Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Brønderslev Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Lasse Bilgrav Nielsen
|
|
Hold
|
2024 Ke/b (1b Ke, 2b Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Rensning af spildevand
Det periodiske system, afstemme reaktionsskemaer, Bohrs atommodel, tilstandsformer.
Det periodiske systems opbygning i perioder og grupper..
Afstemme reaktionsskemaer.
Opbygningen af atomer ud fra Bohrs atommodel, altså en positiv kerne, men protoner og neutroner med elektroner i kredsløb.
De almindelige tilstandsformer i kemi, fast, flydende, gas og opløst i vand.
Ioner, ionforbindelser, ionbinding, ionforbindelser, simple og sammensatte ioner, fældningsreaktioner.
Definitionen af ion som ladede stoffer.
Ionbindinger som stærke bindinger holdt sammen af + og - tiltrækning.
Sammensætte ionforbindelser som er elektrisk neutrale ud af simple og sammensatte ioner samt deres navngivning.
Opskrive og afstemme fældningsreaktioner.
øvelse spildevandsrensning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kovalent binding og blandbarhed
Navngivning af molekyler bestående af ikke metaller, elektronprikform, kovalent binding, polaritet og blandbarhed.
Navngive molekyler bestående af ikke metaller.
Tegne antal elektroner i yderste skal med elektronprikform
Kovalent binding som en elektronparbinding. Herunder dobbelt- og trippelbinding.
Bestemme polaritet af en binding ud fra elektronegativitet.
Blandbarheden af stoffer ud fra deres polaritet eller tælle hydrofile og hydrofobe grupper.
Øvelse polære og upolære stoffer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
organisk kemi - Hvilke slags brændstof findes?
Organiske stoffer, navngivning, alkaner, alkener, alkyner, forbrændingsreaktioner, substitutionsreaktioner, additionsreaktioner, eliminationsreaktioner, cykliske forbindelser og aromatiske forbindelser.
Organiske stoffer alkaner, alkener og alkyder samt deres navngivning.
Egenskaber for alkaner og alkener.
Reaktionstyperne forbrænding, substitution, addition og elimination.
Cykliske og aromatiske forbindelser samt navngivning.
Øvelse carbonhydriders egenskaber
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Mængdeberegninger
Stofmængde, molarmasse, mængdeberegninger, idealgas loven, stofmængdekoncentration og titrering.
Forstå stofmængde og molarmasse og kunne regne imellem dem og masse.
At kunne lave kemiske mængde beregninger med reaktionsskemaer og stofmængde forhold.
Regne mellem stofmængde koncentration, stofmængde og volumen for opløsninger.
Forstå metoden titrering til at bestemme koncentrationen af en ukendt blanding.
Øvelse kobbersulfat
øvelse natron
øvelse reduktion af permanganat
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
syre-basereaktioner
Syre, base, syrebase reaktion, vands autohydronolyse, pH begrebet, titrering af syre med stærk base.
Definitionen af syrer og baser samt deres reaktioner med vand og hinanden.
Definitionen af pH og udregninger med det oxonium og hydroxid.
Titrering af syre med stærk base.
Øvelse Bestemmelse af eddikesyre (ethansyre) i eddike.
Øvelse musling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
metaller - redoxreaktioner
Oxidation, reduktion og spændingsrækken.
Definitionen af oxidation og reduktion.
Forstå spændingsrækken og vurdere om en redox reaktion kan finde sted
Opskrive simple redoxreaktioner imellem metaller og metalioner.
Øvelse Spændingsrækken
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Redoxreaktioner - Mangans mange former
Definitionen af oxidation og reduktion.
Forstå spændingsrækken og vurdere om en redox reaktion kan finde sted mellem to metaller ud fra den.
Tildele oxidationstal og afstemme redoxreaktioner
Forsøg
Øvelse Reduktion af permanganat
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Reaktionshastighed
Forstå hvordan følgende faktorer påvirker reaktionshastighed:
-Reaktantkoncentration
-Reaktantoverfladeareal
-Temperatur
-Katalysator
-Inhibitor
Forsøg
Øvelse brusetablet
Øvelse Landolts forsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Ligevægt og syrebase - CO₂ i havet
Forstå kemiske reaktioner forløber begge veje som ligevægte
Kunne opskrive reaktionsbrøk ud fra et reaktionsskema
Forstå hvordan ligevægte forskydes både ud fra reaktionsbrøk og ud fra Le Chateliers princip
Forskydning er her ændring i koncentration, temperatur og volumen.
Forsøg
Indgreb i en kemisk ligevægt
Syre base reaktion
Syrestyrke og basestyrke
Syrestyrkeeksponenent og basestyrkeeksponent
Udrenge pH for svag, middelstærk og stærk syre/base
Puffer
Titrering
Forsurring af havet
Øvelse
Syrestyrke og hydronolysegrad
Forsurring af havet
Undersøge puffer opløsninger
Titrering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Plastik
Forstå følgende Intermolekylære bindinger og deres styrke relativt til hinanden:
-London bindinger
-Dipol-dipol bindinger
-Hydrogenbindinger
Forstå plastik som polymerer bestående af monomer
Forstå syntese af plastik ved additionspolymerisering og med eksemplet syntese af PMMA
Grøndannelse: Arbejde med problemer med plastik affald og mulige bæredygtige løsninger herunder: Atom økonomi, E-faktor og eksempel på bionedbrydelig plastik PLA
Forsøg
Kogepunktsbestemmelse
Plastik bestemmelse
Syntese af PMMA
Casein plastik (mælkeplastik)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Carbonhydrider
Navngivning og egenskaber af carbonhydrider
Forståelse for følgende reaktionstyper: Substitution, addition, elimination, og redox.
Øvelse
Carbonhydriders egenskaber
Primære, sekundære og tertiære alkoholer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Egenskaber af organiske stoffer
Karakteristiske grupper: Navngivning og egenskaber af aminer, alkoholer, aldehyder, ketoner og carboxylsyrer
Egenskaber af ethere og estere
Forståelse af ester dannelse som en kondensationsreaktion, men også at de kan spaltes ved hydrolyse.
Kunne bestemme aldehyder og ketoner ud fra Fehling, Tollens og 2,4-dinitrophenylhydrazin test.
Forsøg
Aldehyder og ketoner
Esterdannelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Farver
Forstå farve af organiske stoffer som grundet konjugerede dobbeltbindinger samt kromofore og auxokrome grupper.
Forstå adskillelse af stoffer ud fra kromatografi med polær stationær fase og upolær løbevæske.
Forstå Lambert-Beers lov og absorbans samt bruge det til bestemmelse af koncentration med kromatografi
Forsøg
Bestemmelse af cochenille i sodavand
Plantepigmenter chromatografi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Uorganisk kemi - hvordan anvendes grundstoffer?
Eksempler på grundstoffers anvendelse og egenskaber igennem elevfremlæggelser af selvvalgte grundstoffer.
Calcium egenskaber og anvendelse blev gennemgået som fælles eksempel med fokus på ligevægten af opløselighed af kalk.
Øvelse
Vandshårdhed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65065846518",
"T": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65065846518",
"H": "/lectio/281/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65065846518"
}