udraderer dansk rekord
Hans Møller: Verden venter på Viggo
Sabrina Drevsfeldt: Jeg kniber ofte mig selv i armen – om modeblogger Trine Kjær
Julie Dalgas: Roskilderus, reportage, Berlingske Tidende
Lars Teilman: Alternativt bosted, Nordjyske Stiftstidende, 20. september 2012
Herman Bang: Branden (uddrag)

Sekundær:
Dansk Gymnastik- og Idrætsforening: Sådan bliver din idrætsforening interessant for medierne
Dansksiderne: nyhedstrekant, nyhedskriterier
Poulsen et al.: Ryd forsiden, pp. 30-40
Indidansk: Portrætartikel

Sideløbende:
Piet Mondrian: Broadway Boogie Woogie
Pieter Bruegel: De oprørske enges fald
Jackson Pollock: Blue Poles
Lucio Fontana: Uden titel
Søren Ulrik Thomsen: Vent + Afsked
Nikoline Liv Thomsen: Utopia (udstilling i Møstings Hus)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nyhedsartikel 29-08-2023
Portrætartikel 20-09-2023
Reportage 24-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Folkeeventyr, kunsteventyr og semantiske skemaer

Eventyr og semantiske skemaer
Forløbet gennemgår folkeeventyret som genre og indfører i semantiske skemaer (modsætningspar) som analyse af en teksts temaer. Folkeeventyret sammenlignes med kunsteventyret og forskelle i genre og til dels sprog diskuteres. (Til årsprøven skriver holdet om Andersens "Toppen og bolden").

Brdr. Grimm: Snehvide + Askepot + Enøjelil, Toøjelil og Treøjelil + De bremer stadsmusikanter
Andersen: Klods-Hans + Prinsessen og skorstensfejeren + Den standhaftige tinsoldat – Kejserens nye klæder + Toppen og bolden
Lotte Reiniger: Askepot (silhuetfilm)
Hverdagsfortællinger: en fødselsdag + et stævnemøde


Tilgrænsende:
Thøger Larsen: Graavejr
Christen Dalsgaard: Studie fra Limfjorden
David Hockney: A Bigger Splash + Portrait of the Clarks
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eventyr I 14-11-2023
Eventyr II 06-12-2023
Andet modul, 12. december 12-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Billedanalyse og nationalromantik

1b – uv – billedanalyse og nationalromantik

Forløbet indfører i billedanalyse samt i nationalromantikkens ide i billedkunst og til dels poesi.
Begreber i billedanalyse: billedvinkel, motiv, farve (farvecirklen), lys/skygge, komposition, rumkonstruktion.
Begreber i nationalromantikken og billedkunsten: sprog, kultur, landskab, folk, nation, landskabsmaleri og folkelivsmaleri/genremaleri, idealisering.
Hertil kommer øvelser i skandering og læsning af Andersens ”Snedronningen”. Sammen med samme forfatters eventyr fra forrige forløb er dermed læst et VÆRK.

Dansksiderne: Billedvinkel
Billedkunstbogen (Columbus): Farver + komposition + lys + rum (overlapning, gradienter og linearperspektiv)
SMK: Skygge, https://open.smk.dk/theme/8
Den danske ordbog: ’kontrast’, ’digression’
Circle Art School: How to Draw a Room, 1-Point-Perspective, https://www.youtube.com/watch?v=qOojGBEsWQw


Billeder (nationalromantik)
Sonne: Landlig scene + Søndag morgen (kirkefærden)
Exner: Blindebuk + Fanøpige i døråbning
Lundbye: Efterårsdag. Hankehøj ved Vallekilde + Dansk kyst
Skovgaard: Udsigt over Skarre sø + Havremark ved Vejby + Parti i Vejledalen
Gurlitt: Møens klint
Dreyer: Udsigt over Brandsø + En skovlysning
Dohlmann: En italienerinde
Dalsgaard: Pige, der skriver

Andre malerier:
Giotto: Flugten til Egypten
Patinir: Jesus døbes + Sodoma og Gomorras ødelæggelse
Ruisdael: Egetræer ved vandløb
Bruegel: Jægere i sneen
Hockney: Garrowby bakke
Perugino: Peter overdrages nøglerne

Nationalromantiske digte:
Andersen: I Danmark er jeg født
Thøger Larsen: Danmark, nu blunder den lyse nat
Oehlenschlæger: Uddrag af Fædrelands-Sang


Parallelt:
Andersen: Snedronningen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hankehøj 19-12-2023
Udsigt over Skarre Sø 23-01-2024
Digital dannelse II 01-02-2024
Udsigt over Skarre Sø II 07-02-2024
Nationalromantik og glæde 11-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 TF 2 - Digital dannelse

Tværfagligt forløb 2: Digital dannelse

Forløbet handler om AI, brug af AI, grænser for AI (tekniske og moralske). Centralt i det er spørgsmålet om forskellen på menneske og digital maskine. Eleverne præsenteres for Martin Bubers forståelse af mennesket: evnen til at indgå jeg du- og jeg det-relationer samt forskellene på disse to relationstyper. Herefter arbejder eleverne med spørgsmålet: Er der ifølge Bubers menneskesyn en forskel på mennesker og kunstig intelligens?

Materialer
Mogens Paahus: Martin Buber – dialogfilosofiens grundlægger, Kristeligt Dagblad, 28. juli 2017.
Spike Jonze: Hende (2013 – spillefilm).
Frederik Kulager: Jeg fik en chatbot, der interesserer sig mere for mig end mine venner, Zetland, 2. november 2017.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det moderne gennembrud og realismen

Det moderne gennembrud og realismen i billedkunsten
Forløbet gennemgår det moderne gennembruds billedkunst og dele af dets litteratur (den tidlige Pontoppidan) med fokus på: realisme, kritisk realisme/socialrealisme, sentimentalitet, landskab og folk.
Billedanalysen udbygges med mere om rum/dybde.
Forløbet fører frem til elevernes DHO.
Litteratur:
Pontoppidan: Et Grundskud + Naadsensbrød

Malerier:
Frans Henningsen: Forladt. Dog ej af venner i nøden.
Erik Henningsen: Summum ius… + Sat ud
H. A. Brendekilde: Ved en landevej + Udslidt + De gamle flytter ud
Millet: Akssamlerne
L. A. Ring: Drænrørsgravere
Bellini: Pietà

Sekundær:
NN: Hverdag og realisme, https://www.hirschsprung.dk/samling/tema/samling-hverdag-og-realisme
NN: Den største uretfærdighed, https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/koen-og-seksualitet/2-aegteskab-kaerlighed-konsekvenser/den-stoerste-uretfaerdighed/
Nationalmuseet: ”Realisme”, i ”Det moderne gennembrud”
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
19. marts 19-03-2024
Realisme og de fattige 08-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Symbolismens digte - og billedsprog

1b Da
Symbolisme og billedsprog
Begreber: billedplan, realplan og lighed; metafor; sammenligning; sammenligningsled; billedsprog med/uden fremhævet lighed/egenskab; billedsprog og syntaks (subjektprædikat som billedsprog og ejefald som billedsprog).
Forløbet indfører i symbolismen som periode med særligt henblik på natur- og landskaber som billeder på sjælstilstande.

Thøger Larsen: Graavejr
Aleksej Tolstoj: Se, som Skygger hen ad Himlen trække…
Paul Verlaine: Det regner i alle gader…
Viggo Stuckenberg: Fontænen + Landskab
Thøger Larsen: Sommerdag

Malerier:
Slott-Møller: Forår (ung pige).
Gallen-Kalela: Keitele sø

Sekundær:
Faktalink: Uddrag af ’symbolismen’
Thurah: Tekstanalyse og litterær metode, pp. 111-114 (om billede, billedplan, realplan, metafor og sammenligning)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
"Guld" og billedsprog 21-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Østgrønland, myter og narratologi

Forløbet indfører i narratologi og myter. Centralt står modellen det narrative gennemløb. Modellen anvendes i analysen af a) en række hverdagsfortællinger og b) en række myter særligt fra Østgrønland. De udgør samtidig den teoretiske definition på en fortælling. Forløbet giver også en definition på myter og indfører i den tidligere grønlandske kultur og forklarer mytens kulturelle funktion i den.
Parallelt hermed læses Erlend Loes ”Doppler” (værk).

Primær:
Hverdagshistorier: om at afholde et middagsselskab + om at blive student + om at tage på stævnemøde + om at gå til spejder – 8 s
Knud Rasmussen: Østgrønlandske myter, herfra: Den straffende månemand + De første mennesker + Besøg på månen + Nalikateq + De første mennesker + Månen og solen, i alt 30 s
Syndefaldsmyten – 5 s
Laura Aggernæs: Naturcentret byder på trommemeditation – 2 s

Sekundær:
NH: Prototypisk eventyr – 2 s
NN: Mytedefinitioner – 1 s
Knud Rasmussen: Om østgrønlandske myter, herfra afsnittene om ”Åndemanere” og ”Urene menneskers bod” (i alt 15 s)
Thilde T. Andersen: De ti vigtigste ting at vide om inuitreligion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lille reflekterende artikel 10-09-2024
18. september - virtuelt modul - 2b 18-09-2024
Reflekterende artikel - frihed 24-09-2024
Åndemaner 08-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Minimalisme og konkretpoesi

Forløbet indfører i minimalisme/konkretpoesi i billedkunst, litteratur og musik. Forløbet præsenterer minimalismen/konkretpoesien historisk (som periode), men især teoretisk med henblik på serialitet, repetition og variation og uafsluttelighed (i billedkunsten) og forholdet mellem ord som betydning og ord som ting (i konkretpoesien og billeddigtet).
Holdet arbejder samtidig med remediering af værker (fx tekst til billede, billede til lyd).


Primær

Billedkunst
Jo Baer: Uden titel (diptykon med dobbelt bjælke —grøn og rød), 1968
Jo Baer: Primær lysgruppe, 1963
Dan Flavin: De nominelle tre, 1963
Donald Judd: Tolv kasser (https://www.moma.org/collection/works/81324) + Seks kasser (https://www.wikiart.org/en/donald-judd/untitled-six-boxes-1974)
Sol Lewitt: Kube (1979) + Horisontal progression (1991)
Carl Andre: 36 kobberkvadrater (1968)
Musik
John Cage: “4’33” (1952)
Steve Reich: Uddrag af ”Different Trains” (1988)
Philip Glass: Uddrag af ”Koyanisqattsi” (1985)
The Orb: Little Fluffy Clouds (1991)
Brian Eno: Music for Airports

Poesi
Hans-Jørgen Nielsen: fire digte fra ”at det at”
Vagn Steen: Verden – en hulbog
Per Højholt: Uddrag af Turbo
Reinhard Döhl: Apfel
Apollinaire: Slipset
George Herbert: Easter Wings

Sekundær:
Forfatterweb: Hans-Jørgen Nielsen
Museum of Modern Art: Minimalism, https://www.guggenheim.org/artwork/movement/minimalism
Olsen, Mimi et al.: Remediering, i: Dansk i tiden, https://danskitiden.systime.dk/?id=164
Poulsen, Henrik: Adaption og remediering, https://www.sagatid.dk/adaption-og-remediering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel - myter 05-11-2024
Minimalisme 20-11-2024
Formidling - optimering 26-11-2024
Konkretistisk poesi 04-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 TF-4 om faglig formidling

Forløbet indfører i faglig formidling med dansk som formidlingsfag og matematik som hovedfag. Eleverne skal skrive en videnskabsformidlende artikel om optimering. Artiklen skal forklare emnet og dets relevans for målgruppen. Artiklen skal også layoutes. De formidlingsmæssige valg skal forklares.

Materialer:

Tidsskrift for praktisk økologi, https://www.oekologi.dk/medlemsblad/2024/1/
Startup Magazine, https://startupmagazine.dk/
Danmarks Naturfredningsforening, https://www.dn.dk/om-os/publikationer/medlemsmagasin/
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Formidling - optimering 26-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Storbyen i kunst og litteratur

Forløbet indfører i storbyen som miljø og motiv litteratur og billedkunst. Herunder særlige ”storbytemaer” som: anonymitet (frihed og ensomhed), mangfoldighed/forskellighed (kulturel og social og økonomisk), fest (glæde og synd) og endelig flaneur/flanere. Eleverne øver tematisk analyse (modsætningspar) samt kompositionsanalyse.
Forløbet indbefatter en byvandring i Nordvest.

Malerier:
Georg Grosz: Metropolis
Caillebotte: Paris i regnvejr
Renoir: Bal på la Galette
Atkinson Grimshaw: Havnen i Liverpool
Henri de Toulouse-Lautrec: På Moulin Rouge
Allan Otte: Nørrebro

Tekster:
Søren Ulrik Thomsen: Afsked + Vent + Glemt kvarter
Tom Kristensen: Morgen + Violsælgersken, fra Fribytterdrømme
Dan Turell: Jeg skulle have været taxachauffør

Film:
Wong kar-Wai: Chungking Express

Musik:
Arvo Pärt: Hymn for a Great City
Dan Turell og Halfdan E.: Jeg skulle have været taxachauffør
Lars HUG: Afsked + Glemt kvarter + Vent (fra City slang)

Sekundær:
Forfatterweb: Uddrag af ’Tom Kristensen’
Litteratursiden: Storbyen i litteraturen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nordvest 10-01-2025
Analyserende artikel - storbyen 28-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kortfilm - genre og virkemidler

Forløbet handler om filmiske virkemidler, særligt beskæring, lyd, lys og komposition. Det handler også om kortfilmen som genre, særligt Richards Raskins syv parametre. Det handler endelig om at diskutere selve begrebet om en genre: Hvad bruger vi genrer til? Hvad er deres formål og værdi? Eleverne vælger selv en kortfilm og skriver en opgave om den.

Primær:
Joel Sampson: Black Hole
Emīls Linga & Rolands Briedis: Unknown Remains Unknown
Byler & Wagner: Afraid
Swathy Deepak: Dogtail
Denis Villeneuve: Next Floor
Jacob Kipping: Will you be mime?
Joel Plunkett: The Man and the Thief
Rodrigo Garcia: Diane (del af ”Nine Lives”)
Jeroen Houben: Home Suite Home
Jonas Åkerlund: Smack My Bitch Up (musikvideo)
Seth MacFarlane: Uddrag af ”Family Guy, https://www.youtube.com/watch?v=lMtNsrvr7ow
Looney Tunes: Lickety Splat
Phuong Pipou Nguyen: The Boy Who Cheated Death


Sekundær:
NN: De 7 parametre, https://filmfestival.dk/off-aaret-rundt/med-skolen-i-biografen/de-7-parametre/
Filmcentralen.dk: Filmleksikon, herfra  opslagene:
Lyset (High key og low key + Lysets retning)
Filmisk tid (Realtid, Tidsforkortelse + Tidsforlængelse)
Kamerabevægelser (Kamera på stativ og håndholdt kamera, Panorering, Tilt, Kamerakørsel, Krantur,
Zoom)
Musik (Synkron og asynkron musik, Parafraserende og kontrapunktisk musik, Ledemotiv og tematisk musik)
Klipning (Krydsklipning og parallelklipning, Usynlig klipning, Synlig klipning og Klippetempo)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
'Output' og kortfilm 14-03-2025
Kortfilm 02-04-2025
Forslag - individuelt værk 03-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Journalistiske genrer II - tv-mediet

Forløbet repeterer og udvider forløbet om journalistik fra 1g. Udvidelsen angår nyhedsjournalistikken i tv med eksempel i TVMIdtvests nyhedsindslag samt deres konceptdokument.
Begreber: anledning, vinkel, opbygning (anslag, baggrund, dokumentation, klimaks, udgang), de tre slags historier (konflikt-/konsekvenshistorie, forløbshistorie, personhistorie), elementer (speak og sync), virkemidler (soundbite, live frame, freeze frame)

Sideløbende læses Hans-Jørgen Nielsens 'Output' (værk) og minimalisen og konkretpoesiforløbet genopfriskes.

Primær:
Naja holder døende i hånden
Voldsom kidnapning i Viborg
Simon skal have erstatning
Boycot af Coca-Cola gavner små bryggerier


Sekundær:
TVMidvest: Koncept (dokument, der beskriver stationens krav til nyhedshistorier, deres arter, deres komposition med mere), herfra pp. 9-18 + 23-26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Dokumentarfilmen

Forløbet handler om dokumentarismens fortælle- og udtryksformer samt om forholdet mellem troværdighed og iscenesættelse/tilrettelæggelse.
Begreber: Dokumentar, fakta, fiktion, dokumentarens fortælleformer, dokumentarens genrer.
Eleverne ser et dokumentarværk (enten ”Den japanske dommedagskult” eller ”Assassins”). Fortsat diskussion af værdien af et genrebegreb.

Jamey, Yannick: The Big Wait, 13 min.
Mam Kalyanee: Lost World – 16 min.
Godfrey Reggio: Koyaanisqatsi (uddrag) – 5 min.
Pete Quandt: Weekend Visitis, – 10 min.
Justine Martin: Oasis – 12 min
Randall Christopher: The Driver Is Red – 14 min.
Tom Krawczyk: My Dudus – 9 min.
Simon Wilmont: Olegs krig (uddrag)
René Odgaard: Ingen kender Casper (uddrag)
Michael Graversen: Mr Graversen (uddrag)
Simon Bang: Angrebet på Shell-Huset (uddrag)
Niels Giversen: Angrebet – Omars vej til Krudttønden (uddrag)

Sekundær:
Bondebjerg, Ib: Virkemidler er ikke manipulation – 2 s
Søgaard, Lise: Er det 100 % virkelighed – 3 s
Villesen, Kristian: I dokumentaren må man mere, Information – 2 s
Dansksiderne.dk: Hvad er en dokumentar? – 2 s
Filmcentralen.dk: ’Dokumentarfilm’, herunder ’Dokumentarfilmens fortælleformer’ – 10 s
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse - dokumentar 02-09-2025
Dokumentaren - debatterende artikel 15-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fortællere og fiktion

Forløbet indfører i fortælleteknik og fortællerforhold med eksempler fra det moderne gennembruds litteratur (Pontoppidan, Bang, Jacobsen). Det repeterer og udbygger dermed også forløbet om perioden fra 1g.  Impressionismen hos Bang sammenlignes med minimalismen hos Helle Helle. Endelig handler det om den narratologiske forskel på fiktion og ikke-fiktion, som forlænges ind i næste forløb.

Pontoppidan: Naadsensbrød
Bang: Irene Holm + Frøkenen + uddrag af Impressionisme – en Replik
J. P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (uddrag)
Helle Helle: En stol for lidt

Malerier:
Millet: Akssamlerne
Renoir: Frokost på bådudflugten


Sekundær:
Bennike: Fremstillingsformer, i: Faglige forbindelser i dansk
Fibiger et al.: ’fortællerforhold’ og ’fortælleteknik’, i: Litteraturens veje
Jørgen Ingemann Knudsen: Minimalisme. Dansksiderne.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Fortællere og (selv)biografier

Fortællere og biografier
Forløbet indfører i (selv)biografien og den fortællerforhold med særligt henblik på forskellen på fiktion og virkelighed. Forløbet skal ses i forlængelse af det tidligere forløb om fortællerforhold og fiktion. Endvidere præsenteres selvbiografi som en form erindring med særlig vægt på den erindrendes/fortællerens forhold til det erindrede/fortællingen. Forløbet inkluderer adskillige typer af selvbiografisk materiale heriblandt digte.
Begreber: fiktion, virkelighed, fiktiv/virkelig selvbiografi, fiktiv/virkelig biografi, viden og troværdighed
Eleverne skriver en reflekterende artikel om litteratur og erindring

Materialer
Jørgen Leth: Forord + Bo Hamburger (fra Den gule trøje i de høje bjerge)
Rifbjerg: Samosvej
Blixen: Uddrag af Den afrikanske farm
Sydney Pollack: Uddrag af Out of Africa
Andersen Nexø: Uddrag af Erindringer
Yahya Hassan: Uddrag af YAHYA HASSAN
Per Højholt: Jeg har ingen barndom
Luciejlass: I found my journal … (video)
Kate Brock: A very Regular, Boring Day (video)

Selvportrætter:
Dürer: Selvportræt (som Kristus)

Sekundær:
Dorrit Cohn: Fiktion som ikke-referentiel fortælling
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Galleribesøg 16-11-2025
Evaluering 23-11-2025
Litteratur og erindring - reflekterende artikel 15-12-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Kognitive metaforer

Forløbet indfører i den kognitive metaforteori fra Lakoff og Johnson. Denne teori sammenlignes løbende med den ”klassiske” metaforteori fra det tidlige forløb om billedsprog. Eleverne finder og analyserer metaforer i selvvalgte, i reglen ikke-skønlitterære tekster, men ikke kun. De overvejer, om der i en given tekst findes en eller to grundlæggende metaforer, der giver form til hele teksten.

Begreber: kognitive metaforer, kilde/mål, metaforens grundlag i menneskets kropslige erfaringer, beholdermetafor, ontologisk metafor, orienteringsmetafor, entitetsmetafor, substansmetafor.

Materialer:
Lakoff & Johnson: Hverdagens metaforer, kapitel 1-7.
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål
H. P. Clausen: Uddrag af "Hvad er historie?"
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dorrit Cohn 09-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Beckett og medialisering

Becketts "Glade dage" læses som værk og ses opført på Folketeatret. Vi læser to noveller og taler om medialisering fra tekst til drama og vice  versa. det sidste i forlængelse af forløbet om minimalisme og medialisering fra 2g.

Begreber: det absurde, stream of consiousness, fortællesituation (plausibel og implausibel), medialisering (tekst - drama), epik, dramatik.

Materialer:
Beckett: Glade dage (iscenesat v. Lene Skytt)
Beckett: Uddrag af Glade dage (v Palle Skibelund, tv-teater)
Beckett. Uddrag af Glade dage (manuskript)
Beckett: Tekster for intet I og Tekster for intet II.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Anden terminsprøve 04-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Salmer - genre og litteraturhistorie

Forløbet indfører i salmen som litterær genre samt på dens historie og træner yderligere lyrikanalyse: temaer, billedsprog, strofer/vers, skandering med mere. Forløbet er parallelt med et lignende forløb i religion.

Grundtvig: Hil dig, frelser og forsoner + Tag det sorte kors fra graven
Brorson: Mit hjerte altid vanker
Kingo: Far Verden, far vel
Biblen: salme 51 og 100
Arvid Asmussen: Katedral

Malerier:
David Bailly: Vanitas (1651)
Carlo Saraceni: Den bodfærdige Magdalene (1617)

Lex.dk: barokken + salme + pietisme + vanitas
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Huller, rester, repetition

Forløbet gennemgår i kort form

- eksistentialismen i dansk litteratur som repræsenteret af Martin A. Hansen og Peter Seeberg. Det fokuserer på teksternes komposition og forestillingen om ”det absurde”. Det sidste i forlængelse af forløbet om Beckett;

- udvalgte dele af middelalderens litteratur – saga og legende samt repetition af salme og folkeeventyr.

Forløbet repeterer derudover emner og metoder og lukker et par huller.

Eksistentialisme:
Martin A. Hansen: Agerhønen
Peter Seeberg: Helten

Middelalder:
NN: De små blomster/Fioretti, kapitel 21 og 22
NN: Ravnkels saga, kapitel 6-7
NN: Elverskud/Hr. Oluf han ride …
NN: Salve regina (læst tidligere)
NN: Askepot (læst tidligere)

Andet:

Julia Butschkow: Kød, kartofler, noget grønt
GT: Syndfloden, 1 Mos 6,10-17
Sofie Hermansen Eriksdatter: Fuglene kan ikke lande, hvermandag.dk
Billeder:
Jørgen Sonne: Landlig scene (set tidligere)
Michael Ancher: To fiskere ved en båd
Bruegel: Noa leder dyrene mod arken
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Anden miniopgave 14-04-2026
Sidste terminsprøve 27-04-2026
3b DA skr. prøve#2 27-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer