Holdet 3m da (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kristina Rohde, Magnus Hansen
Hold 2023 da/m (1m da, 2m da, 3m da)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Taler
Titel 2 DHO og skriftlighed
Titel 3 Jeppe paa Bjerget og oplysningstiden
Titel 4 Dokumentar
Titel 5 Romantikken
Titel 6 Nyheder - nye tider, nye medier
Titel 7 Middelalderlitteratur
Titel 8 Kritiske stemmer
Titel 9 Krimi
Titel 10 Modernisme og realisme
Titel 11 Jul
Titel 12 Tendenser i den nyeste litteratur
Titel 13 Ungdom og identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Taler

Forløb om taler med fokus på talegenrer, argumentationsanalyse, appelformer, talens forarbejdningsfaser, udtrykselementer og kommunikationsanalyse (det retoriske pentagram). Eleverne har analyseret hele taler samt uddrag af taler. Desuden har eleverne selv skrevet og holdt en politisk tale om et selvvalgt emne.  


Kernestof:

”Sprog og tale - mundtlighed i dansk” af Jimmy Zander Hagen s. 13-19, s. 43-65, s. 80-84 og s. 87-95.

"Ud med sproget" af Helle Borup s. 59-65.

"Ligestilling i Danmark?" Fra Information d. 8. marts 2010 af Rune Lykkeberg (argumentationsanalyse).

Uddrag af taler (f.eks. af Martin L. King, G. Thunberg og M. Jackson).

Dronningens og statsministerens nytårstale fra 2023/24.

Sofie Lindes tale fra Zulu Comedy Galla 2020.

Statsminister Mette Frederiksens tale ved gudstjeneste på årsdagen for invasionen af Ukraine d. 24 februar (2023).


Samlet omfang: 65 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO og skriftlighed

Forløb om besættelsestiden i samarbejde med historie. Vi har rettet fokus mod følgende delemner: Tyskerpiger, jødeforfølgelse og sabotage.
I dette forløb har vi også rettet opmærksomheden mod akademisk skrivning KOS 1, 2 og 3).

Kernestof:

"Fem fortættede år - en antologi om besættelsestiden" (1995) (uddrag) af G. Segal og M. Pedersen (s. 65-66, s. 109-110 og s. 82-89).

"Flugten" (1945) af Otto Gelsted

"Drengene fra Sankt Petri" (uddrag) af Bjarne Reuter (1991)

"Min mor var tyskertøs" (2. afsnit) (2016)


Samlet omfang: 45 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Jeppe paa Bjerget og oplysningstiden

Værklæsning

Eleverne introduceres til humorteori og skal kunne identificere de tre typer: overlegenhedsteorien, forløsningsteorien og uoverensstemmelsesteorien.

Herefter arbejder eleverne med komedien "Jeppe paa bjerget" af Ludvig Holberg.
Hertil vil eleverne blive introduceret til oplysningstiden. I forløbet vil der blive arbejdet med remediering, da eleverne skal skrive en strofe til en sang, hver gang de har læst en akt. Dette er for at skabe forståelse for en gammel tekst samt sprogforståelse, da indholdet skal omformuleres til en sang.

Tekster der anvendes til analyse er:
Forskellige elevvalgte YouTube-klip
"3 Mobil" af Niels Hausgaard
"Jeppe paa Bjerget" af Ludvig Holberg

Tekster til teori:
"Flere betydninger" kapitel 2 fra "Humor i dansk" (Jensen, Michael Balle, 2007)
"Håndbog til dansk" s. 71-81 (Larsen, Ole Schultz, 2015)
"Oplysningstiden" Kapitel fra Litteraturhistorien på langs og på tværs (Kjær-Hansen et al. 2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentar

Værklæsning

Eleverne skal gennem forløbet kunne skelne mellem forskellige dokumentarfilmtyper, disse er: den dybdeborende dokumentar, den observerende dokumentar, den deltagende dokumentar, den refleksive dokumentar, den poetiske dokumentar og den dramatiserede dokumentar.
Eleverne skal kende til autenticitetsmarkørerne: voice over, tekstskilte og grafik, arkivmateriale, interviews, sløring og forvrængning af billede og lyd, håndholdt kamera og rekonstruktioner. Hertil fakta- og fiktionskoder.
De skal overordnet kunne finde forskellige billedudsnit, perspektiver og kamerabevægelser.


