Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Hovedstadens Kristne Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023b HI (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1864 - hvor går Danmarks grænse? (eksamensforløb)
Titel 2 Romerriget (eksamensforløb)
Titel 3 DHO - det moderne gennembrud og slut 1800-tallet
Titel 4 Korstog og kulturmøder
Titel 5 Den kolde krig (eksamensforløb)
Titel 6 Slavenarrativer (eksamensforløb)
Titel 7 Danmark under besættelsen
Titel 8 Revolutioner (eksamensforløb)
Titel 9 Nazisme og holocaust (eksamensforløb)
Titel 10 Vikingetiden (eksamensforløb)
Titel 11 Samfundsforandringer i Danmark 1950-60'erne

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1864 - hvor går Danmarks grænse? (eksamensforløb)

Krigen i 1864 markerer et afgørende vendepunkt i Danmarks historie. Det var en konflikt, hvor Danmarks nationale identitet og politiske udvikling blev sat på prøve, og hvor resultatet var en dramatisk ændring af landets geografi og selvforståelse. Denne krig var ikke blot et slag mellem hære, men også et spejl af tidens store strømninger: nationalisme, demokratisering og en stadig mere kompleks verdensorden.

I dette forløb dykker vi ned i baggrunden for krigen, dens dramatiske forløb og den afslutning, hvor Danmark mistede Slesvig og Holsten. Eleverne undersøger, hvordan nationalistiske idealer og demokratiske processer bidrog til krigens udbrud, og de udforsker krigen gennem både soldatervidnesbyrd og tidens malerier. Med disse kilder stiller vi skarpt på den enkelte soldats oplevelse af krigens rædsler og på, hvordan kunst og skriftlige beretninger kan forme vores forståelse af fortiden. Vi har også et lille fokus på krigsteknologi som en afgørende forklarende faktor ift. hvorfor Danmark tabte krigen.

Forløbet giver desuden en introduktion til kildekritiske metoder, hvor vi analyserer både skriftlige kilder og visuelle fremstillinger. Eleverne lærer at vurdere, hvordan forskellige kildetyper kan anvendes til at forstå en historisk begivenhed, og hvordan kilder kan være præget af deres tid og afsenderens perspektiv.

I sidste ende er målet, at eleverne ikke blot opnår indsigt i en central periode af Danmarks historie, men også udvikler deres evne til at analysere og forholde sig kritisk til historiske kilder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Intro til historisk metode (kildekritik)

Baggrundstekst og teori:
Battle of Dybbøl: https://www.youtube.com/watch?v=bQVn6LD2yd8
Den europæiske koncert, Europas historie 1814-1914, Bismarcks krige 1864-1970: https://deneuropaeiskekoncert.systime.dk/?id=138
Danmarks Nationalleksikon, MYTE: Var 1864-krigen en meget blodig krig?, https://danmarkshistorien.lex.dk/MYTE_Var_1864-krigen_en_meget_blodig_krig%3F
Danmarks Nationalleksikon, Krigen i 1864 (2. Slesvigske krig), https://danmarkshistorien.lex.dk/Krigen_i_1864_(2._Slesvigske_Krig)
Den lille hjælper til historie, 2. materialer og metoder, Kilde - kildetyper, skriftlige, ikke-skriftlige, https://denlillehjælpertilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=178
Den lille hjælper til historie, 3. Værktøjskasser, Værktøjskasse til billeder, https://denlillehjælpertilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=165
Danmark i 1800-tallet, Metode, Kildekritisk analyse, https://danmarkiattenhundredetallet.systime.dk/?id=165
Fra fortid til historie, 1. Hvad bruger vi fortid til? Kollektiv erindring: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142
Historien om Danmark, Grundloven, folket, magten (de første 32 minutter)


Kilder:
Soldatervidnesbyrd. Ligger også på modulerne.
Menig L. Peter Rasmussen ved 4. regiment, (Ukendt årstal), Første gang i ilden.
Korporal Vilhelm Hansen (1913), Om livet i skanserne - uddrag fra "fra Ufredens dage".
Niels Christian Knippel (22. februar 1864), Brev - tilbagetoget fra Dannevirke.
Telegram fra overgeneral Gerlach til krigsministeriet (17. april 1864)

1864 fortalt i malerier https://dnm.dk/opslag/1864-fortalt-i-malerier/.
Bache, O. (1887), Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø.
Bache, O. (1888) Christian IX i Skanse 2: https://graenseforeningen.dk/kildesamling/otto-bache-christian-ixs-besoeg-i-dybboel-skanse-natten-mellem-den-22-og-23-marts-1864
Henningsen, F. (1901) "En Helt fra 1864".
Henningsen, E. (1914): "Kaptajn Hertel ved Mysunde".
Rosenstand, V. (1894): "8. Brigades modangreb ved Dybbøl 18. april 1864"
Simesen, V. (1897): Titel ukendt, https://dnm.dk/opslag/1864-fortalt-i-malerier/

Orla Lehmann, "Danmark til Ejderen" tale 1842 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/orla-lehmanns-tale-danmark-til-ejderen-28-maj-1842


1. modul:
- Intro til historiefaget
- Tidslinje-opgave

2. modul - nationalisme som begreb og intro til den historiske kontekst omkring 1864
- Mindmap på tavlen om 1864-forforståelse.
- Eleverne arbejder med at definere "nationalisme".
- Se de 30 første minutter af Historien om Danmark: Grundloven, folken og magten. (Forståelse af krigens kontekst) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
- Arbejd med et udvalgt spørgsmål i grupper.

3. modul - Optakten til krigen, herunder forskellige parters interesser og holdninger.
- Opsamling på gruppearbejde
- Læs uddrag af "Danmark til Ejderen" Orla Lehmann
- Tidslinje-opgave om optakten til krigen.

4. modul - Intro til kildekritik og soldateroplevelser i krigen 1864
- Læreroplæg - introduktion til kildekritik
- Matrixgrupper om soldateroplevelser

5. modul - soldateroplevelser i 1864 fortsat + forløbet af krigen
- Opsamling på matrixgruppe-arbejde
- Battle of Dybbøl-dokumentar

6. modul - Krigens forløb
- Quiz og byt om vigtige begreber hidtil
- Battle of Dybbøl
- Grunde til dansk nederlag

7. modul - ekskursion

8. modul - ekskursion

9. modul - malerier som historiske kilder

10. modul - afslutning og præsentation af arbejdet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget (eksamensforløb)

Dette forløb undersøger Romerrigets turbulente overgang fra både kongedømme til republik og fra republik til kejserdømme. Der dykkes ned i Roms grundlæggelsesmyte, og der kobles her til begrebet historiebevidsthed. I forløbet er der især fokus på Republikkens politiske system, sociale klasseforskelle, grundlaget for den romerske hærs militære succeser og underholdningens plads i romersk kultur. I rigets tusinde år nåede den romerske hær at underlægge sig folk og land fra Lilleasien til England. Fjernt fra Rom oplevede befolkningerne streng kontrol fra deres fremmede herrer, men også lange perioder med fred og stabilitet – Pax Romana.

Fra puslespillet af provinser fik Rom finansieret storslået kunst, arkitektur og markeder, der handlede med alverdens ting og mennesker. Men intet varer evigt, og det enorme rige blev efterhånden reduceret, delt og opløst. Romerriget er dog ikke helt væk. Foruden de mange skriftlige kilder kan vejene til den romerske civilisation bl.a. spores i antikkens skulpturer, badehuse, veje, cirkusarenaer, villaer og vægmalerier.

Kernestof fra læreplanen:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Faglige mål fra læreplanen - eleven skal kunne:
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Pensum:
”Res Publica” i kapitel 2 "Republikken og det politiske magtspil" https://historieportalen.systime.dk/?id=159
Historieportalen, Romerriget, Det romerske samfund, Familia. https://historieportalen.systime.dk/?id=168
Historieportalen, Romerriget, Det romerske samfund, Kvinder og børn https://historieportalen.systime.dk/?id=169
Historieportalen, Romerriget, Det romerske samfund, dagligliv i byen og på landet.
https://historieportalen.systime.dk/?id=170
Historieportalen, Romerriget, Det romerske samfund, slaver https://historieportalen.systime.dk/?id=171
Historieportalen, Romerriget, Det romerske samfund, slaveoprør https://historieportalen.systime.dk/?id=172
Historieportalen, Romerriget, Rom erobrer Italien og middelhavsområdet, Latinerforbund og Latinerkrig https://historieportalen.systime.dk/?id=175
Historieportalen, Romerriget, Rom erobrer Italien og middelhavsområdet, Marius Hærreform https://historieportalen.systime.dk/?id=178
Historieportalen, Romerriget, Rom erobrer Italien og middelhavsområdet, Den Romerske hær https://historieportalen.systime.dk/?id=179
Historieportalen, Romerriget, Republikkens fald, 100 års borgerkrig, https://historieportalen.systime.dk/?id=181
Historieportalen, Romerriget, Republikkens fald, Forbundsfællekrigen, https://historieportalen.systime.dk/?id=183
Historieportalen, Romerriget, Republikkens fald, Pompejus, Crassus og Cæsar, https://historieportalen.systime.dk/?id=185
Historieportalen, Romerriget, Republikkens fald, Cæsars diktatur, https://historieportalen.systime.dk/?id=187
Historieportalen, Romerriget, Republikkens fald, Octavian og arven efter Cæsar, https://historieportalen.systime.dk/?id=188
Historieportalen, Romerriget, Republikkens fald, Octavian opnår herredømme, https://historieportalen.systime.dk/?id=190
Historieportalen, Romerriget, Det romerske kejserdømme, Politiske og social struktur under kejserdømmet. https://historieportalen.systime.dk/?id=211
Historieportalen, Romerriget, Det romerske kejserdømme, De første kejsere – den julisk-claudiske slægt https://historieportalen.systime.dk/?id=201
Historieportalen, Romerriget, Den romerske kultur, Underholdning, https://historieportalen.systime.dk/?id=224


Kilder:
Quintus Tullius Cicero: Vejledning i valgkamp, Marcus Tullius Cicero, 64 f.v.t (uddrag) https://historieportalen.systime.dk/?id=152#c711
Sueton: Kejserbiografier - Divus Au https://historieportalen.systime.dk/?id=152#c741 https://historieportalen.systime.dk/?id=152#c741
Livius: Senatet træffer forberedelser til krigen mod Makedonien https://historieportalen.systime.dk/?id=152#c726
Varro og Columella: Om slaven i det romerske landbrug https://historieportalen.systime.dk/?id=152#c717



Supplerende stof:
Gladiator, 2000, instruktør Ridley Scott.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - det moderne gennembrud og slut 1800-tallet

DHO'en retter i år fokus på Det Moderne Gennembrud - en litterær periode i slutningen af 1800-tallet.

I historiefaget zoomer vi ind følgende samfundsudviklinger i slutningen af 1800-tallet:
- Urbanisering
- Industrialisering og teknologisk udvikling
- Andelsbevægelsernes og fagforeningernes opståen og deres indflydelse på Danmarks demokrati, økonomi og generelle udvikling.
- Verdensopfattelse (naturalisme)

Derudover er der også sat tid af til formalia og info om opgaveskrivning generelt.

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi fokuseret på slut 1800-tallets Danmark. Vi har været inde på forskellige emner: industrialisering, urbanisering, andelsbevægelsen og højskolebevægelsen, politiske partier og parlimentarisme, kvindesag og sædelighedsfejden, fagbevægelsen, Grundtvig og Grundtvigianismen og fattigdom i slut 1800-tallet. Derudover, har vi også haft fokus på Verdensopfattelse (naturalisme). Vi har arbejdet med tendenser, repræsentative kilder, normative kilder, deskriptive kilder og troværdighed og på den måde har vi fået fokuseret vores kildekritiske begrebsevne mere når man møder en kilde. Derudover, har vi også arbejdet med et funktionelle kildebegreb.


Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materiale:
Danmark i 1800-tallet, 10. De politiske partier og forfatningskampen, https://danmarkiattenhundredetallet.systime.dk/?id=142&L=10
Danmark i Europa, Kapitel 6: Hvor går grænsen? 1849-1914, Kamp for parlamentarisme, https://danmarkieuropa.systime.dk/?id=227
Danmarkshistorien.dk: FRA ENEVÆLDIG HELSTAT TIL NATIONALSTAT, 1814-1914, Modernisering, internationalisering og urbanisering, https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering
En europæisk verdenshistorie, 9. Den gamle verden forsvinder 1750-1914, Karl Marx og socialismen: https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=235
Historieportalen, Danmark i støbeskeen - kampen om 1800-tallet, 6. Andelsbevægelse og industrialisering, https://historieportalen.systime.dk/?id=1354
Historieportalen, Danmark i støbeskeen - kampen om 1800-tallet, 7. 7. Forfatningskampen og de politiske partier, https://historieportalen.systime.dk/?id=1362
Grundbog til Danmarksshistorien, Industrialisering og demokrati, 1866-1914, Industrialisering og arbejderbevægelse: https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=161
Næringsfrihedsloven, 29. december 1857 (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/naeringsfrihedsloven-1857)
Urbanisering og byudvikling i Danmark (https://www.youtube.com/watch?v=mW7vbo49Ncc)
Artikel i Sorø Amtstidende om andelsmejeriet "Godthåb", 22. nov. 1886 (https://danmark.systime.dk/?id=508#c980)
Andels- og højskolebevægelsen (https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=212)

Kilder:
Arbejderbevægelsen – Indkaldelse til folkemøde (1872), https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=322
Berg, C. (1885): Vi har krig her i landet, https://historieportalen.systime.dk/?id=1388#c3963
Christensen om børnearbejde: https://historieportalen.systime.dk/?id=1388#c3959
Christensen om fattigdom: (https://historieportalen.systime.dk/?id=1388#c3967)
Christensen, M. (1915): 1. maj-tale: https://www.dansketaler.dk/tale/marie-christensens-1-maj-tale
Elna Munch argumenterer for kvindelig valgret i 1913: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-elna-munch-argumenterer-for-kvindelig-valgret-i-1913
Hansen I, (1999): Grundlovstale: https://www.dansketaler.dk/tale/ivar-hansens-grundlovstale-1999
Kilde 49. Andelskontrakt: https://voresdanmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=212#c554
Potier, E. Internationale 1871: https://danmark.systime.dk/?id=553#c1111
Skoletjenesten Arbejdermusset, Slaget på fælleden, (Ligger som fil på modulet 1/5)
Thiess, A (1894) Blæksprutten: Farvel til de blå gendarmer, https://danmarkshistorien.lex.dk/%22Farvel_til_de_blå_gendarmer%22_satiretegning_i_Blæksprutten,_1894
Vestergaard, M, (2019), JP:  Disse Bønder reddede dansk økonomi - eller gjorde de?

7 kilder om Horsens:
En kvinde fortæller i 1927: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=328&L=10#c541
Læserbrev i Socialisten (28/10 1871): https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=329&L=10#c542
Horsens avis bringer et svar (2/11 1871): https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=330&L=10#c543
Vejle Amts Folkeblad kommenterer (4/11 1871), https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=331&L=10#c544
Socialisten svarer sine modstandere (18/11 1871) https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=332&L=10#c545
Vejle Amts Folkeblad følger sagen op (29/12 1871) https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=333&L=10#c546
Pastor Fabricius beskriver Horsens i 1879: https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=327

Supplerende stof:
1800-tallet på vrangen (Afsnit 7+8, https://www.dr.dk/studie/historie/1800-tallet-pa-vrangen)

HM har under JL's barsel undervist i følgende:
Forfatningskampen og de politiske partier, herunder: Partiernes fødsel (https://historieportalen.systime.dk/?id=1362)
Socialismen kommer til Danmark
Forfatningskamp og Københavns befæstning
En provisorisk finanslov i 1877
På kanten af et diktatur
Bønder i Kongens råd – Systemskiftet i 1901
En ny bevægelse presser på

De politiske partier og forfatningskampen, herunder:
Partierne
Venstres kamp for parlamentarisme
Forfatningskamp
Provisorietiden
Systemskiftet i 1901
(https://danmarkiattenhundredetallet.systime.dk/?id=142&L=10)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Korstog og kulturmøder


En junidag i 1099 stormede hundredvis af vesteuropæiske krigere ind gennem portene til den hellige by, Jerusalem. Byen var, og er, ikonet på de religiøse kampagner til Mellemøsten, som man i dag kalder korstogene. Men hvem var korsfarerne egentlig? Hvad drev dem så langt væk hjemmefra? Hvordan forstod og forklarede de og deres modstandere den kontinuerlige og (tilsyneladende) uløselige strid om Det Hellige Land?

I dette forløb bliver der lagt op til debat om netop disse punkter og samtidig belyses korstogenes historiske arv i moderne tid.

Den 1000 år gamle konflikt er nemlig i dag stadigvæk et åbent sår: Dengang, som nu trivedes mistænkeliggørelsen af 'de andre', godt hjulpet på vej af en splittet opfattelse af korstogenes kulturelle, politiske, og især følelsesmæssige betydning.

I dette forløb dykker vi således ned i mødet mellem den muslimske og kristne verden, som den kom til udtryk i korstogene. Vi undersøger fjendebilleder og beskrivelser den fremmede i samtidige kilder. Vi har et generelt blik på emnet "Kulturmøder", som flugter med en studietur til Istanbul, og kigger altså samtidig på hvordan mødet mellem den kristne og muslimske verden foregik på korstogenes tid og i nyere tid. Grundet studieturen har vi også zoomet særligt ind på, hvordan Istanbul har været et centrum for kulturmøder.

Kernebegreber:
- Kulturmøder (forskellige typer)
- Fjendebilleder
- Retfærdig krig (Thomas Aquinas og Agustin)
- Samfundsorganisering (feudalsamfund)
- Kirkens magt og troens plads i samfundet
- Orientalisme og occidentalisme
- Jihad
- Korstogsparallelisme og historiebrug
- Clash of civilisation (Samuel Huntingtong)

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ Holocaust og andre folkedrab

Materialer:


Baggrundstekst:
Al Jazeera English (2017), Edward Said - Framed: The Politics of Stereotypes in News https://www.youtube.com/watch?v=4QYrAqrpshw
Crash Course (2012) The Crusades - Pilgrimage or Holy War?: Crash Course World History #15, https://www.youtube.com/watch?v=X0zudTQelzI
DEN LILLE HJÆLPER TIL HISTORIE, 4. Forandringer og forklaringer, Kulturmøder og fremmedsyn, https://denlillehjælpertilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150
Feldt, J. (2006), Information: Civilisationernes sammenstød,
Lund, M. (2020), DR: Berømt kirkebygning i Tyrkiet atter moske: ’Hagia Sophia vil være en moske, så længe Tyrkiet er muslimsk’, https://www.dr.dk/nyheder/udland/beroemt-kirkebygning-i-tyrkiet-atter-moske-hagia-sophia-vil-vaere-en-moske-saa-laenge
Historieportalen, Fra korstog til karikaturkrise, 1. Kirken og korstogsbevægelsens kontekst, Den feudale samfundsordning, https://historieportalen.systime.dk/?id=369
Historieportalen, Fra korstog til karikaturkrise, 1. Kirken og korstogsbevægelsens kontekst, Kirkens stilling i tiden op det første korstog, https://historieportalen.systime.dk/?id=370
Historieportalen, Fra korstog til karikaturkrise, 1. Kirken og korstogsbevægelsens kontekst, Optakten til det første korstog – hændelserne i det Byzantinske rige, https://historieportalen.systime.dk/?id=371
Historieportalen, Fra korstog til karikaturkrise, 1. Kirken og korstogsbevægelsens kontekst, Brandtalen i Clermont, https://historieportalen.systime.dk/?id=372
Historieportalen, Fra korstog til karikaturkrise, 2. Korstog og korsfarerstater, Religiøse eller grådige motiver? https://historieportalen.systime.dk/?id=378
Historieportalen, Fra korstog til karikaturkrise, 3. Retfærdig krig og den danske korstogsbevægelse, https://historieportalen.systime.dk/?id=363
Historieportalen ,Fra korstog til karikaturkrise, 4. Korstogsparallelisme, https://historieportalen.systime.dk/?id=364
På sporet af historien, 12. Historiebrug, https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=141
VORES VERDENSHISTORIE, Kapitel 4: Byzans og de muslimske imperier: Det store kulturmøde, Indledning: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149
VORES VERDENSHISTORIE, Kapitel 4: Byzans og de muslimske imperier: Det store kulturmøde, Det Byzantinske Rige https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=151

Kilder:
Aagaard, C. (11/9 2022), Information: Vesten har selv skabt Al Queda, https://www.information.dk/2002/09/vesten-skabt-al-qaeda
Al Jazeera (2011), The 9/11 Decade, Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=fIhTBEUr_80&rco=1
Fulcher af Chatres (1095): Pave Urban II's korstogstale i Clermont, https://historieportalen.systime.dk/?id=366#c6429
Pave Gregor d. 7. (1074): Åbent brev til vesteuropæiske fyrster: https://historieportalen.systime.dk/?id=366#c6422
Usamah Ibn Munqidh (ca. 1175), Uddrag af Book of Contemplation, (Sider ligger på modulerne)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,50 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den kolde krig (eksamensforløb)

Den Kolde Krig var en konflikt, der formede det 20. århundrede og skabte en verdensorden præget af rivalisering mellem to ideologiske blokke: Øst og Vest. Kapitalisme og kommunisme stod stejlt over for hinanden, og spændingerne blev mærkbare i alt fra våbenkapløb til kultur og propaganda. Denne ideologiske kamp bragte verden tættere på atomkrig, men blev også en drivkraft bag forsøg på fred og nedrustning.

I dette forløb dykker vi ned i Den Kolde Krigs mange facetter. Eleverne udforsker, hvordan de ideologiske forskelle mellem Øst og Vest skabte grundlaget for konflikten, og hvordan tidligere allierede blev til fjender efter Anden Verdenskrig. Vi undersøger centrale begivenheder som oprustningen og den gensidige afskrækkelse (MAD), konfliktzoner (særligt Berlin), Cubakrisen som et højdepunkt i krisen, og Danmarks rolle som NATO-medlem. Samtidig ser vi på propagandaens rolle i at forme frygt og opfattelser på begge sider, samt hvordan nedrustning blev en mulighed i konfliktens afslutning.

En vigtig del af forløbet er forståelsen af Den Kolde Krig gennem to analytiske briller: aktør- og strukturperspektivet. Eleverne lærer at forklare konflikten både med fokus på de centrale aktører – ledere, nationer og organisationer – og de underliggende strukturer som ideologi, teknologi og magtbalancer.

Gennem arbejdet med kilder, herunder taler, filmklip og plakater, lærer eleverne at analysere og vurdere historiske fremstillinger kritisk. Målet er, at eleverne ikke blot får en dybere forståelse af en af det 20. århundredes mest betydningsfulde konflikter, men også udvikler evnen til at tænke historisk og anvende forskellige forklaringsmodeller på komplekse problemstillinger.

Materiale:
Danmarks Nationalleksikon, Mccarthyisme, https://lex.dk/mccarthyisme
Den kolde krig, 1. Den kolde krig - kamp uden krudt og kugler, Ideologiernes rolle, https://koldkrig.systime.dk/?id=1969
Den kolde krig, 1. Den kolde krig - kamp uden krudt og kugler, Karl Marx og kommunismen https://koldkrig.systime.dk/?id=1972
Den kolde krig, 1. Den kolde krig - kamp uden krudt og kugler, Liberalismen, https://koldkrig.systime.dk/?id=1974
Den kolde krig, 2. Optakten til den kolde krig, https://koldkrig.systime.dk/?id=251
Den kolde krig, 2. Optakten til den kolde krig, Atombomben, https://koldkrig.systime.dk/?id=262
Den kolde krig, 2. Optakten til den kolde krig, Tyskland. Krigsskadeerstatninger, https://koldkrig.systime.dk/?id=261
Den kolde krig, 2. Optakten til den kolde krig, Sovjetisk sikkerhedszone i Østeuropa, https://koldkrig.systime.dk/?id=260
Den kolde krig, 2. Optakten til den kolde krig, Sovjetisk strategi i de østeuropæiske lande, https://koldkrig.systime.dk/?id=259
Den kolde krig, 2. Optakten til den kolde krig, Bekymring i Vesten, https://koldkrig.systime.dk/?id=258
Den kolde krig, 2. Optakten til den kolde krig, Verden deles i to: Truman-doktrinen, https://koldkrig.systime.dk/?id=257
Den kolde krig, 2. Optakten til den kolde krig, Marshallplanen, https://koldkrig.systime.dk/?id=256
Den kolde krig, 2. Optakten til den kolde krig, Nye oplysninger: Agenter advarede mod Marshallplanen, https://koldkrig.systime.dk/?id=255
Den kolde krig, 2. Optakten til den kolde krig, Sovjetunionen besætter Bornholm, https://koldkrig.systime.dk/?id=254
Den kolde krig, 3. Fronterne fryser fast, Berlinblokaden, https://koldkrig.systime.dk/?id=249
Den kolde krig, 3. Fronterne fryser fast, Tysklands deling, https://koldkrig.systime.dk/?id=248
Den kolde krig, 3. Fronterne fryser fast, Atomvåben, https://koldkrig.systime.dk/?id=247
Den kolde krig, 3. Fronterne fryser fast, Koreakrigen. Maos sejr i Kina, https://koldkrig.systime.dk/?id=246
Den Kolde Krigs Verden, 3. Cubakrisen – på randen af atomkrig, https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=143
Den Kolde Krigs Verden, 3. Cubakrisen – på randen af atomkrig, 3.1 Forløbet, https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=162
Den Kolde Krigs Verden, 3. Cubakrisen – på randen af atomkrig, 3.2 Eftervirkningerne, https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=163
Den Kolde Krigs Verden, 3. Cubakrisen – på randen af atomkrig, 3.3 Danmark og Cubakrisen, https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=164
Den Kolde Krigs Verden, 4. Berlin – brændpunktet i den kolde krig, 4.6 Murens fald, https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=138
Den Kolde Krigs Verden, 5. Kampen om hjerter og sind, https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=144 (hele kapitlet)
Den Kolde Krigs Verden, 7. Hverdagsliv, 7.5 Hverdagen i Danmark 1945-1965, https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=181
Den Kolde Krigs Verden, 8. Den Kolde Krig i dag, 8.1 Hvem havde ansvaret? https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=190
DR: Verdens drabeligste våben. Sådan fungerer atombomben: https://www.dr.dk/viden/webfeature/viden-atombombe
Foldager, J. (19/11 2024), DR: Putin opdaterer atomdoktrin: Kan have en 'ulven kommer'-effekt, https://www.dr.dk/nyheder/udland/putin-opdaterer-atomdoktrin-kan-have-en-ulven-kommer-effekt
Folkedrab.dk, Propaganda under Stalin, https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/kommunisme-propaganda-stalins-terrormaskine/propaganda-under-stalin
Historieportalen, 2. Den gryende kolde krig: fra neutralitetspolitik til alliancedeltagelse (1945-1949) (hele kapitlet) https://historieportalen.systime.dk/?id=1753
På sporet af historien, 1. Aktør og struktur, https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=130
Simple History (2017) The Cuban Missile Crisis (1962), https://www.youtube.com/watch?v=XbKCyQn5oTc


Kilder:
- Ambassadør Novikovs analyse af USA's udenrigspolitik (27/9 1946): https://koldkrig.systime.dk/?id=1875#c418
- Brev fra Roosevelt til Stalin om Polen (16/2 1945) https://koldkrig.systime.dk/?id=1870#c220
- Briskin, V. (1968), Imperalism is War, ligger som fil på modulet 15/11 2024
- Den Nordatlantiske Traktat: https://www.nato.int/cps/ru/natohq/official_texts_17120.htm?selectedLocale=da
- Den Nordiske Atlantpagt (uddrag) - artikel 1 og 5
- Erklæringen om det Befriede Europa (Yalta) (feb. 1945): https://koldkrig.systime.dk/?id=1872#c412
- Hans Hedtoft om Atlantpagten (23/31949): https://historieportalen.systime.dk/?id=1806#c5155
- Harry Trumans tale til kongressen (12(3 1947) - ligger som fil på modulet 15/11 2024
- Kilde 3.1: Ted Sorensen om krisebeslutningen i Det Hvide Hus (1963), https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=165#c449
- Kilde 3.2: Kort over de russiske missilers rækkevide fra Cuba, https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=165#c453
- Kilde 3.3: Khrusjtjovs erklæring om krisen (1962), https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=165#c457
- Kilde 3.4: Kennedys erklæring om krisen (1962), https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=165#c461
- Kilde 8a: Uddrag fra hhv. vesttysk og østtysk historiebog (1971) https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=190#c670
- Roosevelts svar til Churchill angående Rumænien (11/3 1945): https://koldkrig.systime.dk/?id=1874#c416
- Sovjetisk erklæring, Ministerpræsident Khrusjtjov til Kennedy (28/10 1962) https://verdenshistorietilhhx.systime.dk/?id=216#c754
- Statsministeriet, (1962), Hvis krigen kommer, (Pjece), Ligger som fil på modulet 29/11
- Telegram fra Churchill til Roosevelt om Rumænien (8/3 1945): https://koldkrig.systime.dk/?id=1873#c414
- TheLBJLibrary: Daisy Ad (LBJ 1964 Presidential campaign commercial), https://www.youtube.com/watch?v=2cwqHB6QeUw
- To breve fra Khrusjtjov til Kennedy (1962) https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=162#c672
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Slavenarrativer (eksamensforløb)

Med udgangspunkt i slavenarrativer, der er tidligere slavers nedskrevne erindringer, vil dette forløb introducere eleverne til en flerperspektivisk tilgang til fortiden, altså: ”Fortællinger om fortiden”. Disse fortællinger er forskellige slavenarrativer af afrikanske slaver, men også samtidige abolitionist-tekster og politiske taler, som repræsenterer kolonimagterne. De sidste moduler lægger op til en flerperspektivisk diskussion af nutidens kamp om historien i form af den offentlige debat – i Afrika og i Danmark – om monumenter med tilknytning til slaveriets historie. Forløbet tager altså udgangspunkt i afrikanske slavenarrativer og lever dermed op til kernestofkravet om, at ”mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.”

Nøglebegreber: Mikrohistorie, postkolonial historieskrivning, narrativer, vidnesbyrdlitteratur, errindringshistorie, errindringssteder, virkningshistorie, eurocentrisme, etnocentrisme, historiebrug.

Didaktisk er der tale om et konstruktivistisk-inspireret forløb, som bl.a. har fokus på følgende faglige mål:

”reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
”anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie”

Af kernestof berøres bl.a. desuden:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materiale:
1. Guldlandet: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=125
1.1 Afrika: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=126
1.2 Guldlandet - El Dorado: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=128
1.3 Guldkysten og søfarerne: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=131
1.4 Den lange Middelalder: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=134
Dokumentar om Ashanti-riget: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=031402111830
Mikrohistorie: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=154#c528
På sporet af historien, 7. Erindringshistorie: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=135
På sporet af historien, 25. Postkolonial historie: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=154#c792
TED-Ed:The Atlantic slave trade (2014) What too few textbooks told you - Anthony Hazard https://www.youtube.com/watch?v=3NXC4Q_4JVg&t=19s
Uddrag fra bogen At skrive Holocaust – en introduktion til vidnesbyrdlitteraturen af Morten Lassen, Museum Tusculanums Forlag 2011.
Undskyld, Kapitel 4: Erindringer – om dansk-grønlandske erindringssteder,  4.6: Hans Egede og missionen i Grønland som kampplads for erindring https://undskyld.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=185 (skema til analyse af erindringssteder)



Kilder:
Brev fra Manikongo: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=202#c270
Christensen om fattigdom: https://historieportalen.systime.dk/?id=1388#c3967 (Eksempel på en beretning, der kunne bruges mikrohistorisk)
CNN (2009), Obama speaks about slavery: https://www.youtube.com/watch?v=TfSEu8EU4-w
DR: Slave af Danmark, 2025 https://www.dr.dk/drtv/se/slave-af-danmark_-vold-i-paradis_507285
Equiano, O.: (1789) ‘The Interesting Narrative of the Life of Olaudah Equiano, Or Gustavus Vassa, The African’, https://emu.dk/sites/default/files/2021-09/Olaudah%20Equiano%20narrativ_1.pdf
Gardelins slavereglement af 5. september 1733: https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-27/
Interview med Momodou Camara, 2021: https://emu.dk/sites/default/files/2021-04/stx_historie_Interview%20med%20Momodou.pdf
Kendrick Lamar - King Kunta, 2015 https://www.youtube.com/watch?v=hRK7PVJFbS8
Kunstunderviser smed buste i vandet: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kunstunderviser-smed-buste-af-konge-i-vandet-paa-tide-danmark-forholder-sig-kritisk
Løkke, L. (2017): We cannot undo the Past: https://danmarkshistorien.lex.dk/Statsminister_Lars_Løkke_Rasmussens_tale_ved_Transfer_Day_på_St._Croix,_31._marts_2017
Malikongens hof: https://afrikashistorie.systime.dk/?id=204#c275
Uddrag af: Frederick Douglass, En amerikansk slaves beretning, 2015.
Ukawsaw, James Albert. (1772): A Narrative of the Most Remarkable Particulars, https://emu.dk/sites/default/files/2021-10/James%20Ukawsaw%20narrative.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,50 moduler
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark under besættelsen

De fem år under tysk besættelse ændrede ikke meget på de grundlæggende økonomiske og politiske forhold i det danske samfund. Men perioden er alligevel den mest dramatiske i Danmarks historie. Danmarks overlevelse som stat og nation stod på spil.

Store begreber som demokrati og diktatur, ret og magt, etik og amoral, loyalitet og forræderi stødte voldsomt sammen. Derfor er der også knyttet stærke følelser, værdier og normer til besættelsestidens historie, og derfor er det spændende at beskæftige sig med periodens historie – og diskutere den.

I dette forløb har vi arbejdet med Danmarks rolle under besættelsen og med, hvordan perioden er blevet husket og brugt i eftertiden. Vi har undersøgt, hvordan både politikere og almindelige borgere stod over for svære valg: Skulle man samarbejde med tyskerne eller gøre modstand? Skulle man opruste og imødegå en mulig tysk invasion, eller ville man blot puste til ilden? Ville man selv have turdet hjælpe de danske jøder? Og hvordan skal vi i dag forholde os til dem, der samarbejdede eller tjente på besættelsen?

Undervejs har vi haft fokus på, hvordan mennesket både præges af historien og selv er med til at forme den. Vi har bl.a. besøgt Mindelunden og talt om stedets betydning som erindringssted i forbindelse med 80-årsjubilæet for befrielsen. Derudover har vi arbejdet med begrebet historiebrug, ved at undersøge hvordan besættelsestiden bruges politisk og i den offentlige debat.

Forløbet begyndte med et blik på mellemkrigstiden og de ideologiske strømninger, der prægede Europa. Vi har set på, hvorfor netop Danmark – i modsætning til mange andre lande – bevarede sit demokrati og hvilken betydning det fik for landets håndtering af besættelsen.

Pensum:
Historiefaglig arbejdsbog, 1.2.1. Historieskabt og historieskabende, https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=168
Historieportalen, Danmark, 1. Mellemkrigstiden i Danmark og Europa, Tyskland og Europa 1919-1933, https://historieportalen.systime.dk/?id=1569
Historieportalen, Danmark, 1. Mellemkrigstiden i Danmark og Europa, Mørke skyer over Europa, https://historieportalen.systime.dk/?id=1570
Historieportalen, Danmark, 1. Mellemkrigstiden i Danmark og Europa, Dansk udenrigspolitik og indenrigspolitik i 1930'erne, https://historieportalen.systime.dk/?id=1571
Historieportalen, 2. Krig i Europa og Danmarks besættelse (hele kapitlet), https://historieportalen.systime.dk/?id=1573
Historieportalen, 3. Samarbejdspolitikken (hele kapitlet), https://historieportalen.systime.dk/?id=1580
Historieportalen, 5. Hverdagen under tysk besættelse (hele kapitlet), https://historieportalen.systime.dk/?id=1591
Historieportalen, 7. Samarbejdspolitikkens sammenbrud (hele kapitlet), https://historieportalen.systime.dk/?id=1603
Historieportalen, 8. Jødeaktion og modstandskamp efter august 1943, Jødeaktionen efteråret 1943, https://historieportalen.systime.dk/?id=1609
Historieportalen, 8. Jødeaktion og modstandskamp efter august 1943, Frihedsrådet dannes, https://historieportalen.systime.dk/?id=1610
Historieportalen, 9. Medløbere og landsforrædere, https://historieportalen.systime.dk/?id=1614
Krautwald, Charlie, Danmarks Nationalleksikon (Lex), Kanslergadeforliget, https://lex.dk/Kanslergadeforliget
Uldal, Rosa, Dødsdømte efter Anden Verdenskrig fik forskellige straffe: Håndterede jura på en måde, ’som ikke burde finde sted’. (3. maj 2025)https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/landsforraedere-fik-vidt-forskellige-straffe-retsopgoer-kan-rumme-vigtig
På sporet af historien, 19. kontrafaktisk historie, https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=148

Dokumentar: DR (2012), Erik Scavenius, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=Erik%20Scavenius&orderby=title&SearchID=2b5eae0e-b4c6-4054-8c13-5330015577b7&index=3



Kilder:
Birkebæk, Harriet, Tiden i Gilleleje, (2012) https://folkedrab.dk/files/media/documents/temaer/danmark_og_holocaust/flugten/tiden_i_gilleleje.pdf
Det tyske memorandum til den danske og norske regering 9. april 1940.,
https://danmarkshistorien.lex.dk/Tysk_memorandum_til_den_danske_og_den_norske_regering,_9._april_1940
Frederiksen, Mette (4. maj 2025), Tale i anledning af 80-året for befrielsen, https://www.dr.dk/nyheder/indland/mette-frederiksen-til-modstandsfolk-danmarks-plads-i-den-frie-verden-er-jeres
De danske biskoppers hyrdebrev af 29. september 1943: "Den danske kirkes stilling til jødespørgsmålet", https://danmarkshistorien.lex.dk/De_danske_biskoppers_hyrdebrev_af_29._september_1943_%22Den_danske_kirkes_stilling_til_jødespørgsmålet%22
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,50 moduler
Dækker over: 9,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Revolutioner (eksamensforløb)

Historiens møllehjul har malet jævnt i det meste af menneskets historie. Men indimellem opstår situationer, hvor den langsomme udvikling afløses af pludselige, markante forandringer. Revolutioner baner i disse øjeblikke vejen for nye samfundsformer og nye magtbalancer. I dette forløb undersøger vi, hvad der kendetegner en revolution, og hvordan forskellige revolutioner har forløbet – både med hensyn til årsager, begivenheder og konsekvenser.

Revolutionen har siden oplysningstiden været et ideal og et værktøj for de bevægelser, der har ønsket at forandre samfundet grundlæggende. Gennem tre centrale nedslag – den franske revolution (1789), den russiske revolution (1917) og indførelsen af den danske grundlov – arbejder vi med både ligheder og forskelle mellem revolutioner i forskellige tider og kontekster. Undervejs diskuterer vi, hvordan idéer, teknologi og politiske aktører har påvirket forløbene og deres efterspil.

Målet med forløbet er, at eleverne opnår en forståelse for revolutionens rolle i verdenshistorien, hvad der kendetegner en revolution og hvordan forskellige teorier begrunder revolutioners opståen.

Nøgleord: Materialisme, Idealisme, Davies' J-kurve, Edward fire faser

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ (politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede)

Materialer:

Crash Course (2020), Russian Revolution and Civil War: Crash Course European History #35, https://www.youtube.com/watch?v=U6KR4cLLVzQ
HistorieLab, (2015), Første Slesvigske Krig, https://www.youtube.com/watch?v=c5ZfF55Ca5A
Historieportalen, Revolutioner: Fra Frankrig til Egypten, 1. Revolutioner: https://historieportalen.systime.dk/?id=1250
Historieportalen, Revolutioner: Fra Frankrig til Egypten, 2. Den franske revolution: https://historieportalen.systime.dk/?id=1258
Historieportalen, Revolutioner: Fra Frankrig til Egypten, 2. Den danske revolution https://historieportalen.systime.dk/?id=1267
Historieportalen, Revolutioner: Fra Frankrig til Egypten, 4. Den russiske revolution: https://historieportalen.systime.dk/?id=1278
Lex (2011) Miniforedrag - Den Franske Revolution og Danmark, https://www.youtube.com/watch?v=9QBdoM5p6yE
NutshellEdu (2013), The French Revolution - in a nutshell, https://www.youtube.com/watch?v=VEZqarUnVpo

Kilder:
Menneskerettighedserklæringen (d. 26. august 1789) : https://historieportalen.systime.dk/?id=1315#c6585
Oktobermanifestet (1905), https://historieportalen.systime.dk/?id=1279
Orla Lehmanns tale ved Casino-mødet, 20. marts 1848, https://danmarkshistorien.lex.dk/Orla_Lehmanns_tale_ved_Casino-mødet,_20._marts_1848
Petition til Frederik 7. fra Borgerrepræsentationen 20. marts 1848, https://danmarkshistorien.lex.dk/Petition_til_Frederik_7._fra_Borgerrepræsentationen_20._marts_1848
Sokolov-Skalya, P. (Årstal ukendt) Stormen på Vinterpaladset, maleri: https://historieportalen.systime.dk/?id=1254
Tuxen, Laurits (1898), Kroningen af Zar Nikolaj II, https://historieportalen.systime.dk/?id=1279
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nazisme og holocaust (eksamensforløb)

Holocaust, udryddelsen af omkring seks millioner jøder under Anden Verdenskrig, står som en af det 20. århundredes mest skelsættende og rystende begivenheder. Midt i et moderne og kulturelt højtudviklet Europa blev millioner af mennesker systematisk forfulgt, deporteret og myrdet af det nazistiske regime – alene fordi de blev anset for at tilhøre en ”mindreværdig” race.
I forløbet undersøger vi, hvordan den nazistiske ideologi gjorde racisme, antisemitisme og vold til legitime redskaber i jagten på et ”rent” samfund. Vi ser på, hvordan denne tankegang kunne føre til et omfattende og organiseret folkedrab – og hvordan umiddelbart almindelige mennesker kunne blive medskyldige i dets gennemførelse.
Et centralt spørgsmål i forløbet er, hvem der bar ansvaret: Var det kun de ledende nazister, eller havde også menige soldater, embedsmænd og civile et medansvar?
Samtidig arbejder vi med de historiske tilgange ideografisk og nomotetisk: Er Holocaust en enestående begivenhed, der kun kan forstås ud fra sin særlige historiske kontekst – eller kan vi gennem nomotetiske perspektiver identificere generelle mønstre i menneskelig adfærd, som gør det muligt, at lignende overgreb kan ske igen?
Forløbet stiller dermed både spørgsmål om det unikke og det almene – om menneskets natur, om lydighed og moral, og om hvordan historien kan hjælpe os til at forstå og måske forebygge fremtidens forbrydelser.

Faglige mål
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Holocaust og andre folkedrab
̶politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige teorier og metoder.
- historiebrug og -formidling
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

Pensum - Grundbogstekst:
Følgende kapitler og underkapitler fra: Bak, Sofie Lene (2023), Nazisme og Holocaust. Et forløb ra Historieportalen, Systime: https://historieportalen.systime.dk/?id=1516
2. Nazisme, racisme og antisemitisme, https://historieportalen.systime.dk/?id=1522
3. Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring, https://historieportalen.systime.dk/?id=1527
5. I ly af krigen: Masseudryddelse, https://historieportalen.systime.dk/?id=1536
6. Gerningsmænd og tilskuere: Besatte og allierede lande, https://historieportalen.systime.dk/?id=1542
8. Ofre og overlevende, https://historieportalen.systime.dk/?id=1553
9. Historiebrug: Fra FN til Hollywood, https://historieportalen.systime.dk/?id=1559

Systime, Vidensmønstre. Basal videnskabsteori i stx, 7. Idiografisk og nomotetisk, https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=133

Kildemateriale:
Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene, (1935), https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4555
En tysk skolepiges syn på jøderne, januar (1935), https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4553
Nielsen, Morten (1945), Skæbne, http://www.1sted.dk/2verdenskrig/dokumentar/skæbne.aspx
Tekst 100: Gersteinrapporten - om et besøg til Belzec, http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/belzec.asp#100
The Warsaw Ghetto: The Stroop Report (1943) https://jewishvirtuallibrary.org/the-stroop-report-may-1943
Uddrag fra Primo Levi: "Hvis dette er et menneske", 1947, https://historieportalen.systime.dk/?id=1566#c4562


Supplerende materiale:
Larsen, Niels Ivar (2021), "Ny historikerstrid om Tysklands fortid: Hvor enestående var Holocaust?" Information.https://www.information.dk/moti/2021/06/ny-historikerstrid-tysklands-fortid-enestaaende-holocaust
Oversimplified (2017), Hitler (part 2) https://www.youtube.com/watch?v=Dd1JUTA7Ijc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vikingetiden (eksamensforløb)

Vikingetiden indtager en central plads i Danmarkshistorien og spiller en væsentlig rolle for forståelsen af dansk identitet og statsdannelse. Samtidig er vikingetiden et historisk begreb, som både arkæologer og historikere diskuterer og problematiserer. Der er nemlig ikke fuld enighed om, hvornår vikingetiden begynder og slutter, eller om det overhovedet er meningsfuldt at tale om vikingetiden som en klart afgrænset periode. Forløbet indledes derfor med et fokus på vikingetiden som en moderne konstruktion, hvor eleverne arbejder med, hvordan forestillinger om vikinger er blevet skabt, dyrket og til tider opfundet i senere perioder – fx i 1800-tallets nationalromantik og i nutidens populærkultur. Her undersøges også udbredte myter om vikingerne og forskellen mellem historisk viden og moderne forestillinger.
Forløbet behandler desuden vikingetiden som en periode præget af omfattende kontakt på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Vikingernes togter, handel og bosættelser sættes i relation til begrebet globalisering, hvor eleverne arbejder med, hvordan varer, mennesker og ideer bevægede sig mellem Skandinavien, Europa, Nordatlanten og Mellemøsten.
Derudover arbejder forløbet med overgangen til kristendommen og religionens betydning for statsdannelsesprocesser i Danmark. Her undersøges, hvordan kristendommen bidrog til styrkelsen af kongemagten, nye magtstrukturer og en mere centraliseret stat.
Forløbet inddrager også vikingetidens samfundshierarki med fokus på forholdet mellem konge, stormænd, frie bønder, hirdmænd og trælle, og hvordan magt, loyalitet og ressourcer var fordelt i samfundet.
Afslutningsvis behandles årsagerne til vikingernes plyndringstogter samt deres våben, udstyr og kampformer. Eleverne arbejder med både arkæologiske fund og skriftlige kilder for at opnå indsigt i vikingetidens krigsførelse og de forklaringer, historikere anvender i forståelsen af perioden.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ globalisering

Pensum:
Følgende kapitler fra Dobat, Alexander, Forløb: Vikingetiden, Historieportalen, Systime:
- 1. Vikingetiden til diskussion, https://historieportalen.systime.dk/?id=242
- 3. Verden bliver større, https://historieportalen.systime.dk/?id=244
- 4. Gamle og nye guder, https://historieportalen.systime.dk/?id=245
- 5. Krigerliv, https://historieportalen.systime.dk/?id=246
- 6. Fra høvdingesamfund til centralisering, https://historieportalen.systime.dk/?id=247

Kauffeldt, Søren og Nielsen, Lasse (2023), DEN LILLE HJÆLPER TIL HISTORIE, 4. Forandringer og forklaringer, Columbus, https://denlillehjælpertilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159

DR Podcast (2023) KAMPEN OM HISTORIEN, -Farvel til vikingetiden? https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/farvel-til-vikingetiden-11032315162

Kilder:
Erik den Rødes saga om vølven Torbjørg og sejdritualet, 1200-tallet, https://historieportalen.systime.dk/?id=249#c797
Vikings (2019), Sæson 1, Afsnit 1: Rites of Passage
Vikings Shield Wall (2013), https://www.youtube.com/watch?v=TTYz439cA5w
Worsaae, J.J.A (1873), De Danskes kultur i vikingetiden, https://historieportalen.systime.dk/?id=249#c772
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Samfundsforandringer i Danmark 1950-60'erne

I dette forløb arbejder eleverne med samfundsforandringer i 1950’erne og 1960’erne med fokus på ungdomskulturens fremvækst i de “glade tressere”. Der ses på sammenhænge mellem højkonjunktur, forbrug og kulturel påvirkning (bl.a. amerikanisering) samt på de ældre generationers syn på ungdommen.
Derudover behandles ændringer i kønsroller, herunder udviklingen i husmoderrollen og begyndende kvindefrigørelse. Forløbet inddrager desuden begreberne brud og kontinuitet i arbejdet med at forstå periodens udviklinger.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Pensum:
- Bryld, Carl-Johan, Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkhistorie, Ebbe Kløvedal Reich - ungdomsoprører og forfatter, Systime: https://danmark.systime.dk/?id=837
- Bryld, Carl-Johan, Danmark - tider og temaer. Digital Danmarkhistorie, Helga Gade Nielsen - fra underklasse til middelklasse, Systime, https://danmark.systime.dk/?id=838
- Chakravati, Dorthe og Mortensen, Hanne, De danske kvinders historie, Ny husmoderrolle, Systime, https://kvinder.systime.dk/?id=156
- Habersmeier, Michael, Mikrohistorie, Lex, https://lex.dk/mikrohistorie
- Jensen, Poul (et. al) Grundbog til Danmarkshistorien, De glade tressere, Systime, https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=193
- Ørsted, Elisabeth Lollikke og Nielsen, Denise Lindegaard, (2021), Kamp for ligestilling, Familieliv og arbejdsmarked, Systime, https://kampeforligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=170
Thomsen, Kasper (2018) Historiefaglig arbejdsbog, "1.5.1. Periodisering", Systime: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=275

Kilder:
Billedbladet (1958): Vi tjener mere, https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=197#c602
Gallup 1960: Har ungdommen for løse tøjler? https://danmarkshistorien.lex.dk/Gallup_1960_Har_ungdommen_for_løse_tøjler%3F
Samvirke 1957: Velstand og velfærd – Ungdom med penge mellem hænderne (1957), https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=301#c903
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer