Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Brønderslev Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Annricka Arildskov Ledet
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til dansk og krimigenren
Titel 2 Den gode tale
Titel 3 Besættelsestiden
Titel 4 Humor
Titel 5 Skyggesider - gyselige fortællinger
Titel 6 Dokumentar og virkelighedens fortællinger
Titel 7 Ulven kommer - eventyrlige fortællinger
Titel 8 Måder at læse og skrive på
Titel 9 Romantikken - Drømmen om sammenhæng
Titel 10 Det moderne gennembrud og anden samfundskritik
Titel 11 Identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til dansk og krimigenren

Introduktion til danskfaget med fokus på de skønlitterære hovedgenrer, Epik og Lyrik, og særligt fortælleforhold, semantiske felter og billedsprog. Vi kigger desuden på, hvad der kendetegner fakta vs. fiktion.

Vi zoomer ind på krimifortællinger og krimigenren i forskellige former. Efter præsentation og besøg på Brønderslev Bibliotek læser eleverne selvvalgt værk: Nyere nordisk kriminalroman, som de skriver aflevering om.

Vi undersøger spændingsopbygning, synsvinklers betydning, møder upålidelig jeg-fortæller, men også realistiske fortællinger inspireret af virkelige forbrydelser, der udfordrer begrebet "skyld", samfundsnormer og rejser samfundskritik.

Hvorfor er krimi- og True Crime-genren mon så populær?

Vi ser filmatiseringen af Jussi-Adler Olsens "Fasandræberne" og forholder os kritisk til dens miljøskildring.
Som opsamling remedieres selvvalgte krimifortællinger i lyrisk form. Digtene navngives i fællesskab på klassen.

Efter forløbet og som opstart i 1.c/studieretningsklassen skriver eleverne m. makker kriminovelle, som læses for klassen i december som julekalender.

NB. De realistiske, samfundskritiske tekster møder vi igen senere fx under Det moderne gennembrud, 1870-90. Men også i nutidige fortællinger fra virkelighedens verden i dokumentarform fx "Herlufsholms hemmeligheder".

Læst materiale svarende til: 450 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Den gode tale

Vi arbejder i dette forløb med Den gode tale forstået bredt, idet vi kigger på kommunikationsmodellen, særligt kommunikationssituationer, afsender- og modtagerforhold, retoriske og sproglige virkemidler, appelformer, gentagelser, modsætninger mm.

I forlængelse af arbejdet med Lommefilm og kampagnefilm undersøger vi kommunikation og argumentation i faktatekster med henblik på at vurdere, hvad der karakteriserer god kommunikation og argumentation. Vi har særligt fokus på unge mennesker og adfærd, når det gælder fx alkoholkultur og sociale medier. Vi kobler betegnelserne "lyrisk", "narrativ" og "oplysende" på reklame-/kampagnefilm.

Vi kigger desuden på billedets virkemidler: Beskæring, Synsvinkel/Perspektiv, Billedplan, Linjer, Farver, Kontraster, Symboler. Billeder kan være entydige, fåtydige eller mangetydige.

Som en del af forløbet introduceres klassen for autofiktion, idet de ser filmen Synkefri og efterfølgende får besøg af filmens instruktør, der har drukneulykken i Hirtshals tæt inde på livet og som baggrund for sin opvækst.

NB. I forløbet gribes der tilbage til sproglige, retoriske virkemidler i lyrik/fiktion præsenteret i grundforløbet i dansk.

Læst materiale svarende til: 90 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 1: Skriv en kriminovelle 30-11-2023
Stil 2 - Mellem skyld og uskyld 24-01-2024
Forbedring af Mellem skyld og uskyld 08-02-2024
Stil 3 - Digital mobning 04-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsestiden

I forbindelse med Dansk-Historie-Opgaven arbejder klassen med det overordnede tema: Besættelsestiden. Eleverne vælger sig efterfølgende ind på ét af de tre spor:

1) Modstandskamp og stikkerlikvideringer
2) Tyske soldater i Danmark
3) Censur under besættelsen.

Som en del af forløbet er klassen på studietur i København, hvor de bl.a. besøger Frihedsmuseet og Storm P-museet: Storm og set teaterstykket ”En guide til en (lidt) lysere fremtid” på Nørrebro Teater. På baggrund af turen skriver klassen rejsebreve i faget dansk (reportage/oplevelsesjournalistik)

DHO'en har en innovativ vinkel, idet eleverne på baggrund af tekstmateriale, analysearbejde og vinkel udarbejder produkter, der belyser problemstilling og præsenteres ved det mundtlige forsvar.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 4 - Rejsebrev fra København 21-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Humor

Vi arbejder med humor i fakta- og fiktionstekster. Hvad er det, der gør noget sjovt? Hvad forudsætter humor, hvilke muligheder har den, og er der grænser for humor?

Eleverne præsenteres for begrebet "huller i verden" og for overlegenheds-, forløsnings- og uoverensstemmelsesteorien. Vi kigger desuden på det absurde, under- og overdrevne, ironi og intertekstualitet. Kommunikationsmodellen, sproglige og retoriske virkemidler repeteres særligt i forbindelse med standup-genren.

NB. Der er ikke langt fra gys til grin. Ligesom gysergenren har en forløsende effekt, har humor det samme. Vi kan atter koble til Freud og psykoanalysen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 1 - Valg og ansvar i besættelsestidens litt. 15-09-2024
Stil 2 - Verdens bedste avis 02-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skyggesider - gyselige fortællinger

Vi kigger på gysergenren og dens typiske træk: Det vi frygter og flygter fra; som ligger udenfor vores kontrol, spændingsopbyggende elementer, modsætninger, symboler, ekspressive virkemidler på billed- og lydside, splat, gotisk stil mm. Vi arbejder desuden m. "Nattens dæmoner" (værk).

Trods de ofte simple temaer i et sort-hvidt, stereotypt og klichéfyldt univers, kan gys ligesom eventyr også rumme dybere, psykologiske problemstillinger. Med udgangspunkt i Freud og psykoanalysen kigger vi derfor på menneskets og tilværelsens skyggesider, det sammensatte, modsætningsfyldte og splittede menneske - "det skønne og det hæslige" – kultur vs. natur.

Vi kobler kort til Romantikkens skyggeside, idet vi holder den pæne Biedermeier-kultur og -facade op overfor Romantismens fokus på det forbudte, erotiske, "skønne hæslige" = det interessante. Romantikkens idylliske Biedermeierkultur og normer (hjemlig hygge i familiens skød - den farlige verden lukkes ude/"skyklapper" på) er kontrasten til Romantismens optagethed af det interessante, farlige, dæmoniske, drifter.

Som en del af forløbet producerer eleverne selv horror-haikus, og Skyggesider behandles både i ældre, moderne og nutidige tekster.

Mulighed for at arbejde med autentiske sager med gys og gru samt podcast-genren….
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dokumentar og virkelighedens fortællinger

Vi kigger overordnet på dokumentargenren, som virkelighed der er bearbejdet, vinklet, iscenesat, klippet og klistret/beskåret og redigeret. Vi overvejer, hvorfor genren er så svær at definere og samtidig så populær.

Vi snakker kort om dokumentartyperne og zoomer ind på institutionsdokumentar, sociologisk dokumentar og sagsorienterede dokumentar. Vi har nok også mødt portrætdokumentaren i form af DR's serie "Øgendahl og de store forfattere" -fx Karen Blixen.

Vi repeterer filmiske virkemidler på billed- og lydsiden og fokuserer på autenticitetsmarkører: forhold, der signalerer ægthed og virkelighed. Vi holder bølgemodellen op mod berettermodellen ift. opbygning - fakta vs. fiktion.

Vi kigger på målgrupper, rekonstruktioner, statistikker, voice over, håndholdt kamera, interview med diverse kilder osv.
Vi snakker desuden kort om etik og ansvar hos dokumentarister og fotografer. Er der billeder, der ikke bør vises? Fx det billede I fandt af lille, syriske Aylan, der druknede under flugt?

Evt.
- Kobling til journalistik og oplevelsesjournalistik/fortællende journalistik - NB. rejsebreve fra KBH
- Kigger vi i DR's dokumentarserie: "Når forbrydelse ryster os", og diskuterer, om afsnittet "Farligt at være ung" gør unge mere bange for at færdes i nattelivet, evt. virker mod hensigten? Fornuft/statistik vs. følelse/indlevelse.
- Vi ser simuleret virkelighed i mockumentaryen: "AFR" og ser Guldbrandsens omdiskuterede dokumentarfilm "Den hemmelige krig" om Danmarks deltagelse i Afghanistan og behandling af krigsfanger. Vi diskuterer, om filmen er for symbolsk, for lyrisk ift. sag og hensigt - om overdreven brug af virkemidler virker som negativ boomerang?

Læst materiale svarende til: 88 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Måder at læse og skrive på

Vi har særligt fokus på skriftlighed i dette forløb. Vi repeterer tekstanalytiske tilgange og værktøjer, genrer og fremstillingsformer. Den reflekterende artikel introduceres.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantikken - Drømmen om sammenhæng

Vi kigger nærmere på den litteraturhistoriske periode, Romantikken 1800-1870 med afsæt i egen forståelse af romantik, menneske og natur.
Hvad kendetegner Romantikken med hensyn til genrer, stil og tematik? Vi arbejder os op gennem 3 romantiske strømninger: Platonismen, Universalromantikken og Nationalromantikken og præsenteres for begreberne: Dualisme, Organismetanken, Panteisme og Nationalisme

Vi øver os i at kunne identificere og skelne mellem strømningerne i periodens litteratur og kunst og sætter den i kontrast til Oplysningstidens fornuftdyrkelse (Rationalisme 1720-1800) og Deisme. Desuden bliver det Romantikkens verdensforståelse og menneskesyn som Det moderne gennembruds forfatter fra 1870 reagerer mod, som vi derefter skal se.

Der kan trækkes træde til eventyrets genoprettelse af harmoni og individets dannelse. Vi trækker desuden tråde til reklameverdenens fremstilling af menneske og natur moderne panteistiske scenarier...
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne gennembrud og anden samfundskritik

Vi arbejder med perioden Det moderne gennembrud og samfundskritiske tekster i primært realistiske tekster, idet vi trækker tråde fra den litteraturhistoriske periode, Det moderne gennembrud 1870-1890, tilbage til Oplysningstidens dyrkelse af fornuften, krav om rettigheder og kritik af magtmisbrug i 1700-tallet. I satirisk humoristisk form kritiserer oplysningstænkeren, Ludvig Holberg, også vanetænkning, miljøets påvirkning/"sætten kønnene i bås" og udelukkelse af kvinder i samfundet.

Vi undersøger, hvad der kendetegner Det moderne gennembrud, herunder kravet om at litteraturen skal afspejle virkeligheden og sætte problemer under debat, særlig: Klasser, Køn og Kirke.

Vi kigger på periodens forskellige strømninger og stilarter: særligt Henrik Pontoppidans kritiske realisme og detaljerede, nærmest "fotografiske" naturalisme vs. Herman Bangs impressionisme - indtryk og karakteristiske detaljer, der fanges i farten. Bag det naturalistiske menneskesyn står naturvidenskaben og Darwin = mennesket er et produkt af biologisk arv og miljø.

Der gøres op med Romantikken, dens virkelighedsflugt og harmoniske, guddommelige syn på verden og menneske i fx Pontoppidans noveller: "Muldskud" og "Ane-Mette". Vi trækker også tråde op i tiden til Det folkelige gennembrud o. 1900 og skildringen af underklassen og socialrealisme hos Martin Andersen Nexø. Nexø ser Pontoppidan som "mesteren", og Nexøs arbejderlitteratur blive blandt verdens mest læste.

NB. Ift. Pontoppidans ironiske tone og det overordnede emne: "Samfundskritik", kan der trækkes tråde tilbage til Humor-forløbet, fx Jonatan Spangs satire-program, "Tæt på sandheden", og andre realistiske genrer fx krimi og dokumentar. Der kan trækkes tråde fra impressionismen til noget af det absolut første vi læste, fx Pia Juuls "En flinker fyr", Ferdinand von Schirachs "Ensom" og "Anatomi" eller Helle Helles minimalistiske tekster - fuld af tomme pladser. Og Tessa tager tråden op fra Holberg i en senmoderne kamp for seksuel ligestilling af kønnene.   

Læst materiale svarende til ca. 65 ns. + værklæsning: Henrik Ibsens drama "Et dukkehjem".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Identitet

Vi repeterer lyriske virkemidler, symboler og ser på, hvordan moderniteten og særligt 1. verdenskrig ryster individet og skaber de BRØLENDE 1920ere og voldsomme ekspressionistiske værker. Kunstnerne gør op med det traditionelle og realistiske. Når man er i tvivl, om verden overhovedet består i morgen, har man kun den personlige oplevelse at holde fast i - man søger skønhed i kaos, slagsmål, druk, liv - den personlige oplevelse kan udfylde det tomrum og dæmpe den angst, der lurer bagved.

Eleverne skriver digte fra skæve vinkler/genstande, om kroppen, fra Galla-festen og gengiver følelser/stemninger visuelt.

Vi undersøger eksistentielle problemstillinger fx døden, kroppen, køn og seksualitet og kigger på det moderne og senmoderne menneskes "fremmedgørelse" ift. sig selv og verden.

Der kan trækkes tråde til til tidligere forløb og fokus på splittelse mellem normer og drifter, identitet i kraft af miljø, udseende, fællesskab, SoMe og menneskets balance mellem det dyriske og det civiliserede. Hvad gemmer sig bag facaden?

Læst materiale svarende til ca. 125 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer