Holdet 2023 Sa/b - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Brønderslev Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Diana Neve Lundgaard
Hold 2023 Sa/b (1b Sa, 2b Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik. Hvordan styres Danmark?
Titel 2 Kriminalitet og retfærdighed
Titel 3 Bør samfundet tilbyde forsterdiagnostik til alle?
Titel 4 Økonomi og velfærdsstatens udfordringer.
Titel 5 EU
Titel 6 Kulturmøde, integration og fattigdom i UK
Titel 7 Ungdommen i dag

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik. Hvordan styres Danmark?

Fokus er på styreformen og det politiske system i Danmark, samt mediernes funktion i demokratiet.

I forløbet er der fokus på ideologier, partier, politiske skillelinjer - rød og blå blok, fordelings- og værdipolitik, lovgivningsprocessen, demokratiformer og medierne. Magtformer og magtmisbrug.
Eleverne introduceres til mediernes rolle i demokratiet, til medialiseringsteorien, nyhedskriterier, spin og digitale bobler.
Foruden ovenstående præsenteres Downs model og Molins model.
Forløbet indkludere et oplæg fra journalister, og dermed et element af karrierelæring.

Omfang ca. 85 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitet og retfærdighed

I forløbet sætter vi fokus på kriminalitet, straf og retfærdighed. Vi undersøger spørgsmål som hvad er kriminalitet? Hvem er de kriminelle? Hvordan og hvorfor straffer vi?
I forløbet ser vi nærmere på  det danske retssamfund og på begreber som retssikkerhed og retsfølelse. I forløbet arbejdes med cyperkriminalitet i form af identitetstyveri og med den igangværende bandekonflikt. I den forbindelse introduceres til forskellige teorier til forklaring af kriminalitet, herunder: kontrol-, motivations- og kulturteori samt Pierre Bourdieus hapitus og kapitaler.
I forløbet indgår en ekskursion til Kriminaforsorgens bus, hvor eleverne lærer om kriminaforsorgen og arbejdet som fængselsbetjent. Eleverne har også lavet egen spørgeskemaundersøgelse til afdækning af elevernes kriminalitet.

Følgende sider er læst:
"Luk samfundet op": s. 51-53 (Honneths 3 anerkendelsesbehov) s. 74-77 (Thomas Ziehe - Det senmoderne & reaktiopnsmønstre) s. 95- 98  (Pierre Bourdieu) s. 146-147 (retssystemet i Danmark).
Eva Smith: "Kriminalitet og retfærdighed" s. 9-29, 43-52, 71-76 (mørketal og generalprævention) & 85-95 (teorier om kriminalitet).
Ark om risiko- og beskyttelsesfaktorer i forhold til kriminalitet.

Faglige mål i fokus:
- Undersøge problemet omkring kriminalitet i Danmark
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
  tabeller, diagrammer og enkle modeller.
- Sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre.
- Demontrere viden om fagets identitet og metoder.
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde
  på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret
  for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Omfang ca. 100 sider + dokumentar + podcast DR: "Lyssky" d. 21. august 2024 "Efter håndgranater, drab og skud - er bandekonflikten frobi?".
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kriminalitetsteori og årsager til kriminalitet 04-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bør samfundet tilbyde forsterdiagnostik til alle?

Flerfagligt forløb vedr. foskterdiagnostik mellem biologi og samfundsfag.
I forløbet undersøges de politiske holdninger til fosterdiagnostik, og de bagvedliggende årsager til at partierne mener, som de gør.
I forløbet ses på lovgivningen på området, forskellige politiske aktører og udviklingen i, hvor mange der tilbydes og får foretaget fosterdiagnostiske undersøgelser, og hvilke konsekvenser det har på udbredelsen af bl.a. Downs.
I forløbet anvendes teori i form af politiske ideologier, partityper, Molins og Downs model.
I forløbet fokuses der desuden på samfundsfaglig metode, herunder forskellen på kvantitative og kvalitative undersøgelser sam forskellen på redegørelse, analyse og diskussion.

Faglige mål i forkus:
- Behandle problemstillinger i sammhæng med andre fag
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af
  tabeller, diagrammer og enkle modeller.
- Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde
  på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret
  for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Omfang: ca. 40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og velfærdsstatens udfordringer.

Fokus er på den danske velfærdsstat, udfordringerne og fremtiden, samt økonomiens betydning herfor.
Vi har arbejdet med:  Økonomiske konjunkturer
Økonomiske mål og midler (finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik), det økonomiske kredsløb.Arbejdsmarkedet - den danske model
Økonomisk teori, herunder økonomiske skoler: Montetarisme og keynesianisme samt diverse handelsteorier: Smidths: De absolutte fordele - speciaisering - arbejdsdeling, David Ricardo: De komparative fordele mm.

De idealtypiske velfærdsstatsmodeller er blevet præsenteret: Den universelle velfærdsmodel, Den residuale velfærdsmodel, Den korporative/selektive velfærdsmodel. Vi har desuden arbejdet med Velfærdsstatens finansiering - og skattens opbyging, velfærdsstatens udfordringer (demografiske udfordring, stigende individualisering, borgernes stigende forventninger, økonomisk globalisering, social dumping, outsourcing, immigration), nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi, udlicitering, brugerbetaling, empowerment (styrkelse af civilsamfundet), konkurrencestat.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 EU

I forløbet fokuserer vi på EUs virkemåde og Danmarks relation hertil.
Vi kommer bl.a. ind på EUs historie og formål. EUs  institutioner, lovgivningsprocessen, direktiver og forordninger, EU´s budget, forskellen på det mellemstatslige og overstatslige samarbejde samt holdninger til EU´s udvikling (Føderalister og konføderalister).

I forløbet bruger vi primært Folketingets egen udgivelse "EU på kryds og tværs", 2020. Heri læses: s. 10-38, (Historien, traktaterne, københavnerkriterierne) s. 40-80 (EU-institutionerne), 90-104 (lovgivningsprocessen),105-115 (EU´s-budget).
Derudover læses kapitel 8 i Benny Jacobsen og Ove Outzen: "Demokratiets udfordringer", Systime. (ark 8 & )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kulturmøde, integration og fattigdom i UK

Følgende materiale er anvendt:
Bülow, Helle Hauge & Morten m.fl: "Samf.Nu B", Systime, 2018: s. 7-15, 22-28, 50-70 (identitetsmodellen, socialisering: dobbeltsocialiseringsmodel, multisocialiseringsmodel, Pierre Bourdieus kapitaler incl. symbolsk kapital og symbolsk vold, banal & ekstrem nationalisme, stantavle- og tilvalgsstrategi, identitetstyper: ren identitet, bindestregsidentitet & kreolsk identitet. Integrationstyper: Pluralistisk integration, assimilation & Segregation)

"Luk samfundet op" s. 95-107 (Pierre Bourdieus teori om Habitus og kampitaler, levevilkår & socialklasser i Danmark, social arv og social mobilitet, fattigdom - relativ og absolut)
Skött, Jakob Sinding m.fl.: "Uk Now - an introducktion to Modern Britain", Columbus, 2023, s. 104-110 . Herfra: 7 socialklasser i UK & 4 figurer:
Figur 9.5 GDP per capita in the United Kingdom and Selected Countries. 2021. US Dollars. PPP",  Figur 9.6 Poverty in the Nations an Regions of Uniited Kingdom 2018-2021. Procent, Figure 9.7: Income Ineguality in the United Kingdom and Selected Countries. 2018-2021, Figure 9.8 Income Mobility Across Generations in Selected Countries.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ungdommen i dag

Fokus er ungdommen i dag og på hvordan samfundet påvirker unges identitet.
Fokus er bl.a. på  anvendelsens af sociologisk teori til at forklare unges adfærd og mistrivsel.
Vi ser tv2-dokumentaren "Livgarden på stoffer" og arbejder med denne med fokus på festkultur og stoffer blandt unge.
Derudover ser vi nærmere på den generelle mistrivsel og forklaringer herpå.

Teori: Thomas Ziehe og den kulturelle frisættelse, samt de tre reaktionsmønstre: Subjektivisering, ontologisering og potensering.
Ulrick Beck: Risikosamfund.
Hartmund Rosa: Accelerationssamfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer