Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Brønderslev Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
Martin E. Thorsager
|
|
Hold
|
2023 id/a (1a id, 2a id, 3a id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundtræning og træningslære
Dette forløb i grundtræning har til formål at give eleverne indsigt i og viden om de grundlæggende elementer i træningslæren både teoretisk og praktisk. Eleverne skal udarbejde og gennemføre et grundtræningsprogram teoretisk og praktisk. I denne del af forløbet arbejder de med at omsætte deres teoretiske viden til praksis samt kropsbeherskelse, samarbejde og etik.
Teoretisk:
Viden om træningslære (Idræt C side 106-117)
Muskelstyrketræning
Muskeludholdenhedstræning
Konditionstræning
Bevægelighedstræning
Praktisk:
Gennemgang af eksempler på grundtræning inden for de ovennævnte træningsformer, fx. cirkeltræning.
Udarbejdelse og gennemførelse af eget træningsprogram i grupper.
Faglige mål:
- Beherske centrale færdigheder i udvalgte træningsformer inden for færdighedsområdet ”Klassiske og Nye
Idrætter”
- Opnå konkret viden om og erfaring med betydningen af træning
- Opnå kropsbevidsthed og øget styrke/kondition.
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Floorball og kondition
Dette forløb er centreret om floorball og har til formål at udvikle grundlæggende færdigheder inden for floorballspillet, hvori der i dette forløb er anlagt et særligt fokus på de tekniske elementer af spillet, sammenspil og relationsforståelse og i mindre grad på taktiske forhold i angrebs- såvel som forsvarsspillet. Forløbet har ydermere til formål, at elevernes opnår en god fysisk kapacitet og i denne forbindelse opnår indsigt i elementært træningsfysiologisk teori, som relaterer sig hertil.
Teoretisk fokus:
Dette forløb har i den teoretiske del af undervisningen behandlet emnerne:
- Kondition (kondital, puls og borgskala).
- Elementært træningslære (kontinuerlig træning og intervaltræning).
Praktisk fokus:
Dette forløb har i den praktiske del af undervisningen behandlet færdighederne:
- Teknisk (Aflevering og modtagning af pasninger, driblinger og boldkontrol, træk- og slagskud).
- Funktionelt (De tekniske elementer sammensat i (spil)sekvenser, samspil og oplæg til afslutninger).
- Taktisk (Hensigtsmæssig positionering på banen ift. medspillere).
Faglige mål i fokus:
Dette forløb har med udgangspunkt i de i lærerplanen skildrede faglige mål haft fokus på:
- Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner.
- Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for færdighedsområdet: 'Boldspil'.
- Opnå kropsbevidsthed.
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer.
- Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet [...]
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
ECO Sporty Vibys
Forløbet er en del af projekt ’Grøn Dannelse’, som har til hensigt at skærpe fokus på bæredygtig udvikling i undervisningen. Et centralt formål i projektet er er at øge elevernes viden om samt handlekompetence ift. at implementere bæredygtig udvikling i praksis. Eleverne bliver i projektet bevidstgjort om de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i arbejdet med bæredygtige problemstillinger. Projektet afsluttes med en Klimadag, hvor eleverne arbejder konkret med bæredygtige problemstillinger, der udspringer af et behov i lokalmiljøet eller hos lokale virksomheder.
'
Forløbet tager udgangspunkt i 4 lektioner i faget idræt. Fokus er: hvilken belastning har idræt på miljøet og hvordan kan idræt være grønnere?
Eleverne skal:
-Præsenteres for miljøvenlige og bæredygtige idrætsaktiviteter:
-Få kendskab til viden om idrættens CO2 aftryk
- Deltage i idrætsdiscipliner tæt på skolen, som ikke belaster klimaet.
- lave egen undersøgelse af mennesket som havende både bevidste og ubevidste hensigter, hvor vi undersøger de intentioner og motiver, som ligger bag menneskets adfærd.
Følgende problemstillinger er behandlet:
1) Hvorfor deltager vi i idrætsaktiviteter langt væk fra vores bopæl, når vi ved det belaster klimaet?
2) Hvilke motiver har vi til at dyrke idræt/sport? (bevidste/ubevidste intentioner)
3) Hvilken betydning har fysisk aktivitet og livsstil for sundheden?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Atletik og simpel biomekanik
Dette forløb beskriver den klassiske idræt ATLETIK. Det har til formål at give eleverne indsigt i principperne for og de grundlæggende elementer i klassiske atletikdiscipliner i løb, kast/stød og spring. Fokus er på praktiske færdigheder i enkelte discipliner og teoretisk viden om tekniktræning (koordination), centralbevægelsen og forspænding.
Forløbet tager udgangspunkt i en præsentation af atletikkens hovedområder
• løb: sprint.
• kast/stød: spydkast og kuglestød.
• spring: længdespring.
Eleverne vælger at specialisere sig i minimum 2 discipliner inden for 2 af områderne.
Teoretisk:
Tekniktræning og koordinations-træning i spring, kast, løb: forspænding, løbeskridt, afsæt, centralbevægelsen og kaste-spring-parabeler. (Idræt C side 49-56)
Simpel biomekanik: ideelle krops-typer til discipliner – f.eks. placering af tyngdepunkt i spring, muskelmasse og krops-højde i kuglestød, skridtlængde i løb.
Praktisk:
Løb:
- Sprint: løbeskridts-teknik, skridtlængde, skridtrytme – hurtig-kraft-styrketræning
Spring:
- Længdespring: tilløb, stemskridt, afsæt, svævefase, landing: hurtighedstræning og afsæt-landing.
Kast/stød:
- Spydkast: tilløb, stemskridt/forspænding, centralbevægelsen, kastet
- Kuglestød: grundstilling, rotations og eksplosions-bevægelsen, glideteknik, afviklingen af et stød (evt. tilløb med forspænding)
Faglige mål:
- udarbejde, gennemføre og evaluere korrekt teknik i 2-3 udvalgte atletikdiscipliner og i relation hertil kunne
redegøre for relevant teori.
- Beherske centrale færdigheder i de valgte idrætsdiscipliner inden for færdighedsområdet ”Atletik ”
- Opnå kropsbevidsthed.
- Arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre om at lære de ovenstående punkter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Basketball og fysiologi
Dette forløb omhandler boldspillet Basketball. Det har til formål at give eleverne indsigt i principperne for de grundlæggende elementer i spillets færdigheder og de forhold, der karakteriserer spillets teknik og taktik. Eleverne skal have teoretisk viden om både fysiske og tekniske krav til spillet.
Teoretisk:
Fysiske krav til spillet: kondition, koordination, muskelstyrke/eksplosions-styrke.
Grundlæggende fysiologi og kroppen under arbejde (Idræt C side 39-48)
Taktiske forståelse – placering og bevægelse på banen (spilfunktion) - angreb; ”give-and-go”, finter og screeninger, forsvar – placering mellem modstander og kurv, undgå fejl.
Praktisk:
Grundlæggende teknik i dribling, jumpstop-pivotering, afleveringer, skud (hopskud, lay-up), slidebevægelse, finter og screeninger.
Grundlæggende taktik-træning/-forståelse for angrebs- forsvarsspil (løs personlig opdækning, zone-opdækning), regler.
Faglige mål:
- Beherske centrale færdigheder inden for færdighedsområdet ”boldspil”
- Opnå kropsbevidsthed.
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer.
- Arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre om at lære de ovenstående punkter
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Rytmisk opvarmning og bevægelseskvaliteter
Dette forløb er om rytmisk opvarmning og har til formål at give eleverne indsigt i principperne for, og de grundlæggende elementer i et almindelig standard opvarmningsprogram udført til og i samspil med musik af forskellige karakter.
Forløbet tager udgangspunkt i et standard opvarmningsprogram af 15-20 minutters varighed som beskrevet i Idræt C side 92-93 og indeholder også en basal musikteoridel.
Teoretisk:
Betydning af opvarmning.
Bevægelseskvaliteter knyttet til de enkelte dele af opvarmningen (Idræt C side 92-93)
- Markeret
- Førende
- Svingende
Musik:
- Rytme, puls, tælle takter
- Inddeling af musik i afsnit
Praktisk:
Rytme og puls:
- Gå, løbe, hoppe, svinge, føre, klappe i takt til musik (4/4 og 3/4).
Produkt:
- Udarbejdelse og afprøvning af eget opvarmningsprogram udarbejdet i grupper.
Faglige mål:
- udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmnings- og træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori.
- -Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for færdighedsområdet ”musik og bevægelse. ”
- Opnå kropsbevidsthed.
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelaterede.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
08012025. Rytmisk opvarmning.pptx
-
Signe, Alvilda, Nikolaj, Trille viser deres program. Bagefter viser Rasmus, Josefine, Yeraldin og Esben deres. Alle andre laver de 2 programmer. Medbring vandflaske.
-
Venessa, Ibrahim, Caroline viser deres program. Bagefter viser Felicitas, Emilie, Sofie J. Natalie og Allan deres program. Alle andre laver de 2 programmer. Medbring vandflaske.
-
Afsnit
-
Dilay, Nafisa, Ellen, Ami, Emma og bagefter Sofie V, Mustafa, Sebastian, Lærke, Lina
-
Brug lektien til at forstå, hvordan dans har ændret sig over tid. Er dans en sport? (s.69) Hvilke kompetencer opnås ved at danse? Hvilke betydning har rytmen (betoninger) i musikken ?
-
Idræt C - teori i praksis; sider: 67-74
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Badminton
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 8:Træningsprojekt
I dette forløb har træningsprojektet været afholdt som løbeøvelser.
Der er arbejdet med forsk. træningstyper: intervaltræning, kontinuerlig træning og alternativ løbetræning.
Fokus har derfor været på både aerobe og anaerobe processer.
PRAKSIS:
Træningsprojekt:
Eleverne løb i starten og slutningen af forløbet en Cooperløbetest. I de mellemliggende uger løbetrænede elverne i timerne og selvstændigt i grupper af 4 elever.
TEORI:
- Vi har arbejdet med teori om aerobe og anaerobe processer
- Vi har været omkring: Stofskifteprocesser, lungerne, hjertet, puls
superkompensationsprincippet, aerob og anaerob træning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 9: Pardans, step., lanciers og mot.faser
PRAKSIS:
Hvad forventer jeg, at eleverne kan efter endt forløb?
- Udføre vals og cha-cha-cha genre i pardans med korrekt udtryk og i takt til musikken
- Udføre forskellige trin i stepaerobic
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- Korrekt teknik og udtryk i stepaerobic (hele foden på, rank kropsholdning, stræk benene)
- Fysisk og konditionsmæssigt kunne følge med
- Sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk med god teknik, rimeligt udtryk og få fejl.
Steptrin de har været igennem: Basis, hase-curl, pausestep, Jack-sprællemandshop, lunges, dip, singleknæ, repeater, rør steppen (knæ), mambo, flyv, pivot, kryds basis, kryds over enden, jorden
rundt, chassé, chassé for enden, ski, ved siden af steppen, L-trin, spark-boks, A-trin, V-trin, sideløft.
TEORI:
I teorien har vi været omkring:
- Motoriske faser
- Labans bevægelsesteori
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Coopertest: Alvilda, Caroline, Esben, Natalie, Rasmus, Trille, Vanessa.Fremlægger TP kl 1140: Nafisa, Yeraldin, Alvilda, Vanessa
-
Fremlægge træningsprojekt:1) Lina, Ellen, Josefine, Sofie B., kl. 0810
-
Det sker der i kroppen, når du danser
-
Læs den korte artikel på linket og bliv klog på, hvad dans gør ved kroppen.
-
Faser i motorisk indlæring.pdf
-
Læs venstre kolonne i dok "faser i...". Du skal kunde kende forskel på faserne.
-
Idræt C - teori i praksis; sider: 67-74
-
Stadig omklædte - drengesalen - musikanalyse og dans
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#10 repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59200309208",
"T": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59200309208",
"H": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d59200309208"
}