Holdet 2023 DA/o - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Brønderslev Gymnasium og HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Annricka Arildskov Ledet
Hold 2023 DA/o (1o DA, 2o DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til dansk og krimigenren
Titel 2 Den gode tale
Titel 3 Barndom
Titel 4 Humor
Titel 5 Gyselige og eventyrlige fortællinger
Titel 6 Måder at læse og skrive
Titel 7 Dokumentar og virkelighedens fortællinger
Titel 8 Identitet
Titel 9 Samfundskritiske tekster

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til dansk og krimigenren

Introduktion til danskfaget med fokus på de skønlitterære hovedgenrer, Epik og Lyrik, og særligt fortælleforhold, semantiske felter og billedsprog. Vi kigger desuden på, hvad der kendetegner fakta vs. fiktion.

Vi zoomer ind på krimifortællinger og krimigenren i forskellige former. Efter præsentation og besøg på Brønderslev Bibliotek læser eleverne selvvalgt værk: Nyere nordisk kriminalroman, som de anmelder.

Vi undersøger spændingsopbygning, synsvinklers betydning, møder upålidelig jeg-fortæller, men også realistiske fortællinger inspireret af virkelige forbrydelser, der udfordrer begrebet "skyld", samfundsnormer og rejser samfundskritik.

Hvorfor er krimi- og True Crime-genren mon så populær?

Vi ser filmatiseringen af Jussi-Adler Olsens "Fasandræberne" og forholder os kritisk til dens miljøskildring.
Som en del af forløbet skriver alle elever deres egen kriminovelle (på baggrund af tilfældig genstand), og som opsamling remedieres selvvalgte krimifortællinger i lyrisk form. Digtene navngives i fællesskab på klassen.

NB. De realistiske, samfundskritiske tekster møder vi igen senere fx under Det moderne gennembrud, 1870-90. Men også i nutidige fortællinger fra virkelighedens verden i dokumentarform.

Læst materiale svarende til: 450 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 1 - Fortællingen om mig 04-09-2023
Stil 2 - Boganmeldelse af selvvalgt krimi 05-11-2023
Krimi - udkast 16-11-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Den gode tale

Vi arbejder i dette forløb med Den gode tale forstået bredt, idet vi med udgangspunkt i særligt lejlighedstalen, herunder nytårstalen, kigger på kommunikationsmodellen, særligt kommunikationssituationer, afsender- og modtagerforhold, retoriske og sproglige virkemidler, appelformer (patos, logos, etos), gentagelser, modsætninger mm.

Som en introduktion til forløbet har alle 1. årselever besøg af Lommefilm og producerer selv kampagnefilm henvendt til unge i forbindelse med Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fondens konkurrence: "Drik mindre - Oplev mere".

I forlængelse af arbejdet med Lommefilm undersøger vi kommunikation og argumentation i andre fakta-tekster med henblik på at vurdere, hvad der karakteriserer god kommunikation og argumentation. Vi har særligt fokus på unge mennesker og adfærd på sociale medier og kobler betegnelserne "lyrisk", "narrativ" og "oplysende" på reklame-/kampagnefilm.

Vi kigger også kort på autofiktion og selvbiografiske fortællinger, idet hele gymnasiet er i biografen og se Hirtshals-filmen, Synkefri. Vi har efterfølgende besøg af instruktøren, Christian Andersen, der selv er vokset op i Hirtshals med ulykken som en skygge over familien og barndommen.

NB. I bl.a. forløbene "Humor" og "Identitet" griber vi tilbage til sproglige, retoriske og kommunikative/filmiske virkemidler i nationalromantiske lejlighedssange, iscenesættelser i dokumentar, stand-up mm.


Læst materiale svarende til: 100 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 3: Skriv en kriminovelle 17-12-2023
Stil 4 - Nytårstalen 21-01-2024
Genaflevering af Nytårstalen 31-01-2024
Stil 5 - Digital mobning 03-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Barndom

Vi har i dette forløb overordnet fokus på 'Barndom', verden set gennem et barns øjne samt barndommens betydning.

Vi undersøger børnelitteratur som brugslitteratur og som gode eventyrlige og symbolske fortællinger, der kan lære både børn og voksne noget. Her kan en fraværende mor fx resulterer i, at man helt fysisk skrumper, eller bonus-mor og -far "forvandles" fra heks/trold til helt almindelig person. Vi har fokus på højtlæsning, barnets logik, der ofte strider mod de voksnes og retter blikket mod svenske Astrid Lingren, der giver barnet en stemme og naturlige, rebelske børne-helte i form af fx Ronja Røverdatter og Pippi Langstrømpe.

Som en helt central del udarbejder eleverne i samarbejde med 0.klasser på Søndergades Skole børnebøger og opgavehæfter, som de senere præsenterer de små medforfattere for. :) Det ligger i forlængelse af klassens linje, nemlig HF Omsorg- og Undervisningslinjen. God kommunikation øves i praksis.  Der kan kobles til faget psykologi.

Vi skriver brevkasseråd til mænd, der ikke er blevet voksne/"sluppet ud af mors klør" med inspiration fra moderne folkevise/-eventyr, hvor overgangen fra barn til voksen ikke lykkes.

Vi bruger Freuds psykoanalyse og personlighedsmodel til at forklare forskellige personligheder og -træk.

Læst materiale svarende til ca. 100 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 6 - Skriv et debatindlæg 07-04-2024
Stil 7 - Barnet i natur og litteratur 12-05-2024
Genaflevering - Barnet i natur og litteratur 13-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Humor

Vi arbejder med humor i fakta- og fiktionstekster. Hvad er det, der gør noget sjovt? Hvad forudsætter humor, hvilke muligheder har den, og er der grænser for humor?

Eleverne præsenteres for begrebet "huller i verden" og for overlegenheds-, forløsnings- og uoverensstemmelsesteorien. Vi kigger desuden på det absurde, under- og overdrevne, ironi og intertekstualitet. Hvorfor er dyr, kroppen, "de andre" og tabuer typisk sjove? Humor er et effektivt og hyppigt brugt virkemiddel, der kan samle og splitte os.

Kommunikationsmodellen, sproglige og retoriske virkemidler repeteres særligt i forbindelse med Stand up-genren. Som en del af forløbet er klassen i BAS og se Stand up-show.

NB. Der er ikke langt fra gys til grin. Ligesom gysergenren har en forløsende effekt, har humor det samme. Vi kan atter koble til Freud og psykoanalysen.
Der kan også trækkes tråde til Samfundskritiske tekster fx Pontoppidans "vrede" ironi og Holbergs satire, der gør grin med ufornuft og vanetænkning.

Læst materiale svarende til ca. 90 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 1 - Normer og humor i børnelitteratur 06-09-2024
Lille omskrivningsopgave 02-10-2024
Stil 2 - "Børnebog" med 0. klasseelever 04-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Gyselige og eventyrlige fortællinger

Vi undersøger genrerne: gyser og eventyr, sammenligner forskelle og ligheder og diskuterer genrernes popularitet og eviggyldige problemstillinger, når individet står i et spænd mellem normer og drifter - valg og ansvar - handlinger og konsekvenser. Vi snakker om eventyrets opdragende funktion og intertekstualitet (fx "Rødhætte" og Karen Blixens "De blå øjne"). Gys og eventyr har dog også tit mere simple temaer i et sort-hvidt, stereotypt og klichéfyldt univers.

Vi kigger på typiske gysertræk: Det vi frygter og flygter fra; som ligger udenfor vores kontrol, spændingsopbyggende elementer, modsætninger, symboler, ekspressive virkemidler på billed- og lydside, splat, gotisk stil mm.  

Vi kigger på eventyrtræk: Det vi drømmer om og stræber efter at opnå, det magiske univers udenfor tid og rum, flade personer, gentagelser, modsætninger, aktantmodellen (projekt og konflikt) mm. Vi kobler til Freuds psykoanalyse og symbolske tolkninger, men også til Romantikkens harmoniske verdensforståelse, hvor mennesket dannes og som "Den grimmel ælling" bliver til en "svane", Gud er i alt; griber ind, og naturen er besjælet, Hjemme-Ude-(nyt)Hjem = Harmoni-Konflikt-Harmoni...  

Som en del af forløbet producerer eleverne selv horror-haikus. Vi arbejder desuden m. den overnaturlige kortfilm "Omklædningsrummet" og den realistiske "Ondskabens øjne" genfærd vs. psykologisk spil, psykopati og kannibalisme.

Vi kobler kort til Romantikkens idylliske biedermeierkultur og normer (hjemlig hygge i familiens skød - den farlige verden lukkes ude/"skyklapper" på) vs. Romantismens fokus på det interessante, farlige, dæmoniske, drifter.

Vi kigger desuden på "moderne eventyr", fortællinger med intertekstuelle referencer til folkeeventyr, myter (Blixen, Shrek) og folketro og genreblandinger i senmoderne tekster som Charlotte Weitzes fortælling "Villy". Er der tale om krimi, eventyr eller gys?

Sammen med resten af skolen ser vi Jonas Risvigs ungdomsfilm "Kontra".

Læst materiale svarende til: 165 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Upload endelige børnebog til print og refleksione 22-10-2024
Stil 3 - Debatterende artikel - Influenceres ansva 17-11-2024
Stil 4 - Debatterende artikel Krænkende sprogbrug 15-12-2024
Stil 5 - Disposition for Analyserende artikel 12-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Måder at læse og skrive

Vi har i dette forløb fokus på metode/tilgange til tekster forstået bredt. Vi kigger overordnet på typiske måder at læse litteratur, sprog og medier og måder at skrive på.

Vi lægger desuden op til terminsprøve og SSO med fokus på opgaveformuleringer, rød tråd, taksonomi og dokumentation.

Læst materiale svarende til ca. 20 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dokumentar og virkelighedens fortællinger

Vi kigger overordnet på dokumentargenren, som virkelighed der er bearbejdet, vinklet, iscenesat, klippet, klistret/beskåret og redigeret. Vi overvejer, hvorfor genren er så svær at definere og samtidig så populær.

Vi snakker kort om dokumentartyperne: portræt, sociologisk-, institutions- og sagsorienterede (ift. indhold) dokumentar og autoritativ, observerende, interaktiv/deltagende og poetisk (ift. fortælleform). Vi zoomer ind på institutions- og sociologisk dokumentar, men møder dog også sagsorienteret i fx "Kniven i Malthes hjerte" og portrætdokumentar i form af DR's serie "Øgendahl og de store forfattere - Karen Blixen" i tidligere forløb.

Vi repeterer filmiske virkemidler på billed- og lydsiden og fokuserer på autenticitetsmarkører: forhold, der signalerer ægthed og virkelighed. Vi holder bølgemodellen op mod berettermodellen ift. opbygning - fakta vs. fiktion i "Sikringen" vs. "Ondskabens" øjne.

Vi kigger på målgrupper, grafik, rekonstruktion, voice over, håndholdt kamera, interview m. kilder osv. Fornuft/statistik vs. følelse/indlevelse/rekonstruktion.

Vi snakker kort om etik og ansvar hos dokumentarister og fotografer. Er det OK at gøre udviklingshæmmede og unge mødre til underholdning eller at filme udsatte unge under 18 (fx "Kniven i Malthes hjerte")?

Vi ser klip fra simuleret virkelighed i mockumentaryen: "AFR".
Overdreven brug af virkemidler kan - som i al anden kommunikation - virke som negativ boomerang, der "overdøve/ødelægge" sagen.

Vi kobler til nyhedsformidling og journalistiske fortællinger.

Læst materiale svarende til: 190 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 6 - Opsamling terminsprøve 10-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Identitet

Med udgangspunkt i nordiske nationalromantiske fædrelandssange zoomer vi i dette forløb ind på "Identitet".

Vi undersøger eksistentielle problemstillinger fx døden, kroppen, køn og seksualitet og kigger på det moderne og senmoderne menneskes "fremmedgørelse" ift. sig selv og verden. Vi fokuserer på jegets splittelse mellem normer og drifter, identitet i kraft af miljø, udseende, fællesskab, SoMe og menneskets balance mellem det dyriske og det civiliserede. Hvad gemmer sig bag facaden?

Vi repeterer lyriske virkemidler, symboler og ser på, hvordan moderniteten og særligt 1. verdenskrig ryster individet og skaber de BRØLENDE 1920ere og voldsomme ekspressionistiske værker. Kunstnerne gør op med det traditionelle og realistiske. Når man er i tvivl, om verden overhovedet består i morgen, har man kun den personlige oplevelse at holde fast i - man søger skønhed i kaos, slagsmål, druk, liv - den personlige oplevelse kan udfylde det tomrum og dæmpe den angst, der lurer bagved.

Eleverne skriver digte fra skæve vinkler/genstande, om kroppen, fra Galla-festen og gengiver følelser/stemninger visuelt.

Læst materiale svarende til ca. 125 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 7 16-03-2025
Opsamling - Huskeliste :) 13-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Samfundskritiske tekster

Vi arbejder med samfundskritiske tekster i primært realistiske tekster, idet vi trækker tråde fra den litteraturhistoriske periode, Det moderne gennembrud 1870-1890, tilbage til Oplysningstidens dyrkelse af fornuften, krav om rettigheder og kritik af magtmisbrug i 1700-tallet. I satirisk humoristisk form kritiserer oplysningstænkeren, Ludvig Holberg, også vanetænkning, miljøets påvirkning/"sætten kønnene i bås" og udelukkelse af kvinder i samfundet.

Vi undersøger, hvad der kendetegner Det moderne gennembrud, herunder kravet om at litteraturen skal afspejle virkeligheden og sætte problemer under debat, særlig: Klasser, Køn og Kirke.

Vi kigger på periodens forskellige strømninger og stilarter: særligt Henrik Pontoppidans kritiske realisme og detaljerede, nærmest "fotografiske" naturalisme (vs. Herman Bangs impressionisme - indtryk og karakteristiske detaljer, der fanges i farten). Bag det naturalistiske menneskesyn står naturvidenskaben og Darwin = mennesket er et produkt af biologisk arv og miljø.

Der gøres op med Romantikken, dens virkelighedsflugt og harmoniske, guddommelige syn på verden og menneske i fx Pontoppidans noveller: "Muldskud" og "Ane-Mette". Vi trækker også tråde op i tiden til Det folkelige gennembrud o. 1900 og skildringen af underklassen og socialrealisme hos Martin Andersen Nexø. Nexø ser Pontoppidan som "mesteren", og Nexøs arbejderlitteratur blive blandt verdens mest læste.

NB. Ift. Pontoppidans ironiske tone og det overordnede emne: "Samfundskritik", kan der trækkes tråde tilbage til Humor-forløbet, fx Jonatan Spangs satire-program, "Tæt på sandheden", og andre realistiske genrer fx krimi og dokumentar. Der kan trækkes tråde fra impressionismen til noget af det absolut første vi læste, nemlig Helle Helles minimalistiske novelle "En stol for lidt" - fuld af tomme pladser. Og Tessa tager tråden op fra Holberg i en senmoderne kamp for seksuel ligestilling af kønnene.   

Læst materiale svarende til ca. 65 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Stil 8 - Vælg mellem 4 20-04-2025
Stil 9 - Vælg opgave 1, 2, 3 el. 4 05-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer