Holdet 2024 mu/ad - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Brønderslev Gymnasium og HF
Fag og niveau Musik C
Lærer(e) Adam Buus
Hold 2024 mu/ad (1ad mu)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klassisk musik – Tematisk forløb
Titel 2 Nodeteori og analyse
Titel 3 Sammenspil og sang
Titel 4 Folkemusik – Tematisk forløb
Titel 5 Popmusik og hitkvalitet – Tematisk forløb
Titel 6 Soul – Særligt studeret område
Titel 7 Forløb#6

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klassisk musik – Tematisk forløb

Indhold
• Klassisk koncert set fra symfoniorkesteret VR i Musikkens Hus Aalborg
• Introduktion til musikhistorie
   o Barok, homofoni vs. polyfoni, generalpause
   o Koncert opdelt i tre satser: hurtig–langsom–hurtig
   o Hurtige satser ofte i rondoform (ABACAD…) ritornel (tutti) og episode (solo)
   o Terassedynamik
• Præsentation og gennemlæsning – og lytning – af partitur til musik
• Aflæsning af akkorder i noden ud fra flere stemmer
• Harmonisk analyse - hvor akkorderne står i noden.
• Snak om hvad klassisk musik/kunstmusik er
• Gennemgang af begreberne: Symfoniorkester (mange musikere), sats, strofisk form, instrumental vs. accapella, ”skrevet inden det er spillet”, Beethoven, Mozart, Bach, Vivaldi, instrumenter (blæsere (trompet, fløjte, trækbasun, obo, sax’er, horn), strygere (violin, cello, kontrabas, bratch(viola)), slagtøj (marimba,/xylofon, stortromme, lilletromme, bongotrommer, tamtam, koklokke, triangel, bækkener, klokkespil), tasteinstrumenter (harpe, klaver, orgel), sid ned-koncerter, længere koncerter, drama, historiefortælling, dirigent, opbygning (m. klimaks), koncerter i teatre, koncertsale, parker (en gang i mellem), kirker, ikke for alle – grundet økonomi. Fordomme: (musik for fine gamle msk., snobbet, fint tøj – opstyltet)
• Absolut musik vs. Programmusik
• Præsentation af partitur. Herunder instrumenter, fagtermer/anvisninger i noden, dirigentens rolle
• Aflæsning af akkorder i node af klassisk musik.
• Barokkoncert
• Vivaldis forår
   o Inddeling af form – rondo (ritornel og episode).
   o Aflæsning af akkorder i node
   o Toneartsbestemmelse
   o Harmonisk analyse
   o Melodisk analyse
   o Takt 1 – 3, samt 8 – 10, og 57 – 59.
   o Melodikken dikterer harmonikken. Melodien ”hviler” på akkordtoner på de betonede slag.
• Begrebet tutti
• Form i Forår.
• Melodisk analyse med fokus på forskellene i de forskellige ritorneller. Variation mellem ritornellerne
• Billede fra DRs koncerthus
• Homofoni i Vivaldis Forår og barok generelt

Litteratur
• ”Klassisk musikhistorie – kort fortalt” pdf.
• Plakat fra ”Musikkens hus i Aalborg…” side 1 - 8.
• Billede fra DRs koncerthus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Nodeteori og analyse

Indhold
• Fortegn - både på klaver og på noder.
• Intervaller – herunder størrelse. Spil af intervaller på klaver.
• Akkorder (at aflæse på noder, spille på klaver samt opskrivning fra becifringer)
• Omvendinger
• Kvintcirklen med toneartsbestemmelse, paralleltoneart
• Toneart i Frit Land og Elephant
• Harmonisk analyse herunder funktionsharmonik med hovedfunktioner og parallelfunktioner.
• Harmonisk analyse af Forårsdag - Anne Linnet
• Melodisk analyse
   o Ambitus og akkordfremmede toner
   o Opdeling af melodi (fraser (ofte følger disse vejrtrækningerne) og motiver
   o Repetition, variation og sekvensering.
   o Stigende/faldende eller bueform inklusive højtone/klimaks vs. Cyklisk melodi med centraltone.
   o Stigende/faldende eller bueform inklusive højtone/klimaks vs. Cyklisk melodi med centraltone.
   o Blå toner
• Hook, Break og Gimmick

Litteratur
• C-nøglen, J. Grønager, Systime side: 7 – 9, 10 – 16, 19, 27, 30 – 38, 79 – 93
https://www.musikipedia.dk/kvintcirklen
https://www.musikipedia.dk/harmonisk-analyse (Afsnittene Harmonisk analyse, Grundlæggende elementer, Harmoniktype, Funktionsharmonik)
• Rockmusik i tid og rum side 133 – 140
• Blå toner: https://www.musikipedia.dk/blues/fokus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sammenspil og sang

Indhold
• Sammenspil (Sammenspilsgruppe 1: Riptide – Vance Joy, Sammenspilsgruppe 2: Calby – Burn out
• Fremførelse til FLE (forældre, lærere, elev) fest.
• You know I’m no good – Amy Winehouse,
• Under din sne – Minds of 99
• Happy Xmas (war is over)
• Mistletoe af Justin Bieber
• Tidsrejsen
• Opvarmning og stemmetræning
• En nat bliver det sommer – Loveshop (flerstemmig)
• Brug af trommemaskine fra hjemmesiden https://www.musikipedia.dk/trommemaskine?data=%224.0.1-4.2.1-4.4.1-4.6.1-4.8.1-4.10.1-4.12.1-4.14.1-5.4.1-5.12.1-6.0.1-6.8.1-m.-t.4-tmp.90-s.0%22
• Valravnen (den blå)
• Ramund (den blå)
• Go down Moses (side 339 I den blå sangbog)
• Crossroads – Clapton (flerstemmig)
• September – Earth, Wind and fire.
• Amazing Grace

Litteratur
• Intet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Folkemusik – Tematisk forløb

Indhold
• Analyse af Langebro (form, harmonik, musikekstern analyse, melodik)
• Præsentation af folkemusik
• Musikekstern tilgang – at indplacere musikken i en historisk – og måske anden – kontekst
• Lokal/regional musik
• ”Mundtligt” overleveret fra generation til generation.
• Situationsbestemt musik/fællessang (bryllup, arbejde, årstider (jul, påske, fastelavn)
• Hvilke folke/fællessange kender vi?
• Eksempler på folkemusik i DK - Obo-Polka (Pørtners Komplot)
• Eksempler på folkemusik uden for DK – Indisk folkemusik – Ravi Shankar, Irsk - Whiskey in the Jar
• Træk fra folkemusik (musik som bringer folk sammen, fortæller ofte en historie – på modersmål modsat klassisk musik, som ofte er på italiensk, tysk eller latin (gregoriansk musik), pøblens musik, dansevenligt – livligt – simpelt
• Eksempler på folkemusik i andre genrer (NHØP – I skovens dybe stille ro, Jan Johansson - Visa från Ytanmyra (form, bas-ostinat og blå toner), Ravnen - Sorten Muld, Darshan – pop, 555 - Kesi pop, Habibi Aiwa – Gilli, Vølven – Trold, Ramund - Myrkur
• Identiteten i folkemusik (relevans og genklang i individet, sammenhørighed, fællessang under Corona-nedlukning
• Sang som middel til at sammensmelte individets identitet med fællesskabet (Isam B – I Danmark er jeg født. Dette stykke musik ligger dog uden for folkemusikken, men elementet af fædreland og identitet er tydeligt).
• Lytning af Jeg gik mig ud en sommerdag (bare lyt)
• Blues – En særlig folkemusik
   o Fællestrækkene med folkemusikken (identitet i musikken, fællesskab gennem musikken, lokal/regional musik, ”mundtligt” overleveret fra generation til generation, situationsbestemt musik/fællessang (bryllup, arbejde, årstider (jul, påske, fastelavn)
   o Situationsbestemt musik (særligt worksongs)
   o Afroamerikansk kultur I USA
   o 12-takters blues
   o Call & response
   o Blå toner
   o Septimer på de fleste akkorder
   o Eksempel: Red House – Jimi Hendrix
• Analyse af Sweet home Chicago – Robert Johnson
• Musikekstern analyse herunder Placering I historisk kontekst – ud fra historieteksten.
• Musikintern analyse (form, toneart, harmonik)
• Melodisk analyse af Sweet home Chicago
• Formledet i en 12-takters blues kaldes kor. Dette bruges også i Jazz.

Litteratur
• Side 13 - 18 om Folkemusik på udleveret pdf.
• Tekst om Langebro (ikke sangteksten)
• Populærmusikhistorie af Jacob Jensen (afsnittene om blues og gospel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Popmusik og hitkvalitet – Tematisk forløb

Indhold
• Gennemgang af populærmusikhistorien og genrer
• Gennemgang af populærmusik og hitkvalitet
• Analyse af Shake it off – Taylor Swift
   o Hook, Break og Gimmick
   o Form
   o Harmonik
   o Instrumentation
   o Melodik og konturer
   o Indplacering i historisk og kulturel kontekst
   o genrebestemmelse  
   o Parametre indenfor hitkvalitet
• Analyse af Elephant – Mads Langer
   o Hook, Break og Gimmick
   o Harmonik
   o Melodik
   o Parametre indenfor hitkvalitet
   o Analyse af form og instrumentation er lavet i grundforløbet.
Litteratur
• Hook, Break og Gimmick – tekst af Adam Buus
• Populærmusikhistorie – Jacob Jensen
• Hitskabelonen – Printet tekst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Soul – Særligt studeret område

Indhold
• Generelt om soul, Sydstatssoul, Motown, historisk periode.
• Sydstatssoul adskiller ikke rytmegruppen og blæsersektionen (modsat Motown)
• Analyse af Hold on, I’m coming – Sam & Dave
   o Form, instrumentation, harmonik (modalharmonik med tydelige bluestræk herunder blå toner og små septimer), melodik (blå toner (lille terts, og septim), ambitus, hook, break, gimmick, genretypiske træk, call & response, blå toner, rå vokal (sydstatssoul), tekst mere positiv end den dystre blues, træk som genkendelighed og repetition samt ovenstående parametre, der er med til at understøtte tilhørsforhold til pop-genren.
   o Rytmisk spænding mellem den bastante bas- og trommerytme (med en tydelig markering af backbeatet), og så den rytmisk prægnante blæserrytme.
   o Musikekstern analyse (soul genre, opsummering af hitkvalitet)
• Motown Soul
   o Pladeselskab og lydstudie
   o Grundet den markante betydning også synonym med den pænere og mere polerede soul.
   o Poporienteret, masser af kor sang med C & R
   o Fokus på ”catchy” melodier
   o Fokus på produktionskvalitet.
   o Tekster med fokus på kærlighed og følelser.
   o Sound: mange instrumenter (rytmegruppe + symfonisk lag)
   o Pågående rytme.
   o Talentudvikling (både musik, dans og fremtoning/image)
   o Fokus på også at nå det hvide publikum
   o Harmonisk set tråde til den hvide europæiske musik inklusive klassisk musik.
• Analyse af Stop! In the name of love.
   o Form
   o Harmonik
   o Melodik
   o Hook, break, gimmick
   o Instrumentation
   o Rytmisk markering af 4. Dele i trommer, guitar, tamburin, og enkelte gange bas. Oftest spiller bassen 8. dele
   o Hit-kvalitet
   o Dynamisk udvikling i omkvædet (á la terassedynamik)
   o Længde: 2.52
   o Intet C-stykke, grundet popform
   o Omkvæd kommer efter 52 sekunder, men i virkeligheden også i starten.
   o Hook (omkvædsmelodien, simpel og tydelig)
   o Break: ikke noget
   o Gimmick: ”Stop!...”, orgelintro, vibrafon.
   o Masser af gentagelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer