Holdet 3b HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Brønderslev Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Benny Bak Larsen, Stephanie Erlenbach
Hold 2023 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 F1 Introduktion
Titel 2 F2 Antikken
Titel 3 F3 Vikingetiden
Titel 4 F4 Besættelsestiden
Titel 5 F5 Renæssancen
Titel 6 F6 Den franske revolution
Titel 7 F7 Det tredje rige og Holocaust
Titel 8 F8 Riget i midten
Titel 9 F9 Danmarks koloniale arv
Titel 10 F10 Historiske problemstillinger
Titel 11 F11 Familierevolutionen 1960-1980
Titel 12 F12 Den globale verdensorden
Titel 13 F13 Kronologi, opsamling, eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 F1 Introduktion

Introduktion til historie
- Hvornår begynder historien? Historisk tid og forhistorisk tid
- Fortid vs. historie
- Den lille historie og den store historie
- Jæger-samleren
- Landbrugsrevolutionen
- De tidlige civilisationer

Faglige mål
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 1. Columbus. 1. udg. 2. oplag. 2019. s. 16-21 (5 s.)
Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela: Jæger-samleren var en ingeniør, en økonoma – og en blærerøv. Information. 17. juni 2023. https://www.information.dk/moti/2023/06/jaeger-samleren-ingenioer-oekonoma-blaereroev (6,5 s.)

Sider: 11,5 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 F2 Antikken

Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Antikkens Grækenland og Romerriget med udgangspunkt i styreformer
Kildekritik
Historiebrug
Årsag og virkning

"Antikkens Grækenland". Vores Verdenshistorie 1. Forlaget Columbus. 2019. s. 22-47 + 50-83 (25 s. + 33 s.)
"Hvad er kildekritik, og hvordan laver man en analyse" (e-bog). Kristian Iversen. Derfor historie. Forlaget Columbus. 2022. (11 s.)
Dokumentar: De gamle grækere (2013) https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321304032000
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang, 1781 (uddrag)
Peter Ørsted: Det romerske imperium - Antikkens Fællesmarked? 1986 (uddrag)
Peter Fibiger Bang: Imperiets undergang, 2017 (uddrag)

Kilder
- Perikles' gravtale
- Joakim B. Olsen om Danmark og Romerriget
- Polyb om Roms forfatning
- Kejser Augustus: Mine bedrifter

Arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Kildeanalyse
- Fremlæggelser
- Skriftlig formildling
- Kreativ formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 F3 Vikingetiden

Indhold
-Vikingetogter
- Sejlets betydning for skibssejladsen i vikingetiden samt sejlets produktion – fårebrug og vævning.
- Periodisering - hvornår begynder vikingetiden - og hvornår slutter den?
- Brud og kontinuitet - er vikingetiden en særegen periode?
- Brug af historien - vikingerne i film, i reklamer og på produkter.
- Vikingesamfundet
- Landskab, bebyggelse og landbrug i vikingetiden herunder flytning af landsbyer pga. udpint jord.

Ekskursion til Lindholm Høje Museet med kustodeoplæg om gravhøjene og museet herunder information flyvesandet i området, der har hjulpet med at bevare gravene indtil udgravningernes begyndelse i 1950’erne samt flyvesandets betydning for, at området blev forladt, da det blev umuligt at dyrke i området.

Udarbejdelse af informationsmateriale om Lindholm Høje.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Historien om Danmark, Sæson 1, Afsnit 3, Vikingetiden: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
Frederiksen, Peter. Vores Danmarkshistorie. Columbus. 2021. s. 22-47
Thomsen, Kasper. Historiefaglig arbejdsbog. Systime. s. 56-59
Vuorela, Mikkel og Tuxen, Johanne Pontoppidan.   Vikingetidens kvinder vævede verden tættere sammen. Information. 22. juli 2023. https://www.information.dk/moti/2023/07/vikingetidens-kvinder-vaevede-verden-taettere-sammen
"Landskab og bebyggelse" i Bryld, Carl-Johan. Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie. Systime. 2013. (1 s.)
Ekskursion til Lindholm Høje Museet

Kilder
Hedningernes hærgen på Lindisfarne (s. 28. Vores Danmarkshistorie)
Ibn Fadlan om vikingerne (S. 29 Vores Danmarkshistorie)
Brev til klosteret på Lindisfarne (s. 32)
Dagelagen-traktaten (s. 33)
Ofringer med slavegjorte (s. 41)
En arabisk købmand i Hedeby (s. 42)
Poppos jernbyrd (s. 46)
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (s. 46)

Arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Kildeanalyse
- Fremlæggelser
- Skriftlig formidling
- Kreativ formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 F4 Besættelsestiden

F4: Besættelsen
- Historie, fortælling og erindring om modstand, samarbejde, censur og soldater
- DHO-forløb
- Samarbejdspolitik
- Modstandskamp
- Retsopgøret
- Tyske soldater i Danmark og relationen til danskerne
- Censur og illegal presse
- Brug af historien: besættelsen i film
- Erindringshistorie
- Den store og den lille historie

Kernestofområder:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske og sociale revolutioner
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder

Tekster og materiale:
"Mellemkrigstiden i Danmark og Europa". Olsen, Niels Wium. Danmark under besættelsen. Et forløb fra Historieportalen. Systime. 2023
"Alvilda", "Helga" og "Jørgen". https://historielab.dk/veje-i-krig/
Peter Frederiksen. "Besat og befriet". Vores Danmarkshistorie. Forlaget Columbus. s. 217-233 (15 s.)
"Erindringshistorie". På sporet af historien. https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=135
"Historie som fiktion". Iversen, Kristian og Pedersen, Ulla Nedergård. Danmarkshistorie – mellem erindring og glemsel. Columbus. 2015. https://danmarkshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145
Film: 9. april (2015)

Ekskursion:
- Byvandring om Brønderslev under besættelsen i samarbejde med Museum MOSS
- Besøg i København: Frihedsmusset, Storm P.-museet

Arbejdsformer
- Gruppearbejde
- Kildeanalyse
- Fremlæggelser
- Skriftlig formidling
- Informationssøgning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 5 F5 Renæssancen

Vi ser på renæssancen som et vestligt begreb.

Renæssancen opstod i Europa i middelalderen og var et svar på det samfund, der var styret af kirken og kongen i samtiden. Mange forbinder det dermed med den vestlige verden.

Vi vil se på, om det er helt korrekt kun at tale om renæssancen som et vestligt fænomen og ikke et globalt fænomen.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Materiale:
Tobias Stern Johansen. "Med renæssancen løb Europa fra resten af verden". Kristeligt Dagblad. 29. december 2017.
Peter Frederiksen. Vores Verdenshistorie. Bd. 1. s. 216-236
"4 måder, hvorpå Leonardo da Vinci var forud for sin tid". Videnskab.dk. 6. maj 2019. https://videnskab.dk/kultur-samfund/4-maader-hvorpaa-leonardo-da-vinci-var-forud-for-sin-tid/
Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela. "Her er den absurd korte historie om, hvordan vi opdagede, at mennesket ikke er verdens navle". Information. 30. januar 2021. https://www.information.dk/moti/2021/01/absurd-korte-historie-hvordan-opdagede-mennesket-verdens-navle
Svend Brinkmann. "Coronanedlukningen har gjort mange af os til renæssancemennesker". Politiken. 3. juli 2021.
Den lille guldbog til kildekritik. Rigsarkivet. 2018. (3 s.)

Kilder:
Bisticci om renæssancemennesket (1 s.)
Brev fra Allesandra Strozzi til sønnen Filippo. 1447 (2 s.)
Giovanni Rucellai. Den guddommelige nåde. 1464. (2 s.)
Pave Bonifacius. En hellig kirke. 1302 (1 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 F6 Den franske revolution

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materiale:
Birthe Pedersen. "Frankrig fjernede kongen, men ikke monarkiet". Kristeligt Dagblad. 1- marts 2019. https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/frankrig-fjernede-kongen-men-ikke-monarkiet (3 s.)
De franske republikker. http://connaissances.dk/2015/11/11/de-franske-republikker/ (1 s.)
Peter Frederiksen. Vores Verdenshistorie. Bd. 2. 2019. s. 62-72, 84-95, 102-105
Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra Fortid til historie, Columbus 2013, s. 90 (1 s.)
"Marie-Antoinettes hemmelige Versailles". 2017. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=5&pageSize=6&search=franske%20revolution&orderby=title&SearchID=2fab7a5f-b80f-429c-82ae-fb0912ebacd3&index=2 (53 min.)

Kilder:
"Thomas Jefferson". Argumenter for religionsfrihed. Notes on Virginia. 1787.
"Rousseau om demokrati". 1762
"Rousseau om samfundspagten", 1762
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 F7 Det tredje rige og Holocaust

Vi undersøger, om Holocaust var planlagt, dvs. udryddelsen af jøderne, Endlösung, var planlagt fra starten af. Havde Hitler og nazisterne fra 1920erne besluttet at jøderne skulle udryddes eller var det noget, der skete hen ad vejen.

Vi kommer ind på erfaringerne fra 1. Verdenskrig, 1920ernes demokratiske udfordringer, antisemitisme og jødehadet generelt og Hitlers vej til magten.

Efter nazisterne kom til magten i 1933, indførte de en række love, der i stor udstrækning ekskluderede jøderne fra samfundet i Tyskland. Vi ender med at se på koncentrationslejrene og udryddelseslejrene og sammenligner til slut skildring af Auschwitz i to film

Forløbet er samtidigt en del af FF3.

Faglige mål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling

Materiale:
Allan Borup. "Hvilken rolle spillede Hitler i Holocaust?". Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/kilder-historisk-metode/hvilken-rolle-spillede-hitler-holocaust (3 s.)
Peter Frederiksen. Vores Verdenshistorie Bd. 3. s. 60-89
Nils Arne Sørensen. "Versaillestraktaten". Lex.dk. 1. juli 2025. https://lex.dk/Versaillestraktaten (2 s.)
Anne Ringgard. Hvordan opstod Hitlers jødehad?. Videnskab.dk. 27. maj 2016. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-opstod-hitlers-joedehad/ (3 s.)
"Den nazistiske raceideologi". Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi (1 s.)
"Indførelsen af "jødestjernen" den 19. september 1941". Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-joedestjernen-19-september-1941 (0,5 s.)
Matthias Bjørnlund. "Stanton: Folkedrab som stadier". Folkedrab.dk. 2024. https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier (4 s.)
Anne Wæhrens. "Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud". 2013. Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud (3 s.)
"Nürnberg-lovene". Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene (1 s.)
"Sterilisation og eutanasi". Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/sterilisation-eutanasi (0,5 s.)
"Jødiske ghettoer". Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/joediske-ghettoer (0,5 s.)
"Krystalnatten". Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0 (1 s.)
"Deportation af Europas jøder". Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder (1 s.)
"Wannseekonferencen". Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/wannsee-konferencen (1 s.)
Anne Wæhrens. "Hverdagen i Auschwitz". Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/hverdagen-auschwitz (4,5 s.)
The Zone of Interest (2023) (30 min. af 1 t. 45 min.)
Sauls søn (2015) (30 min. af 1 t. 47 min.)

Kilder:
Versaillestraktaten (1919) (2 s.)
25 Points of the Nazi Party (2 s.)
"Lov om jøders pligt til at bære armbånd med Davidsstjerne". Folkedrab.dk. Oversat til dansk fra ”Documents on the holocaust”, Arad, Yitzhak, 1999, University of Nebraska Press, s. 178. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-lov-om-joeders-pligt-til-baere-armbaand-med-davidsstjerne (0,5 s.)
Nürnberg-lovene. Folkedrab.dk. ”Documents on the holocaust”, Red. Arad, Yitzhak, 1999, University of Nebraska Press, s. 76. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-nurnberg-lovene (0,5 s.)
https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-joedestjernen-19-september-1941
Uddrag af Victor Klemperers LTI - Det Tredje Riges sprog i Henning Vangsgaards
oversættelse. tekst og tale forlag 2010. © Reclam Verlag. https://folkedrab.dk/files/media/documents/holocaust/lti_stjernen/lti-stjernen.pdf (3 s.)
"Beretning fra interneret jøde efter Krystalnatten". Folkedrab.dk. Benz, Wolfgang, ”Die Juden in Deutschland 1933-1945”, München 1996. Oversat til dansk i Lammers, Karl Christian, “Vejen til Auschwitz”, Gyldendal Uddannelse, 2000, s. 71. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-beretning-fra-interneret-joede-efter-krystalnatten (1 s.)
"Gestapo-rapport om det fransk-tyske samarbejde med deportation af jøder, 8. juli 1942". His2rie.dk. https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-44/ (1 s,)
"Wannseekonferencen januar 1942, Eichmanns protokol". Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-wannseekonferencen-januar-1942-eichmanns-protokol (1 s.)
"De første transporter til Auschwitz. Fortalt af kommandanten i Auschwitz, Rudolf Höss".  Folkedrab.dk. https://folkedrab.dk/kilder/kilde-foerste-transporter-til-auschwitz-fortalt-kommandanten-auschwitz-rudolf-hoss (0,5 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 F8 Riget i midten

I dette forløb ser vi på Kinas og Japans historiske udvikling fra kejserrige til demokratier. Vi tager udgangspunkt i Kinas historie.

Kina og Japan havde mange rivaliseringer mellem sig i perioden 1800-1945 og vi fokuserer her på disse to sider: skifte af styreform og rivalisering.

Vi vil overordnet se på, om den historiske viden kan bidrage til en større forståelse mellem de to landes historie og nuancere rivaliseringen mellem landene og dermed undgå konflikt i området.  

Historiebrug

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner

Materiale:
Lasse Karner. "Xi Jinping handler og taler som en politisk leder, der ved, at han har travlt". Information, 18. august 2021 (4 s.)
Peter Frederiksen. "Vores Verdenshistorie 2". 2019. s. 212-228
Peter Frederiksen. “Vores Verdenshistorie 3. s. 234-237
Larsen, H.B. & Smitt, T. (2011): "Kina efter 1840". Aarhus: Systime: side 39-47

Kilder:
Den kinesiske kejsers brev til George 3 (1793)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 F9 Danmarks koloniale arv

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling

Materiale:
https://danmarkshistorien.lex.dk/Merkantilisme_og_danske_tropekolonier,_ca._1600-1917 (3 s.)
Morten Mikkelsen. "Den danske kolonihistorie er både fortid og nutid". Kristelig Dagblad. 2. februar 2015 (2 s.)
Niels Brimnes. 2025. "Den danske koloni på Guldkysten 1659-1850". https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_danske_koloni_p%C3%A5_Guldkysten_1659-1850 (2 s.)
Erik Gøbel. "Den danske slavehandel, ca. 1660-1848". 2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Den_danske_slavehandel,_ca._1660-1848 (2,5 s.)
Niels Brimnes. "De Vestindiske Øer, 1672-1917". 2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/De_Vestindiske_%C3%98er,_1672-1917 (3 s.)
Slave af Danmark. Afsnit 2: En god forretning. 2025. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1142273 (1 t.)
"Filmanalyse". Rasmus Falbe-Hansen. Historie i Levende billeder. Columbus. 2013. s.23 (1 s.)
https://www.dr.dk/studie/historie/retfaerdiggoerelse-af-slaveriet (1 s.)
https://historielab.dk/kickstartere-til-elever/
Mirjam Hvid. 2007. https://dwis.dk/artikler-i-medlemsblade/131-en-serving-i-dansk-vestindien-anno-1686 (1 s.)
Niels Brimnes. "Ernst Schimmelmann, 1747-1831". 2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Ernst_Schimmelmann,_1747-1831 (2 s,)


Kilder:
Straffefanger som arbejdskraft i Dansk Vestindien (1746). https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-6/ (0,5 s.)
Ernst Schimmelmanns brev om slavehandelen, 18. juni 1791. https://danmarkshistorien.lex.dk/Ernst_Schimmelmanns_brev_om_slavehandelen,_18._juni_1791 (1 s.)
Guvernør Philip Gardelins Slavereglement af 5. september 1733. (1 s.)
https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-27/
Om prygl og hårde straffe i 1733 (1916). https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-28/ (0,5 s.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 F10 Historiske problemstillinger

Fokuseret forløb om problemstillinger med materiale, der lægger op til næste forløb om familierevolutionen.
- kildeformer
- historikerens metoder
- Historiefaglige vidensbegreber
- Historiske problemstillinger (hhv. redegørende, analyserende og diskuterende)
- Historisk tænkning: Hvad har historisk betydning - og hvorfor har det historisk betydning? Hvilke kilder kan bruges som dokumentation? Hvad er udtryk for brud og kontinuitet i en historisk udvikling? Hvilke årsager og konsekvenser kan analyseres?

Faglige mål:
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
"Historiefaglige vidensformer". Thomsen, Kasper. Historiefaglig arbejdsbog. Systime. 2018. https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=276 (3 s.)
"Et land i forvandling [Tiden efter 1945]". Peter Frederiksen. Vores Danmarkshistorie. Columbus. 2024. s. 236 (1 s.)
"Økonomisk boom og velfærdsstat". Peter Frederiksen. Vores Danmarkshistorie. Columbus. 2021. s. 248-253 (4 s.)
"Ungdomsoprør". Peter Frederiksen. Vores Danmarkshistorie. Columbus. 2021. s. 254-257 (3 s.)

Didaktiske principper:
- Eleverne skal udarbejde forskellige former for skriftlige produkter i forbindelse med træning i informationssøgning, kildekritik på internettet og i andre sammenhænge.
- Eleverne har lavet kildesamlinger om deres sommerferie (Din sommerferie på det historiske arkiv)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 F11 Familierevolutionen 1960-1980

Vores historie: Familierevolutionen i Danmark 1960-1980
- forløb baseret på et samarbejde med SDU i forskningsprojektet "Vores Historie"

Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, udviklingen af velfærdsstaten, familiepolitik, kønsroller og ligestilling.

Erindringshistorie
Oral History
Interviews
Problemstillinger

Forberede en poster og en pitch baseret på valgt emne kombineret med faglig viden og indsamlet empiri (interviews af bedsteforældre). Postersession ved AAU 20. nov.

Materiale:
Cecilie Bjerre og Klaus Petersen. Oral History – nogle metodiske refleksioner. https://libguides.sdu.dk/vh2025/oralhistory (3 s.)
"Et land i forvandling" [Tiden efter 1945]. Vores Danmarkshistorie. s. 234-262 (27 s.)
"Servicesamfundets fremvækst, ca. 1960-1980". Danmarks Nationalleksikon: https://danmarkshistorien.lex.dk/Servicesamfundets_fremv%C3%A6kst,_ca._1960-1980 (3 s.)
Video: "Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet". Vores historie. https://libguides.sdu.dk/vh2025/kvinder_arbejde#s-lg-box-wrapper-19605674 (10 min.)
Brian Dupont Larsen. Museologi. https://historieportalen.systime.dk/?id=1864&L=10#c5589 (5 s.)
"Erindringshistorie". Den lille hjælper til historie. (1 s.)

Kilder:
Det er godt at have sin egen konto. DR.  1. august 1974. https://www.danskkulturarv.dk/dr/det-er-godt-at-have-sin-egen-konto-1/ (35 min.)
Gallup 1963: En af tre husmødre ønsker sig et arbejde uden for hjemmet. https://danmarkshistorien.lex.dk/Gallup_1963_En_af_tre_husm%C3%B8dre_%C3%B8nsker_sig_et_arbejde_uden_for_hjemmet (2 s.)
FOD11: Gennemsnitsalder for fødende kvinder og nybagte fædre. https://www.statistikbanken.dk/fod11. Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik (2014): ”Fertilitet” i 65 år i tal. Danmark siden 2. verdenskrig, s. 3.
Danmarks Statistik (2014): ”Størrelsen på husstande” i 65 år i tal. Danmark siden 2. verdenskrig, s. 5.
Danmarks Statistik (2014): ”Befolkningens bosættelse” i 65 år i tal. Danmark siden 2. verdenskrig, s. 5.
Danmarks Statistik (2014): ”Vielser og skilsmisser” i 65 år i tal. Danmark siden 2. verdenskrig, s. 4.
Danmarks Statistik (2014): ”Andel af 0-6 årige børn i daginstitution” i 65 år i tal. Danmark siden 2. verdenskrig, s. 11.
"Betænkning vedrørende Kvindernes stilling i samfundet". 1974. https://www.elov.dk/ikke-flere-gratis-sider/?next=/betaenkninger/betaenkning-vedrorende-kvindernes-stilling-i-samfundet/ (0,5 s.)
Gallup 1966: Hjælper manden til med det huslige? i Danmarkshistorien på lex.dk. https://danmarkshistorien.lex.dk/Gallup_1966_Hj%C3%A6lper_manden_til_med_det_huslige%3F
Tegneserien "En kvindes dag". Kvinde kend din krop. 1975. Chakravarty, Dorthe og Morten, Hanne. De danske kvinders historie. Systime. 2014. https://kvinder.systime.dk/?id=186
Lissy Elmquist, kronik om husmødre og arbejdsmarkedet (1964). Chakravarty, Dorthe og Morten, Hanne. De danske kvinders historie. Systime. 2014. https://kvinder.systime.dk/?id=186


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 F12 Den globale verdensorden

Den globale verdensorden
- med udgangspunkt i ukrainekrigen og dens virkninger på geopolitik går vi bagud i tid og ser på det geopolitiske landskab i tiden fra 1945 og frem til i dag med fokus på den kolde  krigs magtbalance.
- Den kolde krigs begyndelse. Fokus: magtbalance
- Amerikansk udenrigspolitik: isolationspolitik, Truman-doktrinen, Monroe-doktrinen, inddæmningspolitik, Donroe-doktrinen (perspektivering til i dag)
- Koreakrigen
- Marshall-planen
- Atomfrygt, våbenkapløb

Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering

Materiale:
Kasper Valentin Poulsen. Bogaktuel historiker er optimist: "Fortællingen om Vestens forfald er stærkt overdrevet". Altinget. 20. juni 2024: https://www.altinget.dk/artikel/283237-bogaktuel-historiker-er-optimist-fortaellingen-om-vestens-forfald-er-staerkt-overdrevet
Dokumentar: Den kolde krig: Koreakrigen. DR2, 2006 (47 min.): https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000003176&s=47317286&n=4&o=hits
Rasmus Sinding Søndergaard. Velkommen til Donroedoktrinen. 4. jan. 2026. DIIS. https://www.diis.dk/publikationer/velkommen-donroe-doktrinen
Charles Kaiser. Dark Territory review – how WarGames and Reagan shaped US cyberwar battle. The Guardian. 20. marts 2016. https://www.theguardian.com/technology/2016/mar/20/dark-territory-review-ronald-reagan-matthew-broderick-war-games-american-cyberwar
Vores verdenshistorie. s. 126-135, 139-144, 202-207
Christian Lund og Brian Dupont Larsen. "Om at bruge kilder som levn eller beretning". På sporet af historien. Systime. 2021

Kilder:
Procentaftalen, Churchill og Stalin, 1944 (1 s.)
Winston Churchills jerntæppetale, 1946 (1 s.)
Stalins svar på jerntæppetalen, 1946 (0,5 s.)
Trumandoktrinen, 1947 (0,5 s.)
Zdjanovs tale ved Kominforms grundlæggelse, 1947 (1,5 s.)
Socialdemokraten Alsing Andersens tale i Folketinget om Danmarks tilslutning til Marshall-planen, 1948 (1 s.)
Hvis krigen kommer, 1962
Forberedt på kriser, 2025
Wargames (film), 1983 (1. t. 54 min.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 F13 Kronologi, opsamling, eksamen

Opsamling på forløb fra de sidste tre år.
Fremlæggelser med udgangspunkter i historiefaglige begreber.
- kronologi
- periodisering
- brud og kontinuitet
- årsager og konsekvenser

Eksamenstræning med udgangspunkt i sæt om besættelsestiden
- Frihedsrådet: Opråb angående hjælp til tyske flygtninge, 21. marts 1945
- Filmanmeldelse, "https://politiken.dk/kultur/film_og_tv/art9466943/Det-er-ikke-en-subtil-film-Anders-Walter-giver-os
Det er ikke en subtil film, Anders Walter giver os". Politiken, 2023
- Fotografier fra Danmark, maj, 1945
- Gallup-undersøgelse - "Er Deres syn på det tyske folk som helhed i dag venligt eller uvenligt?"
- Åbent brev om Grethe Bartrams benådning til regering og Folketing, 1953

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer