Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Brønderslev Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Benny Bak Larsen
|
|
Hold
|
2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Styreformer i Antikken
Vi ser på det styreformer i det antikke samfund, dvs. fra ca. 500 f.v.t. til 500 e.v.t.
Pointer: demokratiets grundlæggelse og specielle karakter. Overgang til kejserstyre, der var en styreform, der dominerede det politiske billede i Europa indtil 1789.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Vikingernes imperium
Vi ser på dannelsen af det danske kongedømme i Vikingetiden og fokuserer desuden på forbindelsen til det byzantinske rige.
I vil komme til at beskæftige jer med vikingebegrebet og se på de forbindelser der er handelsmæssigt mod øst og vest.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Besættelsen og den danske befolkning
Hvilken betydning havde besættelsestiden for den danske befolkning?
Dette forløb er en del af FF2 (DHO).
I historie vil vi primært bruge de to hjemmesider "Danmarkshistorien.dk" samt "Veje i Krig". I inddeles i grupper og hver gruppe skal beskæftige sig med en af personerne fra "Veje i krig", der omhandler skæbner fra besættelsen og som alle står over for en række valg, de skal træffe. Dernæst skal I vælge en af tre mulige opgaver, der omhandler nogle af de problemstillinger man stod med under besættelsen.
Det hele afsluttes med en individuel skriftlig opgave med mundtligt forsvar.
Kompetencer i fokus:
At kunne udvælge og bearbejde relevant baggrundsstof til besvarelse af en flerfaglig
problemstilling.
› At kunne udarbejde en opgave som opfylder formalia.
› At kunne skrive klart, sammenhængende og nuanceret i et korrekt sprog.
› At kunne præsentere et koncentrat af en større opgave mundtligt.
Faglige mål:
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Energi-ressourcer-miljø
Energihistorie før og nu
Hovedfokus på Danmark i det 20. århundrede
Eleverne vil arbejde med kreativitet og innovation og målet er: artikler om fremtidens energiformer, der skrives i par.
Vi vil også samarbejde med det lokale museum MOOS omkring byens energihistorie.
Energi og samfund i den førindustrielle periode
Landbrugsrevolutionen
Kul og den industrielle revolution
Elektricitetens betydning
Byudvikling – jernbane, industri, elektricitet
Det gode liv og velfærdsstaten
Forbrug i anden halvdel af det 20. århundrede
Oliekrisen
Grænser for vækst og alternativ energi
Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Hovedvægt på tiden efter ca. 1900
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
De politiske revolutioner
I dette forløb vil vi se på de politiske revolutioner, der fandt sted i Amerika 1776 og Frankrig 1789.
Forløbet vil være komparativt, men vi vil fokusere lidt mere på Frankrig, da studieturen går til Paris.
Groft sagt kan man sige, at de to politiske revolutioner er ens i den forstand, at de begge gør op med den enevældige monark. Her kan I måske huske tilbage til forløbet om styreformer i Antikken, hvor vi fokuserede på styreformerne monarki og demokrati. På den anden side er de to revolutioner forskellige, idet den franske får tilbageslag til monarki og er ret ret klart defineret landområde. Her er Amerika (De Forenede Stater) kun 13 stater i 1700-tallet, placeret på østkysten, og historien vil være udvikling af et demokrati i takt med grænserne flyttes vestpå.
I vil komme til at læse primære tekster.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks̶
- politiske og sociale revolutioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Det nazistiske imperium og Holocaust
Vi ser på det nazistiske Tyskland, der kom til syne i 1930erne og som sluttede 1945. Vi kører ad to spor - hvordan det nazistiske samfund blev muligt og hvordan vi kan forklare Holocaust.
I kommer til at læse erindringer, officielle dokumenter, breve. Men vi kommer også til at se på erindringssteder, som koncentrationslejrene og Hitlers bunker jo er.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Den store krig
”hvordan mennesker har levet under forskellige vilkår gennem tid frem til i dag”
”Faget videreudvikler elevernes historiske viden, kundskaber og identitet og stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at opnå forståelse af den komplekse verden, de lever i”.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Arbejdsformer
Spil (Nyt fra Vestfronten), individuel faglig fordybelse gennem stilladseret analog læsning på klassen, dialogisk læsning af kildemateriale, produktion af skriftligt materiale (indlevelse gennem fx brevskrivning)
Formål:
Indlevelse og historisk empati gennem personlige kilder fx breve, dagbøger, fotos mv.
Fordybelse + faglig læsning
Studiekompetencer – fordybet læsning af grundbogstekster – stilladseres via analog læsning, fokus på begreber og forståelse og visualisering, arkivkasserne med kilder herunder skriftlige kilder og billedmateriale
Materiale
Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 3. Nyeste tid. Columbus s. 32-38, 40-42, 48-49
Breve: Ella Michelsen til Jacob Michelsen. Kolstrup. 18. november 1915, Jacob Michelsen til Ella Michelsen, Viktor Frandsen. December 1914. Breve hjem —
Danske soldater i den Første Verdenskrig. Gyldendal. 2013
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Kina som global magt
Vi fokuserer i dette forløb på Kina og landets status som global stormagt.
Fokus: hvilken betydning har Kinas historie haft for den måde, landet handler på i en moderne verden.
Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Vores historie
Dette forløb er en del af en udviklingsprojekt under Syddansk Universitet. Vi arbejder med efterkrigstiden, 1960erne til 1970erne primært. I får viden om industrialiseringen i Danmark i efterkrigstiden og skal interviewe familiemedlemmer, der har oplevet denne tid.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Den Kolde Krig
Vi ser på den Kolde Krig. Vi begynder med slutningen, 1980erne og tager så et tilbageblik til 1945 og ser på de kilder, der ville tegne det nye verdensbillede. Derefter følger vi udviklingen og vil diskutere, hvilke aktører, der er med til at bestemme historiens gang og fortolkning.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Kernestof:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Jugoslaviens opløsning
I dette forløb fokuserer vi på postkoldkrigsproblemer, her Jugoslaviens opløsning på Balkan. Dette er en global konflikt, hvor problemstillinger som folkedrab og islam er aktuelle.
Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Kronologiforløb
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59200200667",
"T": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59200200667",
"H": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59200200667"
}