Holdet 2023 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Brønderslev Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Benny Bak Larsen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Styreformer i Antikken
Titel 2 Vikingernes imperium
Titel 3 Besættelsen og den danske befolkning
Titel 4 Energi-ressourcer-miljø
Titel 5 De politiske revolutioner
Titel 6 Det nazistiske imperium og Holocaust
Titel 7 Den store krig
Titel 8 Kina som global magt
Titel 9 Vores historie
Titel 10 Den Kolde Krig
Titel 11 Jugoslaviens opløsning
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Styreformer i Antikken

Vi ser på det styreformer i det antikke samfund, dvs. fra ca. 500 f.v.t. til 500 e.v.t.

Pointer: demokratiets grundlæggelse og specielle karakter. Overgang til kejserstyre, der var en styreform, der dominerede det politiske billede i Europa indtil 1789.

Faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingernes imperium

Vi ser på dannelsen af det danske kongedømme i Vikingetiden og fokuserer desuden på forbindelsen til det byzantinske rige.

I vil komme til at beskæftige jer med vikingebegrebet og se på de forbindelser der er handelsmæssigt mod øst og vest.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsen og den danske befolkning

Hvilken betydning havde besættelsestiden for den danske befolkning?


Dette forløb er en del af FF2 (DHO).

I historie vil vi primært bruge de to hjemmesider "Danmarkshistorien.dk" samt "Veje i Krig". I inddeles i grupper og hver gruppe skal beskæftige sig med en af personerne fra "Veje i krig", der omhandler skæbner fra besættelsen og som alle står over for en række valg, de skal træffe. Dernæst skal I vælge en af tre mulige opgaver, der omhandler nogle af de problemstillinger man stod med under besættelsen.

Det hele afsluttes med en individuel skriftlig opgave med mundtligt forsvar.

Kompetencer i fokus:

At kunne udvælge og bearbejde relevant baggrundsstof til besvarelse af en flerfaglig
problemstilling.
› At kunne udarbejde en opgave som opfylder formalia.
› At kunne skrive klart, sammenhængende og nuanceret i et korrekt sprog.
› At kunne præsentere et koncentrat af en større opgave mundtligt.

Faglige mål:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Energi-ressourcer-miljø

Energihistorie før og nu

Hovedfokus på Danmark i det 20. århundrede

Eleverne vil arbejde med kreativitet og innovation og målet er: artikler om fremtidens energiformer, der skrives i par.

Vi vil også samarbejde med det lokale museum MOOS omkring byens energihistorie.

Energi og samfund i den førindustrielle periode
Landbrugsrevolutionen
Kul og den industrielle revolution
Elektricitetens betydning
Byudvikling – jernbane, industri, elektricitet
Det gode liv og velfærdsstaten
Forbrug i anden halvdel af det 20. århundrede
Oliekrisen
Grænser for vækst og alternativ energi



Faglige mål

- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid


Kernestof

- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Hovedvægt på tiden efter ca. 1900
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 De politiske revolutioner

I dette forløb vil vi se på de politiske revolutioner, der fandt sted i Amerika 1776 og Frankrig 1789.

Forløbet vil være komparativt, men vi vil fokusere lidt mere på Frankrig, da studieturen går til Paris.

Groft sagt kan man sige, at de to politiske revolutioner er ens i den forstand, at de begge gør op med den enevældige monark. Her kan I måske huske tilbage til forløbet om styreformer i Antikken, hvor vi fokuserede på styreformerne monarki og demokrati. På den anden side er de to revolutioner forskellige, idet den franske får tilbageslag til monarki og er ret ret klart defineret landområde. Her er Amerika (De Forenede Stater) kun 13 stater i 1700-tallet, placeret på østkysten, og historien vil være udvikling af et demokrati i takt med grænserne flyttes vestpå.

I vil komme til at læse primære tekster.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks̶
- politiske og sociale revolutioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det nazistiske imperium og Holocaust

Vi ser på det nazistiske Tyskland, der kom til syne i 1930erne og som sluttede 1945. Vi kører ad to spor - hvordan det nazistiske samfund blev muligt og hvordan vi kan forklare Holocaust.

I kommer til at læse erindringer, officielle dokumenter, breve. Men vi kommer også til at se på erindringssteder, som koncentrationslejrene og Hitlers bunker jo er.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Den store krig

”hvordan mennesker har levet under forskellige vilkår gennem tid frem til i dag”

”Faget videreudvikler elevernes historiske viden, kundskaber og identitet og stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå forståelse af den komplekse verden, de lever i”.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Arbejdsformer
Spil (Nyt fra Vestfronten), individuel faglig fordybelse gennem stilladseret analog læsning på klassen, dialogisk læsning af kildemateriale, produktion af skriftligt materiale (indlevelse gennem fx brevskrivning)

Formål:
Indlevelse og historisk empati gennem personlige kilder fx breve, dagbøger, fotos mv.
Fordybelse + faglig læsning
Studiekompetencer – fordybet læsning af grundbogstekster – stilladseres via analog læsning, fokus på begreber og forståelse og visualisering, arkivkasserne med kilder herunder skriftlige kilder og billedmateriale

Materiale
Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 3. Nyeste tid. Columbus s. 32-38, 40-42, 48-49
Breve: Ella Michelsen til Jacob Michelsen. Kolstrup. 18. november 1915, Jacob Michelsen til Ella Michelsen, Viktor Frandsen. December 1914. Breve hjem —
Danske soldater i den Første Verdenskrig. Gyldendal. 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kina som global magt

Vi fokuserer i dette forløb på Kina og landets status som global stormagt.

Fokus: hvilken betydning har Kinas historie haft for den måde, landet handler på i en moderne verden.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vores historie

Dette forløb er en del af en udviklingsprojekt under Syddansk Universitet. Vi arbejder med efterkrigstiden, 1960erne til 1970erne primært. I får viden om industrialiseringen i Danmark i efterkrigstiden og skal interviewe familiemedlemmer, der har oplevet denne tid.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Kolde Krig

Vi ser på den Kolde Krig. Vi begynder med slutningen, 1980erne og tager så et tilbageblik til 1945 og ser på de kilder, der ville tegne det nye verdensbillede. Derefter følger vi udviklingen og vil diskutere, hvilke aktører, der er med til at bestemme historiens gang og fortolkning.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Jugoslaviens opløsning

I dette forløb fokuserer vi på postkoldkrigsproblemer, her Jugoslaviens opløsning på Balkan. Dette er en global konflikt, hvor problemstillinger som folkedrab og islam er aktuelle.

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer