Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Frederikshavn Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Søren Petersen
|
|
Hold
|
2023 hi/a (1a hi, 2a hi, 3a hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Romerriget
ROMERRIGET
Forløbet her søger at komme bredt rundt om Romerrigets historie, og lægger sig derfor tæt op af kapitlet 3 i Vores Verdenshistorie. Forløbets indhold kredser om:
Den territoriale ekspansion under den romerske republik
Skiftet fra republik til kejserrige
Styring af imperiet og kejsermagtens iscenesættelse
Dagligliv i riget
Romerrigets fald
En række faglige mål er i spil. Især har forløbet et fokus på at belyse problemstillinger vha. analyse af historisk materiale og på at formidle mundtligt og skriftligt. Kernestoffet er især hovedlinjer i Europas historie, styreformer og samfundsorganisering samt historiebrug.
Der tegner sig to overordnede udfordringer ved dette forløb. Dels skal eleverne forholde sig til et samfund, der er ekstremt forskelligt fra deres eget og hvis organisering og udvikling kan fremstå kompleks og fremmedartet. Dels forsøger forløbet at komme ’rundt om Romerriget’, og indeholder dermed både en del politisk og økonomisk historie samt aspekter af kultur- og socialhistorie.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Middelalderens Europa
Målet med forløbet er at få indsigt i Middelalderens Europa og baserer sig på kapitel 5 i Vores Verdenshistorie. Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
Periodisering
Familie, køn og ligestilling
Historiesyn
Kulturmøder
Styreformer og samfundsorganisering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Besættelsestiden og DHO
Danmark under besættelsen 1940–45
I dette forløb arbejder eleverne med Danmarks besættelse under 2. verdenskrig med særligt fokus på samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen og hverdagslivet under besættelsen. Forløbet giver et kronologisk overblik over perioden fra 9. april 1940 til befrielsen i maj 1945, samtidig med at eleverne introduceres til centrale historiefaglige begreber og metoder.
Der arbejdes med forskellige typer kildemateriale, herunder politiske taler, illegale blade, propagandamateriale og personlige beretninger. Eleverne træner i at anvende historisk metode, især kildekritik, og at kunne analysere og vurdere kilders troværdighed, tendens og kontekst.
Forløbet har desuden fokus på at forklare samspillet mellem strukturelle forhold og aktørers handlemuligheder, fx i diskussionen af samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen. Eleverne arbejder med at formulere historiske problemstillinger og argumentere fagligt både mundtligt og skriftligt.
Endelig inddrages historiebrug gennem arbejde med, hvordan besættelsen er blevet fortolket og fremstillet i eftertiden, fx i film og offentlig debat. Herigennem styrkes elevernes forståelse af historie som en fortolkningsproces.
Forløbet bidrager til elevernes opbygning af grundlæggende historiefaglige kompetencer, herunder kronologisk overblik, kildeanalyse og faglig formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Højkulturer i Mesoamerika
Målet med forløbet er at få indsigt i latinamerikanske indianerkulturer før spanierne (frem til ca. 1500) og baserer sig på kapitel 7 i
Vores Verdenshistorie. Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
● Samspil mellem mennesker og natur
● Fagets centrale begreber og traditioner
● Styreformer og samfundsorganisering
● Forudsætninger for møde mellem forskellige kulturer (optakt til kapitel 2 i bind 2)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Oplysningstiden- Revolutionernes kraft
Oplysningstiden: Revolutionernes kraft
Målet med forløbet er at få indsigt i hovedlinjerne i Europa og verdens historie 1650-1850 og baserer sig på kapitel 2 i Vores
Verdenshistorie 2. Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
● Hovedlinjer i Europa og verdens historie
● Globalisering
● Periodisering
● Historiesyn og historieteori
● Fagets centrale begreber: statsdannelse, samfundsorganisering, magt og revolution
● Historiebrug
● Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
● Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Dansk kolonihistorie
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Ideologiernes kamp og krig
Ideologiernes kamp og krig: Staten, folket og magten
Målet med forløbet er at få indsigt i perioden mellem de to krige og tidens ideologiske kampe mellem stat, folk og magt baseret på kapitel 2 og 3 i Vores Verdenshistorie Bind 3.
Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
• Periodisering
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Historiesyn
• Kulturmøder
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling.
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Tiden efter den kolde krig
Målet med forløbet er at få indsigt i perioden efter den kolde krigs afslitning baseret på kapitel 8 i Vores verdenshistorie. Forløbet har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
Stats- og nationsdannelse
Forskellige styreformer og samfundsorganisering
Historiesyn
Kulturmøder
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
Politiske ideologier
Politiske og sociale revolutioner
Fukuyama og Huntington
USA som unipolær aktør
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/282/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60234880042",
"T": "/lectio/282/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60234880042",
"H": "/lectio/282/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60234880042"
}