Eleverne skal arbejde med dokumentaren "Den sorte svane" (2024) af Mads Brügger afsnit 1.
I analysen vil der være fokus på de filmtekniske virkemidler, autenticitetsmarkører og fakta- og fiktionskoder.

Hertil vil små klip også blive anvendt:
Lars Engels "Natlæger på Vesterbro"
Klip fra Tv-avisen "Tuberkulose i Thisted"

Eleverne skal til slut selv kunne producere en dokumentar, hvor ovenstående teori er gennemtænkt, og hvor bølgemodellen anvendes i opbygningen.

Teori:
"Den iscenesatte virkelighed" Gitte Horsbøl (2004) s. 8-24
"Dox" Dorte Granild og Mette Wolfhagen (2016) s. 18-21
"Håndbog til dansk" Ole Schultz Larsen (2015) s. 223-225
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken

Eleverne skal have kendskab til den litterære periode romantikken. De skal kende til romantikkens fire faser: universalromantikken, nationalromantikken, poetisk realisme/biedermeier og romantismen.

Forskellige tekster vil blive analyseret i de forskellige faser:

- Adam Öehlenschläger "Guldhornene" 1802
- H.C. Andersen "Danmark, mit færdreland" 1850
- Adam Öehlenschläger "Der er et yndigt land" 1819
- Isam B "Danmark, mit fædreland"
- Jørgen Roed "Haven med den gamle døbefont" (maleri) 1850
- H.C. Andersen "Skyggen" 1847
- St. St. Blicher "Hosenkræmmeren" 1829
- Emil Aarestrup "Paa sneen" 1838
- Malte Ebert ”Den (u)officielle VM-sang” 2022   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nyheder - nye tider, nye medier

I forløbet vil der blive arbejdet med forskellige informationsgenrer og forskellige udbydere af nyheder for at se på forskellen i fremlæggelsen af samme sag, herunder anvendes Ciceros retoriske pentagram.

I forløbet bliver eleverne bekendte med begrebet ”web 2.0”. Hertil skal eleverne kunne anvende begreberne ”postfaktuelt – og polyfaktuelt samfund”, ”ekkokamre” og ”bobledannelser”.

Der vil i forløbet blive arbejdet med forskellene på de traditionelle mediehuse og autodidakte bloggere, autonome internetaviser, og influencere på de sociale medier.
Grundet de nye tider med sociale medier ændres nyhedskriterierne, og der ses på en udvikling af nyhedskriterierne.

Undervejs i forløbet arbejdes der med remediering, hvor eleverne skal remediere et nyhedstelegram til en nyhedsreportage.

Efter at være blevet bekendte med forskellige informationsgenrer bliver eleverne introduceret til fake news, og det bliver gennemgået, hvilke faktorer man skal se efter for at undgå at hoppe på fake news. Under fake news skal eleverne kunne skelne mellem misinformation og desinformation.

I forløbet vil der blive arbejdet med forskellige artikler:
"Medie: kvinder står frem med nye krænkelsesanklager mod Frank Jensen" citathistorie, Berlingske 2020
"Serie-gramseren" Kristian Bråryp Larsen m.fl. Ekstra Bladet, 2020
Et selvvalgt nyhedstelegram
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Middelalderlitteratur

I forløbet arbejdes der overordnet med den helt gamle litteratur, dens temaer, budskaber og, hvordan den blev til.

Værklæsning:
Forløbet starter med værklæsning af slægtssagaen ”Ravnkel Frøjsgodes saga”. Der vil være fokus på at læse en gammel tekst og forstå de normer, som gjorde sig gældende i sagatiden. Der vil være særligt fokus på vikingetidens fokus på familie og ære.
Sagaen perspektiveres til nutiden, hvor det tydeliggøres, at normerne om familie og ære ikke er så langt fra nutiden ved at se på æresdrab og rockernes motiver til drab.

Herefter arbejdes der med genren folkevise. Her bliver eleverne introduceret til riddervisen og tryllevisen, så de kan bestemme genren.  

Sidst i forløbet arbejdes med genren folkeeventyr, hvor de skal arbejde med kontraktmodellen og aktantmodellen. Hertil introduceres eleverne til de mange eventyrsregler, som kan forekomme. Der er særligt fokus på handlingsregler (indledningens hvilelov, handlingens enstrengethed, eventyrets logik, afslutningens hvilelov), gentagelsesregler (gentagelsesloven, tretalsloven) og personregler (forvægtsloven, bagvægtsloven, loven om to hovedpersoner, modsætningsloven, løsrivelsesloven, tvillingeloven). Sidst sluttes der af med at se Shrek og herunder arbejde med begrebet intertekstualitet.

Tekster som eleverne skal arbejde med:
- Ravnkel Frøjgodes saga
- Ebbe Skammelsøn
- Kong Lindorm
- Løn som forskyldt
- Sol, Måne og Talia
- "Shrek" Andrew Adamson, Vickey Jenson, DremWorks Pictures, 2001
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kritiske stemmer

Værklæsning: digtsamlingen Yahya Hassan af Yahya Hassan (2013) anvendes som værk. Værket læses med fokus på forskellige analysemetoder.
Formålet med dette lyrikforløb er, at eleverne introduceres til nogle forskellige danskfaglige metoder. Eleverne skal lave en nykritisk analyse, som det forventes, at de kender til. Dertil skal de introduceres til den stilistiske analyse og den biografiske analyse og lave en tematisk analyse, som er en del af den strukturalistiske metode. Udover digtsamlingen Yahya Hassan skal eleverne læse digte af andre forfattere, der har en kritisk stemme, og eleverne skal kunne lave analyser med fokus på, hvordan kritikken kommer særligt til udtryk.
I forløbet vil der være fokus på et skriftligt produkt. Eleverne skal skrive et digt, der indfanger Yahya Hassans skrivestil, hvilket indikerer, om de kan gennemskue skrivestilen og anvende de forskellige elementer, som vi har arbejdet med gennem forløbet.

I forløbet anvendes forskelligt materiale:
- "Yahya Hassan" af Yahya Hassan (2013)
Alle digtene læses, der vil være særligt fokus på "BARNDOM", "GEMMELEG", "MORGENBØN I LIBANON", "12 ÅR", "FERIEMINDER III", "DET SJETTE OPHOLDSSTED", "DAGFUNKTION", ”DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR”.

- "Yahya Hassan genfortælling (1)" dokumentar DR2 (2014)
- ”Den anden side” og ”Ung veteran” fra digtsamlingen I Afrika fødes der ikke drenge kun mænd Alexandre Nsoni (2021)
- ”Jeg håbede, at min mor ville læse min digtsamling og sige undskyld” fra Information af Johann Sten Nielsen (2021)
- ”På min huds sorthed” s. 19-20 + s. 45-49 af Aaiún Nin (2021)
- ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet” uddrag s. 60-64 + 93-94 af Glenn Bech (2022)
- ”Er jeg berettiget til en traumatisk barndom Glenn Bech? I Weekendavisen af Helle Malmvig (2023)    
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Krimi

Værklæsning
Eleverne introduceres til forskellige typer af krimigenren og udviklingen af dem. Disse kobles til forskellige noveller undervejs. Hertil skal eleverne løbende læse en selvvalgt krimi, der behandles som et værk. Kriteriet for den selvvalgte krimi er, at forfatteren skal være nordisk. Der vil i forløbet være fokus på "den gode læseoplevelse", derfor vil der i undervisningen være indlagt tid til fordybelse, så det ikke virker forhastet.
Af genrer bliver eleverne introduceret til ”den klassiske”, ”den hårdkogte” og ”den psykologiske” krimi. I perioden 1985-2003 kommer nye undergenrer til, disse er: spionromanen, spændingsromanen, femikrimien og politikrimien.

Følgende noveller er læst og analyseret med særligt fokus på genre, personkarakteristik og fortællerforhold:
Den hårdkogte krimi: ”Salme for en såret sjæl” af Flemming Jarlskov (1995)
Den psykologiske krimi: ”Ti minutter i vor tid” af Leif Davidsen fra Forræderen og andre historier (1995)
Femikrimien: ”Hvid brud” af Ditte Birkemose fra Morde in hellen Nächten (2001)
"Gentagelsen" af Klaus Rifbjerg (2011) behandlet som prøveeksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Modernisme og realisme

I forløbet er der fokus på den litterære periode ”Modernisme og realisme” år 1890-2000. Der vil blive arbejdet med forskellen på de to stilretninger realisme og modernisme.

Eleverne bliver introduceret til Albert Camus og eksistentialisme.

Der er i forløbet arbejdet med følgende tekster inden for de forskellige tendenser:

Tidlig modernisme:
”Paa Memphis station” af Johannes V. Jensen (1904)
”Triumf att finnas till” Edith Södergran (1918)

Folkelig realisme og socialrealisme:
”Lønningsdag (En idyl)” af Martin Andersen Nexø (1900)

Efterkrigsmodernisme:
”Ringen” af Karen Blixen (1958)

Storbymodernisme og postmodernisme:
”Natmaskinen” af Michael Strunge (1981)
”Plasticsolen” af Michael Strunge (1981)
Dokumentaren ”Væbnet med ord og vinger” om Michael Strunge  

Eksistentialisme:
”Hullet” af Peter Seeberg (1962)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Jul

Forløbet jul er afgrænset til december måned, hvor der vil være fokus på tekster med julen som omdrejningspunkt. For at trække tråde til tidligere forløb, vil der blandt andet være en novelle fra krimigenren samt en tekst fra modernismen og realismen mere præcist efterkrigsmodernismen. Hertil vil der være to salmer.

Tekster som vil blive analyseret og fortolket i dette forløb er:
-”Agerhønen” af Martin A. Hansen 1947
- ”White Christmas” af Dan Turéll (2011)
- “Det kimer nu til julefest” N.F.S Grundtvig (1817)
- ”Dejlig er den himmelblå” N.F.S. Grundtvig (1810)

Dertil er der fokus på sprog og kommunikation med udgangspunkt i det første afsnit af de to julekalendere:
- ”Jul på Vesterbro”, Anders Matthesen (2003)
- ”Yallahrup Færgeby” DR (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tendenser i den nyeste litteratur

I forløbet vil der blive arbejdet med den litterære periode fra år 2000 til nu. Der vil være fokus på realismen og det eksperimenterende inden for sprog og genre. Inden for sproget er det særligt det rå og direkte sprog, som vil være i fokus samt minimalismen. Under genre vil der blive arbejdet med begrebet genrehybrid, hvor særligt autobiografien vil blive bearbejdet.

Der er i forløbet arbejdet med:
- ”Planen” uddrag af Morten Pape (2015)
- ”Jeg vågner op som fremmed” af Özcan Ajrulovski (2021) s. 9-17 + 36-37
- "Hvis der skulle komme et menneske forbi" uddrag, af Thomas Korsgaard kap. 24 og 25
- ”Meter i sekundet” uddrag af Stine Pilgaard (2020) s. 7 + 11-21
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Ungdom og identitet

I forløbet anvendes forskellige metoder, som eleverne er introduceret til gennem årene. Et gennemgående træk er fokus på identitet og ungdom. Begrebet identitet har ændret sig gennem tiden:
- Traditionssamfundet: slægten som identitet (myren)
- Industrisamfundet/det moderne samfund: identitet som essens (sneglen)
- Det senmoderne samfund: identitet som en social konstruktion (kamæleonen)

Der vil være fokus på identiteten i det senmoderne samfund, hvortil også Goffmans begreber om frontstage og backstage vil blive knyttet.
Der vil sidst i forløbet trækkes tråde til det moderne gennembrud og identiteten for pigerne på den tid.

I forløbet anvendes følgende materiale:
- Romanuddrag fra ”Superskurk” af Anna Juul (2023) s. 26-33
- Dokumentar ”Børn på druk” fra TV2 (2023)
- Lyrik fra ”Kære søster” af Nahia Khiljee (2020) ”Sanseligt geni” og ”12-talspige//hustler (M/K)”
- Tale ”Kære unge mennesker af alle køn” af Hella Joof fra ”Taler til ungdommen” (2017)
- Artikel ”Syv år efter forbud: Især piger sendes stadig på genopdragelsesrejser” (2026) Ritzau, Berlingske
- Artikel ”18-årige Sarah blev bortført til Irak for to år siden: ’jeg er i fare, så længe jeg er her’” (2021), Mathias Tuxen, BT
Novelle "Den sidste balkjole" Herman Bang (1887) fra det moderne gennembrud
- Dokumentar "De dyre piger" sæson 1 afsnit 2 (2021) (anvendes som værk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer