Holdet 3b SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederikshavn Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Michelle Elisabeth Knøsgaard Ross, Søren Petersen
Hold 2023 SA/b (1b SA, 2b SA, 3b SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik og det politiske system
Titel 2 Introduktion (opsamling fra 1.g)
Titel 3 Det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 4 Ulighed og ligestilling i Danmark
Titel 5 Gazakonflikten
Titel 6 Populisme og identitetspolitik
Titel 7 Samfundets økonomi 1
Titel 8 Metode-projekt
Titel 9 Kommunalvalg 2025
Titel 10 Eksamenstræning SA
Titel 11 Samfundets økonomi 2
Titel 12 Europa i en ny verden
Titel 13 Kriminalitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik og det politiske system

Dette forløb er et introducerende forløb, hvor eleverne stifter bekendtskab med fagets ressortområder,
Der er lagt et særligt fokus på politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
Af faglige mål har eleverne anvendt viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
Eleverne har endvidere stiftet bekendtskab med velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
Det er desuden tilstræbt, at eleverne på et fagligt grundlag argumenterer sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion (opsamling fra 1.g)

I 1.g var klassen igennem IP, sociologi, politologi og økonomi. I dette forløb er fokusset at klassen skal have repeteret, hvad de har været igennem hos Søren i 1.g. Introduktions/opsamlingsforløbet strækker sig over 6 moduler.

I 1. modul blev der lagt vægt på de tre klassiske ideologier samt deres forgreninger. På timen skulle eleverne modargumenterer som henholdsvis klassisk liberalist, konservativ og socialist.

I 2. modul arbejdede klassen med det politiske system i Danmark og USA. Der var fokus på magtens tredeling.

I 3. modul arbejdede klassen med andre politiske aktører end politiske partier, hvor interesseorganisationer og græsrodsbevægelser var centralt. Klassen læste om, hvordan USA og Danmark adskilte sig ift. Lobbyisme, hvoraf de efterfølgende selv fik mulighed for at undersøge korruptionsindeks for forskellige lande. Diskussionen gik på, om det var nødvendigt med lovgivning ift. Politikker og interesseorganisationer og lobbyister.  


I 4. modul: Fokus i 4. modul var international politik. Hvor de fem klassiske tilgange til IP blev introduceret. Herudover blev begreber såsom: Bipolaritet, multipolær og unipolaritet introduceret.


I 5. modul: Begreber såsom: fattigdom (henholdsvis absolut- og relativ fattigdom) blev introduceret. Herudover hvad vil det sige at blive socialt ekskluderet, hvilke grunde kan der være til at socialt udsatte grupper ekskluderes af det danske samfund, hvad er en selvforstærkende devalueringsproces og hvad betyder marginalisering. Eleverne brugte efterfølgende tid på at undersøge, om vi har fattigdom i Danmark.

I 6. modul: Velfærdsstaten, de tre velfærdsmodeller, løsninger til de udfordringer den universelle velfærdsmodel.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det amerikanske præsidentvalg 2024

Forløbsbeskrivelse: Dette forløb dækker over det amerikanske præsidentvalg 2024. Dette forløb har haft til formål at give eleverne indsigt i det amerikanske politiske system, samt USA’s valgprocessen. Forløbet har indledningsvist introduceret eleverne til den amerikanske præsidents rolle, samt de magtbeføjelser der er tilknyttet. Ydermere har eleverne beskæftiget sig med det politiske system, herunder magtens tredeling. Efterfølgende fokuserede forløbet på de to kerneideologier USA har, samt de to specifikke partier. Herunder beskæftigede eleverne sig med, hvordan de to adskilte sig på henholdsvis forskellige værdi- og fordelingspolitiske emner. Forløbet har i forlængelse heraf fokuseret på immigration og abort, hvorved eleverne af flere omgange har på baggrund af statistisk materiale udledt forskellige udledninger. Yderligere har forløbet kørt med en tværsnitundersøgelse af diverse svingstater (herunder: Georgia, Arizona, Pennsylvania, Wisconsin, Michigan og Nevada), hvorved eleverne udarbejdede rapporter ift. at give en kvalificeret vurdering af, hvilken præsidentkandidat, der ville vinde den givne svingstat baseret på forskellige politiske, økonomiske og sociale faktorer. I forlængelse heraf blev eleverne ligeledes introduceret til det amerikanske valgsystem. I forløbet af forløbet arbejdede eleverne ligeledes med den stigende polarisering i det amerikanske samfund, hvorved de undersøgte mediernes betydning og rolle heri. Dette udfoldede sig blandt andet i analyse af diverse valgkampagner, og herunder også en diskussion om brugen af AI i politik. Afslutningsvis beskæftigede eleverne sig med vælgeradfærd: herunder Downs- og Michiganmodellen. Sidste modul ramte sammen med selve valgdagen, hvor resultatet efterfølgende blev diskuteret og analyseret. I januar blev der lavet to ekstra moduler i forlængelse af Trumps udtalelser og ønske om at overtage Grønland, hvorved eleverne undersøgte Danmarks, USA’s og Grønlands rolle i denne debat. Eleverne har undervejs diskuteret, om hvorvidt det amerikanske demokrati er under pres. Ydermere har forløbet på baggrund af diverse opgaver og afleveringer givet eleverne mulighed for at træne skriftlig i samfundsfag gennem sammenligningsopgave, notater og udledningsopgaver.

Begreber:
- Præsidentens rolle og magtbeføjelser
- Magtens tredeling: Den udøvende (præsidenten), den lovgivende (Kongressen: Repræsentanternes hus og Senatet) og den dømmende magt (domstolen) i USA, samt de tre delingers magtbeføjelser
- Checks and balance
- Præsidentdebatten og dets betydning for vælgerne (statistisk øvelse)
- Politiske ideologier i USA: Republikaner (konservatisme) og Demokrater (liberalisme)
- De to politiske partiers holdninger og værdier
- Topartisystem og flerpartisystem
- Den strukturelle og ideologiske forklaring på det amerikanske partisystem.
- Gerrymandering
- Fordelings- og værdipolitik
- Progressive
- Fokus på to af valgets vigtigste værdipolitiske emner: Immigration og abort.
- Valgsystemet: Valgmænd (herunder også fordelingen af valgmænd per stat), valgmandskollegium, det indirekte præsidentvalg, valgmandsstemmer, the popular vote
- Svingstater og solide stater (herunder hvilke stater der typisk stemmer republikansk og demokratisk)
- Kernevælger, marginalvælger (sving-vælgerne) og issue-vælger.
- Polarisering: To former for polarisering 1) Den negative polarisering (gruppepolarisering og tribalisme, gridlocks) og 2) Den positive polarisering
- Forklaringer på den stigende polarisering: 1) Negative partisanship and campaigning og 2) Topartisystemet.
- Politisk kommunikation: Sociale medier og massemedier
- Mediernes rolle: gate-keeper-funktionen
- Fake News, alternative news, konspirationsteori
- Fastholdelses- og erobringskommunikation
- Vælgeradfærd: Downs model (rational choice-modellen) og Michigan-modellen (herunder også begrebet om identitetsfortælling)
- Populisme (de fire D’er).

Materialer:
- Brøndum, Peter og Annegrethe Rasmussen ”USA’s udfordringer” (2020), Forlaget Colombus – Systime E-bog:
o Kapitel ”2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA?
o Kapitel ”2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA”
o Kapitel ”2.5.1: Partierne i amerikansk politik”
o Kapitel ” 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
o Kapitel ” Negative partisanship and negative campaigning”
o Kapitel “Topartisystemet – ingen af de to partier har interesse i, at tingene ændrer sig”
o Kapitel ”2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA”
o Kapitel ”2.7.3: Vælgeradfærd”

- Brøndum, Peter og Annegrethe Rasmussen ”USA’s udfordringer (2012)
o Side 50-60
o Side 68-76
o Side 102-107

- Artikel af Emil Færch TV2 (1. juli 2024) ”Trumps straffesager er nu ”så godt som væk” siger korrespondent efter ”historisk” afgørelse.
- Artikel af Philip Khokkar DR (10. marts 2024) ” USA er splittet i to: To familier er enige om årsagen, men ikke løsningerne”, https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-er-splittet-i-familier-er-enige-om-aarsagen-men-ikke-loesningerne#!/
- Dokumentar fra DR1 ”Trump vs. Harris – Løgne og tabersager 12. september 2024”.
- Explainer fra DR1 (8. november 2022), ”Er USA’s demokrati truet?” https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-usas-demokrati-truet_348609
- Valgkampagner:
o ”Kamala Harris: ”I am radical” Add - dangerously Liberal https://www.youtube.com/watch?v=uNmMxA38Dis  
o “Fearless” https://www.youtube.com/watch?v=q7Yr4U5Clls
o “Duelling Trump vs. Harris ads: Making the border safe https://www.youtube.com/watch?v=Lte5jImAQS8&list=PLSQ2-76WsPuHBHyGNvwH93TGgRrLFHJ9y&index=4
- Genstart DR: ”Mette arktiske anstrengelser” (15. jan 2025).
- Donald Trumps indsættelsestale på dansk: ”Amerikas forfald og nedtur er forbi” (21. januar 2025).



Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske systemer i andre lande
- kulturelle mønstre i forskellige lande
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- integration internationalt
- globalisering
- komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1 - Det amerikanske præsidentvalg 06-10-2024
Projektrapport - Svingstater 07-10-2024
Aflevering 2 - Politisk rådgiver for Kamala Harris 10-11-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed og ligestilling i Danmark

Forløbsbeskrivelse:
Eleverne har i dette forløb arbejdet med ulighed og ligestilling. Først del af forløbet omhandlede om social ulighed i Danmark. Herigennem har eleverne beskæftiget sig med teoretikere såsom Karl Marx, Pierre Bourdieu og John Rawls, samt de tre teoretikeres teorier og kernebegreber. I forbindelse med dette har eleverne arbejdet med tre afsnit fra Indefra med Anders Aggers Udsat, som omhandler den social ulighed der hersker i Danmark og specifikt i Aarhus. Efterfølgende fokuserede forløbet på ulighed i sundhedssystemet, hvor eleverne sammenlignede forskellige danske kommunerne ift. levetid. I anden del af forløbet er eleverne blevet introduceret for diskussionen, om hvorvidt vi har ligestilling i Danmark, hvoraf eleverne i gruppevis har beskæftiget sig med ligestilling fra tre perspektiver: Familie, uddannelse og løn/indkomst. Dette blev udarbejdet i skriftlige rapporter og fremlæggelser af hypoteser i forbindelse med emnet. I forbindelse med dette er eleverne også blevet introduceret til aktør/struktur-diskussionen. Efterfølgende blev der diskuteret, at hvorvidt ligestilling for mænd er udfordret gennem begrebet ”taber-manden”. Afslutningsvis havde forløbet fokus på feminisme, #MeToo-cases i Danmark og i udlandet, samt sexisme, hvor eleverne afslutningsvis så dokumentaren Sexisme bag Skærmen. Gennem forløbet har eleverne arbejdet med arbejdsopgaver som har haft fokus på blandt andet skriftligheden i samfundsfag, statistiske modeller og tabeller.

Begreber:
- Social ulighed
- Leve kår
- Karl Marx og teorien om klassesamfund
- Klassekamp
- Kapitalhaveren
- Lønmodtageren
- Formel lighed
- Chancelighed
- Resultatlighed
- Overklassen
- Højere middelklassen
- Middelklassen
- Arbejderklassen
- Underklassen
- Levevilkår
- Social stratificering
- Ressourcebeholderne
- Pierre Bourdieus teori om social ulighed
- Habitus
- Kapitaler: Den økonomiske kapital, den kulturelle kapital og den sociale kapital  
- Felter
- Doxa
- John Rawls retfærdighedsprincipper: Frihedsprincippet, differensprincippet, mulighedsprincippet
- Social arv  
- Middellevetid
- Social arv
- Struktur vs. aktøren
- Social mobilitet
- Generationsmobilitet
- Karrieremobilitet
- Præsentationssamfund og perfekthedskultur
- Horisontal kønsarbejdsdeling
- Vertikal kønsarbejdsdeling
- Crossovers
- Stereotyper
- Kønskvoter
- Disponibel indkomst
- Løngab
- Kernefamilie
- Funktionalisme
- Marxistisk feminisme
- Regnbuefamilie
- Dobbeltforsørgerfamilie
- Formelle og uformelle normer
- Kønsroller
- Det rene forhold
- Serielt monogami
- ”Taber-manden”
- Social reproduktion
- Symbolsk vold
- Feminisme og kendetegn for de fire bølger.
- #MeToo
- Sexisme
- Magt: Direkte magt, indirekte magt, strukturel magt, institutionel magt, diskursiv magt og empowerment
- Patriarkatet, matriarkatet og (ny-)puritanisme

Materialer:
- Skov, Oliver Boserup et al. ”Samf på B” (2019) Forslaget Colombus Systime (E-bog)
o Kapitel ”Klassesamfundet – en teori om social ulighed”
o Kapitel ”Den ”nye” ulighed”
o Kapitel ”Kan ulighed være retfærdig”
o Kapitel ”Social arv – og hvorfor den er svær at bryde”
o Kapitel ”Ligestilling i Danmark – Hvor langt er vi?”

- Jensen, Ole Hedegaard (2019) ”Samfundsfag på B” Systime (E-bog)
o Kapitel ”Sundhedsvæsenet i Danmark”
o Kapitel ”Ulighed på sundhedsområde”
o Kapitel ”Køn og ligestilling”

- Storr-Hansen, Anna et al. (2020) ”Køn og ligestilling”
o Kapitel ”2.1 Det kønsopdelte arbejdsmarked”
o Kapitel ”1.1. Familien før og nu” og ”nye familietyper”
o Kapitel ”1.3. Køn og uddannelsesinstitutioner” og ”køn på ungdomsuddannelserne”
o Kapitel ”2.2. Løn- og indkomstforskelle mellem mænd og kvinder” og ”Barsel”
o Kapitel ” 3.1. Udvidelse af politikbegrebet: De tre feministiske bølger

- DR1 ”Indefra med Anders Agger – Udsat” – alle tre episoder
- DR: ”Signe Molde på Udebane – Mænd er jaget vildt” (16. december 2023)
- Dokumentar: ” MeToo: Sexisme bag skærmen (2022) – 1. afsnit.
- YouTube-klip: ”Pierre Bourdieu”, https://www.youtube.com/watch?v=eadORGVglUM
- P3 Essensen: ”Her dør du 10 år tidligere” https://www.dr.dk/drtv/se/p3-essensen_-her-doer-du-10-aar-tidligere_450267
- Artikel af DR: “Er der mange, der dør for tidligt i dit nabolag? Se de kæmpe lokale forskelle her” (17. marts 2024), https://www.dr.dk/nyheder/indland/er-der-mange-der-doer-tidligt-i-dit-nabolag-se-de-kaempe-lokale-forskelle-her
- Artikel af Lessel, Simon, ”Rosenkrantz-Theil vil vende uddannelsespolitik 180 grader” af Simon Lessel, Altinget den 1. september 2019.
- Artikel af Silas L. Marker (KForum) 16. oktober 2020 ”Feminisme eller puritansk terrorisme?”, https://kforum.dk/article194890k.ece


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magtopfattelser
- ligestilling mellem kønnene

Faglig mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminolog
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Gazakonflikten

Forløbsbeskrivelse:
Historisk forståelse af krigen tilbage til slutningen af 1800-tallet med de russiske forfølgelser af jøderne til oprettelsen af staten Israel i 1948, Seksdagskrigen i 1967og senere sammenstød. I forlængelse heraf har eleverne også hørt om Oslo-aftalen. Som en del af forløbet var eleverne i Aalborg Biograf og se den Oscarvindende dokumentar ”No Other Land” med tilsvarende foredrag efterfølgende. Derefter blev angrebet d. 7. oktober 2024 omdiskuteret og eleverne har dermed opnået viden om den aktuelle situation i Gaza-konflikten. Derefter beskæftigede eleverne sig med IP som fagområde, hvor eleverne er blevet introduceret for samfundsvidenskabelige teorier og begreber inden for IP. Eleverne har undervejs brugt og anvendt både teorier og IP-begreber i forbindelse med Gaza-konflikten, hvorved de har undersøgt, hvilke magtformer, udenrigspolitiske mål og midler forskellige centrale aktører har anvendt i konflikten. I denne forbindelse har eleverne lært at analysere Gaza-konflikten på baggrund af IP’s to centrale teorier: Realisme og liberalisme. Afslutningsvis har eleverne ydermere arbejdet med forskellige aktører i IP og især ifm. Gazakonflikten gennem rollespil, hvor de skulle undersøge hvordan forskellige internationale aktører, handler i Gaza-konflikten, samt hvilke udfordringer og muligheder de har. De centrale aktører eleverne havde fokus var: 1) FN (IGO) – Fokus på UNRWA og Sikkerhedsrådet, 2) Røde Kors (NGO) – Humanitær hjælp, 3) Human Rights Watch (NGO) – Dokumentation og pres, 5) USA (Stat) og 6) McDonald’s (MNC). Ydermere blev forløbet afsluttet med at diskutere, om hvorvidt en to-statsløsning var aktuel gennem et afsnit af Deadline, hvor Udenrigsministeren blev interviewet. Undervejs har eleverne arbejdet skriftligt med en IP-aflevering med fokus på brugen af IP-teorier og begreber. Der var fokus på sammenligning- og diskussionsgenren.

Begreber:
- Balfour-erklæringen
- Israels statsoprettelse
- Seksdagskrigen
- Antisemitisme
- Zionisme
- De israelske bosættelser på Vestbredden
- Folkeretten
- Bosættelser/besættelser
- Settlerkolonialisme (herunder også metoder der tages i brug).
- International Politik
- Udenrigspolitik
- Magt i IP
- De tre magtformer i IP: Ressource magt (Blød, hård og klog magt), Institutionel magt og strukturel magt (symbolsk og materiel).
- Internationale institutioner
- Sikkerhedspolitik
- De tre udenrigspolitiske mål: Udenrigsøkonomiske mål, idepolitiske mål og sikkerhedspolitiske mål
- Relative og absolutte gevinster
- Politisk kultur
- Udenrigspolitiske midler: ”Kæp”, ”Gulerod” og ”Propaganda/prædiken”
- Determinanter
- Kapabiliteter
- Instrumenter
- Småstat/mellemstat
- Stormagt/opstigende stormagt
- Magtsystemer: Uni-, bi-, og multipolaritet
- Realisme
- Liberalisme
- Anarki
- Den kommercielle fredstese (økonomiske) og interdependens
- Den demokratiske fredstese
- Risikoaverse
- Relative- og absolutte gevinster (I denne sammenhæng)
- Aktører i IP
- Forskellen på stat, nation og nationalstat
- Suverænitet
- Humanitære interventioner
- IGO
- Supranationale organisationer
- Intergovernmentalt samarbejde
- NGO
- MNC
- Tænketank
- Kendis-diplomati

Materiale til forløbet:
- Mortensen, Henrik Wiwe (2011) ”Israel – En stat i Mellemøsten”, side 9-14,
- Fafner, Hans Henrik & Brain Linke og Henrik Wiwi Mortensen (2017) ” Israel, Palæstina - Historie, samfund, religion”, side 22-28
- Film/Dokumentar ”No Other Land” (2024) af instruktørerne Yuval Abraham, Hamfan Ballal, Basel Adra og Rachel Szor.
- Rasmussen, Jesper Hjarsbæk & Jakob Sinding Skött (2019), ”IP-Bogen” Forslaget Colombus, side 11-12,13-18, 27-31, 91-96
- Rasmussen, Janus Graves og Jacob Graves Sørensen (2012), ”Mellemøsten under forandring : baggrund og perspektiver”, side 90-94
- Explainer: ”P3 Essensen-explainer: Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina”, https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/p3-essensen-explainer-forstaa-konflikten-mellem-israel-og-palaestina
- Explainer: “P3 Essensen-explainer: Hvem er Benjamin Netanyahu?” https://www.youtube.com/watch?v=k999p8CwjLk
- P3 Essensen: ” 1 år med krig mellem Israel og Hamas”, https://www.youtube.com/watch?v=yMgjA79UBUs
- Explainer: ”P3 Hvem er Hamas?”
- Globalis, “1967: Begyndelsen på Israels besættelse af Gazastriben og Vestbredden” indtil overskriften ”FN’s rolle i konflikten”, https://globalis.dk/konflikter/israel-palaestina#Gazastribenerfortsatunderisraelskbes%C3%A6ttelse-5
- Artikel af Nikolaj Krak (04.02.16) af Kristeligt Dagblad, ”Dansk udviklingshjælp går tabt i israelske nedrivninger”, https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/dansk-udviklingshjaelp-gaar-tabt-i-israelske-nedrivninger
- Artikel af Christian Holm (9.03.2024) af DR, ”Israelske bosættere udvider med rekordfart kan gøre palæstinensiske stat umulig”, https://www.dr.dk/nyheder/udland/israelske-bosaettere-udvider-med-rekordfart-kan-goere-en-palaestinensisk-stat-umulig
- Debatindlæg af Danwatch (26.11.12), "Hvad er problemet med de isralske bosættelser?”, https://danwatch.dk/israelske-bosaettelser-international-ret/
- Artikel af Selin Türker DR (19.07.2024), ”Den Internationale Domstol: Israels bosættelse af palæstinensiske områder er ulovlig”, https://www.dr.dk/nyheder/seneste/den-internationale-domstol-israels-bosaettelsespolitik-er-i-strid-med-international
- Dokumentar af DR: ”Indefra med Anders Agger – Israel” (22.05.2013), https://www.dr.dk/drtv/episode/indefra-med-anders-agger_-israel_53772
- Artikel af Mathilde Fauerby DR (12.03.2025), ”Israel har slukket for strømmen til anlæg der sikrer rent drikkevand i Gaza”, https://www.dr.dk/nyheder/udland/israel-har-slukket-stroemmen-til-de-anlaeg-der-sikrer-rent-drikkevand-i-gaza
- Artikel af Villads Rostrup DR (2.04.2025), ”Amnesty om Netanyahus Ungarn-besøg: 'Som medlem af ICC skal Ungarn arrestere ham”,
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/amnesty-om-netanyahus-ungarn-besoeg-som-medlem-af-icc-skal-ungarn-arrestere-ham
- Deadline DR 29.02.2024, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1136719&s=43136092&n=1&o=hits


Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- magtopfattelser

Faglige mål:
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Populisme og identitetspolitik

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet blev indledt med en repetition af de tre klassiske politiske ideologier og danske partiers placering på den fordelings- og værdipolitiske akse. Herefter arbejdede eleverne med politiske skillelinjer i det traditionelle og moderne samfund. Herefter fokuserede forløbet over 5 moduler med populisme. Herunder førte eleverne populistiske valgkampagne, hvor de skulle udarbejde kreative plancher med kravene at vælge et partinavn, fastlægge en vælgerbase og mærkesager, samt udforme en politisk kampagnestrategi. Eleverne skulle herigennem skelne mellem venstre- og højre populisme, samt at være et oppositions- og regeringsparti. Dette bundede ud i otte fremlæggelser. Eleverne har også arbejdet med tre forskellige vælgeradfærdsmodeller, hvorved de har fået en grundlæggende forståelse af, hvorfor vælgere stemmer som de gør, og heraf også, hvorfor nogle vælgere stemmer på populistiske partier. I forlængelse af dette blev der på klassen diskuteret om, hvorvidt populisme styrker eller skader demokratiet. Sidste del af undervisningen fokuserede på identitetspolitik - hvilket var en mindre del. Hvorledes der blev fokuseret på koblingen til populisme, argumenterer for og imod identitetspolitikken ift. demokratiet. Gennem hele forløbet har eleverne arbejdet med udledningsopgaver med fokus på egne beregninger – heraf: Procentvis andel, procentvis vækst og indekstal. Derudover har gruppearbejdsopgaverne fokuseret på blandt andet genrerne, diskussion, sammenligning og undersøg.

Begreber:
- Socialisme
- Liberalisme
- Konservatisme
- Politiske skillelinjer (herunder i det traditionelle og moderne samfund)
- Lipset og Rokkans tre kriterier for politiske skillelinje: Sociale karakteristika, kollektive identitet og organisatorisk udtryk
- Politisk meningsdannelse
- Fordelings- og værdipolitiske akser (herunder også danske partiers placering)
- Ronald Ingleharts teori om postmaterielle værdier (knaphedstesen og socialiseringstesen)
- Populisme – herunder også fire centrale kendetegn.
- Venstre- og højreorienteret populisme
- Jan- Werner Müllers forståelse af populisme
- Vælgeradfærdsmodeller: 1) Sociologiske (Lipset/Rokkan og Inglehart), 2) Socialpsykologiske (Michigan-modellen), 3) Økonomiske/rationelle modeller (Downs model og Issue-voting (mikro/rationel)
- Diskussion med argumenterer for, at populisme styrker og svækker demokratiet.
- Kort om identitetspolitik: Højre- og venstreorienteret identitetspolitik
- Kort om Giddens to begreber om livspolitik og emancipatorisk politik
- Kort om Fukuyama’s argumenter for, at identitetspolitik er en trussel for demokratiet

Materialer:
- Rasmussen, Jesper Hjarbæk (2022) ”Politikkens kernestof” s. 34-65.
- DR Genstart (5. juli 2024): ”Le Pens løveunge”, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/le-pens-loeveunge-11802450275
- Iversen, Kristian (2023), ”Nationer og Nationalisme” E-bog Systime (kapitel 6: Er højre nationale partier populister?)
- Carlsen, Marie Berg (2021), ”Populisme og identitetspolitik” E-bog Systime - Kapitel 4: Vælgeradfærdsteorier + kapitel 6: Populismen og det liberale demokrati
- Artikel af Allan Dreyer Hansen Information (27. nov. 2017), ”Populismen styrker demokratiet”, https://www.information.dk/debat/2017/11/populismen-styrker-demokratiet


Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
-  integration i Europa og internationalt

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Samfundets økonomi 1

FORLØBET ER SAMMENHÆNGENDE MED "SAMFUNDETS ØKONOMI 2"

Beskrivelse af forløbet: Forløbet begyndte indledningsvis med et mikro-økonomisk perspektiv, hvor eleverne beskæftigede sig med Maslows behovspyramide og ligeledes se på, hvordan man laver et budget. Efterfølgende har undervisningen fokuseret på gennem flere moduler markedet og udbud/efterspørgsel, hvor eleverne har arbejdet med forskydningskurverne, hvor de har indtegnet et udbuds- og efterspørgselsdiagram. Efterfølgende fokuserede undervisningen på det økonomiske kredsløb og de økonomiske mål. Eleverne arbejdede med hvert deres økonomiske mål gennem fremlæggelser, hvor de deriblandt skulle opstille en sammenhæng mellem de andre mål, og dermed fokuserede de på målkonflikt. Afslutningsvis fokuserede undervisningen på økonomiske politikker, hvor eleverne lærte om finans-, og pengepolitik gennem udarbejdelse af kreative videoer. Afslutningsvis fokuserede undervisningen på strukturpolitik.

Begreber:
• Maslows behovspyramide (mangel-, og vækstbehov)¨
• Cost-benefit-analyse
• Markedsøkonomi-, planøkonomi og blandingsøkonomi
• Positiv-, og normativ økonomi
• Homo economicus og egennyttemaksimerende
• Markedet
• Prisdannelse
• Udbud og efterspørgsel
     o Markedsefterspørgsel og markedsudbuddet
     o Loven om efterspørgsel og loven om udbud
     o Markedsmekanismen
    o Overefterspørgsel og underefterspørgsel
    o Markedsligvægt.
• Det økonomiske kredsløb
• Realt kredsløb og pengekredsløb
• Bruttonationalprodukt (BNP)
    o Real BNP
    o BNP pr. Capita
    o Mangler ved BNP f.eks. Grøn BNP
• Konjunktursvingninger
    o Høj-, og lavkonjunktur
• Ekspansion
• Recession
• Det potentielle BNP
• Produktionsgabet
• Produktionsmulighedskurven
• Absolut-, og relativfattigdom
• Gini-koefficienten
• Målkonflikt
• Multiplikatoreffekten
• De økonomiske mål:
    o Økonomisk vækst (BNP)
    o Lav arbejdsløshed (typer af arbejdsløshed)
    o Lav inflation (typer af inflation)
    o Balance på betalingsbalancen
    o Balance på statsbudget
    o Omfordeling (fattighedsbegreber)
    o Bæredygtig økonomi (Grøn BNP)
• Økonomiske politikker:
    o Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
    o Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv)
    o Strukturpolitik (Interventionistisk-, og markedsorienteret strukturpolitik)  
             Arbejdsmarkedspolitik (”Gulerods-pædagogikken" og "pisk-pædagogikken")
             Stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien.

Materialer:
- "Økonomibogen" af Lene Nibuhr, Columbus, side 14-38, 76-90, 91-122, 123-150
- "Samf på B" af Oliver Boserup Skov et al. (2019) 2. udgave, Columbus, side 216-219
- Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen ”Luk Samfundet Op” (2019), 190-192
- Videoer fra Økonomibogen (E-bog version) på systime:
     o https://økonomibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=147#c1067
     o https://økonomibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=148#c1068
- DR-artikel ”Hvert år forurener og skader vi den danske natur og klimaet 250 milliarder”, https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/hvert-aar-forurener-og-skader-vi-den-danske-natur-og-klimaet-250-milliarder
- Dokumentarer:
      o ”Økonomi for dummies med Huxi (og Karen)”.
      o ”Anne og Anders i Bhutan” (afsnit 1)

Kernestof:
- markedsmekanismen
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fællesdel - aflevering 1 10-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Metode-projekt

Forløbsbeskrivelse: Forløbet ”Metode” har fokuseret på at lære eleverne samfundsfagets metoder, herunder kvalitativ kvantitativ og komparativ metode. Heraf også styrker og svagheder ved de forskellige metoder, samt kombinationen af dem. Undervejs har eleverne selv tilrettelagt og udført kvantitative undersøgelse, hvoraf de efterfølgende har systematisk behandlet deres data, som efterfølgende blev udarbejdet i en rapport. Undervisningen har ligeledes arbejdet med de forskellige genre eleverne møder i samfundsfags skriftlige eksamen, herunder forskellige udledningsopgaver (procentudledninger, lineær regression og statistisk usikkerhed - hvortil de har haft afleveringer i forbindelse med dette.), og eleverne har også arbejdet med statistiske mål. Forløbet havde samtidig til formål at klæde eleverne godt på til SRP-processen.

Begreber:
• Den kvantitative metode
• Den kvalitative metode (kodning, interviews guides).
• Den komparative metode
• Uafhængige og afhængige variabler
• Operationalisering
• Korrelation og kausalitet
• Stikprøver, meningsmålinger
• Fejlkilder
• Validitet
• Reliabilitet
• Statistisk usikkerhed

Materialer: Petersen, Vibeke Allerup et. al, (2019), ”Metodebogen”, forlaget Columbus E-bog Systime, kapitel 1, 2, 3 og 4

Links:
• Procentvis vækst: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-2-v%C3%A6kst-i-procent
• Procentvis andel: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-6-andelsberegning
• Indekstal: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-5-indekstal
• Lineær regression: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-7-line%C3%A6r-regression
• Statistisk usikkerhed: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-8-statistisk-usikkerhed

Kernestof:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige  problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Delprøve - aflevering 1 12-10-2025
Metode-projekt 02-11-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kommunalvalg 2025

Forløbsbeskrivelse: I dette forløb har eleverne arbejdet med kommunal-, og regionsvalget 2025. Forløbet har fokuseret på blandt andet politik regionalt, kommunalt og lokalt niveau. Indledningsvis fokuserede undervisningen på det politiske system kommunalt, samt hvilke ansvarsområder kommunen har, og heraf også begreber såsom decentralisering og centralisering. Ydermere har undervisningen fokuseret på byrådets funktion og konstituering. Forløbet har opfrisket elevernes viden fra tidligere forløb om ideologier, værdi-, og fordelingspolitik, valgsystemet i Danmark (Nyt i dette forløb: d’hondtsk metoden). Samtidig har eleverne lært om forskellige partiadfærdsteorier, hvor de selvstændigt har undersøgt, hvordan man kan undersøge kommunalvalgskandidaters adfærd gennem de tre teorier, som efterfølgende blev udarbejdet i mindre fremlæggelser. Afslutningsvis fokuserede forløbet på politisk kommunikation, hvor eleverne fik genopfrisket magtens tredeling med henblik på at få præsenteret medierne som den fjerde statsmagt.
Begreber:
• Decentralisering og centralisering.
• Byrådet og konstituering
• Ideologierne
• Værdi-, og fordelingspolitik
• Valgsystemet i Danmark
• Partiadfærdsteorier: Strøm, Molin og Downs.
• Valgforbund
• Magtens tredeling + medierne som den fjerde statsmagt
• Spin/spindokter
• Et postfaktuelle samfund
• Peter Bros hundetypologi
• d’hondtsk metode

Materialer:
- DR1: Danskerne skal til kommunalvalg: Se, hvilke emner vælgerne går mest op i”” d. 22/10 2025 https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/danskerne-skal-til-kommunalvalg-se-hvilke-emner-vaelgerne-gaar-mest-op-i
- DR1: Her er borgernes dom: Er kommunerne drevet godt? Se, hvordan det ser ud hos dig” d. 26/10 2025, https://www.dr.dk/nyheder/indland/her-er-borgernes-dom-er-kommunerne-drevet-godt-se-hvordan-det-ser-ud-hos-dig
- DR1: ”Valgresultater KV25”, https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/resultater?embed=true
- Podcast-afsnit: DR1 ”Kandidattesten – Frederikshavn Kommune”
- Podcast-afsnit: Genstart: ”Pernille peger kun på sig selv”.
- "Politikbogen" af Jakob Glenstrup Jensby og Peter Brøndum, 2. udgave, Columbus, side 99-108
- CFU: ”Kongekabale (1)” - https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000005684&s=48469157&n=1&o=hits
- Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen, ”Luk Samfundet Op” (4. udgave – E-bog på Systime) – Kapitel 7.1 + 7.6.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- makroøkonomiske sammenhænge og styring nationalt, regionalt.
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Test på skolen: Fælles del 1a og 1b 05-11-2025
Test på skolen: Sammenligning 05-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Eksamenstræning SA

Forløbsbeskrivelse: Forløbet har fokuseret på at træne eleverne til den mundtlige eksamen i samfundsfag A. Indledningsvis blev eleverne introduceret for kravene og formatet for den mundtlige eksamen, hvorefter de så en video af en autentisk eksamen. Efterfølgende skulle eleverne selv udarbejde en synopsis på baggrund af et bilagssæt, hvor de efterfølgende skulle individuel fremlægge den for læreren.
Materialer:
• Padlet med relevante links: https://padlet.com/anja24/2b-synopsistr-ning-uv8dfpq4epl4
• Information om eksamensformatet: https://octavius.vibygym.dk/synopsis-eksamen.html
• Det Grønne bord: https://vdgb.dk/course/samfundsfag-a-2020/?parent=stx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Samfundets økonomi 2

FORLØBET ER EN FORLÆNGELSE AF "SAMFUNDETS ØKONOMI 1".

Forløbsbeskrivelse: Dette forløb skal ses i forlængelse af klassens forrige forløb ”Samfundets Økonomi 1” fra tidligere undervisning. Indledningsvis repeterede eleverne om henholdsvis økonomiske politikker, hvor de især fokuserede i denne lektion på ny-klassiske økonomer og keynesianske økonomer, samt strukturpolitik. Efterfølgende fokuserede undervisningen på eksternaliteter, hvor eleverne diskuterede blandt andet aktuelle og virkelighedsnære eksempler – heraf også usund mad som eksempel. Derefter skiftede undervisningen fokus og undersøgte Danmarks økonomiske handlefrihed gennem valutapolitik, finanspolitik og pengepolitik (sidst to nævnte var repetition fra ”Samfundets Økonomi 1”) i lyset af Danmarks medlemskab af EU og i globaliseringen. I forlængelse heraf undersøgte eleverne Danmarks konkurrenceevne i et europæisk og globalt perspektiv på baggrund af den nuværende til tider usikker verdens situation. Ydermere lærte eleverne, hvad globaliseringen betyder den for dansk økonomi, samt hvad det vil sige at være globaliseringsoptimist eller globaliseringspessimist. I forlængelse heraf undersøgte eleverne, hvem der var ”vinderne” og ”taberne” i globaliseringen. Afslutningsvis fokuserede undervisningen på det danske velfærdssystem, omfordelingen og velfærdssystemets udfordringer (både de interne og eksterne). Modulerne omhandlede desuden en sammenligning af det danske og amerikanske velfærdssystem, samt en diskussion om USA skal ligne Danmark ift. velfærdsområdet, og om hvorvidt dette var muligt. Gennem hele forløbet har eleverne arbejdet med statistiske materialer, hvor de har trænet deres udledningskompetencer, og ligeledes blevet præsenteret for forskellige tabeller, figurer og modeller.


Begreber:
• Teoretiker: John Maynard Keynes (keynesianske) og Friedrich Hayek (nyklassisk)
• Strukturpolitik (Interventionistisk-, og markedsorienteret strukturpolitik)
   o Arbejdsmarkedspolitik (”Gulerods-pædagogikken" og "pisk-pædagogikken")
   o Stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien.
• Markedsfejl
• Eksternaliteter
   o Negative produktionseksternaliteter
   o Positive produktionseksternaliteter
   o Negative forbrugseksternaliteter
   o Positive forbrugseksternaliteter
• Vaultapolitik (Devaluering og revaluering)
• Fastkurspolitik
• ØMU’ens konvergenskriterier
• Konkurrenceevne:
   o Kortsigtede: Priskonkurrenceevnen
   o Langsigtede: Den strukturelle konkurrenceevne og den institutionelle konkurrenceevne
• Globalisering (Økonomisk globalisering, politisk globalisering, kulturel globalisering)
• Outsourcing
• Globaliseringsoptimisterne vs. globaliseringspessimisterne.
• Velstand vs. velfærd
• Velfærdsstaten
• Maslows behovspyramide
• Velfærdstrekanten
• De tre velfærdsmodeller: Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel og den selektive/korporativ velfærdsmodel
• Progressiv skat, regressiv skat og faldskat
• De eksterne og interne udfordringer, der truer den universelle velfærdsstat
• Kort om ”flexicurity-begrebet”

Materialer:
• Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött: Økonomibogen, Columbus: Side 123-126, 146-150, 58-69, 151-153, 140-141, 155-157
• YouTube-klip: ”Fight of the Century: Keynes vs. Hayek - Economics Rap Battle Round Two”, https://www.youtube.com/watch?v=GTQnarzmTOc&list=RDGTQnarzmTOc&start_radio=1
• Samf på B - side 240-241, 249-252, 262-266, 237-238, 245-249, 167-184
• Artikel fra Dansk Erhverv af Kresten Andersen, Alexander Bitsch og Thomas Lekfeldt, ” Sådan vil Brain Mikkelsen gøre Europa Great Again”, torsdag den 13. marts 2025
• Dansk Erhverv: https://www.danskerhverv.dk/rammevilkar/

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og  arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Delprøve - aflevering 2 18-01-2026
Terminsprøve 03-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Europa i en ny verden

FORLØBET BYGGER VIDERE PÅ TEORI FRA "GAZAKONFLIKTEN"

Forløbsbeskrivelse:
Dette forløb har fokuseret på de mange udfordringer (og muligheder), som Europa – herunder især Danmark – står overfor i øjeblikket. Forløbet bygger videre på IP-teori og begreber fra temaet ”Gazakonflikten”, som eleverne arbejdede med i 2.g, hvor de i dette forløb har skulle anvende deres teoretiske og faglige viden til at undersøge Europas rolle i en ny verdensorden. Indledningsvis brainstormede eleverne over, hvilke udfordringer Europa står overfor i den nuværende verdensorden. Her var der særligt fokus på brud i Europas (og Danmarks) alliance med USA samt krigen i Ukraine. Derefter blev teorierne om liberalisme og realisme genopfrisket med fokus på krigen i Ukraine og Europas position i relation hertil. I denne forbindelse diskuterede klassen, om krigen allerede er kommet til Europa og Danmark gennem hybridkrig. Gennem en debatøvelse blev klassen opdelt i henholdsvis realister og liberalister, som ud fra deres teoretiske perspektiver skulle diskutere spørgsmålet: ”Hvordan bør Danmark reagere på hybridkrig og en øget trussel i Europa?”. I forlængelse heraf blev eleverne introduceret til både Fukuyama og Huntington som to modstående positioner samt til kritik af deres teorier. Udover at genopfriske viden om realisme og liberalisme blev eleverne også introduceret til konstruktivisme. Afslutningsvis diskuterede de to konstruktivistiske perspektiver på den nuværende verdenssituation, hvor USA har vist interesse i at købe Grønland. Efterfølgende fokuserede forløbet på udenrigspolitik og udenrigsministerens rolle, hvor eleverne anvendte relevant teori til at undersøge, hvilken udenrigspolitisk strategi Danmark aktuelt fører. Afslutningsvis diskuterede eleverne gennem mindre fremlæggelser mulige fremtidsscenarier for EU og Europa samt, hvorfor de vurderede, at netop deres scenarie var det mest sandsynlige.

Fagbegreber:
• Liberalisme
• Realisme (S-O-S)
• Idealisme
• Hybridkrig
• Fukuyama, Francis’ teori
• Huntington, Samuels teori
   o Civilisationer
   o Kernestater
   o Medlemsstater
   o Kløvede stater (”Cleft countries”)
   o Splittede stater (”Torn countries”)
   o De 8 kulturkredse
• Konstruktivisme som IP-teori
• Alexander Wendts sociale teori om international politik
• Martha Finnemore og Kathryn Sikkinks teori om normcykler
• De fire analyseniveauer over staters udenrigspolitik: Globalt, system, nationalt og individ niveau
• James N. Rosenaus adaptationsmodel
• Rasmus Brun Pedersen og Jens Ringsmose videreudvikling af udenrigspolitiske strategier.

Materialer:
- Genstart afsnit: ”Trump tester Europa”: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2026/trump-tester-europa-11802650017
- TV2 ”Europa skal finde sammen i en ny verdensorden”: https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-02-11-europa-skal-finde-sammen-i-en-ny-verdensorden
- Fogde, Frederik og Mads Bonde Broberg (2026), ” Danmark indgår samarbejde om atomvåben med Frankrig. Men meget står hen i det uvisse”, Jyllands-Posten.
- DEADLINE (16.01.2023) - https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000130184&s=47587366&n=2&o=hits
- Samfundsfag.dk: “Fukuyama, Francis” (https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/fukuyama-francis/)
- Samfundsfag.dk: ”Huntington, Samuel” (https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/huntington-samuel/)
- Lykke-Kjeldsen, Carsten et al. (2017), ”Begrebsnøglen til religion – teori og metode: Fukuyama og historiens afslutning”, side 96-97, Systime
- Sørensen, Jacob Graves (2024) ”INTERNATIONAL POLIOTIKS KERNESTOF”, Forlaget Columbus (E-bog Systime) – KUN Tekstboks 2.2. Civilisationernes sammenstød
- Hjarsbæk Rasmussen, Jesper ; Sinding Skött, Jakob, ”IP-bogen” side 35-41, 53-66, 72-85, 97-104
- Dokumentarserie fra TV2: “Udenrigsministeren” afsnit 2.
- Jensen, Hedegaard Ole, ”EU i en ny verden” (2026), Systime, kapitel ” 7. Fremtidens EU”.

Kernestof:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglig mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kriminalitet

Forløbsbeskrivelse: Forløbet kriminalitet er et mindre forløb, hvor eleverne gennem seks moduler har arbejdet med især årsagerne til, hvorfor man bliver kriminel og medlem af en bande. Hvoraf eleverne har arbejdet med forskellige cases, hvor de har skulle bruge teorier til at undersøge hvorfor nogle bliver kriminelle og bandemedlem. Afslutningsvis fokuserede undervisningen på, hvilke politiske perspektiverer, der henholdsvis var på spørgsmålet om hård eller mildere straf ift. kriminalitet.

Materialer:
- Bjørnstrup, Viktor et al. (2017) ”Fra drengestreger til bandekrig”, Colombus, side 11-24, 27-37, 51-57, 99-110
- Podcast på Spotify: “Forebyg Forbrydelsen – afsnit Rocker-, og bandekriminalitet”, https://open.spotify.com/show/30sMRUbAdpzOWEwZn8G271
- Dokumentar fra CFU: ”Født til fængsel? (1)”, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000104687
- Artikel fra DR: "Bredt flertal udvider retten til overvågning i det offentlige rum med ny bandepakke", https://www.dr.dk/nyheder/indland/bredt-flertal-udvider-retten-til-overvaagning-i-det-offentlige-rum-med-ny-bandepakke

Begreber:
• Opportuniteten
• Forskellige opdragelsesformer: Den iagttagende laissez faire, den demokratiske, den autoritære, den forsømmeligheds-laissezfaire
• Socialisering, internalisering, imitation, social indlæring
• SNAP-modellen
• Tre teoier til at forklare, hvorfor man er kriminel:
    o Robert Mertons teori
    o Edward H. Sutherlands teori
    o Travis Hirschis teori
• Alex Honneths anerkendelsesteori
• Et politisk perspektiv ift. hård eller mild straf

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Faglige mål:
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer