Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Brønderslev Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Annricka Arildskov Ledet, Carsten Bach Nielsen
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikken
Titel 2 Emne 2: Dansk og europæisk middelalder
Titel 3 Demokrati og industrialisering i DK
Titel 4 Den 'nye' verden
Titel 5 Enevælde, oplysning og rettigheder
Titel 6 Dansk Vestindien
Titel 7 Opsamling og kronologiforløb I
Titel 8 Folkedrabet i Rwanda med Holocaust som perspektiv
Titel 9 Det splittede USA
Titel 10 Sociale bevægelser og tendenser i tiden
Titel 11 Opsamling og Kronologiforløb II

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikken

Antikken er klassens første forløb. Der vil være indledende manøvre omkring hvad der statuerer historiefaget på gymnasiet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • IT
  • Lectio
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Emne 2: Dansk og europæisk middelalder

Gennemgang af Danmarks fødsel som samlet stat kristendom og med skriftlige kilder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Tekstbehandling
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde
Titel 3 Demokrati og industrialisering i DK

Optakt til DHO
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Lectio
  • Konferencesystem
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 Den 'nye' verden

Vi forlader den "mørke Middelalder" og træder ind i den moderne tid med nyt syn på menneske og verden. Portræt af det selvbevidste og iscenesættende individ.

Vi kigger på overordnede samfundsmæssige og politiske periodetræk, herunder naturvidenskabelige forhold, der muliggjorde opdagelser og brud med el. udbredelse af den katolske kirke og tro.
Tidlig globalisering.

Vi har særligt fokus på Spanien og "opdagelsen" af de amerikanske kontinenter, og de opfindelser og kulturmøder, som dette indebar.

Vi forholder os kritisk til fremstillinger af andre kulturer og mennesker, idet historiske og stereotype fremstillinger, leksika-opslag, nødhjælps-kampagner og film "tippes på hovedet". Hvordan vi taler om andre fx afrikanere, oprindelige folk, "indianere" i den såkaldt "nye" verden, og os selv i fortiden og nutiden har afgørende betydning for, hvordan vi ser og forstår verden. Vi undersøger fremstillingen af maya-kulturen i Mel Gibsons film "Apocalypto".

Eleverne præsenteres for begreberne "eurocentrisme" og "civilisation".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Enevælde, oplysning og rettigheder

Med udgangspunkt i den enevældige styreform, absolutismen, og dens legitimering via gud og kirke kigger vi i dette forløb på de tanker, der udfordrer den enevældige konge, kolonimagt og slaveri. Vi har fokus på Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776 og -krig, 1775-83 (Den amerikanske revolution) samt Den franske revolution, 1789.

Ved at beskæftige os med oplysningstænkernes dyrkelse af fornuft, kritik af magtmisbrug og vanetænkning trækkes der tråde til såvel Antikkens og Renæssancens fokus på individ, naturvidenskab og kritik af magtmisbrug.

Dette leder videre til fx FN's menneskerettighedserklæring efter 2. verdenskrig, demokratisering og kamp for rettigheder og ligestilling. Den franske revolution og dens paradokssale midler og konsekvenser giver anledning til eftertanke - demokratiets udfordringer samt frihed og lighed for? ... et fåtal.

Vi kigger på symboler, og på hvordan kunst; malerier, bygninger, anlæg (levn) mm. kan bruges til at konsolidere magt.

Vi arbejder med historieformidling. Som en del af forløbet producerer eleverne selv populærvidenskabelige artikler om Den industrielle revolution i England m. parallelklassen, 2.c, som målgruppe.

Desuden introduceres begreberne "realisme" og "idealisme".

Kernestof svarer til ca. 70 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Dansk Vestindien

I 1917 blev De Vestindiske Øer solgt til USA. Vi har i dette forløb fokus på Danmark som slavenation, slavehandler og kolonimagt.

Vi behandler den transatlantiske slavehandel fra opdagelsernes tid (15. og 16. årh.) og gennem Oplysningstiden (fra o. 1700). Vi følger slaverne fra det centrale Afrika ud til kysten, hvorfra de blev fragtet til fjerne kolonier af deres nye hvide herrer. På plantagen beskrives forskellen mellem husslaven og markslaven samt deres arbejde med at producere luksusvarer som sukker, te og bomuld til de europæiske borgere.

Forløbet giver også indblik i slaveriets oprindelse (fra ca. 1660) og retfærdiggørelse af slaveri. Ophævelse af slavehandelen (endeligt i 1802) og senere ophævelsen af slaveriet af Guvernør von Scholten i 1848 skete sideløbende m. slaveoprør og revolutionære strømninger i Europa.
Hvordan fremstilles dansk kolonitid og slaveri i nyere tid? Hvor bevidste er vi egentlig om den del af historien? Og skylder Danmark slavernes efterkommere en undskyldning?

Som en del af forløbet ser eleverne filmen "Amistad" om ulovlig slavehandel og oprør på slaveskib i 1839. Retssagen og problemstillingen "ejendom" vs. "frit individ" kan kobles til oplysningstid, revolutioner, menneskesyn, kulturmøder, paradokset USA.  

Kernestof svarer til ca. 65 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Folkedrabet i Rwanda med Holocaust som perspektiv

Med afsæt i 1.VK, der indledte det "Korte 20. årh." (1914-1989) kigger vi kort på baggrunden for 2. VK og Holocaust. I perioden 1941-45 blev o. 6 mio. jøder udryddet. Vi zoomer ind på begrebet "Folkedrab" - Hvorfor er betegnelsen så vigtig og voldsom?

Vi undersøger folkedrabet i Rwanda 1994, også kaldet historiens hurtigste folkedrab, idet o. 800.000 mennesker, primært tutsier, i løbet af 100 dage blev dræbt af ekstremistiske hutuer. Vi prøver at forklare folkedrabet og drager paralleller til Holocaust msfp. sociale, økonomiske og politiske forhold, raceteori og propaganda/mediers betydning.

Vi kigger på historieformidling, i børnehøjde og ud fra en socialistisk/marxistisk verdensforståelse, og historiebrug.

Vi kommer kort omkring Japans aggression og folkedrab i Nanjing, Kina, samt Japans kapitulation og afslutningen på 2. VK med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki hhv. 6. og 9. august 1945.

Der kan drages perspektiver til igangværende konflikter, bl.a. Sydafrikas anklager mod Israel for folkedrab på palæstinensere i jan. 2024. Menneskesyn, kolonitid, kulturmøder, rettigheder, mediernes magt, idet vi bl.a. via podcast m. dansk Afrika-journalist og filmen "Hotel Rwanda" stiller skarpt på den vestlige verdens dækning af Afrika el. mangel på samme....

NB. Fjendebilleder og frygten for atombomber og beredskab under Den kolde krig OG i vores samtid belyses atter med klassens besøg i bunkeranlægget REGAN Vest i april.

Kernestof svarer til ca. 55 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Det splittede USA

Vi kigger på USA med særligt fokus på racediskrimination og borgerrettighedskampen efter 2. VK. Vi prøver at forklare paradokset USA og den splittelse, der præger landet - måske endda endnu mere efter genvalget af D. Trump som landets præsident.

Der trækkes tråde til Uafhængighedserklæringen 1776, og Den amerikanske forfatning 1789, slaveri og Den amerikanske borgerkrig 1861-1865 samt sociale bevægelser i nutiden, herunder #Black Lives Matter. Vi snakker om erindringssteder, kollektiv erindring, historiebrug og myter. I 2.g har klassen været på studietur i USA og bl.a. besøgt Lincoln Memorial.

Ca. halvdelen af klassen diskuterer filmisk fremstilling af sydstaternes racediskrimination i fx "Niceville/The Help" (idræt på skitur). Forløbet sætter desuden problemstillingen i filmen "Amistad", om slaveoprør 1839 og efterfølgende retssag i USA, ind i en tydeligere kontekst: Ejendom el. frit (bortført afrikansk) individ?

Perspektiver til tidligere forløb bl.a. Enevælde, oplysning og rettigheder, Dansk Vestindien og transatlantisk slavehandel, imperialisme, kulturmøder og menneskesyn. 1960ernes amerikanske borgerrettighedskamp kommer desuden til at inspirere 1970ernes sociale bevægelser, særligt kvinde- og ligestillingskampen.

Kernestof svarer til ca. 65 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Sociale bevægelser og tendenser i tiden

Forløbet er todelt i 1)Køn og seksualitet:
I første del undersøger vi sociale bevægelser, ungdomsoprør og opbrudstendenser i Vesten og 1970ernes Velfærds-Danmark med særligt fokus på Køn og Seksualitet. 50 år efter at FN gjorde 8. marts til Kvindernes Internationale Kampdag trækker vi tråde til nutidens tendenser og bevægelser ift. ligestilling og rettigheder, #MeToo, #Pride...

Vi kigger på mål, midler og konsekvenser og prøver at forklare, hvorfor nogle sociale bevægelser er succesfulde i modsætning til andre: jf. økonomiske og politiske åbninger og muligheder. Klassen "producerer" selv kilder, idet de interviewer bedsteforældre/oldeforældre om tiden fra 1968.

og 2) Kold Krig og REGAN Vest:
I anden del kigger vi nærmere på Den kolde krig, der ligger som fast baggrund for bl.a. ungdomsoprøret. I den forbindelse undersøger vi opdelingen af verden, fjendebilleder og dansk totalforsvar, idet vi besøger bunkeranlægget, REGAN Vest også kaldet "Demokratiets sidste bastion" af museet, hvor eleverne deltager i et dilemmaspil. Vi overvejer, om vi bevæger os mod en ny verdensorden, en ny kold krig.

En vigtig del af forløbet er en innovativ tilgang, hvor eleverne i højere grad ser, hører, føler og reproducerer historien. Dermed er der også fokus på den enkelte elevs personlige stemme, historieformidling og -brug generelt.

Der kan trækkes tråde til demokratiske styreformer vs. enevældige, diktatoriske, oligarkiske/fåmandsvælde, oplysningstid og politiske revolutioner, kolonitid, kampen for frihed og borgerrettigheder,  USA's baggrund og selvforståelse, mediernes betydning på godt og ondt fx ifm. folkedrab.

Kernestof svarer til ca. 60 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer