Holdet 2d ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Brønderslev Gymnasium og HF
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Iben Vejrum Ørsted
Hold 2025 ng/2d (2d ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Skybrud og vandballade
Titel 2 Hvorfor er der mange vulkaner på Island?
Titel 3 Skrald - affald eller råstoffer?
Titel 4 Voldsomt vejr
Titel 5 Mere grøn strøm?
Titel 6 Grønlands gletsjermel
Titel 7 Jordskælv i Danmark?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Skybrud og vandballade

Vi undersøger nedbørsmønstrene i Danmark og hvordan disse over tid har ændret sig. Vi undersøger skybrud og hvordan store mængder vand påvirker by og land. Her lægger vi vægt på en forståelse af forskellige arealers permeabilitet og jordens mulighed for vandafledning.

Eksperimentelt arbejde:

Feltarbejde:
- Skybrud i byen (regnmålere på forskellige overflader)
- Vandføring i Nørreå (Tværsnitsareal og strømhastighed)
- Jordens sundhed (Masseeksperimentet)

Casearbejde;
- LAR løsninger i Brønderslev
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor er der mange vulkaner på Island?

Vi arbejder problembaseret med spørgsmål til hver lektion:
Følgende spørgsmål undersøger vi:
- Hvad er en vulkan?
- Hvorfor er der så mange vulkaner på Island, når der er få jordskælv?
- Hvordan bevæger pladerne sig under Island?
- Hvorfor er Island den eneste ø på den Midtatlantiske højderyg?


Kernestof:
- Vulkanisme (https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=301)
- https://www.geoviden.dk/video-enturtilvulkanensindre

Artikel: Det unikke Island (artikel - findes som pdf)
Hvorfor har Island så mange vulkaner (Geoviden): https://www.geoviden.dk/hvorfor-har-island-saa-mange-vulkaner/
Islands geologiske dannelse: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=682&L=0 (udleveret som pdf)
Kender du vulkantypen (Geoviden): https://www.geoviden.dk/kender-du-vulkan-typen/
Vulkanudbrud og klima: https://nbi.ku.dk/nyheder/nyheder_15/vulkanudbrud-har-stor-betydning-for-verdens-klima/?utm_source=chatgpt.com
Udbrud: https://www.youtube.com/watch?v=e

Empiri:
- Datamodeller over global udbredelse af jordskælv og vulkaner (GIS i Google Earth)
- Island i Google Earth

Eksperimentelt arbejde:
- Havregrødsvulkaner
- Densitet af basalt og granit

Øvelse:
- Placering af bjergarter i det geologiske kredsløb
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Densitet af basalt og granit 26-10-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skrald - affald eller råstoffer?

Hvordan kan vi udnytte eksisterende ressourcer bedre?
Vi undersøger affaldshåndteringen i Danmark og arbejder med den cirkulære økonomimodel. Vi kigger på Danmarks affaldssortering og udnyttelsen af affaldet som ressource. Vi arbejder med innovation og affald og undersøger, hvordan forskellige R-strategier kan give os bæredygtig bevidsthed.

Vi sætter fokus på plastikaffaldet og hvordan det ender rundt om i verden. Herunder sætter vi fokus på vandets kredsløb, det globale vindsystem og havstrømme og deres medvirken i dannelse af plastiksupper.

Ekskursion:
- Nordværk i Hjørring (affald)

Eksperimentelt arbejde:
- Repair biks (3D modeller)

- Casearbejde: Paradise Expired, Indien (Mumbai) og Danmark

- Skraldeposen (innovationsanalyse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Voldsomt vejr

Vejret spiller en afgørende rolle i menneskets hverdag og påvirker alt fra erhverv, fritidsaktiviteter til humør. Vejrets betydning gør det relevant at forstå baggrunden for vejrprocesser.
Hvad danner temperaturen?
Hvorfor er der vinde?
Hvorfor er der store geografiske forskelle på vejret?
En forståelse af vejrprocesserne er nødvendig for at forstå og vurdere en sammenhæng mellem ekstrem vejr og global opvarmning. Vi sætter fokus på tropiske storme og dannelsen af disse.

Eksperimentelt arbejde:
- Fastlands og kystklima (opvarmning af vand og sand)
- Vandets kredsløb (fordampning og kondensation)
- Grønlandspumpen

Andet empiri:
- Windy https://www.windy.com/?57.440,10.504,5
- Hydrotermfigurer
- Kort
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Grønlands gletsjermel

Vi undersøger dannelsen og anvendelsesmulighederne af gletsjermel ud fra dokumentaren "Magisk mudder". I kan gense dokumentaren ved at logge ind på mit cfu.dk - Dokumentaren er lånt hjem til jer.

Fokus på:
- Det geologiske kredsløb (FETA-modellen)
- Næringsstofcyklus i jorden (tropiske jorde og danske jorde)
- Den grønne revolution

Kernestof:
https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/minik-siger-at-groenlands-mudder-er-magisk-derfor-spreder-han-det-ud-over-afrikas-udpinte-landbrugsjord/
- Forvitring (Naturgeografi C - udleveret som pdf)
- Den grønne revolution (Naturgeografi C - udleveret som pdf)


Eksperimentel arbejde:
- Karsedyrkning i gletsjermel

Empiri:
- Højdeprofiler over fjordene ved Narsasuaq (Sydøstgrønland)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Jordskælv i Danmark?

Kan Danmark blive ramt af et jordskælv og er vi klar, hvis det sker?
Vi gennemgår seismologi (P og S bølger), jordens opbygning, beredskab og risikovurderinger og sætter det ind i teorien om pladetektonikken.

Eksperimentelt arbejde:
- Slinkyfjeder (P og S bølger)

Undersøgende spørgsmål:
Hvor opstår jordskælv normalt, og hvorfor?
Hvilken type pladegrænse ligger Danmark ved?
Har der været jordskælv i Danmark historisk?
Hvor store kunne de blive realistisk?
Hvordan ville vores infrastruktur klare et større skælv?
Hvordan forbereder andre lande sig – og kunne Danmark gøre det samme?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer