Holdet 3m hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Helene Andersen
Hold 2023 hi/m (1m hi, 2m hi, 3m hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Israel-Palæstina
Titel 2 2. Besættelsestiden (DHO)
Titel 3 3. Vikingetid
Titel 4 4. USA
Titel 5 5. Folkedrab
Titel 6 6. Demokratiets udvikling
Titel 7 7. Heksejagt
Titel 8 8. Vestindien
Titel 9 Eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Israel-Palæstina

I forløbet belyses rødderne til konflikten, som tager sin begyndelse med zionismen i slutningen af 1800-tallet, efterfulgt af den jødiske indvandring og den britiske mandatperiode efter 1. Verdenskrig. I denne forbindelse undersøgtes briternes interesser gennem kildekritisk behandling af det britiske dobbeltspil ved sammenligning af Balfour-erklæringen, Sykes Picot-aftalen og en hemmelig aftale med de arabiske lande. Efterfølgende undersøgtes omstændigheder omkring Israels oprettelse, afslutningen på Storbritanniens mandat og FNs delingsplan. Dette involvede bl.a. analyser af uafhængighedserklæringen samt den arabiske ligas reaktion derpå. Derefter fulgte en lang række arabisk-israelske krige, hvor eleverne primært fokuserede på seksdages krigen i 1967 samt den efterfølgende hensigt om "Land for fred", der ligeledes fremgår af FNs resolution 242. I denne periode skiftede eleverne kendskab med PLO og deres modstand og terroraktioner imod det israelske styre. Næste fokuspunkt i konflikten var tiltagende oprør i 1980erne med infitadaen i 1986 samt Hamas oprettelse. Forskellige forsøg på fred blev undersøgt i fortid og nutid. I særlig grad Oslo-aftalen i en analyse af principerklæringen. Vigtige aktører såsom USA, USSR og FNs betydning blev undervejs inddraget og sat ind i en større kontekst omkring den kolde krig. Bosættelsesproblematikken blev behandlet fra begyndelsen i 1960erne til i dag. Afslutningsvis diskuteredes muligheder for en fredelig løsning herunder en 1, 2 eller 3 statsløsning.

Kernestof:
Nationale, regionale og globale konflikter
Stats og nationsdannelse
Ideologiernes kamp i det 20 årh.
Kulturmøder
Holocaust
Styreformer og samfundsorganiseringer
Demokrati, menneskerettigheder i globale sammenhæng
Historisk metode

Film: No other Land

Sup. Materiale: 'No Other Land' undervisningsmateriale -UNGDOX
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Besættelsestiden (DHO)


Formål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– arbejde med skriftlighed

Indhold:
I dette forløb skal vi beskæftige os med besættelsestidens Danmark og besættelsens betydning i eftertiden. Forløbet leder frem til DHO’en, og der vil derfor også blive arbejdet med skriftlighed i forløbet som forberedelse til DHO’en. Danmarks forsvarspolitik i mellemkrigstiden vil kort blive berørt for at belyse, hvilke forudsætninger der ligger til grund for den danske samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt. Dette er udgangspunktet for en undersøgelse af den danske holdning til den tyske besættelsesmagt, både hvad angår det officielle Danmark og den danske befolkning. I denne undersøgelse vil der blive stillet skarpt på samarbejdet, passiviteten og modstanden. Forløbet vil endvidere sætte fokus på hverdagen under besættelsen samt retsopgøret og dermed de principielle spørgsmål angående retfærdighed, retsfølelse, hævn og lovgivning med tilbagevirkende kraft - principielle spørgsmål, som har optaget både samtiden og eftertiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Vikingetid

Forløbet om Vikingetiden har fokus på et tema om synet på Vikingerne, både i fortid og nutid. Samtidige kilders syn på vikingerne sammenlignes med moderne fremstillinger og holdes op imod de arkæologiske fund på Lindholm Høje. Billedet er vikingerne som barbariske og voldelige problematiseres. Vi følger Vikingerne på deres togter og undersøger deres samfund. Desuden undersøges om Danmark var et samlet rige i Vikingetiden og hvem der egentlig var Danmarks første konge herunder kvinden betydning i Vikingetiden. Forløbet undersøger ligeledes hvordan vikingetiden er blevet brugt og misbrugt i eftertiden.

Begreber:
- Skriftlige kilder fra Ibn Fadlan.
- Levn fra vikingetiden, Lindisfarne-stenen
- Hierarki, samfundsstruktur og status
- Kristning af danerne
- Harald Blåtand
- Svend Tveskæg
- Knud den store
- Danelagen og danegæld
- Vikingernes udseende og skikke
- Jarl og trælle
- Vikingetogter og handelsruter
- Bosættelser
- Ringeborge
- Jelling monumentet

Faglige mål:
-Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas historie
-Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶
-kulturer og kulturmøder i Europas og verden historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. USA

I forløbet undersøges rødderne den splittelse man ser i det amerikanske samfund ift. kultur, værdier, holdninger, race og identitet. Tråden trækken tilbage til de første kolonier og kampen for selvstændighed fra det britiske moderland. Hernæst undersøgtes udvidelsen af kontinentet og ideen om The Frontier og Manifest Destiny. Efterfulgt af slaveriets betydning for USA både før, under og efter borgerkrigen. Recontruction-perioden, Jim Crow og borgerrettighedsbevægelse og nutidens kamp rettigheder undersøges for at følge sporene af borgerkrigen frem til i dag.   

Materiale:
Film:
C.J. Hunt - The Neutral Ground (2021)
Harriet (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Folkedrab

I forløbet folkedrab sættes primært fokus på holocaust og Stanstons stadier anvendes undervejs. Optakten til folkedrabet, Hitler vej til magtens og nazismens ideologi danner baggrund for udviklingen af et folkedrab under Holocaust.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Demokratiets udvikling

Beskrivelse:
I forløbet undersøges begrebet demokrati fra oldtidens vugge til det 20. århundrede. Igennem tiden har demokrati været knyttet til både negative og positive associationer. Startende med Aristoteles kritik af den direkte demokratiske styreform i Athen. Demokratiet genopstod i oplysningsfilosofien og blev implementeret under de borgerlige revolutioner. Det var nu det repræsentative demokrati som dominerede i Vesten, men demokrati som styreform var stadig omdiskuteret og selv i dag diskuteres udformningen af demokratiet med udgangspunkt i demokratiidealer.

Begreber:
Direkte demokrati
Aristotele’ typologi – legitime og illegitime styreformer
- Oligarki
- monarki
- Repræsentativt demokrati
- Magtens 3-deling
- Konstitutionelt Monarki
- Oplysningsfilosofi (John Locke, Montesquieu, Voltaire, Rousseau)
- Liberalisme
- Menneskerettighedserklæringen 1789
- stændersamfund
- stænderforsamling

2.1. Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder


2.2. Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Heksejagt

I forløbet sættes fokus på heksejagten i 1500 og 1600-tallet i Danmark. Heksejagten sættes ind i konteksten omkring renæssance og perioden omkring reformationen, hvor kongemagten forsøgte at konstituere sin magt på baggrund af den rette tro, protestantismen. Verdensbilledet forandrede sig i denne periode, hvor mennesket blev sat i centrum, hvilket også fik betydning for hvordan man var kristen. Samtidig betød reformationen at der strammes op i forhold folketroen om praktis af magi. Kloge koner blev nu anklaget for hekseri og hekseprocesserne steg markant i begyndelsen af 1600-tallet i forbindelsen med Christian IV forordning om trolddom. I forløbet undersøges folketroen og levevilkårene for befolkningen samt diskuterede forskellige forklaringer på hekseprocesserne fremvækst i perioden. Retssagerne, torturen og straffene blev undersøgt gennem primært kildemateriale. Afslutningsvis perspektiveredes forløbet i forhold til nutidens wicca-bevægelse for at sammenligne ligheder og forskelle i heksebegrebet samt samfundsforanderingerne fra Renæssance til senmodernitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Vestindien

Forløbet om Danmarks tidligere kolonier på Jomfruøerne skal give elevernes indsigt den historiske udvikling i perioden fra kolonisering, trekantshandel og sukkerproduktion midt i 1600-tallet til oplysningstiden og forbuddet mod slavehandel, slaveriets ophør samt salget af øerne til USA i 1917. Den historiske indsigt sættes flere gange i perspektiv til den nutidige debat i forbindelse med 100 års markeringen for salget af øerne. I denne forbindelse reflekteres over national erindring og kollektiv hukommelse eller mangel på samme i formidlingen af historien om Danmark som kolonimagt. I forløbet anlægges desuden et perspektiv på myter og forestillinger om den danske kolonitid for eksempel om Danmark var en mere human kolonimagt med sit forbud mod slavehandel allerede i 1792? Det undersøges om de dansk vestindiske øer er blevet romantiseret i historieskrivningen og offentligheden og hvorvidt dette stadig gælder eller om vi efterhånden har fået en mere kritisk tilgang til vores nationale fortælling om de tidligere danske kolonier. Den aktuelle debat om ansvar, skyld og en undskyldning til Jomfruøerne undersøges og diskuteres ud fra faglig argumentation og historisk indsigt i temaet.
Nøgleord og begivenheder:
Handelskolonialisme, handelskompagnier, oplysningstid, imperialisme, trekantshandel, koloni, plantagedrift, slavehandlens afskaffelse, slaveriet ophævelse, folkeafstemining i 1917, national selvforståelse, eridringshistorie (kollektiv/social), moderindring, undskyldningsdebat, historiebrug (åreklame/produkter), afkolonisering, race, hierarki, oprør, troperomantik, kolonikritik, Peter Von Scholten, John Buddhoe Gotliff.

Materiale:

Baggrund:
Rostgaard & Schou, "Kulturmøder" Gyldendal, 2010, s. 85-97+97-103
Uddrag fra "Det Danske Vestindien" af Henrik Cavling (1894) Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley, Perspektiver på kolonihistorie Romantik eller kritik?, 2017, Frydenland, his2rie.dk.
Historieportalen, Forløb: Dansk slavehandel og Vestindien, uddrag af kapitel: 1, 2, 4, 10 og 11 (find filer i lectio)

FILM:
DR Dokumentar: Slaveland Danmark afsnit 1,
Viften 2023
DR KULTUR Den sorte skole "Slavernes frigivelse", 2012, https://www.youtube.com/watch?v=S0D37PVxIDk
DRTV - Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid
Klip om verdensopfattelsen 14:00-18:10
Klip om oplyst enevælde 54:20-58:00

Kilder:
- J.R. Haagensen "De er skabt til at være trælle" 1758
- Ludvig Holberg "om slaveri" 1716 side 26-27
- Gardelins reglement – 1733
- Sofie Petersen ”årsagerne til slavernes frigivelse” Uddrag fra: Sophie Petersen: Danmarks Gamle Tropekolonier, 1946, side 314.
- Anita Brask Rasmussen, Slaveland Danmark, Information, 18. december 2015
Haribo - Skippermix.
- Emil Eggert Scherrebeck, Har du også glemt hvorfor det hedder kolonialvarer, Information, 3/1 2015: https://www.information.dk/kultur/2015/01/ogsaa-glemt-hvorfor-hedder-kolonialvarer
- Folkegave til Danmark fra Jomfruøerne (2016) findes på Museum Vestsjælland.
- Tegning fra 1844 forestiller ifølge en note "seks vaskekoner". (Foto: © M/S Museet for Søfart
- Rytterstatue: Frederik V, Amalienborg
- Rytterstatue: Rytterstatue, Leopold af Belgien
- Bertel Haarder: Danmarks ansvar for slaveriet, 3 marts 2017, Altinget
- En meningsløs undskyldning AF ERIK BJERAGER, Kristelig dagblad, 8. november 2013
- Skibsprotokol fra slaveskibet ”Christiansborg” som sejlede fra Afrika til Vestindien i 1775, fra https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/vestindienkildebank
- Rigsarkivet, Opgørelse af døde til havs 1778-1782, fra https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/vestindienkildebank


2.1. Faglige mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
demonstrere viden om fagets identitet og metoder


2.2. Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verden historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer