Holdet 2024 nf/o - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Brønderslev Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Iben Vejrum Ørsted, Lars Viggers, Lasse Bilgrav Nielsen
Hold 2024 nf/o (1o nf, 1o nf bi, 1o nf ge, 1o nf ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vandet i landskabet
Titel 2 Celler og organystemer.
Titel 3 Kemi - Forurening af vandmiljø
Titel 4 En rig natur
Titel 5 Kost, motion og sundhed.
Titel 6 Hvorfor taler alle om klimaforandringer?
Titel 7 Kemi opbygning af kost
Titel 8 Kampen om arealerne
Titel 9 Forplantning og genetik.
Titel 10 Syrebase reaktioner og havet
Titel 11 Kemi vin
Titel 12 Vin
Titel 13 Plastik i havet
Titel 14 Kemi: Mængdeberegning
Titel 15 Jordskælvet på Haiti
Titel 16 Kemi: mini forløb Spændingsrækken og redox

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vandet i landskabet

Vi skal i dette forløb arbejde med vandets kredsløb og de processers, om driver vandet rundt i de forskellige faser. Vi sæter fokus på vandet i landskabet, hvor vi besøger Klokkerholm Møllesø og laver feltarbejde med fokus på vandet bevægelse.

Kernestof:
Naturgeografi - Vores verden (2018): s. 265-274
Luftfugtighed (Naturgeografi C) - udleveret som pdf
Nedsivning og grundvandsdannelse (Jorden og Mennesket, s. 205-207 - udleveret som pdf)
Grundvand og rensning af vand: https://vandetsvej.dk/faglig-viden/grundvand/noerdviden/jorden-renseanlaeg

Eksperimentelt arbejde:
- Vandets kredsløb i en pose (påvisning af faserne i vandets kredsløb)
- Dugpunktskurven (måling og beregning af luftfugtighed i klasselokalet)
- Permeabilitet og vandkapacitet i forskellige jordtyper
- Sigteanalyse af jordprøve fra Klokkerholm Mølle


Feltarbejde:
- Strømhastighed i tilløb og fraløb
- Observation af arealer omkring søen
- Udgravning af jordbundsprøve

Empiri:
- Højdeprofiler i landskabet omkring Klokkerholm Møllesø (Google Earth)
- Undersøgelser af landskabet omkring Klokkerholm Møllesø - GIS øvelse (https://drift.kortinfo.net/Map.aspx?Site=Broenderslev&Page=kommune)
- Grundvandet i Brønderslev: https://data.geus.dk/geusmap/?mapname=jupiter#baslay=baseMapDa&optlay=&extent=-62527.388888888876,5978356.921875,1136970.388888889,6475961.078125

Beregninger:
- Vandbalanceligningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Celler og organystemer.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kemi - Forurening af vandmiljø

Forstå opbygningen af det periodiske system i hovedgrupper og perioder
Kunne aflæse elektronstrukturen af atomer i det periodiske system.
Forstå atomers opbygning af protoner og elektroner.
Forstå begreberne ioner og salte
Kunne navngive salte
Forstå let- og tungtopløselige salte
Forstå fældningsreaktioner og hvordan de kan bruges til at rense vand.
Forstå reaktionsskemaer med tilstandsformer og at kunne afstemme dem.
Grøndannelse viden omkring bæredygtighed af søer mht. forurening med gødning

Øvelser
Ekskursion Klokkerholm Møllesø og Asaa strand. Måling af pH, nitrat og phosphat. Og test for salt.
Spildevandsrensning
Øvelse magnesium reaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvorfor taler alle om klimaforandringer?

Vi skal i dette forløb arbejde med global opvarmning og de dertilhørende klimaændringer. Vi skal lære at forklare, hvorfor temperaturen stiger og forstå de konsekvenser, som det medfører.

Kernestof:
"Hvorfor taler alle om klima" (NF-grundbogen): kap 5, s. 137-153 (udleveret som pdf)
Vi kommer ind på følgende:
- Strålingsbalancen
- Drivhuseffekten
- Kulstofkredsløbet
- Kul og olie: https://www.youtube.com/watch?v=j9WRFqkhgus
- Fødevareproduktion og klimaændringer: file:///C:/Users/IN/Downloads/mad-til-milliarder_Klimaforandringer%20og%20jordbrug.pdf

Eksperimentelt arbejde:
- Solens indstrålingsvinkel
- CO2 som drivhusgas (https://www.experimentarium.dk/klima/co2-er-en-drivhusgas/)
- Olies migration i sand

Feltarbejde:
- Strålingsbalancen på BG

Case-arbejde:
Klimaændringer i Danmark og Kenya: https://www.youtube.com/watch?v=VuFvFoWemp0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kemi opbygning af kost

Navngivning af molekyler som ikke er salte eller organiske stoffer.
Tegne elektronprikformler af atomer ud fra deres hovedgruppe
Forstå elektronparbinding og tegne dem med elektronprikformler
Opbygningen af kulhydrat, fedt og protein
Forstå elektronegativitet
Bestemme om en binding imellem to atomer er polær/upolær ud fra elektronegativitet
Forstå en polær og upolær elektronparbinding.
Bestemme om et stof er polært/upolært ved at tæller upolære/polære grupper.
Forstå om to stoffer kan blandes ud fra deres polaritet

Øvelse
Test af fødevarer
Polære og upolære stoffer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kampen om arealerne

Kampen om arealerne undersøge, hvordan Danmark skal komme i mål med alle de bæredygtige mål, som opsættes for en bæredygtig fremtid. Vi sætter fokus på solenergi og hvilke muligheder og begrænsninger det giver. Vi afslutter forløbet med at undersøge, hvorvidt kernekraft kan være en del af fremtidens energiløsninger.

Kernestof:
- Solfanger (NF- udleveret som pdf)
- Solvarmeanlæg: https://www.experimentarium.dk/klima/solvarmeanlaeg/
- Bæredygtig arealanvendelse (forløb ved Praxis: https://master.praxis.dk/course/section.php?id=575463)
DR 1: Mere Grøn strøm, tak (https://www.dr.dk/drtv/se/ren-teknologi_-mere-groen-stroem-tak_325010)
DR1: Forbudt teknologi og underjordisk affald (https://www.dr.dk/drtv/se/ren-teknologi_-forbudt-energi-og-underjordisk-affald_325008)
Vedvarende energikilde: https://faktalink.dk/emner/vedvarende-energi

Eksperimentelt arbejde:
- Solfangere (farvens betydning for opvarmning af vand)
- Energi i vinkel (Vinklens betydning for intensiteten)

Case:
-Solceller på gymnasiets tag
- Er træflis bæredygtigt? (Operation X)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Syrebase reaktioner og havet

Kendskab til hydron, oxonium og hydroxid
Kunne skrive syre-basereaktioner
pH skalaen defineret som mængde af oxonium/hydroxid

Øvelser
Muslingers opløselighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kemi vin

Organiske stoffer defineret som kæder af carbon atomer
Navngivning af organiske stoffer alkaner
Navngivning af organiske stoffer alkoholer
Kendskab til opbygning af grupperne alkoholer, aldehyder, ketoner, estere, carboxylsyrer.
Betydning af grupperne alkoholer, aldehyder, ketoner, estere, carboxylsyrer for smag/duft/farve af vin.
Kendskab til alkoholer kan oxideres til aldehyder og ketoner som i vin.
Kendskab til alkoholer og carboxylsyrer danner estere som i vin.

Øvelser
Oxidation af alkohol
Esterdannelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Vin

I dette forløb undersøger vi, hvordan geografien påvirker dyrkning af vin. Vi arbejder med datamodeller i form af kort, laver graddages analyser, undersøger terrænprofiler, jordbundsforhold og ser på klima.

Kernestof:
Vinens geologi: file:///C:/Users/IN/Downloads/Vin_og_geologi%20(1).pdf
Graddage (Bachus: En temabog om vin, 2002) - udleveret som pdf
Klimazoner og plantebælter (Naturgeografiportalen - udleveret som pdf)

Empiri:
- Hydrotermfigurer (https://en.climate-data.org/)
- Højdeprofiler i Tyskland (Google Earth)

Beregninger:
- Graddagesanalyser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Plastik i havet

Vi undersøger plastikproblematikken i havet og ser på årsager til affaldsproblemet. Vi undersøger, hvilke processer som er med til at transportere plastikken rundt og dykker ned i, hvorvidt mikroplastik er et problem.

Kernestof:
Verdensmål nr. 14: https://www.verdensmaalene.dk/maal/14
Hvad er plastik? https://www.affald.dk/affald/plast
Havstrømmenes transport af plastik (Naturgeografiportalen - udleveret som pdf)
Corioliseffekten: https://www.youtube.com/watch?v=mPsLanVS1Q8
En verden af plastik: https://www.youtube.com/watch?v=7eivTQkBYvo
Plastik overalt: https://www.youtube.com/watch?v=2EZR1yQpptw&list=PL0X7o64mKogdxtqlNaQd1nmg545LuOHH0&index=5
Mikroplastik: https://www.youtube.com/watch?v=euth1lDWUWQ&list=PL0X7o64mKogdxtqlNaQd1nmg545LuOHH0&index=6
Genanvendelse af plastik: https://www.youtube.com/watch?v=8fyTrPXlw78&list=PLT-ea_4Me15LzOVbePeT5BipaQFD4r4CP&index=5

Eksperimentelt arbejde;
- Grønlandspumpen (Havstrømme)

Case: Losseplads i Indien (Google Earth)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Kemi: Mængdeberegning

Regne imellem stofmængde og masse ved at bruge molarmasse
Regne imellem stofmængder for stoffer for forskellige stoffer i et reaktionsskema ud fra deres kemiske forhold
Regne imellem stofmængdekoncentration, volumen og stofmængde
Kende metoden titrering til at bestemme mængde af stof, herunder ækvivalenspunkt

Øvelse
Natriumhydrogencarbonats omdannelse
Jernindholdet i ståluld
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Jordskælvet på Haiti

Vi arbejder med den pladetektoniske model, jordskælv og demografisk bæredygtighed. Vi undersøger, hvordan en geologisk naturkatastrofe kan påvirke en nations befolkning og samfundsudvikling.

Kernestof:
Naturgeografi - vores verden (2018): s. 299-306
- Demografisk bæredygtighed, befolkningsudvikling, demografisk transition (Blackers model), befolkningspyramider.
How the world destroyed Haiti (0-9 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=KpOtkVRnH54
Naturgeografi - vores verden (2018): s. 197-204
Pladetektonik, pladegrænser og jordskælv

https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/derfor-bliver-haiti-oftere-ramt-af-jordskaelv-end-nabolandene

Eksperimentelt arbejde:
- Slinkyfjeder (jordskælvsbølger)
- Lavalampe (konvektion)

Empiri:
- Jordskælvsudbredelse (Kort)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer