Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Brønderslev Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Jeppe Christophersen
|
|
Hold
|
2024 Ke/a (1a Ke, 2a Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Grundstoffer og det periodiske system
Atomets opbygning:
- Protoner, neutroner og elektroner
- Skalmodellen
Grundstoffernes periodesystem
- Opbygning: perioder, grupper, hovedgrupper, alkalimetaller, halogener og ædelgasser.
Kemiske formler
Den kemiske reaktion:
- Reaktanter -> produkter
- Kort introduktion til afstemning af reaktionsskemaer
Eksperimentelt:
En kemisk reaktion (demonstrationsforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Ionforbindelser
Ioner:
- Dannelse af ioner (optag/afgiv elektroner)
- Simple og sammensatte ioner
- Ædelgasreglen (oktetreglen), samt hvordan den kan anvendes til at bestemme ladningen af simple ioner af atomer i hovedgrupperne.
Ionforbindelser:
- Kemisk formel, opbygning og navngivning - både med simple og sammensatte ioner.
Ionforbindelsers egenskaber:
- Smeltepunkt
- Opløselighed
Fældningreaktioner:
- Skrevet som ionreaktionsskema og med stofformler
Exoterme og endoterme reaktioner:
- kort præsentation af begreberne med eksempler.
Eksperimentelt:
Fældningsreaktioner (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Molekyler
Kemiske formler og navngivning
Kovalente bindinger:
- Enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger - illustreret både med elektronprikformler og strukturformler. Herunder ædelgasreglen
Polære og upolære molekyler:
- Elektronegativitet og anvendelse til at afgøre, om bindinger er polære eller upolære.
- Hydrofobe og hydrofile grupper (og molekyler), samt hvordan det kan afgøres, om et molekyle er polært eller upolært.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Fossile brændstoffer (FF1)
Fællesfagligt forløb i kemi B, samfundsfag C.
Emne: fossile brændstoffer. Problemstilling: Hvilke politiske tiltag vil kunne reducere udledningen af CO_2?
Produkt: Skriftlig opgave (4-6 sider) i grupper
Kemifagligt:
Carbonhydrider:
- Opbygning og carbonatomets bindingsforhold.
Alkaner:
- Opbygning og navngivning. Herunder strukturformler og zigzagformler
Kort præsentation af den kemiske opbygning af alkener og alkyner.
Reaktionstyper:
- forbrændingsreaktioner: Fuldstændige og ufuldstændige forbrændinger - illustreret ved et demonstrationsforsøg (fyrfadslys)
Laboratoriesikkerhed:
- Farepiktogrammer, H- og P-sætninger og sikkerhed i laboratoriet. Herunder en kort rundvisning i Dansk Kemidatabase.
Eksperimentelt:
Substitutionsreaktion (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mængdeberegning
Densitet (kort - formel præsenteret i fysikundervisningen).
Atom- og formelmasse: definition af unit, samt bestemmelse af formelmasse/molekylmasse.
Stofmængde, masse og molar masse og sammenhæng mellem disse.
Ækvivalente mængder og beregningsskemaet: eksemplificeret ved forbrænding af paraffin (fyrfadslys). Herunder definitioner af begrænsende reaktant og overskud.
Krystalvand: Introduceret i forbindelse med forsøg (Krystalvand).
Idealgasloven: Herunder kelvinskalaen
Eksperimentelt:
Natron (elevforsøg)
Krystalvand (elevforsøg)
Lightergas (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Opløsninger
Masse%, volumen, masse-ppm og masse-ppb.
Sfotmængdekoncentration
- n=c*V
- Fortyndinger af opløsninger
- Formel og aktuel stofmængdekoncentration
Begreberne umættet-, mættet- og overmættet opløsning
Eksperimentelt:
Overmættet opløsning (demonstrationsforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Videre med opløsninger
- Repetition af centrale begreber fra 1.g (se forløbet "opløsninger).
- Titrering
Eksperimentelt:
- Fældningstitrering (bestemmelse af chloridindhold i slik) (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Introduktion til syrer og baser
- Kemisk definition af syrer og baser og syre-basereaktioner.
- Begreberne mono-, di- og trivalent syre og amfolyt
- Korresponderende syre-basepar
- pH og vands ionprodukt
- Syre-basetitrering, som introduktion til forsøg (indholdet på s. 167-169 i undervisningsbeskrivelsen er blevet gennemgået, men siderne ikke læst)
Eksperimentelt:
- Husholdningseddike (titrering)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Reaktionshastighed
Reaktionshastighed:
- Definition af reaktionshastighed, eksemplificeret ved
redoxreaktionen mellem bromid og bromat - herunder hvordan reaktionshastigheden kan aflæses på grafer.
Indvirkninger på reaktionshastigheden:
- Følgende faktorers indvirkning på reaktionshastigheden: koncentration af reaktanterne,
reaktanters overfladeareal, temperatur og tilsætning af katalysator.
Energiprofil:
- Herunder begrebet aktiveringsenergi. Kort præsentation.
Eksperimentelt:
Brusetablet (elevforsøg)
Landolts forsøg (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Redoxreaktioner
Oxidation og reduktion: Definition - herunder inddeling af en reaktion i delreaktioner.
- Spændingsrækken og metallers reaktivitet.
- Oxidationstal: herunder hvordan de bruges til at se, om atomer oxideres eller reduceres.
- Afstemning af redoxreaktioner.
Eksperimentelt:
Spændingsrækken (elevforsøg)
Mangans oxidationstal (demonstrationsforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Carbonhydrider og alkoholer
Carbonyhdrider: alkaner (repetition fra forløbet "Fossile brændstoffer (FF1)"), alkener og alkyner (alkyner er kort berørt)
- strukturformler og zigzagformer
- navngivning
- egenskaber: additionsreaktioner
Intermolekylære bindinger: Dipol-dipolbindinger og Londonbindinger
Alkoholer:
- strukturformler og navngivning - herunder begreberne primær, sekundær og tertiær alkohol
- Egenskaber, herunder kort om oxidation (blev opfulgt i næste forløb: Plastik)
Eksperimentelt:
Additionsreaktion (elevforsøg)
Alkoholer: blandbarhed og oxidation (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Plastik
Aldehyder, ketoner og carboxylsyrer: opbygning, navngivning og kemiske egenskaber.
- Kort præsentation af andre grupper: ester og ether
Projektopgave om plastik (projektbeskrivelse: Plastikprojekt.docx).
Virksomhedsbesøg på PSC i Brønderslev, der producerer PMMA
- Begreberne monomer, polymer, additionspolymerisation, kondensationspolymerisation, radikale, initiator. Fokus på polymethylmethacrylat (PMMA), men også andre plasttyper blev undersøgt.
Eksperimentelt:
Aldehyder og ketoner (elevforsøg)
Fremstilling af PMMA (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Intermolekylære bindinger
Opfriskning af dipol-dipolbindinger og Londonbindinger.
Hydrogenbindinger
Chromatografi: herunder begreberne stationær og mobil fase under inddragelse af polaritet.
Eksperimentelt:
Tyndtlagschromatografi (demonstrationsforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Kemisk ligevægt
En kemisk ligevægt: Eksempel med diiod og dihydrogen med tilhørende grafisk
beskrivelse af koncentrationsændringerne.
Ligevægtsloven, ligevægtskonstanten og reaktionsbrøken, og hvordan de kan anvendes til
at se, om et system er i ligevægt. Størst fokus på opløsninger - mindre fokus på gasser.
Indgreb i en kemisk ligevægt: Ændring af reaktionsdeltagernes
stofmængdekoncentration, temperaturændringer og volumenændringer
Le Chateliers princip
Opløsningsmidlet som reaktionsdeltager og heterogene ligevægte: hvordan de påvirker
ligevægtsloven.
Mindre forløb om cyclodextriner og ibuprofen i forbindelse med projekt "Science scenarier". Herunder en ekskursion til Institut for kemi og biovidenskab (AAU), hvor cyclodextriners indvirkning på opløseligheden af ibuprofen blev eksperimentelt undersøgt.
Eksperimentelt:
Opløselighed af ibuprofen ved brug af cyclodextriner (elevforsøg)
Indgreb i en kemisk ligevægt (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Videre med syrer og baser
Repetition af begreberne: stærk/svag syre og base, syre-basereaktioner, korresponderende syre-basepar, pH og vands ionprodukt.
Syrestyrke og basestyrke:
- Definition af styrkekonstanten (Ks/Kb) og styrkeeksponenten (pKs/pKb) og hvordan de
kan bruges til at gøre rede for en syres og en bases styrke. Hovedfokus på syre.
Korresponderende syre-basepar:
- Herunder sammenhængen mellem Ks og Kb for syren og basen (og
sammenhæng mellem pKs og pKb).
Beregning af pH for stærke, middelstærke og svage syrer. Beregning af pH (og pOH) for
stærke, middelstærke og svage baser (hovedfokus på syre).
Eksperimentelt:
Syrestyrke og hydronolysegrad (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Farvekemi
Organiske forbindelser med farve:
- Begreberne konjugerede dobbeltbindinger, chromofore grupper og auxochrome grupper. Herunder hvordan det kan vurderes, om et stof har farve.
Spektrofotometri og Lambert Beers lov:
- Begreberne absorbans, komplementærfarve og absorptionsspektrum.
Eksperimentelt:
Cochenilleindholdet i rød sodavand (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Isomeri
Strukturisomeri:
- Kædeisomer, stillingsisomer, funktionsisomer
Stereoisomerer:
- geometriske isomerer (cis/trans og Z/E)
- spejlbilledisomeri (identifikation af asymmetriske carbonatomer, men ikke tildeling af R/S.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Ester + repetition
Ester: opbygning, navngivning og fremstilling - herunder kondensationsrektioner
Eksperimentelt:
Fremstilling af estere (elevforsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65065836292",
"T": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65065836292",
"H": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65065836292"
}