Holdet 2h2g Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Brønderslev Gymnasium og HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Rasmus Sønderbøl Laursen
Hold 2025 Sa/2h2g (2h2g Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Unge og de mange valg
Titel 2 2: Kommunalvalget og demokratiet
Titel 3 3: Kriminalitet – straf og forbrydelse
Titel 4 4: Den pressede velfærdsstat
Titel 5 5: Folketingsvalget og de sociale medier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Unge og de mange valg

Indhold:
Dette forløb tager udgangspunkt i sen-modernitetens opfattelse af individet som kulturelt frit og formbar. Hvordan påvirker det unges liv i samfund der kræver de præsterer og samtidig skal selvrealiseres i det uendelige. Hvordan spiller de sociale medier ind og hvordan påvirker unges kropsopfattelser.


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.



Primær:
Luk SAMFUDNET OP! (I-bog) Columbus (Peter Brøndum og Thor Banke Hansen)
9.3 Velfærdsstatens udfordringer og konkurrencestatens fremkomst.
Hansen, Thor B. og Brøndum, Peter. Luk Samfundet op! Columbus. 2018
Side 89-101

Sociologisk set – en grundbog i sociologi. Iversen, Lund og Bundgård. Systime 2011.
Kapitel 4 - Medier, selvrealisering og præstationskultur. Side 4-22
Kapitel 5 - Kropsidealer i det senmoderne samfund side 1-8
Jacobsen, Benny og Outzen, Ove. Liv i Danmark. Grundbog i samfundsfag c-niveau. Columbus 1. udgave. 5. oplag 2005. Side 9-15


Sekundær:
Brinkmanns briks | Gør dit bedste | DR LYD
mitcfu - Drengene mod pigerne ( 1 ) Jagten på det høje snit.
Forsker: “Nogle unge har det meget svært i præstationskulturen”. Gymnasieskolen. Ida Abildtrup. 2024.
Forskerpar: Nej, unges trivsel er ikke i frit fald. Videnskab. Karen Wistorf og Lars Qvortrup. 2024.
Skole droppede karakterer: Nu vil halvdelen af eleverne have dem alligevel. DR. Niklas Møller Jørgensen og Sofie Alexandre Holst Bertelsen. 2024.
Tabel 7.3 Stress blandt elever i 7. og 9. klasse. Procent. Samfundsstatistik.
Kender Du Typen?: Sæson 2024 – Med automat og airfryer | DRTV
50 år med de største oplevelser! Jubilæumsfilm!


Centrale begreber/teori:
Præstationssamfundet Anders Petersen, Maslow og Inglehardt selvrealisering, Goffman body-idioms, Accelerationssamfundet Hartmut Rosa, Giddens og sen-modernitetens kendetræk.  Svend Brinkman, Featherstone, Alaine de Botton Statusangst, Forbrugerkulturen af Mike Featherstone, Ulrich Beck Risikosamfundet, Konkurrencestaten, Thomas Ziehe. Bourdieu, livsstile, socialisering, levevilkår.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2: Kommunalvalget og demokratiet

Fokus:
Kommunalvalget 2025
Deltagelsen i valgarrangement på skolen
Demokratiformer og menneskerettigheder
Naboen fra helvede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3: Kriminalitet – straf og forbrydelse

Indhold:
Dette forløb omhandler hvorfor nogle mennesker ender i kriminalitet, samt hvordan vi straffer dem. Eleverne har overværet en retssag ved retten i Hjørring. Sagen omhandlede tyveri af båd og færdselsforseelser.

Vægt på følgende faglige mål:

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.



Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske ideologier og partiadfærd
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.



Materiale:
Primær:
Gregers Friisberg. Dit samfund undersøg det! Columbus 2005. Side 87-88
Okkels, Anne. Kriminalitet og straf. Gyldendal 2011. Side 6-19, 20-25
Morten Bülow.(red.) ”Ret og rimelighed.” Systime. 2012, side 1-8

Sekundær:
Hvorfor er mænd mere kriminelle end kvinder? Videnskab.dk
Sådan straffer vi så kriminaliteten forsvinder helt. Videnskab.dk
Unge konservative: Unge under 15 år skal også kunne straffes. Berlingske. 6. juli 2024. Af: Laurits Monefeldt, medlem af Lolland-Falster Konservativ Ungdom, Svend Stenfalk, retsordfører for Konservativ Ungdom, og Emma Nielsen, medlem af Konservativ Ungdom
Justitsminister roser Aarhus-initiativ: ”Der er storfamilier, der ernærer sig ved kriminalitet”. DR. 8. december 2023. Af Louise Bruun Møller
Bramsen, Trine, Kriminel arv skal stoppe. Berlinske. 2016.
Hansen, Julie. Tider med arbejdsløshed medfører mere kriminalitet. Information. 2008
Selsing, Eva. Kriminalitet er noget vi vælger. 2013.
Møller, Jesper Sloth. Tilbøjelighed til aggressiv adfærd kan spores i hjernen. Rigshospitalet. 2016
Milgram Experiment
Stein Baggers bedrag
Han havde været træls gennem en længere periode
Ham der ude på den bååd der - friske fynske fyre
Danmarks Domstole
Kriminelt: Sæson 2 – Vaneforbryderen fra Vendsyssel | DRTV

Centrale begreber/teori:
Formlen for det gode liv.
Forklaringer: Rationel, irrationel, situationelle, gruppe (forventning, subkultur, neutraliseringsstrategi) og strukturelle.
Formål med straf: gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering
Edwin H. Sutherland – Know-how
Robert K. Merton – Anseelse og velstand
Emile Durkheim – Syndebukteorien
Travis Hirschi – De sociale bånd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4: Den pressede velfærdsstat

Indhold:
Forløbet beskæftiger sig med velfærdsstatens udfordringer og økonomiens betydning for det gode liv. Eleverne har arbejdet med de økonomiske mål, øko. Kredsløb med vægt på isoleret sammenhæng, samt politiker med vægt på finans-, struktur og pengepolitik. Velfærdsmodellerne med fokus på overgangen til et konkurrencesamfund.


Vægt på følgende faglige mål:
- økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi




Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.




Primær:
Luk SAMFUDNET OP! (I-bog) Columbus (Peter Brøndum og Thor Banke Hansen)
Afsnit:
8.1 Mangel- og vækstbehov
8.2 Danskernes forskellige veje til behovsopfyldelse.
8.3 Hvad er god økonomi?
Det økonomiske kredsløb
8.4 Udsving i økonomien
8.5 Økonomisk politik
9.2 Forskellige velfærdsmodeller: den universelle, residuale og korporative.
9.3 Velfærdsstatens udfordringer og konkurrencestatens fremkomst.

Sekundær:
DK-Spillet - Startside
Coronapandemien spiller en væsentlig rolle for inflationen
RSA Animate - David Harvey: Crises of Capitalism - A Cognitive Whiteboard Animation
Farvelfærd - mitCFU.dk
Tiden er moden til at gå fra velfærdsstaten til velfærdssamfundet. Katrine Daugaard. 2023
Der er råd til fremtidens velfærd, selv om vi arbejder mindre. Christina Olumeko. Finansordfører for Alternativet. Information. Oktober 2023
Statistik fra Dansk Erhvervsråd (Danmarks statistik)

Centrale begreber/teori:
Maslow, de 3 arenaer (civil, marked og stat), de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, økonomiske politiker (vægt på finans, struktur og pengepolitik) Velfærdsmodellerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5: Folketingsvalget og de sociale medier

Indhold:
Forløbet starter med fokus på ideologierne og de politiske partier med fokus på politiske skillelinjer og adfærd.
Folketingsvalget 2026


Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.



Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.




Primær:
Luk SAMFUDNET OP! (I-bog) Columbus (Peter Brøndum og Thor Banke Hansen)
Afsnit:
5.1 De klassiske ideologier: liberalismen, konservatismen og socialismen.
5.2 Ideologiske forgreninger
5.3 Partier og ideologier
6.2 Demokrati – hvad er det?
7.4 Er medierne nødvendige for demokratiet?
Molins model og Downs model.
Dalende tillid til politikerne

Politikbogen. 2022 Columbus (Peter Brøndum og Jakob G. Jensby) side 142-160


Sekundær:
Folketinget.dk
Vågn lidt op! - 1:2 ”Vi lever i løgnenes tidsalder” | RADIO IIII
»Deprimerende« analyse: Danskernes tillid til politikerne er faldet markant | Information
Lektor: Tro det eller ej – vi har større tillid til vores politikere i dag, end vi havde i går - Altinget
Messerschmidts fantasiverden: Kæmpe Ukraine-løgn på tv – Ekstra Bladet
Trivselskommissionens anbefalinger er klar, Trivselskommissionen. 25. februar 2025
To forligspartier siger nej til mobilforbud i skoler og kan blokere, Avisen Danmark. 25. februar 2025.
Forbud mod mobiltelefoner løser ingenting, 25. februar 2025
Mobilforbud skaber konflikter mellem lærere og elever på skoler. Bornholms Tidende.
25. februar 2025.

Centrale begreber/teori:
De 3 klassiske ideologier og ideologiske forgreninger.
De politiske partier
Politiske skillelinjer
Partiadfærd. Molin og Down
Medier og løgne, politisk kommunikation, Gatekeeper, hundene (vagt-, hyrde-, jagt- og redningshund). Spin, priming og framing, wedge-issue, fake news, medialisering og nyhedskriterier.
Demokratiet: Deltagelses- og konkurrence.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer