|
Titel
1
|
Relationer fra baby til parforhold
Definition af relationer, som kobles ind i Bowlbys begreb "tilknytning", som bruges om det tætte forhold imellem forældre og barn (skabt i den tidligste barndom).
Introduktion af OAS (Oplevelse Af Sammenhæng), der er bygget op gennem oplevelsen af håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed gennem barndommens første 6-7 år. Analyse af OAS i en fodboldkamp.
Definition af identitet (idem = den samme, altså, at du er den samme over tid). Vi bruger Eriksons begreber om jegidentitet og social identitet - især med udgangspunkt i den 5. fase (ungdommen), hvor den unge skal finde sin egen identitet (opnåelse af en identitet er den positive udgang af ungdommen - og identitetsforvirring den negative)
Fokus på spejlneuroner og hvor vigtige de er i relationer - de er afgørende for evnen til at indgå i en dialog.
Kort fokus på Henrik Høeg-Olesens persontyper: Den forsigtige og den risikovillige.
Vi arbejder med metoder i psykologi (spørgeskema som kvantitativ metode, observation, interview og eksperiment som kvalitative metoder) - er kort inde omkring bias (fx køn, alder, fordomme, sociale status) forud for ekskursionen til Fårup Sommerland.
Efterfølgende kobles observationerne op på kulturbegrebet, hvor vi bruger den franske sociolog, Pierre Bourdieus begreber om:
Habitus (den rygsæk eller flyverdragt, vi alle usynligt har på, som indeholder alle de tidligere erfaringer, vi har med os gennem livet)
Social kapital (vores sociale baggrund, de sociale kompetencer, vi har i forhold til at kommunikere med andre, evnen til øjenkontakt, spejlneuroner osv.)
Økonomisk kapital (hvilke økonomiske midler, vi har til rådighed til bolig, rejser, muligheder i fritid osv.)
Kulturel kapital (det vi kender til litteratur, kunst, kultur - går vi i teater, biografen, hvor mange sprog vi taler - hvor dannede mennesker, vi er)
Planlægning og gennemførsel af små undersøgelser om kultur - der er arbejder med Hedelund - kultur i parken, Kultur på skolens kontor blandt de ansatte og alkoholkulturen blandt lærerne.
Ud fra Mary Ainsworths fremmedsituationstest laver vi en overgang til parforhold. Vi arbejder med tilknytningsmønstrene:
Tryg tilknytning
Usikker-ængstelig tilknytning
Usikker-utryg tilknytning
Usikker-desorganiseret tilknytning
Vi ser klip fra "Gift ved første blik", hvor vi undersøger tilknytningsmønstrene. Disse undersøges også i dokumentaren "Parterapi - elsker du mig stadig".
Vi undersøger, hvad der er på spil, når man tiltrækkes af et andet menneske i forelskelsen - her analyserer vi "Menneskedyret" om Hanner og Hunner.
Vi bruger Thomas Nielsens tre typer af tiltrækning:
1) Almindelig sympati
2) Erotisk tiltrækning
3) Forelskelse
Sympati afgøres af et eller flere faktorer:
1) Bekendthed
2) Følelsesmæssig afsmitning
3) Kontaktbehov
4) Udseende (vi tror, at pæne mennesker er søde)
5) Samme holdninger/meninger
6) Opførsel (positiv opførsel er tiltrækkende)
Forskelligt, hvad vi tænder på. Kobling til evolutionspsykologien, hvor mænd tiltrækkes af kvinder med ungdommelige træk, runde/bløde ansigtstræk, runde hofter osv., som kan føde børn. Kvinder tiltrækkes af høje, stærke mænd, der kan passe på dem - jage og forsørge familien.
Kærlighedsforskeren, Sternberg, mener der er tre grundpiller i kærlighed:
1) Lidenskab (sanselig, erotisk betagelse af en anden)
2) Intimitet (dyb fortrolighed, nærhed, kontakt m. gensidig åbenhed og samhørighed/omsorg)
3) Forpligtelse (at være knyttet til den anden med faste bånd)
Sternberg kalder det tilsammen "et komplet forhold", som han mener er nødvendigt i et længerevarende forhold.
Philip Shaver bygger i sin teori videre på Ainsworths fremmedsituationstest. Han ser tre tilknytningstyper gå igen i voksne kærlighedsrelationer:
Tryg tilknytning (positive følelser hos en selv og den anden - svag jalousi)
Nervøs/ængstelig tilknytning (mindre selvtillid, usikre, brug for bekræftelse og bliver let jaloux)
Svag/undgående tilknytning (tvivler på egne følelser for partneren - opfører sig afvisende, bange for at blive bundet for tæt)
Se uddrag fra "Er du mors lille dreng?" med fokus på forældrene, Anni og Bjarnes, tilknytningsmønstre.
Vi arbejder med Simon Baron-Cohens teori om testosteron (neuropsykologi), som handler om, at jo mere testosteron, des mere aggressivitet er til stede hos en person.
Vi tager på ekskursionen i Galaxen, en integreret institution med både vuggestue og børnehave, hvor vi skal observere børns køn, lege og adfærd.
|