Holdet 2023 id/a - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Karsten T. L. de Lange, Kasper Sørensen
Hold 2023 id/a (1a id, 2a id, 3a id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Opvarmning
Titel 2 Volleyball og sundhed
Titel 3 Cricket og Idrætshistorie
Titel 4 Fodbold
Titel 5 Aerobic og stepaerobic
Titel 6 Crossfit
Titel 7 pickleball
Titel 8 Træningsprojekt og volley
Titel 9 Pardans
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Opvarmning

Opvarmningsprogrammer udgør en nænsom introduktion til rytmisk bevægelse for eleverne i 1.g.

I dette forløb får de lov til at trække på tidligere viden og erfaring med rytmisk bevægelse for at udvikle egne programmer. De samarbejder i grupper om at udvikle opvarmningsprogrammer til musik, som hele holdet varmer op til. Eleverne præsenteres for rytmisk bevægelse som disciplin, med en vis reference til grundlæggende teori så som Laban's model for bevægelsesanalyse.


Faglige mål:
● at kunne udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram
● at vide hvad der sker med kroppen under opvarmning
● at beherske centrale færdigheder inden for musik og bevægelse
● at opnå kropsbevidsthed og kropsbeherskelse

Bedømmelse:
Opvarmningsprogrammerne vurderes på hver gruppes fremlæggelse ud fra følgende kriterier:
1. Samtlige bevægelser skal være dikteret at rytmen i den valgte musik.
2. Samtlige medlemmer af hver gruppe er i bevægelse igennem hele programmet.
3. Programmet skal berøre både aerobe og anaerobe bevægelser, samt udstrækning.
4. Programmet skal skabe en progression fra lav til høj intensitet over en periode på 8-10 minutter.

Hver gruppe leverer en rapport, hvor de noterer samtlige bevægelser i deres program og de tilhørende musiknumre.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opvarmningsprogram 20-12-2023
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Volleyball og sundhed

Volleyball er et forløb som tager fat på boldspilsgenren på en kontrolleret måde, hvor terskelen er lav for deltagelse. De elever der har erfaring fra tidligere, kan bidrage til spillets kvalitet, uden at dominere spillet.
Volley tilbyder dermed nogle særlige pædagogiske og didaktiske muligheder som et boldspil i 1.g, hvor læreren har gode muligheder for at forklare spillets enkelte elementer for eleverne, der derefter kan øve disse.

Primære faglige mål:
- Beherskelse af serv, fingerslag og baggerslag.

- Beherskelse af taktisk forståelse: Spilbarhed, samarbejde, modtagelse, hævning, smash, block.

- Rimelig beherskelse af teknisk korrekt overhånds og underhånds serv.

- Korrekt flytning af tyngdpunkt i forhold til baggerslag og fingerslag.

- Opnå kropsbevidsthed, og være i stand til at kunne ændre og forbedre teknisk udførelse igennem forløbet.

- Forståelse for de muskelgrupper der bør trænes specifikt for at optimere præstation i volleyball.


Teori:
Sundhedslære - idræt C s. 80-95
Volley teori - gennemgang på tavle og i mundtlig coaching.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Cricket og Idrætshistorie

Cricket præsenterer eleverne for en disciplin som er ukendt for de fleste. Det er et underholdende slagspil, hvor mange færdighedsniveauer kan være med.
Cricket er en idrætsgren som stiller krav til elevernes taktiske forståelse, motoriske færdigheder og fysiske formåen.

Cricket lukker op for en drøftelse af Danmark idrætshistorie, og hvordan denne er blevet påvirket af strømninger og trends fra den engelsktalende verden.

Faglige mål:
-Eleverne skal tilegne sig korrekt teknik når de kaster bolden og når de slår til den med battet.  

- Eleverne skal kunne begribe sig på spillets taktik, med hensyn til at skabe points og at forhindre at modstanderen får points.

-Eleverne skal  tilegne sig evner til at samarbejde som hold, for at få points og for at forhindre at modstanderne få points.

-Eleverne skal igennem teoretisk undervisning, tilegne sig viden og forståelse for hvordan og hvorfor dansk idrætsliv er blevet påvirket af engelsk idrætspraksis. De skal kunne se på flere discipliner med et analytisk øje, så de ser samfundet og kulturen bagved hver disciplin, og især cricket i dette tilfælde.

Teori: Idræt C s. 58-72
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fodbold

Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende succeskriterier.
- at kunne drible bolden fremad med begge fødder
- at kunne drible bolden fremad i løb mens man kigger op.
- at kunne kunne kontrollere bolden ved kropsberøring
- At kunne drible bolden fremad med begge fødder
- Udføre to forskellige finter/vendinger med og uden moderat pres fra modstander
- At beherske og udføre en indersideaflevering, så den bliver præcis. Og desuden at have fornemmelsen for førsteberøringen, så bolden ikke springer fra en.
- At beherske og udføre et halvliggende vristspark – over lidt længere distancer (10-15 meter og længere)
- At kunne drible bolden fremad med begge fødder
- At kunne indgå i et bandespil
- At kunne indgå i et overlap
- at kunne stille sig i korrekt forsvarsposition og tage bolden fra modstander, som er i moderat tempo.
- at vide, hvad forskellen er på zone og mand-mand forsvar.

Pensum:
Boldbasis. En praktisk håndbog, af Stig Eiberg og Peder Siggard. side 9-11, 18-19, 27, 34-35, 40-45, 52-53
Din Idræt C. Når kroppen skal trænes side 166-178
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Aerobic og stepaerobic

Formålet med forløbet i aerobic og stepaerobic er, at du lærer grundtrin og nogle variationer i både aerobic og stepaerobic. For at kunne udføre disse trin skal du kunne koordinere ben og armbevægelser, og du skal have en rytmisk forståelse, så det foregår i takt til musikken. I
forløbet kommer du også til selv at sammensætte små koreografier, og her skal du vise, at du kan sammensætte trin til en ny serie, og at du kan opbygge øvelserne, så andre kan lære dem uden at holde pause. Pausen er nemlig vigtig at undgå, så du arbejder kontinuerligt og træner
kondition og udholdenhed.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre forskellige trin i både aerobic og stepaerobic
- Koordination med både arme og ben i takt til musikken ved indlæring af nye serier
- korrekt teknik og udtryk i stepaerobic (hele foden på, rank kropsholdning, stræk benenene)
- fysisk og konditionsmæssigt kunne følge med
- sammensætte små koreografier, hvor der indtænkes varieret brug af rum/bænk
- opbygge enkelte af øvelserne, så de gradvist bliver mere komplekse
- redegøre for centrale begreber såsom kontinuerlig træning, puls og Borgs skala.

Pensum. Formel og funktionel opvarmning, Din idræt , side 50-59
Tekst: Rudolf Labans bevægelseslære. BESS-konceptet. (skrevet på baggrund af bogen: "Med kroppen som materiale" af Susan Ravn (2000) https://gym-idraet.dk/app/uploads/2025/11/Rudolf-Labans-bev%C3%A6gelsesl%C3%A6re.pdf. Side 20-21
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Crossfit

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i Crossfit som træningsform, kendskab til de centrale tekniske øvelser og forståelse for de forskellige måder, træningen kan sammensættes på. I de første lektioner vil fokus primært være på øvelser med egen kropsvægt, og i de følgende lektioner vil der blive inddraget forskellige redskaber. I hver lektion skal I desuden lære en ny måde at sammensætte træningen på.
HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Udføre øvelser med egen kropsvægt på en teknisk korrekt måde
- Udføre øvelser med det inddragede udstyr på en teknisk korrekt måde
- Sammensætte og præsentere øvelser og programmer på en fornuftig måde
- Være fysisk i stand til at gennemføre øvelser og programmer

Pensum
Sørensen JK, Pöckel R, Idræt C -teori i praksis. 6. fysiologi Kroppen under arbejde af Claus Estrup side 67-75
Sørensen JK, Pöckel R, Idræt C -teori i praksis. 4 Kropsidealer og dopingtyper af Ask Vest Christiansen. side 41-48
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 pickleball

I forløbet har vi arbedet med grundlæggende regler, teknikker og taktikker. Eleverne har arbejdet med forskellige slag i forhånd og baghånd som:
-Serv, grundslag, returnering, dink, dropshot, lob og flugtning  
-Kan udfører forskellige slagsekvenser.
-kan indgå i samspil med makker og have en taktisk forståelse af spillet

Pensum
eleverne har læst fra GI-hjemmeside om pickleball om historie, regler, teknikker og taktikker ved spillet
https://gym-idraet.dk/nyheder-viden/pickleball-et-velegnet-ketsjerspil-til-gymnasiet/
C-det er idræt. Idræt -et fag, en fritidsinteresse, en livsstil. Side 7-17
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Træningsprojekt og volley

Formålet har været udarbejde, gennemføre og evaluere et træningsprogram, der har til hensigt at forbedre elevernes kondition og dermed deres generelle træningstilstand og sundhed.

Forløbet er påbegyndt med en pre-test og er afsluttet med en post-test. Eleverne har testet deres aerob effekt (2,5 km test), samt arbejdet og diskuteret eksempler på tests der træner anerob effekt (fx sprinttest og jump-and-reach) samt tekniktests.

Varigheden mellem testene er 8-10 uger. I løbet af disse uger fører eleverne en kort træningslogbog over forløbet af træningen. Eleverne har udover træningen i undervisningen, minimum skulle træne 1,5 time om ugen.

Da eleverne er sportsakademi-elever, har de selv struktureret det meste af konditionstræningen udenfor idrætsundervisningen, da der har været stor forskel på deres aktuelle træningsbelastning, intensitet og hyppighed. Idrætsundervisningen har således sideløbende haft fokus på volleyballfærdigheder og teknik og eleverne har arbejdet med følgende praktiske færdigheder:

- Fingerslag, baggerslag, serv, overhåndsserv, smash.
- Taktik: Opstilling, modtagning, hævning og angrebsslag, regler og simpel rotation.

Afslutningsvis har eleverne lavet en skriftlig præsentation, evaluering og diskussion af testresultater, logbog og relevant teori om hvilke sundhedsmæssige effekter fysisk træning har. Eleverne på B-niveau har desuden skulle udarbejde en selvstændig rapport.

Pensum
Regler i volley
C-det er idræt side 80-94
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Pardans

Formålet med forløbet er at opnå en forståelse af de centrale elementer af de udvalgte danse (Jive og vals). Der afsættes 3 moduler til hver af de to danse, hvor der i starten
vil være fokus på trin, teknikker, enkelte variationer samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. Senere vil fokus være på at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik og udtryk. Der arbejdes hen mod en rutine i hver dans, som kan vises til
forløbsprøven. Rutinen kan enten være lavet af dig/jer selv, eller du/I kan bruge en af de rutiner, som bogen indeholder (varierende sværhedsgrad).

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Centrale elementer af dansenes tekniske færdigheder mht. fødders, bens og hoftens placering
- Tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger
- Kunne flere forskellige dansevariationer i hver dans
- Sætte forskellige variationer sammen
- Vise en kort rutine for hver af dansene
- Bevægelser i takt til musikken og begynde på det korrekte taktslag i musikken
- Være bevidst om forskelle og ligheder mellem de gennemgåede danse
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner

Videnskab.dk. Derfor danser vi lanciers, Niels Ebdrup 22 juni 2012
Idrætsportalen. gydendal.dk Hvad er standard og latindans
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer