|
Titel
4
|
4. Vikingetiden
4. Vikingetiden
Start, slut og antal lektioner
Start: Uge 35 2023
Slut: Uge 41 2023
Antal Lektioner: 12
Indhold
Kernestof
Harding Sørensen, Carl og Esben: Danmark i vikingetiden, 4. oplag, 1979, Nordisk Forlag, side 9-14.
iBog – Bryld, Carl-Johan: Danmark – tider, Systime, 2017, SIDE-ID 191, 192, 129, 704, 131, 238.
Kühle, Ebbe: Danmarks historie i et globalt perspektiv, 1. udgave, 2008, side 33-36 + Frederiksen, Peter: Grundbog til Danmarkshistorien, 1. udgave, Systime, 2006, side 32-35
Iversen, Kristian og Pedersen, Ulla: Danmarks historie – Mellem erindring og glemsel, 1. udgave, Columbus, 2014, side 34-53.
Artikler
Uddrag af https://emu.dk/stx/historie/historiebrug/fortiden-er-ikke-doed-den-er-ikke-engang-fortid-endnu
”De britiske spor efter vikingerne”, Kristeligt Dagblad Mandag 17. marts 2014
”Vikinger var allierede med jøder og muslimer”, Kristeligt Dagblad Mandag 7. oktober 2013
” Wokinger og værdikrigere”, Weekendavisen, 30. juni 2023, Emil Leth Beiter
Tekster
Den grusomme og troløse kong Svend Tveskæg og Den kristne ridder kong Svend Tveskæg – Matsen og Petersen, Vikinger – Indsigt og udsyn, 2006, Systime, side 192-193
Kong Knuds livs og gerninger, iBog – Bryld, Carl-Johan: Danmark – tider, Systime, 2017, SIDE-ID p330
Dokumentar
Historien om Danmark – Vikingetiden (DR1, 2017)
Gåden om Danmarks første Konger: ”Haralds Spin” og ”På Sporet af Thyra”, to episoder, (DR1, 2021)
Supplerende
https://www.facebook.com/watch/?v=289547659633977
https://www.instagram.com/p/CxnPepeIUB-/
https://www.tv2nord.dk/nordjylland/mandlig-direktoer-stikker-hovedet-ind-i-hvepsebo-goer-op-med-myte-om-sagnomspundne-kvinder
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Arbejdsformer
Tavleundervisning. Gruppearbejde, pararbejde og individuelt arbejde.
Fokuspunkter
Ud fra elevernes egne erindringer omkring vikinger, startede vi med en introduktion til historiebrug.
Dokumentarer og tekster fra kernestof (se ovenover) blev løbende gennemgået for at give en faglig baggrund omkring vikingetidens forhold. Blandt andet brug til en diskussion om tidlig statsdannelse i Danmark.
Kilder omkring forskellige konger fra den sene-vikingetid blev gennemgået med en genopfriskning af klassisk kildekritik. Kildekritik indgik også i en diskussion om de kilder, historiske og arkæologiske, som vi bygger vores antagelser på.
Ud fra to artikler øvede vi de taksonomiske niveauer og i at stille de gode historiskfaglige spørgsmål. Dette faldt sammen med et FF3 forløb, hvor der blev introduceret teori om synkron og diakron historiografi. Det ellers gennemgående teori i dette forløb var ERINDRING – hvordan husker vi vores fortid forskelligt. Herunder diskuterede vi nutidens syn på køn i vikingetiden.
|